Lisberg: Tips til 8. runde i La Liga d. 29. september – 2. oktober 2023
La Liga forkæler os i denne runde, hvor Barcelona møder Sergio Ramos’ Sevilla allerede fredag i en skøn lille forret. Lørdag er en sand lækkerbisken med topholdet Girona hjemme mod Real Madrid, inden der lukkes ned med et baskerderby mellem Real Sociedad og Athletic som dessert. Nicolai Lisberg er klar til at tage for sig af retterne.

Foto: IMAGO / Zuma Wire
FC Barcelona – Sevilla 1 (3-0)
[Fredag d. 29. september kl. 21.00]
Turen til ferieøen Mallorca kostede to point og dermed også førstepladsen for FC Barcelona. Det var en kamp, hvor Xavi bestemt ikke var tilfreds efter opgøret med de defensive fejl, som de lavede i det opgør, og hvor det var ungdommen, personificeret ved Fermín López og Lamine Yamal, der måtte ind fra bænken for at redde dem.
Defensivt var det som sagt ikke en god præstation, men de sparede en del spillere, som jeg forventer spiller fra start fredag aften, når Sevilla kommer på besøg.
Sevilla, der endelig fik forløst offensiven med en 5-1-sejr mod Almería, men som vi skal ind på i optakten til Almerías kamp, så var det decideret elendigt, sådan som de præsenterede sig i det opgør, så jeg er påpasselig med at råbe vendepunkt.
Sevilla spillede en god kamp, da de mødte Manchester City i Super Cuppen, så stilen er de i grove træk bekendt med, men de har før haft det rigtig, rigtig svært i Barcelona, som jeg har som store favoritter her. Og den favoritværdighed forstærkes af, at Sevilla rejser til Montjuic uden En-Nesyri, hvorfor jeg tror, at Barcelona for en sjælden gangs skyld igen kan spille til nul.
Lisbergs bud: Barcelona vinder og Sevilla scorer ikke til odds 2,33 – SPIL HER >>*
Getafe – Villarreal 1 (1-0)
[Lørdag d. 30. september kl. 14.00]
En scoring fra Parejo til at bringe Villarreal foran i anden halvleg var en stakket frist, da de fuldt fortjent tabte med 2-1 hjemme mod Girona. Hvad er der dog sket med dette Villarreal-hold, der for halvandet år siden begejstrede Europa? Jeg kender jo godt svaret (Trænerskifte og salg af profiler), men det er alligevel bekymrende at se, hvor uigenkendelige de er for tiden.
Nu skal de på en svær udebane i Madrids forstad, når Bordalas’ Getafe står klar. Eller det vil sige, at Getafe står klar, for Bordalas fik rødt kort i en hektisk slutfase i deres 2-2 kamp mod Athletic i midtugen efter en batalje, hvor han var oppe at skændes med Iñaki Williams.
Naturligvis er det en ulempe at være uden træner på sidelinjen, men sat lidt på spidsen spiller Villarreal også som et hold uden træner eller i hvert fald uden styring. Sejr til Getafe mod Villarreal, der formentlig er uden Gerard Moreno.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,86 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Mallorca 1 (2-0)
[Lørdag d. 30. september kl. 16.15]
Det begynder så småt at ligne Mallorca igen under Javier Aguirre. I hvert fald hvis de seneste par kampe er en indikation af, hvad vi har i vente. Aggressivt forsvarsspil, til tider højt pres og med Muriqui i en afgørende rolle efter en lidt skidt start på sæsonen. Indsatsen mod Barcelona var rigtig god, men der venter en noget anden opgave, når de gæster Rayo, der kan mange af de samme ting som Mallorca, bare bedre.
Rayo fik 0-0 i deres seneste opgør mod Cádiz, i en kamp der var forholdsvis chancefattig, og jeg forventer da heller ikke just nogen målrig affære her. Men hjemmeholdet er gode foran egne fans – 0-7 mod Atlético fraregnet – og Mallorca har det til tider svært ude.
Gæsterne har Maffeo i karantæne, mens det hos Rayo er Munin, der pauserer efter sin udvisning mod Cádiz.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,18 – SPIL HER >>*
Girona – Real Madrid X (3-3)
[Lørdag d. 30. september kl. 18.30]
Real Madrid til topopgør i Catalonien. Den del har vi hørt før, men aldrig med Girona som topholdet. Men det er den nye virkelighed i La Liga, efter Michels tropper også sejrede mod Villarreal og dermed gik forbi naboerne Barcelona i tabellen. I øvrigt med en scoring fra den udlejede Eric Garcia.
Og kan de så fortsætte formen mod Real Madrid? Det er bestemt ikke utænkeligt. Husk på, at de i sidste sæson her på banen slog Real Madrid med 4-2, og selvom fire måls-skytten fra den kamp, Taty Castellanos, ikke længere er i klubben, så er Gironas offensiv kun blevet bedre siden.
Real Madrid kommer med en frisk 2-0-sejr mod Las Palmas i ryggen, og det var måske deres bedste præstation i sæsonen i forhold til antallet af chancer, de skabte. Og så var det også kampen, hvor Vinicius Junior fik et længe ventet comeback. Han fik den sidste halve time, men ligner en mand i spil til startopstillingen her, og han bliver vigtig, for jeg forventer egentlig, at Girona kommer til at have bolden mest, men at Real Madrid kan straffe dem på omstillinger via Vinicius og Bellingham, der fik et hvil onsdag.
Lisbergs bud: BTS i første halveg til odds 3,78 – SPIL HER >>*
Real Sociedad – Athletic 1 (1-0)
[Lørdag d. 30. september kl. 21.00]
Baskerderby lørdag aften. Og endelig et baskerderby mellem to hold i toppen af tabellen. Nummer fem mod nummer fire er vi således vidne til som en skøn lille dessert ovenpå nummer 1 mod 2 kort forinden.
Real Sociedad fik fuldt udbytte af turen til Valencia, i en kamp hvor de faktisk var ganske undervældende og ikke for alvor udnyttede – i hvert fald ikke spillemæssigt – at de var en mand i overtal i hele anden halvleg. Men det var solidt, og det er efterhånden udtrykket, vi kan anvende om Real Sociedad i denne sæson.
Athletic har også set voldsomt solide ud, men de ødelagde deres ellers flotte stime ved kun at få 2-2 hjemme mod Getafe i en dramatisk kamp, hvor de spillede hele anden halvleg i undertal, efter at Sancet blev udvist. Det er et slag at måtte undvære ham her, og de brugte væsentligt flere kræfter onsdag end Real Sociedad, så jeg tror på, at holdet fra Donostia tager sejren.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,22 – SPIL HER >>*
Almería – Granada 1 (3-1)
[Søndag d. 1. oktober kl. 14.00]
Så skal vi til denne uges overhaling. For hvor er Almería dog ringe. Senest med 1-5-nederlag mod Sevilla, hvor det var tæt på pinligt at se, hvordan de dækkede op. Eller rettere ikke dækkede op. Den gode nyhed er så, at de nu møder Granada, der tæt på undergår dem i elendighed.
De var torsdag i aktion hjemme mod Betis, hvor det lykkedes at få et enkelt point, og hvor lidt mere skarphed havde givet alle tre. Det er de to hold, der har indkasseret flest mål i sæsonen, så skal vi ikke prøve med mål og en sejr til hjemmeholdet, der får sæsonens første tre point.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Alavés – Osasuna X (1-1)
[Søndag d. 1. oktober kl. 16.15]
Baskerderby nummer to. Sådan da. For der kan skrives bøger om, hvorvidt en klub som Osasuna hører med i ligningen, når vi taler baskisk derby. Men lad det nu ligge, og lad os så i stedet zoome ind på selve kampen.
Osasuna gjorde det faktisk fint mod Atlético trods nederlag, og havde Torró eller Avilla været skarpere, havde de også fået point. I stedet fik Avilla så en udvisning med fem minutter igen, da han var involveret i en situation nede ved hjørneflaget sammen med Álvaro Morata. Også træner Arrasate blev vist ud i en hektisk slutfase, så han er heller ikke med her.
Alavés fik et fint point i Vigo, og de har før leveret fine resultater hjemme. En helt åben kamp, men hvor jeg godt kan se Osasuna få point om ikke andet.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,43 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Cádiz 1 (2-1)
[Søndag d. 1. oktober kl. 18.30]
Atlético har fundet opskriften på succes. Giv Lino bolden på venstre wingback, og lad ham så slå den ind i feltet. Det har i grove træk været forklaringen på Atléticos mål på det seneste og således også mod Osasuna torsdag aften, hvor det blev til tre vigtige point.
Dem skal der tre yderlige af på kontoen søndag, når der venter en svær opgave mod et Cádiz-hold, som vi ved kommer til hovedstaden med et eneste formål. Og det bliver ikke just en nemmere opgave af, at de har hele otte mand på skadeslisten, ligesom Morata er i karantæne efter udvisningen torsdag. Meget kommer derfor til at afhænge af Griezmann, og så naturligvis leverancen fra Lino, når et også skadesramt Cádiz kommer på besøg. Sejr til hjemmeholdet, men med hiv og sving.
Lisbergs bud: Atlético vinder med præcis ét mål til odds 3,85 – SPIL HER >>*
Real Betis – Valencia X (1-1)
[Søndag d. 1. oktober kl. 21.00]
De unge knægte fra Valencia leverede en rigtig fin indsats, ikke mindst på viljen efter en lidt dum udvisning til Amallah i slutningen af første halvleg, der endte med at koste dem point mod Real Sociedad, i en kamp hvor jeg faktisk syntes, at de var bedste hold. Også efter de blev reduceret til ti mand.
Det lover jo godt mod et Betis-mandskab, der fortsat ikke for alvor er kommet i gang. Mange skriger på, at Fekir igen skal blive klar, og så skal det nok blive bedre, men problemerne stikker dybere end som så.
De skal jo kunne besejre Valencia hjemme, fordi gæsterne foruden Amallah må undvære Gayà og Canós, men jeg har altså lidt svært ved at se, hvem der i Betis’ offensiv skal lave målene for tiden.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Las Palmas – Celta Vigo X (0-0)
[Mandag d. 2. oktober kl. 21.00]
Holdet fra Gran Canaria kunne ikke stille noget op mod Real Madrid, selvom de faktisk havde bolden mest, og de skal prise sig lykkelige for, at Vallés havde en glimrende dag mellem stængerne.
Deres helt store problemer er fortsat at forvandle boldbesiddelse til mål, og blot to scoringer i de første syv runder fortæller meget fint, hvad deres store udfordring er.
Lidt som frygtet/ventet, kunne Celta rent spillemæssigt ikke følge op på præstationen mod Barcelona, da de kun fik 1-1 hjemme mod Alavés, og dermed hænger de fortsat fast i bunden med blot en enkelt sejr efter syv runder. To hold, der ikke kan score. Det skal jo næsten ende 0-0.
Lisbergs bud: Mellem 0-1 mål i kampen til odds 2,91 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.