18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 7. runde i La Liga d. 30. september – 3. oktober 2022

Fortsætter Real Madrid og Barcelona deres parløb i toppen af tabellen, og hvordan går det i storkampen mellem kriseramte Sevilla og Atlético Madrid? Nicolai Lisberg dykker ned i samtlige ti kampe i syvende runde af La Liga, hvor der også ses nærmere på Thomas Delaneys chancer for spilletid.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg
Odds på La Liga*

*Reklamelink

Athletic – Almería 1 (2-0)

Det har primært været defensiven, at Ernesto Valverdes mandskab har udmærket sig ved, men i seneste runde viste offensiven sig også frem. Og det med mål fra de to Williams brødre. For Nico Williams vedkommende for anden kamp i træk, og den hurtige fløj, der er inde omkring det spanske landshold, har nu to mål og to oplæg i seks kampe. 

Mens Athletic ligner et hold, der skal spille europæisk i næste sæson, så har Almería det anderledes svært efter en ellers flot start på sæsonen. De er således oppe på tre nederlag i træk, og jeg ser ikke nogen indikationer af, at stimen brydes i rundens tidlige kamp. De har et par skader hist og her, og offensivt har de ikke været det samme siden Sadiq rejse fra klubben.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,44 – SPIL HER >>*

Cádiz – Villarreal 2 (0-2)

Efter fem nederlag på stribe fik Cádiz i sidste runde den første sejr i sæsonen. Det skete med en overtidsscoring ude mod Real Valladolid, da gode, gamle Álvaro Negredo dukkede op i det 92. minut. 

Jeg har dog svært ved at se, at det ligefrem skulle forløse noget hos Cádiz, der ikke holder samme niveau som i de foregående sæsoner. Villarreal har ikke kunne følge op på sin fine sæsonstart, og mod Sevilla så vi lidt af fortidens spøgelser, i en kamp hvor de var bedst, men måtte nøjes med uafgjort.

Danjuma og Morenos skadesfravær gør ondt på den gule ubåd, og til denne kamp er evigt uheldige Chukwueze muligvis ukampdygtig, da han døjer med nogle småskavanker. Men selv med lidt halv tørt krudt, skal der være nok offensiv kvalitet til, at de slår et dårligt spillende Cádiz-hold.

Lisbergs bud: Villarreal vinder anden halvleg til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Getafe – Real Valladolid X (0-0)

Først slog de Real Sociedad hjemme, og så vandt de med 2-0 ude Osasuna. Jeg var ellers på vej til at kalde Quique Sánchez Flores, for Dead Man Walking, men måske han alligevel har formået at vende den ellers elendige stime. Det var i hvert fald markant, så stor en forskel der var på Getafes præstation de seneste to kampe, og så til 5-1-ydmygelsen mod Valencia for et par uger tilbage. Også selvom de mod Osasuna blev hjulpet på vej af et rødt kort til modstanderne.

Nu skal de så forsøge at tage tre på stribe mod Real Valladolid. Oprykkerne har tabt to i træk, og særligt nederlaget mod Cádiz hjemme var en streg i regningen for Ronaldos klub.

Getafe er lidt hæmmet af, at de til opgøret her har Luis Milla i karantæne, mens der er usikkerhed om styrmand Djenes deltagelse. Formen siger Getafe, men det kunne meget vel ende med et X. Så stor er forskellen på de to hold bestemt heller ikke.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*

Sevilla – Atlético Madrid X (1-1)

Fire point i de seneste to kampe. Sevilla er måske kommet lidt i gang igen under Lopetegui efter en svær start, men heller ikke mere, end at de får det svært, når Atlético Madrid kommer på besøg. Simeones tropper er dog ikke videre godt kørende med nederlag mod Leverkusen i Champions League og i Madrid-derbyet at gå på pause på.

Joao Felix har ikke for alvor fået sat sit aftryk på dette hold, men det er ham, de holder fast i, mens de leder efter den rigtige angrebsmakker til portugiseren. Det bliver formentlig Morata, der tirsdag sendte Spanien i Final 4 i Nations League med en sen scoring.

Hos Sevilla har de også fået en angriber med mål i støvlerne hjem fra landsholdet, da Dolberg som bekendt scorede et flot mål mod Frankrig, men det rækker næppe til en startplads. Det samme er tilfældet for Delaney, der måske også bare skal være tilfreds med en plads på bænken, efter han i sidste runde var helt udeladt fra truppen. I følge de spanske medier er han i hvert fald på ingen mode en kandidat til at starte inde. Sevilla har ikke tabt i de fire seneste kampe mod Atlético på egen bane. Fire opgør, hvor der i tre af dem er scoret under 2,5 mål.

Jeg har også svært ved at se en sprudlende forestilling her. Dertil er der for meget på spil. Det gælder om at få point og vise stabilitet bagude, noget begge mandskaber har kæmpet med i denne sæson. Atlético er uden Hermoso, der blev udvist mod Real Madrid, mens Savic og Giménez er tvivlsomme. 

Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Mallorca – Barcelona 2 (1-3)

Det har været tæt på forfærdeligt at følge med i landskampene, hvis man holder med Barcelona. For De Jong, Memphis, Koundé og Araujo er alle vendt tilbage skadede. Araujo kom endda så galt af sted, at han må opereres og meldes ude i flere uger. Med danske øjne betyder de defensive kvaler formentlig spilletid til Andreas Christensen, når Barcelona skal forsøge at fortsætte takterne på Mallorca. Øboerne har været et fint bekendtskab i denne sæson under Javier Aguirre, men de to kampe hvor de har mødt kvalitets modstand, Real Betis og Real Madrid, er begge blevet tabt.

Det bliver også udfaldet lørdag. For selv uden Koundé og Araujo har Barcelona masser af kvalitet bagude, og helt oppe foran har de Robert Lewandowski. La Ligas bedste spiller i denne sæson indtil videre. Barcelona er gode for tiden, men Lewandowski er exceptionel god, og med ham til at lede den forreste linje kan jeg ikke se Mallorca få noget ud af denne kamp. Mallorca der meget vel må undvære Rodrigo Battaglia. Oddset på en sejr til gæsterne er dog for lavt til at finde værdi, så jeg satser i stedet på, at Barcelonas fravær i defensiven giver Mallorca fine muligheder for at score.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,96- SPIL HER >>*

100 % bonus på op til 1.000 kroner
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår


Espanyol – Valencia X (1-1)

Den vigtige sejr ude mod Athletic har vist sig at være en enlig svale. Eller i hvert fald er det siden da blevet til to nederlag i træk for Martin Braithwaite og hans holdkammerater. Offensivt er Espanyol ganske fint kørende med netop Braithwaite til at flankere Joselu, men defensivt ser de enormt skrøbelige ud, og Diego Martínez ligner fortsat en mand, der skal finde den rette balance bagude. 

Valencia har heller ikke den store balance, men det er mere i forhold til top- og bundniveau, der svinger enormt fra kamp til kamp. Ude har de foreløbigt tabt to kampe ud af to mulige, mens Espanyol har tabt alle sine tre hjemmekampe. Så et af holdene kommer da om ikke andet til at bryde den stime. Og det kan de så passende begge gøre med en pointdeling. Det er ikke helt godt for nogen, men omvendt heller ikke helt skidt.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,42 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Real Betis 2 (0-1)

På nær nederlaget til Real Madrid har Real Betis gjort rent bord i La Liga. Det skyldes ikke mindst pandaen Borja Iglesias, der står noteret for seks sæsonscoringer, og som nettede to gange mod Girona inden pausen. Mens andre hold har haft et anstrengt forhold til de netop overståede landskampe, har det for Betis været en kærkommen mulighed for at få nogle af deres spillere tilbage i fuldt vigør. Heriblandt Fekir, der forventes at glide ind i startopstillingen efter at have misset de to seneste kampe.

Kampen er et opgør mellem Spaniens to farligste angribere, da Iglesias står over for Aspas, der dog ikke har scoret i de to seneste kampe, som Celta måske af samme årsag har tabt. Til dette opgør er hjemmeholdet uden Cervi, der er i karantæne, og jeg tror ikke, de kan besejre et velspillende Betis-hold.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,58 – SPIL HER >>*

Girona – Real Sociedad X (1-1)

Det er godt at have en bred trup. Og det er måske netop bredden, der bliver afgørende her, hvor de to trupper tilsammen potentielt er uden 17 spillere. Ni hos gæsterne og otte hos hjemmeholdet.

Den tidligere FC Midtjylland angriber Alexander Sørloth har taget over efter Sadiqs og Ali Chos skader, mens en velspillede Brais Méndez støber kuglerne hos baskerne. Men er det nok mod et solidt Girona-hold, der har overrasket mig positivt indtil videre? De har været gode på hjemmebane foran deres inkarnerede fans, og mod et Real Sociedad-hold der er uden sine største offensive profiler kan de sagtens hente et enkelt point.

Lisbergs bud: 1X til odds 1,66- SPIL HER >>*

Real Madrid – Osasuna 1 (2-1)

Heller ikke Atlético kunne stoppe Real Madrids perfekte sæsonstart, da de forsvarende spanske mestre fik en fortjent sejr mod ærkerivalerne i seneste runde. Dermed er de oppe på seks sejre i træk i ligaen. Ni sejre i alt i denne sæson tæller vi Champions League og Super Cuppen med. Rodrygo har for alvor grebet taktstokken efter Karim Benzemas skade, og sammen med landsmand Vinicius Junior samt Federico Valverde, er den sydamerikanske trio en mundfuld for alle hold. 

Benzema kan muligvis gøre comeback her, men mon ikke at Ancelotti indledningsvist bænker sin franske stjerne?

Det kan blive Ossasunas held. De har været særdeles velspillende indtil videre, men det var noget af en bet, at de inden pausen tabte med 2-0 hjemme mod Getafe, hvor ikke meget fungerede for deres ellers glimrende kollektiv. En del af forklaringen på det nederlag kan dog findes i, at Ezequiel Ávila blev udvist kort inden pausen, hvorfor de måtte spille hele anden halvleg med ti mand. Han er i øvrigt også eneste fraværende for Ossasuna, nå de drager til Bernabéu.

Real Madrid kører ikke gæsterne midt over, men de tager en ny sejr. Det kan dog godt tænkes, at vi skal hen til anden halvleg og en indskiftning af Benzema, før det falder på plads, hvorfor jeg jagter en mindre overraskelse her med uafgjort ved pausen og Real Madrid-sejr ved slutfløjt.

Lisbergs bud: H/T X1 til odds 4,40 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano – Elche 1 (2-1)

Mandag aften lukkes runden ned med Rayo mod Elche. Og det med hjemmeholdet som store favoritter. Ikke fordi Rayo bare stormer derudaf, men fordi Elche synker mod bunden. Eller de styrtdykker faktisk. Blot et enkelt point er det blevet til i de første seks runder, hvor de har indkasseret 16 mål undervejs. Heraf ti på udebane.

Senest med et nederlag ude mod Barcelona, hvor Verdú blev udvist, hvorfor han glipper kampen her. Elche havde i sidste sæson det med at levere i stimer, så på et tidspunkt skal det nok vende, for der er særligt offensivt flere gode indslag at holde øje med, men jeg tror ikke, det sker mod Rayo, der muligvis igen kan råde over Salvi, efter han har glippet de to seneste kampe.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også:

Skriv et svar