Lisberg: Tips til 7. runde i La Liga d. 26/9 – 29/9
Det er tid til det store Madrid-derby i 7. runde af La Liga. Hvor langt er Alonso kommet med sit Real Madrid-hold, og er Atlético så småt ved at komme i omdrejninger efter en skidt start på sæsonen? Nicolai Lisberg er klar til at fælde dom over runden, hvor vi også skal have Barcelona op mod Real Sociedad, ligesom Villarreal hjemme møder Athletic.



Danjuma og Valencia lukker runden i La Liga. Foto: Alamy
Spil på La Liga hos Betinia
Uafgjort
GetafeBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
Levante UDBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
GironaBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Girona – Espanyol 2 (1-2)
Fredag d. 26. september kl. 21:00
To gange kom Espanyol tilbage mod Valencia, og med scoringen i overtiden lykkedes det altså at sikre et uafgjort resultat. Det samme som Girona fik ud af deres møde med Athletic, men det var nok en kende mere overraskende, i betragtning af hvor elendige de var mod Levante, og de fortsatte skadesproblemer og karantæner de har.
Nu kunne man jo så være fristet af at tro på, at den præstation kan tolkes som en form for vendepunkt, men der er jeg alligevel ikke, når det kommer til Girona. Denne kamp er som skræddersyet til Espanyol, der kan stå lidt tilbage, lade Girona sløse i opspillet, som de stort set har gjort i hver eneste kamp, og så kan de lukrere på omstillinger. Jeg har i hvert fald svært ved at se at hjemmeholdet skulle være så store favoritter, som bookmakerne indikerer, og derfor går jeg med en sejr til gæsterne, da van de Beek er ny mand på en allerede lang skadesliste hos Girona.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Getafe – Levante X (1-1)
Lørdag d. 27. september kl. 14:00
Offensivt var de gode, Levante, da de tirsdag aften hjemme mødte Real Madrid. Måske de også burde have taget føringen, men i sidste ende kunne der ikke indvendes noget imod, at det endte med et 4-1-nederlag.
De havde svært ved at spille sig ud af Real Madrids meget høje og aggressive pres i den kamp, men det behøver de nok ikke bekymre sig om, når de ude møder Getafe, der hjemme fik 1-1 mod Deportivo Alavés onsdag aften, i en kamp hvor de ikke viste alverden offensivt udover det noget tilfældige mål, som Aarambarri satte ind midt i anden halvleg.
Etta Eyong scorede nok engang for Levante mod Real Madrid, og jeg synes faktisk, at vi her har med to af de mest interessante hold at følge i denne sæson. Levante grundet deres formationsskifte og insisteren på at spille offensivt, og Getafe for alt det, som Getafe er.
Skal det blive godt, er det op til Levante at skabe opgøret, men jeg hælder mest til en kamp med få mål.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,33 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Real Madrid X (1-1)
Lørdag d. 27. september kl. 16:15
Det er to hold, der kommer ind til dette derby med vidt forskellige forudsætninger. Xabi Alonsos Real Madrid har vundet samtlige kampe i sæsonen og topper ligaen, mens Atlético har haft store problemer indtil videre.
Begynder vi med gæsterne først, så var det positivt at se, hvordan Vinicius Junior rejste sig oven på den meget virak om hans person og leverede en af sine bedste præstationer i lang tid mod Levante, selvom han nok burde have scoret yderligere. Også Mastantuono bliver hele tiden bedre og bedre, og mod Levante kunne Alonso endda tillade sig at sende Militao, Tchouameni og Carvajal på bænken, men mon ikke at de begge begynder inde mod Atlético Madrid.
Atlético fik 1-1 i weekenden mod Mallorca, i en kamp hvor Sørloth blev udvist, og Alvarez brændte straffe, inden de onsdag aften slog Rayo Vallecano med 3-2 i en dramatisk kamp, hvor Alvarez blev helten med tre scoringer.
Llorente bliver hele tiden vigtigere og vigtigere for Atléticos offensiv, og selvom jeg har været begejstret for Real Madrids presspil, så er de ikke for alvor blevet testet på denne måde endnu, så jeg tror på, at hjemmeholdet som minimum tager det ene point, og 1-1, som det jo plejer at ende på Metropolitano, er nok ikke et helt dumt bud på et resultat.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,57 – SPIL HER >>*
Mallorca – Deportivo Alavés 1 (2-0)
Lørdag d. 27. september kl. 18:30
Nu er det ved at være tid for Mallorca. De ligger under stregen, hvilket skyldes et ekstremt svært startprogram med kampe mod de tre store, men hjemme mod Alavés skal de gerne sejre, hvis ikke en lille form for panik skal begynde at indfinde sig hos øboerne.
Det bør de på papiret også gøre. Alavés kom fra Getafe med 1-1, da Guevarra fik udlignet efter en dødbold i en langgaber af en kamp, hvor man ikke kan fortænke de to holds tilskuere i at kræve pengene fra entrebilletten tilbage, hvis muligheden byder sig.
Mallorcas pirat i front fortsætter med at vise vejen og stod naturligvis for det udlignende mål i kampen mod Atlético, og med tanke på at Alavés i opgøret mod Getafe havde nogle udfordringer med at forsvare feltet, synes jeg, at hjemmeholdet må være ganske pæne favoritter.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*
Villarreal – Athletic X (1-1)
Lørdag d. 27. september kl. 21:00
Athletic med Nico Williams på holdet: Tre kampe, tre sejre.
Athletic uden Nico Williams på holdet: Fire kampe, tre nederlag og en uafgjort.
Nu er fodbold ikke helt så simpelt, som den statistik ellers kan indikere, men det er et kæmpe slag for Valverde og co., at de fortsat må undvære deres med afstand vigtigste spiller.
De skal dog have ros for de sidste 60 minutter mod Girona senest, men de var godt nok også sløje i den første halve time, og var vel heldige med kun at være bagud 1-0 efter et kvarter.
Det går ikke mod Villarreal, der vandt med 2-1 mod Sevilla og ligner et hold, der igen byder ind på top 4. Hjemmeholdet må qua formen, og gæsternes fravær af Nico, være favoritter, men det er meget tæt, og det kunne sagtens ende med en af flere pointdelinger i denne runde.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Sevilla 1 (2-1)
Søndag d. 28. september kl. 14:00
Álvaro Garcia lignede en matchwinner, da VAR tildelte ham scoringen til 2-1 mod Atlético med et lille kvarter igen, men i sidste ende rakte det end ikke til point, da Rayo endte med at tabe 3-2. De solgte sig selv dyrt i den kamp og viste nok en gang, hvor svære de kan være at spille mod, og nu skal de så se, om de også kan gøre det bøvlet, når Sevilla kommer på besøg.
Det bliver ganske givet en kamp, hvor begge hold i perioder vil være fint tilfredse med at lade modstanderne have bolden, for de to holds styrker er det voldsomme presspil. Rayos organisation er dog langt bedre på plad, end Sevillas er det, og derfor tror jeg mest på sejr til hjemmeholdet.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*
Elche – Celta Vigo X (1-1)
Søndag d. 28. september kl. 16:15
Fem gange i træk i La Liga har Celta Vigo spillet 1-1, og det i sig selv er selvfølgelig lidt af en bedrift. Vejen til elendighed er dog brolagt med uafgjorte resultater, og på et tidspunkt skal de lyseblå også til at vinde kampe. Torsdag aften er de i aktion ude mod Stuttgart i Europa League, så hold for en god ordens skyld lidt ekstra øje med, hvordan de kommer ud af det opgør.
Lige så imponerende som Celtas mange uafgjorte kampe er Elches start på tilværelsen i La Liga. Kun dem, Barcelona og Real Madrid er ubesejrede i denne sæson, i hvert fald inden Elche torsdag møder Osasuna.
Oprykkerne spiller en frisk gang fodbold, hvor de gerne vil presse højt, og det kan de også sagtens komme til mod Celta, der dog kommer til at tage kampen op, når det kommer til boldbesiddelse.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*
FC Barcelona – Real Sociedad 1 (3-0)
Søndag d. 28. september kl. 18:30
Det blev ikke til nogen Ballon d’Or for Lamie Yamal, der måtte nøjes med prisen som bedste unge spiller i verden. Til gengæld kan han glæde sig over, at han nu vurderes til at være kommet sig så meget over sin skade, at han forventes at blive bragt i spil i kampen mod Real Sociedad, mens det med al sandsynlighed ikke rækker til minutter torsdag mod Real Oviedo.
Hansi Flick har det med at rotere, om mon ikke han kunne finde på at gøre det samme til dette opgør med tanke på torsdagens kamp.
Jeg sidder dog med en fornemmelse af, at han kan blande kortene, næsten lige så tosset som han vil, og så slår de stadigvæk Real Sociedad med største selvfølgelighed. Baskerne var i aktion allerede onsdag, da de endelig vandt en kamp – 1-0 mod Mallorca – men de har det som oftest svært i Barcelona.
Lisbergs bud: Barcelona -2,5 (AH) til odds 2,60 – SPIL HER >>*
Real Betis – Osasuna 1 (2-0)
Søndag d. 28. september kl. 21:00
Real Betis sad over i sjette runde af La Liga, fordi de onsdag aften tog hul på deres Europa League eventyr, da de hjemme mod Nottingham Forest lige akkurat fik 2-2 takket være en scoring fra Antony. Deres offensiv begynder for alvor at klikke, og det endda selvom Isco stadigvæk er ude, og det lover jo godt forud for mødet med Osasuna sent søndag aften.
Osasuna har en kamp torsdag, hvor de møder Elche, så hold øje med, om de skulle få karantæne eller skader der, men det ændrer næppe på, at jeg ser dem få svært ved at få point på Cartuja.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>*
Valencia – Real Oviedo 1 (2-0)
Mandag d. 29. september kl. 21:00
Det gik væsentligt bedre for Valencia, da de tirsdag aften igen besøgte Barcelona, for selvom de nok ville være lidt skuffet over at indkassere sent og dermed måtte nøjes med 2-2, så skal Corberáns mandskab være glade for, at både keeper Agirrezabala og midterstopper Tárreahavde et par utrolige redninger på stregen, der gjorde, at Espanyol ikke nettede yderligere.
Nu venter en kamp, hvor de måske skal tilskrives den største favoritværdighed, de kommer til at have i denne sæson i. Det er ikke fordi, Real Oviedo som sådan ikke har vist sig modstandsdygtige i deres tilbagevenden til La Liga, men det er svært at se, hvem der skal levere det overraskende og spektakulære, hvis de gerne vil blive oppe.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.


Tips fra La Liga
Tid
Tip
Ekspert
Odds














