Lisberg: Tips til 7. runde i La Liga d. 24. – 26. september 2024
La Liga holder ingen pause, og det gør Barcelona heller ikke, da de bare fortsætter med at vinde. Men fremover skal de gøre det uden en langtidsskadet ter Stegen, mens Real Madrid skal forsøge noget så sjældent som at score i 1. halvleg. Nicolai Lisberg er vores udsendte mand i det spanske, og han guider dig sikkert igennem syvende runde i La Liga.
Barcelona stormer frem, men de må fremover klare sig uden ter Stegen. Får det indlydelse i hjemmekampen mod Getafe? Foto: Revierfoto Credit: ddp media GmbH/Alamy Live News
Valencia – Osasuna 1 (2-1)
Tirsdag d. 24. september kl. 19.00
Så lykkedes det endelig. Valencia fik en sejr, da de slog Girona med 2-0, og dermed kom Barajas mandskab væk fra sidstepladsen. De ligger dog fortsat under stregen, men der skulle være fine muligheder for at komme væk derfra, når de indleder runde 7 i La Liga.
Frygten kan selvfølgelig være at de ikke får samme plads mod et væsentligt lavere stående Osasuna-hold, som de gjorde det mod Girona, men efter en uge med meget intern fokus på, at det netop er mod hold som Osasuna, at de skal hente point, kan Valencia vel næppe bruge det som en undskyldning.
Gæsterne fik en sejr mod Las Palmas, hvor Budimir kom i gang igen. De ligger ganske fint til i tabellen, men en af årsagerne er også, at de har spillet fire hjemmekampe indtil videre, for på udebane er der knap så meget bid i dem.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,15- SPIL HER >>*
Sevilla – Real Valladolid 1 (1-0)
Tirsdag d. 24. september kl. 19.00
Det var måske meget symbolsk, at Saúl, en udlejet spiller i denne sæson, bar anførerbåndet i kampen mod Alavés, hvor han i interviewet efter kampen forklarede, at han og holdkammeraterne simpelthen ikke forstod Garcia Pimientas instruktioner. Det skriger af kaos og elendighed i Sevilla, hvor forrige rundes sejr mod Getafe altså blev en stakket frist. Kampprogrammet er dog i andalusernes favør i øjeblikket, og på tirsdag kommer Real Valladolid så på besøg på Ramon Sanchez Pizjuan.
Oprykkerne har siden første runde blot scoret et enkelt mål, og de har omvendt lukket 16 ind, så selv Sevilla kan vel få noget ud af dette opgør? Det tror jeg, men forvent ikke mange mål, da Real Valladolids dårlige defensiv også er et resultat af kampe mod Real Madrid og Barcelona.
Isaac Romero meldes tvivlsom med en skade, ligesom Sow heller ikke kommer i spil, så udfordringen bliver nok en gang at finde de offensive løsninger.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,86- SPIL HER >>*
Real Madrid – Deportivo Alavés 1 (3-0)
Tirsdag d. 24. september kl. 21.00
Det blev heller ikke lørdag aften, at Real Madrid leverede den mest overbevisende indsats i ligaen, men de endte dog med at vinde 4-1, naturligvis med alle mål scoret i anden halvleg, da Real Madrid kun har scoret et enkelt af sine i foreløbige 18 mål i sæsonen i de første 45 minutter.
En af forklaringerne er selvfølgelig, at modstanderne står dybt, forsvarer sig godt, og så løber tør for kræfter i særligt den sidste halve time, men det er også lidt bekymrende set fra Real Madrids perspektiv, at de ikke er i stand til at dominere mere.
I næste runde venter Atlético, så kommer vi til at se et par rotationer fra Ancelottis side til denne kamp? Uanset hvad vinder Real Madrid komfortabelt, også selvom vi måske skal hen i anden halvleg, før de finder vej til netmaskerne.
Lisbergs bud: Real Madrid -2,5 (AH) til odds 2,60 – SPIL HER >>*
SE OGSÅ: Betanos oddsboost på kampen
Girona – Rayo Vallecano 1 (3-1)
Onsdag d. 25. september kl. 19.00
Tre nederlag i træk, og selvom to af disse har været til Barcelona og PSG, så er der for første gang i over et år en lille smule knas i maskineriet hos Girona, der leverede en af de dårligste indsatser i sæsonen, da de senest tabte med 2-0 ude mod Valencia.
Rayo kommer omvendt på bagkant af et flot tilkæmpet point mod Atlético Madrid, hvor Izi endelig kom i gang med et mål, så er Rayo ved at være tilbage? Jeg tror det ikke. Konceptet er langt fra ligeså tydeligt som tidligere, og presspillet heller ikke så sammenhængende, så efter en hård uges tid for Girona, så får de oprejsning i hjemmekampen mod Rayo, som jeg ikke ser kan modsvare det pres, jeg forventer, de vil komme under.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,80 – SPIL HER >>*
FC Barcelona – Getafe 1 (3-0)
Onsdag d. 25. september kl. 21.00
Det blev til seks på seks for Barcelona, der takket være et par scoringer af Lewandowski og Raphinha vandt den svære udekamp mod Villarreal med hele 5-1. Men det var tre dyre point, da ter Stegen kom galt af sted og nu forventes ude i resten af sæsonen.
Godt nok har den tyske landsholdsmålmand fået lidt kritik, ikke mindst efter hans og Eric Garcias misforståelse mod Monaco, men for mig at se er der stadig et klart spring fra ter Stegen, og ned til Iñaki Peña, der nu kan se frem til spilletid i det næste stykke tid. Det bør dog ikke blive en faktor mod Getafe onsdag aften, for spørgsmålet er vel ret beset, hvor meget de overhovedet kommer til at være i nærheden af Barcelonas mål.
Borja Mayoral scorede i weekenden for Bordalas’ mandskab efter et straffe, men ellers taler vi om en XG, der næsten aldrig kommer op på en.
De kan tildels stadig forsvare, så måske det ikke bliver nogen ny målfest, men vi kommer til at se Barcelona være på bolden i godt 80 procent af tiden og tage den syvende sejr i træk.
Lisbergs bud: Barcelona -1,5 (AH) til odds 1,78 – SPIL HER >>*
Las Palmas – Real Betis X (0-0)
Torsdag d. 26. september kl. 19.00
Med Valencias sejr røg Las Palmas ned på sidstepladsen, og uden at male fanden på væggen kan man jo godt stille sig tvivlsom overfor, hvorvidt de nogensinde kommer væk derfra. Starten på sæsonen har om ikke andet været lige så problematisk som forudset, og i weekenden tabte de med 2-1 til Osasuna, hvorfor de stadig jagter første sejr i sæsonen.
Skader til Marvin og Marmol i kampen mod Osasuna gør, at de er på vippen her, og det er jo ikke ligefrem befordrende.
Fordelen for Las Palmas er, at de har haft to dage mere end Real Betis, der først mandag – efter disse linjer er skrevet – er i aktion, inden der så venter en flyvetur til de kanariske øer, og det er da ikke utænkeligt, at den kortere pause kan blive et tema i kampen.
Gæsternes udebanestatistik er ikke videre god, hvor de efter to kampe endnu ikke har scoret, og jeg synes generelt, at vi har set dem smide for mange point ude.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Espanyol – Villarreal 2 (1-2)
Torsdag d. 26. september kl. 19.00
Oprykkerne fra Espanyol var fint med i første halvleg på Bernabéu, men som andre før dem, og formentlig også andre andre siden dem, slap kræfterne op i løbet af anden halvleg. Det ændrer dog ikke på, at de i de første par runder har leveret en bedre og mere helstøbt indsats, end jeg havde forudset.
Nu skal de så op mod Villarreal, der fik ørerne i maskinen mod Barcelona søndag aften, hvor de utvivlsomt gav for meget væk, men hvor 1-5-resultatet måske heller ikke helt afspejler, hvor mange chancer det lykkedes for den gule ubåd at komme frem til. De var i perioder rigtig fint med i den kamp, så kan de rejse sig fra det store slag, det var at tabe så stort hjemme, så har de ganske fornuftige muligheder for at hente tre point mod Espanyol.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,15 – SPIL HER >>*
Celta Vigo – Atlético Madrid X (2-2)
Torsdag d. 26. september kl. 21.00
Det blev – desværre for Atlético Madrid – til en af de skuffende præstationer på udebane, da de måtte nøjes med 1-1 mod Rayo Vallecano efter en særligt skuffende første halvleg, og dermed mistede de to point i topstriden.
Nu skal de så igen en tur på udebane, og det bliver ikke nemmere af, at Madrid er skiftet ud med Galicien, når Celta fra Vigo tager i mod. De lyseblå kunne ikke stille noget op mod Athletic og tabte fortjent med 3-1, men det får mig ikke til at rokke på den opfattelse af, at dette er det mest underholdende, og måske også den bedste, version af Celta, vi har set de sidste par år.
Mod Atlético kommer de til at være meget på bolden, og så er det jo op til gæsterne at se, om de kan udnytte den ekstra plads, de ganske givet får. I hvert fald kunne man godt forestille sig, at både Griezmann, Alvarez og Correa kan få en større rolle end Sørloth for at kunne volde Celta problemer med deres fart.
Jeg har gæsterne som snævre favoritter, men jeg hælder mest af alt til et spil med mål til begge mandskaber.
Lisbergs bud: BTS i 2. halvleg til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.