Lisberg: Tips til 6. runde i La Liga d. 22. – 24. september 2023
De to Madrid-klubber, Atlético og Real tørner sammen i rundens kamp, men weekenden byder på meget andet godt, når Barcelona jagter en ny la manita, Girona skal holde fast i sin overraskede topplacering, mens Real Sociedad skal forsøge at nedbryde Getafe. Nicolai Lisberg melder ind fra det spanske med sit syn på en begivenhedsrig sjette spillerunde.

La Liga.
Alavés – Athletic X (0-0)
[Fredag d. 22. september kl. 21.00]
Fredag aften lægger fra land med et baskisk derby, når Alavés skal forsøge at få noget ud af deres hjemmekamp mod Athletic. Alavés, der faktisk har vundet begge sine hjemmekampe i sæsonen, blandt andet med en 4-3-gevinst mod Sevilla. Athletic har efter en pauver indsats i den første kamp mod Real Madrid rejst sig rigtig flot og er kravlet op på fjerdepladsen i ligaen. Senest blev det til tre point i en overbevisende sejr mod Cádiz.
Men med fare for at gentage mig selv fra tidligere optakter, så skal de vise over flere kampe, at de har løst deres målscoringsproblemer. Senest blev en 4-2-sejr mod Betis fulgt op af 0-0 mod Mallorca, og jeg kunne godt forestille mig et lignende scenarie her, i en kamp hvor Nico Williams fortsat er ude med skade.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Girona – Mallorca 1 (2-0)
[Lørdag d. 23. september kl. 14.00]
Er det lige før, at vi skal til at regne Girona som Cataloniens mest seværdige hold? Måske nok alligevel en stramning, ikke mindst efter at Barcelona for alvor er kommet i gang, men hold nu op hvor er Girona underholdende at følge. Første halvleg i mandags mod Granada var en opvisning i angrebsivrigt spil, hvor de fuldt fortjent førte 3-0, inden de så slækkede på kvaliteten i anden halvleg og indkasserede to gange, inden Yan Couto lukkede opgøret.
I det opgør begyndte Eric Garcia inde, og han ligner også en starter her sammen med Blind ved sin side.
De skal forsøge at holde fart i kampen, for Mallorca rejser til Catalonien med håb om at gentage den bedrift, som det var at vinde i Galicien i sidste runde. En klassisk Mallorca-sejr med oplæg af Dani Rodriguez, mål af Muriqui og flere store redninger af Rajkovic. Så meget går ikke op i en højere enhed to gange i træk. Sejr til Girona.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Osasuna – Sevilla X (1-1)
[Lørdag d. 23. september kl. 16.15]
Så lykkes det endelig for Sevilla at vinde en kamp, da de sendte Las Palmas hjem til Gran Canaria med et 1-0-nederlag. Onsdag spillede så 1-1 mod Lens i deres første kamp i Champions League, så Europa League vinderne er jo inde i en form for stime. De to kampe har i øvrigt haft det tilfælles, at Sergio Ramos har været med i dem begge.
Nu er det ikke kunder derfor, at Sevilla har fået gang i pointhøsten, men i de spanske medier tales der allerede om, at Ramos de facto er anfører i Sevilla qua sine lederegenskaber. Dem får han også brug for mod Osasuna, hvis europæiske eventyr blev en kort affære. Osasuna har tabt begge sine hjemmekampe i sæsonen, og de tabte også senest mod Getafe med 3-2, så jeg er lidt i tvivl om, hvad deres reelle niveau er.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*
FC Barcelona – Celta Vigo 1 (3-0)
[Lørdag d. 23. september kl. 18.30]
Så er Barcelona endelig kommet i gang. To gange 5-0 er det blevet til på en uge, og nu kan de så hente den tredje mod et Celta Vigo-hold, der senest tabte hjemme mod Mallorca, men som så kan glæde sig over, at de faktisk har hentet fire point ude i de første to kampe.
Men tilbage til Barcelona. For det virker som om, at to gange Joao har givet Barcelona det, de havde brug for: Kreativitet og visioner. Men det er ikke sikkert, at Félix trods et par flotte præstationer spiller fra start, for de lokale medier forudser, at Xavi roterer en smule. Det bør dog ikke få indvirkning på, at Barcelona tager en forholdsvis sikker sejr, selvom Celta tidligere har haft en vane med at drille catalanerne.
Pedri er fortsat ude for Barcelona, mens Araujo er på vej tilbage, men nok næppe kastes ind fra start her.
Lisbergs bud: Barcelona fører ved pausen til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Almería – Valencia X (1-1)
[Lørdag d. 23. september kl. 21.00]
Jeg må bøje mig i støvet for den indsats, som Valencias unge drenge leverede mod Atlético, hvor de hentede en flot 3-0-sejr, i en kamp hvor der var vilje og kvalitet til forskel. Så måske er der mere i dette hold, end jeg lige umiddelbart troede.
Og det kan de jo så passende vise i udekampen mod Almería lørdag aften. For det har netop været den slags kampe, som de har haft svært ved. Således har de tabt hjemme til Osasuna og ude til Alavés. Canós er ude for gæsterne med en skade, så er det nu, at Almería henter sæsonens første sejr?
Lisbergs bud: 1X til odds 1,54 – SPIL HER >>*
Real Sociedad – Getafe 1 (2-1)
[Søndag d. 24. september kl. 14.00]
Selvom de kun har fået et enkelt point de to seneste kampe mod først Real Madrid ude og senest Inter hjemme, så synes jeg det har været positivt at se, hvordan Real Sociedad begynder at ligne det hold, som mange har forelsket sig i de senere år. For de var gode især i første halvleg mod Real Madrid, og mod Inter var de også lidt uheldige med kun at få uafgjort, da italienerne udlignede i de døende sekunder.
Jeg har særligt været imponeret af Kubo i de seneste par kampe, da han ligner en spiller i gang med det gennembrud, som mange havde forventet han skulle få.
Jeg forestiller mig, at der kommer lidt ændringer i forhold til kampen mod Inter, men Getafe er også presset til ændringer, da Angileri er ude med karantæne efter at være blevet udvist i nederlaget mod Osasuna. Real Sociedads nyfundne form giver dem sejren.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Villarreal 1 (2-0)
[Søndag d. 24. september kl. 16.15]
Torsdag tabte Villarreal i den græske hovedstad med 2-0 mod Panathinaikos, og det eneste positive at berette om fra det opgør var vel, at Pacheta sparede en del spillere, hvorfor de ikke bør være trætte her.
Men ellers er det svært at være optimist på Villarreals vegne, og der venter dem en voldsom svær opgave på Vallecas, når Rayo tager imod. Den lille Madrid-klub vandt senest med 2-0 mod Alavés, hvor Izi indledte scoringen i første halvleg efter straffe. Godt nok har de i denne sæson hjemme tabt med 7-0 mod Atlético, men ellers er Rayo stærke på eget græs, og mod et gæstende Villarreal-mandskab, der fortsat har Pedraza i karantæne, forstår jeg ikke, at hjemmeholdet ikke vurderes som større favorit.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,55 – SPIL HER >>*
Las Palmas – Granada 1 (2-0)
[Søndag d. 24. september kl. 18.30]
Det er nok meget godt, at Las Palmas spiller hjemme denne weekend. For i sidste runde udspillede der sig lidt af en pudsig historie, da 15 spillere og to fysioterapeuter missede flyet til udekampen mod Sevilla. De nåede dog frem, da Las Palmas måtte chartre et fly til dem, men det hjalp lige lidt, da de endte med at tabe 1-0. Dermed har de fortsat blot scoret et enkelt mål i denne sæson.
Det bør der være mulighed for at ændre på, når en anden oprykker fra Granada kommer på besøg. De blev decideret løbet over ende af Girona i de to holds opgør mandag aften, og det var til tider rystende at se, hvor dårlige de var rent defensivt.
Lidt oprejsning til Las Palmas, der tager den første sejr.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Real Betis – Cádiz 1 (2-0)
[Søndag d. 24. september kl. 18.30]
Som opvarmning til Madrid-derbyet lidt senere på aftenen, tager Betis søndag 18:30 mod Cádiz hjemme. Betis der torsdag aften var en tur i Glasgow, hvor de tabte med 1-0 mod Rangers i den første kamp i Europa League. Det tredje nederlag i de sidste fire kampe. Snest blev det til en 5-0-lussing mod Barcelona, hvor de var spillet ud af banen fra første fløjt.
Men nu venter der et helt andet opgør og kampbillede mod Cádiz, der ikke rejser til Benito Villamarín med nogen forventning om, at de skal ud at skabe kampen. Tværimod. Begge hold har en del skader, og Cádiz kan være svære at nedbryde, men Betis bør tage sejren.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Real Madrid X (1-1)
[Søndag d. 24. september kl. 21.00]
Rundens absolut største kamp. Madrid-derby mellem Atlético og Real. To hold der begge var i aktion i midtugen og med sene scoringer til følge, men hvor det traditionen tro var Bellingham, der reddede Real Madrid mod Union, så var det et mål fra Lazios keeper Provedel, der betød, at Atlético måtte nøjes med 1-1 i Rom.
Kampene de to hold imellem plejer at være mere hårdt spillede en kønne, og det plejer ikke at være målfester. I blot to af de seneste 12 kampe er der således scoret tre mål eller flere.
Real Madrid kæmper lidt med at få offensiven til at fungere – Bellingham fraregnet – og Vinicius Junior bliver heller ikke klar til denne kamp, hvorfor der er genvalg til Joselu, der blev matchvinder mod Real Sociedad i sidste weekend. Han kan sagtens blive en mundfuld for Atléticos defensiv, og så er det op til Morata og Griezmann at volde problemer i den anden ende, da Depay fortsat er ude, mens Koke omvendt kan være med.
Jeg forestiller mig et helt tæt opgør, hvor uafgjort ligner det mest oplagte resultat, som det så ofte gør, når de to mødes.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,35 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.