Lisberg: Tips til 4. runde i La Liga d. 31 august. – 1. september 2024
Kan Barcelona allerede i denne runde slå et hul til Real Madrid? Hvornår i alverden scorer Kylian Mbappé, og får Atlético bugt med deres udebanekompleks? Nicolai Lisberg melder ind fra sin bopæl i det spanske og serverer optakten til fjerde runde i La Liga.
Real Madrid og Kylian Mbappé har fortsat ikke fået det til at svinge. Rejser franskmanden sig mod Betis søndag aften? AFP7 30/08/2024 (Europa Press via AP)
Barcelona – Real Valladolid 1 (2-0)
Lørdag d. 31. august kl. 17.00
Det lykkedes med lidt fiksfakserier at få Dani Olmo registreret, og det skal de være glade for i Barcelona, for på 45 minutter lykkedes han ikke blot med at score det afgørende mål ude mod Rayo Vallecano, han ændrede også kampens forløb med sin evne til at bryde linjerne.
Det er stadig tidligt på sæsonen, og 45 minutter er en lille smagsprøve, men Olmo ser ud til at kunne blive en klar gevinst for Hansi Flicks hold, der topper La Liga med maksimum point efter tre 2-1-sejre.
I rundens første kamp hjemme mod Real Valladolid er de også klare favoritter, selvom de fortsat er hårdt ramt af skader. Udover de langtidsskade Araujo, Christensen og Gavi meldes Bernal nu ude i resten af sæsonen, da han kom til skade med korsbåndet i midtugen, mens Pedri muligvis må pausere, da han har lidt småskavanker.
Hos gæsterne er alle mand i princippet klar, og de har forsvaret sig fint, men Barcelonas individuelle klasse sikrer catalanerne den fjerde sejr af fire mulige.
Lisbergs bud: Barcelona vinder uden at indkassere til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Athletic – Atlético Madrid X (1-1)
Lørdag d. 31. august kl. 19.15
Det kan lyde dumt at påstå, at Atlético Madrid langt hen ad vejen spillede sæsonens bedste kamp, når det kun blev til 0-0 hjemme mod Espanyol, men særligt første halvleg var meget opløftende i forhold til angrebsåbningerne og intensiteten i spillet.
Skarpheden manglede dog, og det gjorde den måske fordi, angrebsduoen Griezmann og Alavárez fortsat ikke rigtig er spillet sammen. Måske det sker ude mod Athletic, for Simeone kunne ifølge flere spanske medier godt finde på at spille de to fra start af.
Baskerne fik endelig sæsonens første sejr i en overbevisende indsats mod Valencia, der blev vundet med 1-0, og trods magre fire point har det været en god spillemæssig start på sæsonen. Til denne kamp er der lidt tvivl om, hvorvidt Nico kan spille fra start, og meget står og falder fortsat med ham, men jeg har svært ved at se, hvorfor bookmakerne holder Atlético som favoritter i en kamp, der for midt vedkommende fremstår helt lige.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,35 – SPIL HER >>*
Espanyol – Rayo Vallecano 2 (0-2)
Lørdag d. 31. august kl. 19.30
Når man som oprykker formår at få uafgjort på udebane mod Atlético og holde dem fra at score, så burde jeg jo her i denne weekends optakt rose dem til skyerne og kalde dem liga modne, men der er jeg ikke.
Selvom de var gode til at spille sig ud af presset til tider, så var de også alvorligt på hælene, så vi skal passe på med at ligge alt for meget i det ene point.
Jeg har i hvert fald væsentligt mere end imponeret af Rayo, så længe kræfterne rakte, for de spillede rigtig god kamp mod FC Barcelona, indtil Olmo kom ind og satte dem til vægs.
Espanyol har problemer, når de skal skabe kampene, mens Rayo gerne står dybt og lukrerer på omstillinger. Sejr til gæsterne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,74 – SPIL HER >>*
Leganés – Mallorca X (0-0)
Lørdag d. 31. august kl. 21.30
0-0 mod henholdsvis Real Valladolid og Sevilla indikerer måske meget godt, hvad det er for en sæson, der venter for disse to mandskaber. Den defensive organisation ser ud igen til at være på plads, men hvor skal målene komme fra?
Med det in mente, så ligner dette på mange måder det mest oplagte bud på denne rundes obligatoriske 0-0 kamp, eller det er om ikke andet svært at se, at vi skulle blive forkælet med masser af mål, når de to hold mødes.
Lisbergs bud: 0-0 til odds 6,20 – SPIL HER >>*
Valencia – Villarreal 2 (1-2)
Lørdag d. 31. august kl. 21.30
Et nederlag i Bilbao på San Mamés var i sig selv ikke en katastrofe, men når det nu var tredje nederlag i træk, og der fortsat står nul point på kontoen, så begynder alarmklokkerne for alvor at bimle. Det var da heller ikke overraskende, at de spanske producere zoomede ind på Barajas i sekunderne efter slutfløjtet, for han er en presset mand.
Så går det noget bedre for den mindre klub i regionen, da Villarreal på en sen scoring lykkedes med at slå Celta med 4-3 og aktuelt indtager en andenplads i ligaen.
Marcelino skal op i mod sin tidligere klub, og mod et lidt til tider udisciplineret Valencia-hold, der nogle gange forsømmer deres defensive dyder, når de vil frem ad banen, kan jeg godt se, at Villarreal kan lykkes med at slå kapital på omstillingerne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*
Deportivo Alavés – Las Palmas 1 (1-0)
Søndag d. 1. september kl. 17.00
Baskerne nød godt af tidlig rødt kort til Real Sociedad i midtugens derby, da de kunne tage fra Donostia med en vigtig 2-1 sejr.
Også Las Palmas fik point af den slags, man på forhånd ikke kunne have forventet, da de gulklædte fra Gran Canaria spillede 1-1 mod Real Madrid torsdag aften. De var under pres i store dele af anden halvleg, men de var dygtige til at forsvare sig dybt, og så lukrerede de også lidt på en uskarp franskmand hos gæsterne.
Selvom jeg forventer, at Alavés kommer til at være mest på bolden i denne kamp, så kan kampbilledet slet ikke sammenlignes med det torsdag, og så er spørgsmålet, hvad Las Palmas så kan. I min sæsonoptakt havde jeg disse to hold til at rykke ned, og det fastholder jeg trods fine pointmæssige starter på sæsonen. Til denne kamp har jeg dog hjemmeholdet som favorit.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,98 – SPIL HER >>*
Osasuna – Celta Vigo X (2-2)
Søndag d. 1. september kl. 17.00
Et nederlag mod Girona var vel forventet for Osasuna, men at det skulle blive på 4-0 var nok alligevel lidt i overkanten for deres smag. Men de havde svært ved at håndtere et angrebsivrigt hold, og så er spørgsmålet, hvad de gør, når Celta kommer på besøg.
Jeg skal ikke forsøge at gøre Giraldez’ tropper lige så gode som Girona, men når det kommer til angrebsivrig fodbold er de i filosofi ikke langt fra, hvilket også endte med at koste dem mod Villarreal, da de ved stillingen 3-3 i det 96. minut smed alt frem for at jagte det vindende mål.
Det er ekstremt charmerende, men måske også lidt naivt. Dette er den kamp i runden, jeg har sværest ved at forudsige, for den kan svinge begge veje, og så kan man jo ligeså godt forsøge sig med X’et.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Sevilla – Girona 2 (2-3)
Søndag d. 1. september kl. 19.00
En kamp jeg tillader mig at have store forventninger til. Både hvad angår spillet, og også hvad angår antallet af mål. Historien om Girona kender vi, og de foldede sig ud i midtugen, da de vandt 4-0 mod Osasuna, og jeg synes også indledningsvist, at vi har set et Sevilla-hold, der er mere interessant at følge end tidligere.
Garcia Pimienta er i færd med at sætte sit tydelige præg på dette mandskab, og selvom de kæmper lidt med målene, senest med 0-0 mod Mallorca, så kunne det sagtens blive en kamp som denne, hvor de skal op imod en modstander, der gerne vil højt op at stå, at det bliver forløst. Også selvom Saúl er i karantæne for hjemmeholdet.
Lisbergs bud: 2-tallet og BTS til odds 4,75 – SPIL HER >>*
Getafe – Real Sociedad X (1-1)
Søndag d. 1. september kl. 19.15
Et rødt kort efter en halv time til Oyarzabal blev ødelæggende for Real Sociedad, de godt nok tog føringen i kampen mod Alavés, men endte med at tabe 2-1 hjemme. Det andet hjemmebanenederlag i sæsonen.
Nu skal de op i mod Getafe, i en kamp hvor jeg synes, at markedet generelt tildeler dem for stor en favoritværdighed. Getafe var ikke i aktion i midtugen, da deres kamp mod Betis var udskudt grundet Betis kamp i Conference League, og de har altså lagt fra land med to uafgjorte resultater.
Gæsterne er uden Oyarzabal, og Merino er nu i Arsenal, så selvom Sadiq begynder at blomstre, rækker det ikke til sejr.
Lisbergs bud: 1X til odds 1,56 – SPIL HER >>*
Real Madrid – Real Betis 1 (2-0)
Søndag d. 1. september kl. 21.30
Det begynder at blive lidt kritisk. For Kylian Mbappé og for Real Madrid. Franskmanden har trods talrige forsøg stadig ikke formået at score i La Liga, og Real Madrid har med to uafgjorte resultater mod formodede bundhold på udebane allerede fire point op til Barcelona på førstepladsen. Der er med andre ord ikke plads til flere fejltagelser for de forsvarende mestre.
Betis spillede ikke La Liga i denne uge, men kvalificerede sig i stedet til gruppespillet i Conference League og er fortsat ubesejret i sæsonen. De grøn og hvidklædte, der fortsat er uden Isco, kan godt volde Real Madrid og Ancelotti problemer, da de forsvarende mestre fortsat ikke har fundet den rette balance på midten, men søndag aften bliver endelig runden, hvor Kylian Mbappé kommer på tavlen.
Lisbergs bud: Real Madrid vinder uden at indkassere til odds 2,04 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.