18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 15. runde i La Liga d. 26. – 29. november 2021

Der er flere store kampe i denne runde, hvor Real Madrid måske kan lægge afstand i toppen af tabellen, hvis de besejrer Sevilla. Nicolai Lisberg ser også nærmere på Barcelonas chancer i Villarreal, ligesom han gennemgår samtlige kampe i 15. runde af La Liga

Athletic – Granada 1 (1-0)

De virkede som om, de var ved at have fået sat en god stime sammen, men nu er de efter 0-0-opgøret mod Levante i seneste runde oppe på fire kampe i træk uden sejr, og måske jeg må æde mine ord. Det bliver bare aldrig helt godt med Athletic. Men selvom de har problemer, kan de jo godt vinde en fredagskamp mod Granada, der har tabt to i træk. Mod Real Madrid senest, hvor deres lidt naive tilgang kostede dem i defensiven. I det opgør valgte Monchu at save Vinicius midt over, så han sidder over i denne kamp med karantæne, mens spillere som Lozano og Duarte er ude med skader.

Athletic har også et par fravær, men det er mere fraværet af mål, der bekymrer mig på deres vegne, hvorfor det her ligner et ekstremt målfattigt opgør, hvor en 1-0-sejr eller måske endda 0-0 ligner mest oplagte resultat.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,82 – SPIL HER >>*


Alavés – Celta Vigo 1 (1-0)

Baskerne fik i seneste runde 2-2 ude mod Sevilla, hvor de var bedst til at omstille sig til de van(d)skelige forhold, den kamp blev spillet under. Det var femte gang i træk, at de gik fra banen uden at tabe, og det er en ret imponerende forvandling, de har gennemgået den seneste måneds tid.

Det samme kan ikke just siges om Celta Vigo, der var en af de hold, jeg tillod mig at have store forventninger til inden sæsonen, men som ingenlunde har ramt niveauet fra foråret. Det er det hold, der har tabt næstflest kampe i løbet af sæsonen, og jeg tror, den dårlige statistik fortsætter lørdag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,00 – SPIL HER >>*


Valencia – Rayo Vallecano 1 (1-0)

Rayo Vallecano på hjemmebane: 19 point og en målscore på 16-3. Ligaens bedste.
Rayo Vallecano på udebane: 4 point og en målscore på 6-12. Ligaens femte dårligste.

Optakten kunne næsten slutte her, for der er himmelråbende stor forskel på charmerende Rayo, hvad enten de spiller ude eller hjemme, og mod et Valencia-hold, der er i klar bedring og senest spillede til nul i den svære udekamp mod Real Sociedad, så må hjemmeholdet trods en aktuel tiendeplads også være favorit.

Trejo er ude med karantæne hos gæsterne, der også har Nteka tvivlsom. Hos Valencia må de undvære Gabriel Paulista og Correia.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*


Mallorca  – Getafe X (1-1)

I seneste runde vandt Getafe sin blot anden fodboldkamp i sæsonen, og det endda i overbevisende stil med hele 4-0 mod Cádiz. Dermed kravlede de væk fra sidstepladsen, men de er fortsat under stregen, inden deres tur til ferieøen, og selvom jeg også har bidt mærke i et par bedre præstationer, så er jeg påpasselig med at tale om et decideret vendepunkt.

Mallorca er ramt af en del skader, døjer med Covid-19 og er blandt de mest formsvage hold lige nu i La Liga efter en ellers god start på sæsonen. Jeg tror det bliver tæt, og et uafgjort er ikke et helt dumt resultat for begge hold, der vil få noget at bygge videre på.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*


Villarreal – Barcelona 2 (1-2)

God præstation, skidt resultat. Den sætning kan ene og alene opsummere Villarreals sæson indtil videre, og hvis vi så tilføjer personlige fejl, så har du hele fortællingen. Tirsdag var der fuld plade, da de til tider udspillede Manchester United på hjemmebane i Champions League, men alligevel tabte 2-0 efter nogle graverende fejl i defensiven. Den gule ubåd har dog fortsat skæbnen i egne hænder i gruppen, og dermed er deres situation ikke helt ulig Barcelonas i det europæiske. 

Jeg havde fornøjelsen af at være på Camp Nou tirsdag aften, hvor jeg kunne se et Barcelona-mandskab, der spillede en god angrebsivrig gang fodbold, men som manglede skarpheden og måtte nøjes med 0-0 mod Benfica. Spillet er i bedring under Xavi, men indtil videre er det blot blevet til et enkelt mål, så i det catalanske er de begyndt at spørge, hvem der skal score målene for Barça.

De seneste par år har Barcelona spillet noget af sit bedste fodbold mod netop Villarreal, der under Emery gerne tager kampen på midten op, og det kan betyde, at Barcelona får mere plads til at spille i dybden, hvor Dembélé, der gjorde et flot comeback i midtugen, måske kan blive et våben.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,71 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink


Real Betis – Levante 1 (2-1)

Skal du kun se et holds kampe i La Liga i øjeblikket, så må anbefalingen herfra være Betis. Pellegrinis tropper spiller noget underholdende fodbold, og senest gik det ud over Elche, da de allerede efter 27 minutter var foran 3-0. Torsdag sikrede de sig også videre deltagelse fra Europa League, så det går godt i den grøn-hvide del af Sevilla.

Nu gælder det så Levante, der endnu ikke har vundet en kamp i denne sæson, og det skal blive til nye tre point. Også selvom Bellerin er ude med karantæne efter sin udvisning mod Elche, og spillere som Montoya og formentlig også Carvalho glipper kampen med skader. Et 0-0-resultat mod Athletic i seneste runde var i og for sig positivt for Levante, når de nu ikke kan vinde, men de kommer under et helt andet pres fra en langt mere velsmurt offensiv, og det tror jeg ikke, de kan stå i mod i deres øjeblikke forfatning.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>*


Espanyol – Real Sociedad 1 (2-1)

De må have følt sig lidt uheldige, Espanyol, for selvom Barcelona særligt i første halvleg var det bedste hold i sidste weekendes derby, så kunne naboerne sagtens have fået et point eller måske endda alle tre, da de havde flere gode tilbud i kampens slutning, heraf et par chancer på træværket. Rayo er den mest positive historie af de tre oprykkere, men jeg synes faktisk, at Espanyol ser mest holdbare ud i længden, og de har før leveret store resultater på hjemmebane i denne sæson med en gevinst mod Real Madrid som det største resultat.

Sociedad fik kun uafgjort i seneste runde mod Valencia og tabte torsdag mod Monaco, så er de ved at miste momentum i ligaen efter et flot efterår? De har Elustondo ude med karantæne, og jeg tror faktisk på, at Espanyol med det spil, de viser for tiden kan tage en overraskende sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,40 – SPIL HER >>*


Cádiz – Atlético Madrid 2 (1-2)

Et 1-0 nederlag hjemme mod Milan, og så er Atlético pludselig på vej ud af Champions League. Det er i sig selv bekymrende, men mere bekymrende må det være, at præstationen, specielt ikke i anden halvleg, retfærdiggjorde, at de skulle have haft mere ud af det opgør. I seneste runde skulle de også hen til de døende minutter af opgøret, før de fik dirket Osasuna defensiv op, så Simeone har haft nok at se til på træningsbanen i ugens løb. 

Har han haft tid til at se video, har han dog også set, at Cádiz bør være en overkommelig modstander. Det var i hvert fald ekstremt skidt, sådan som de præsenterede sig mod Getafe i seneste runde, hvor de tabte noget så eftertrykkeligt med hele 4-0. Felix og Trippier er ude for gæsterne, men de rejser sig ovenpå en svær uge.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,53 – SPIL HER >>*


Real Madrid – Sevilla 1 (2-1)

Ancelottis mandskab er nyt førerhold, efter de satte Granada til vægs i seneste runde, og en af forklaringerne er, at den gamle garde er tilbage. Efter at have roteret lidt i begyndelsen, er det nu Kroos, Modric og Casemiro, der igen styrer midtbanen, mens Benzemea fortsat er garant for mål helt fremme. De fine resultater har dog ikke kun givet anledning til ros i Madrid, da den lokale presse mener, at Ancelotti leger med ilden og driver rovdrift på nogle af de samme spillere forud for at svært program. Et svært program der for alvor begynder med Thomas Delaney og Sevilla, når de gæster Bernabéu.

Sevilla fik fornyet tro på tilværelsen i Europa efter en sejr mod Wolfsburg, mens det inden da blot blev til 2-2 i en kamp mod Alavés, hvor de dog var undskyldt af en drivvåd bane, der ikke var egnet til fodbold. 12 gange har Lopetegui som Sevilla-træner stået over for enten Atlético Madrid, Real Madrid eller Barcelona i ligaen, og blot en enkelt gang er han lykkedes med at vinde. Jeg tror desværre for ham og Sevilla ikke, at det ændrer sig søndag aften. Dertil er Real Madrid i øjeblikket fort godt spillende.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,74 – SPIL HER >>*


Osasuna – Elche 1 (2-1)

Nok ikke den mest interessante kamp til at lukke runden af for den neutrale tilskuer, men for de to mandskaber er der en masse på spil. Osasuna skal have de tre point for at holde fast i kampen om de europæiske pladser, mens Elche skal have point for ikke at ryge længere ned i dybet.

Det har særligt været på udebane, hvor Osasuna har leveret i denne sæson, og hjemme er det kun blevet til en enkelt sejr, men jeg tror, den næste kommer mandag. Elche blev splittet af mod Betis, sidst de var i aktion, og de kommer med tre nederlag på stribe samt en karantæne til Torró.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,87 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv første kommentar

Skriv et svar