18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 37. runde i La Liga d. 18. -19. maj 2024

Der venter et kæmpe bunddrama i næstsidste spillerunde af La Liga, hvor fem hold fortsat kan rykke ned. Nicolai Lisberg kommer med tips til alle kampe i en runde, hvor Barcelona – med eller uden Xavi – kan sikre sig andenpladsen.

Alamy

Deportivo Alavés – Getafe 1 (1-0)

Lørdag d. 18. maj kl. 21:00

Det var ikke meget, Alavés kunne stille op mod Real Madrid, da de blev kørt ud af banen med 5-0, men det var omvendt ikke meget bedre, da Antoine Griezmann sænkede Getafe med 3-0 i midtugens overraskende ensidigede Madrid-derby.

Det her er den eneste kamp, der afvikles lørdag, og det gør den, fordi de to klubber hverken kan nå det ene eller det andet i de resterende to kampe. “Værsgo, jeres kamp er så ligegyldig, at I kan have den for jer selv.”

Sådanne slags kampe kan være lidt svære at forudsige, men kigger vi kun på formen, er hjemmeholdet, trods afklapsningen på Bernabéu, klart bedst spillende, og med et Getafe-mandskab, der potentielt er uden syv spillere, går jeg med hjemmeholdet.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,07 – SPIL HER >>*

Athletic – Sevilla 1 (3-1)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

Pokalvinderne fra Athletic skal tage en sidste afsked med Iker Muniain og Raúl García, men de skal altså også lige sørge for, at de slutter på den femteplads, som de ligger på, selvom det reelt set ikke betyder noget for deres plads i Europa League i den kommende sæson.
Sevilla kan intet nå, og de var endda meget dårlige i hjemmekampen mod Cádiz, så hvorfor skulle de lige pludselig finde et ekstra niveau på San Mamés?

Frygten består i, at Athletic skulle spare en håndfuld spillere, men derfor har jeg dem stadig som favorit til at give et par klublegender et ordentligt farvel.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Osasuna 1 (2-0)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

Så blev top 4 og Champions League sikret, og ikke overraskende var det efter en storslået præstation af Antoine Griezmann, der med tre scoringer blev den helt store helt i kampen mod Getafe.

Atlético er nu pludselig er oppe på to sejre i træk på udebane. Tænk, hvad det kunne være blevet til i denne sæson, hvis de havde fundet den form tidligere og tabt bare en håndfuld færre af de i alt otte nederlag, det er blevet til på fremmed græs.

De kan stadig nå at slutte nummer tre i ligaen, og jeg minder om, at Diego Simeone aldrig nogensinde er sluttet uden for top 3 med Atlético Madrid på nær det første år, hvor han kun stod i siden for klubben fra nytår og frem.

Den del betyder meget for argentineren, så selvom de skal finde erstatninger for Witsel og Giménez i midterforsvaret, så tager de tre point mod Osasuna.

Lisbergs bud: 1-tallet og Osasuna scorer IKKE til odds 2,13 – SPIL HER >>*

Barcelona – Rayo Vallecano 1 (1-0)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

Det er sjældent godt at komme en mand i undertal i det femte spilleminut, men derfor var det også desto mere imponerende, at Rayo Vallecano vandt onsdagens opgør mod Granada med 2-1. Nuvel, det siger noget om Granadas dårlige niveau, men det var tre enorme point, der med overvejende stor sandsynlighed sikrer dem en ny sæson i ligaen, selvom holdene bag dem begynder at røre på sig.
Tre vigtige point var det også for Barcelona, da de torsdag slog Almería med 2-0 ude, for dermed er de kun en enkelt sejr fra at slutte på andenpladsen og sikre billetten til næste års Super Cup.

Det fylder dog tæt på ingenting for tiden, for flere medier skriver, at Xavi nu bliver fyret i klubben, tre uger efter han ellers havde besluttet sig for at blive, fordi Laporta skulle være utilfreds med nogle af de udtalelser, han er kommet med for nylig.

Barcelona vinder næsten aldrig mod Rayo, der er kaos på de indre linjer, men det skal jo alt andet lige stadig ende med en sejr til hjemmeholdet.

Lisbergs bud: Barcelona vinder med præcis én til odds 4,35 – SPIL HER >>*

Cádiz – Las Palmas 1 (2-0)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

Så er La Ligas badeand på vej op til overfladen igen. Efter en på alle måder undervældende sæson, har de nu vundet to i træk, og med et slutprogram der byder på Las Palmas og Almería er det ikke længere utænkeligt, at de kan undslippe nedrykning igen, igen.

Det kræver ganske givet to sejre i de to sidste kampe, men de møder så også de to dårligste hold netop nu. Las Palmas fik godt nok 2-2 mod Betis, og dermed stoppet serien af nederlag, der var oppe på otte af slagsen, men lige pludselig er det næsten blevet dem, som Cádiz skal forsøge at indhente.

I sejren mod Sevilla var Cádiz naturligvis heldige med at score målet i det 96. minut, men de var klart bedst i det opgør, og havde eksempelvis Chris Ramos været noget skarpere foran mål, så havde de taget føringen langt tidligere. Jeg vil ikke påstå, at de spiller godt for tiden, men de spiller bedre end længe, og væsentligt bedre end stakkels Las Palmas, der på to måneder er gået fra europæiske drømme til nedryknings snak.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Granada – Celta Vigo X (1-1)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

To hold der kommer ind til denne kamp med vidt forskellige oplevelser. Celta Vigo formåede at vende 0-1 til 2-1 mod Athletic på tre gyldne minutter af Hugo Alvarez i anden halvleg, mens Granada trods en mand i overtal i 85 minutter tabte til Rayo Vallecano med 2-1. Et resultat og en præstation der for mig kun var med til at understrege, at de har spillet færdig i denne sæson, efter nedrykningen blev en realitet for en uges tid siden.

Af samme årsag er Celta også favorit her, selvom de går ind til kampen velvidende om, at et enkelt point vil være tilstrækkeligt, da de er bedre indbyrdes end Cádiz, der selv med to sejre i de sidste to kampe altså kun vil kunne komme op på samme pointantal som Celta.

Som udgangspunkt forventer jeg, at Giraldez sætter sit hold op til at forsøge at angribe, men det kan blive lidt mere tilbageholdende og forsigtigt, som kampen skrider frem.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Mallorca – Almería 1 (2-0)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

Mon ikke, at Mallorca med uafgjort mod Osasuna havde regnet med, at overlevelsen var sikret? Men det er den langt fra, for Celta og Cadiz vandt begge, så nu har øboerne kun fire point ned til stregen. Det ser stadig for fornuftigt ud for de tabende pokalfinalister, og de kan jo gøre arbejdet færdigt ved at slå allerede nedrykkede Almería hjemme i denne runde, og det burde de et eller andet sted kunne gøre.

Modsat kampen mod Osasuna, så er Muriqui igen tilbage fra karantæne, og han er en trussel på dødbolde og i indlægsspillet, og så har Mallorca også den ikke helt uvæsentlige fordel, at de har haft to dages mere forberedelse til kampen her, da Almería først torsdag aften var i aktion i en kamp mod Barcelona, hvor de tabte 2-0.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,52 – SPIL HER >>*

Real Betis – Real Sociedad X (0-0)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

En direkte duel om sjettepladsen og en tur i Europa League. En plads Real Sociedad tog tilbage torsdag, da de slog Valencia med 1-0 hjemme, mens Betis trods to føringer ikke formåede at vinde mod ellers håbløse Las Palmas.
Jeg fastholder dog, at det er hjemmeholdet, der er bedst kørende af de to, og at Real Sociedads helt store problem fortsat er, at de laver for få mål.

Problemet for hjemmeholdet til denne kamp er dog de mange usikkerheder, der er på et par nøglepositioner. Således er både Isco og Guido Rodriguez tvivlsomme, og uden de to har vi med et langt mere lige opgør at gøre. Hold øje med startopstillingerne i forhold til favoritværdigheden, men buddet herfra er, at vi ikke skal forvente alverdens mål mellem de to klart mindst scorende mandskaber i top 8.

Lisbergs bud: Kampen ender 0-0 til odds 8,70 – SPIL HER >>*

Valencia – Girona X (1-1)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

Ét point i de sidste fem kampe. Valencia er brændt lidt ud hen mod slutningen af sæsonen, men det samme kan vel næsten siges om Girona, der nu ser ud til at skulle fokusere mere på at holde Atlético bag sig end at række ud efter andenpladsen.

Begge hold har dog på hver deres måde haft flotte sæsoner, så det handler om at slutte godt af. Særligt for Valencia i sidste hjemmekamp i sæsonen.

Ruben Barajas mandskab har ikke tabt en hjemmekamp til et top fem hold i denne sæson, og Gironas udebaneform på det seneste har ikke været imponerende, så kunne der ligge en sejr og vente? Jeg tror i hvert fald på, at hjemmeholdet får point.

Lisbergs bud: 1X til odds 1,56 – SPIL HER >>*

Villarreal – Real Madrid X (2-2)

Søndag d. 19. maj kl. 19:00

Det er vel et godt bud på rundens kamp. Ikke fordi Real Madrid har det store at spille for, på nær at undgå skader, men fordi Villarreal stadig kan nå europæisk fodbold i den kommende sæson. Det kræver lidt af en slutspurt og en sejr her, men det har de jo gjort før mod Ancelottis mandskab, og meldingerne fra den spanske presser er, at Real Madrid fortsætter deres rotationsprincip, så efter stjernerne sad over mod Granada, spillede mod Alavés, er det nu tid til at bringe reserverne igen søndag aften.

Som vi har set, kan Brahim, Modric, Joselu og alle de andre også sagtens levere på et højt niveau, men Marcelino er dygtig til at sætte sine spillere op til kampene mod de allerstørste, og med en brandvarm Sørloth der fortsat jagter et Pichichi-trofæ, kan jeg godt se, at de vil forsøge at komme blæsende fra start.

Udfordringen er de mange skader samt karantæner til Femenía og særligt Baena, så jeg tvivler på, at de kan stå distancen i over 90 minutter, men derfor kan de jo godt score først.

Lisbergs bud: Villarreal scorer første mål til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.

Tips fra La Liga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar