Lisberg: Tips til 35. runde i La Liga d. 9/5 – 11/5
Det er tid til El Clásico. Kan Real Madrid melde sig tilbage i kampen om mesterskabet, eller rejser Barcelona sig efter det smertelige nederlag mod Inter tirsdag aften? Nicolai Lisberg er klar med sin optakt til 35. runde. i La Liga, hvor han naturligvis fokuserer ekstra meget på søndagens kæmpe kamp.



Vinicius Junior og Real Madrid er presset til sejr i El Clásico, hvis de skal holde liv i håbet om et nyt spansk mesterskab. Foto: Sipa US/Alamy Live News
FC Barcelona – Real Madrid 1 (3-2)
Søndag d. 11. maj kl. 16:15
Det bliver ikke større i spansk og vel sagtens europæisk fodbold, end når FC Barcelona og Real Madrid mødes, og da slet ikke når de mødes i en kamp, der har direkte indflydelse på, hvem der vinder det spanske mesterskab.
Barcelona har været det klart bedste hold i de tre indbyrdes kampe, der alle har haft det samme udfald til fælles, og selvom Real Madrid var væsentligt bedre med i pokalfinalen for et par uger tilbage, så er det bekymrende, at Ancelotti endnu ikke har fundet opskriften på at dæmme op for Barcelona.
For Real Madrid bør det være godt nyt, at Barcelona tirsdag spillede 120 opslidende minutter mod Inter i en af sæsonens bedste kampe, da de led en hård skæbne og røg ud af Champions League efter at have leveret et flot comeback, ligesom de fortsatte problemer i defensiven bør åbne nogle muligheder for gæsterne. Kounde er fortsat ude med en skade, og der er stadig tvivl om, hvorvidt Balde er klar til at starte inde, eller de kører videre med Gerard Martin, der retfærdigvis har løftet sit niveau gevaldigt i de seneste par uger.
Også hos Real Madrid er det i defensiven, at der skal tænkes kreativt. Lige nu virker det mest logisk, at de stiller med en bagkæde bestående af Lucas Vazquez, Asencio, Tchouameni og Fran Gracia. Ikke en af dem var tiltænkt nogen større rolle på den pågældende position, da sæsonen begyndte.
Derudover forlyder det, at Ancelotti er klar til at ofre Rodrygo for at give Arda Güler chancen og skifte system til 4-4-2, og sker det, ser jeg faktisk Real Madrid have gode muligheder for at hente sejren, fordi deres løb kan komme længere bagfra, og de derfor har bedre forudsætninger for at snyde offside-fælden.
Som altid når de to mødes, så er det en kamp, der kan stikke helt af, og det mest oplagte virker til, at der kommer mål. Mange mål.
Lisbergs bud: Over 4,5 mål til odds 2,65 – SPIL HER >>*
Kigger vi på potentielle målscorere, så synes jeg, at vi finder bedst værdi i et spil på Yamal. Han er involveret i alt offensivt for Barcelona, er blevet bedre til at komme frem til afslutninger, og har allerede scoret mod Real Madrid i denne sæson.
Lisbergs bud: Lamine Yamal scorer i kampen til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Las Palmas – Rayo Vallecano 2 (0-1)
Fredag d. 9. maj kl. 21:00
Efter nederlaget mod Valencia venter der endnu en hjemmekamp for Las Palmas, og denne gang er kravet efterhånden en sejr, hvis de skal op og fange blandt andre Alavés på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Foråret er ikke lige så forsømt som normalt hos Rayo, og efter deres seneste sejr mod Getafe er Europa stadigvæk en mulighed, og hvis ellers de kan holde Las Palmas væk i de første 45 minutter, så bør der vente et kampbillede i anden halvleg, der passer gæsterne godt, da Las Palmas er tvunget frem, og så kan de slå nogle af deres farlige kontraer.
Hjemmeholdet håber ihærdigt på at få Fabio Silva klar, mens det hos gæsterne er værd at bemærke, at de er uden Pathé Ciss, der er i karantæne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Valencia – Getafe 1 (2-0)
Lørdag d. 10. maj kl. 14:00
Det er helt vildt, at Valencia efter det efterår, de havde, nu har realistisk chance for at komme i Europa. I lørdagens tidlige kamp bør de om ikke andet kunne lægge pres på holdene over dem, når de hjemme tager imod Getafe, der efter nederlag mod Rayo senest, vel sagtens ikke har mere at spille for. Og et hold, der lever så meget af intensitet i duellerne uden det store på spil er ganske enkelt ikke det samme.
Læg dertil, at Djené, Uche og Arambarri, deres vel nok bedste spiller set over en hel sæson, er ude med karantæner, og så er det svært at se, at Valencia ikke skulle kunne fortsætte sejrsstimen.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Celta Vigo – Sevilla 1 (3-1)
Lørdag d. 10. maj kl. 16:15
Det kan godt være, de kom bagud 3-0 på Bernabéu, men de var med i opgøret hele vejen igennem, og det lykkedes også at skabe spænding om udfaldet, da de fik reduceret til 2-3 mod Real Madrid.
Celta Vigo er en af de mest underholdende mandskaber at følge i denne sæson, ikke kun i den spanske liga, og jeg har dem som store favoritter hjemme mod et rædderligt Sevilla-hold, der godt nok vandt det omvendte opgør tilbage i december i Jesus Navas’ afskedskamp, men som heller ikke har vundet hjemme siden da.
Jeg tror ikke, at andaluserne rykker ned, ganske enkelt fordi holdene under dem ikke er gode nok, men de skal være glade for, at sæsonen ikke er væsentligt længere, for efter Valladolid, er de det dårligt spillende hold netop nu, og så er de ramt af skader foruden en karantæne til Carmona.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,85 – SPIL HER >>*
Mallorca – Real Valladolid 1 (1-0)
Lørdag d. 10. maj kl. 18:30
Det var for en gangs skyld opløftende at se Real Valladolid i kampen mod Barcelona, hvor de også kom foran, men i sidste ende endte det, som det så oftest gør – med et nederlag. Det 13. af slagsen i de seneste 14 kampe.
Mallorcas form er ikke meget bedre med blot en enkelt sejr i de seneste seks kampe, men dette er en gylden mulighed for at melde sig tilbage i kampen om de europæiske pladser.
Gæsterne er uden Sylla, der har raget for mange gule kort sammen.
Lisbergs bud: Begge hold scorer ikke til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Girona – Villarreal 2 (0-2)
Lørdag d. 10. maj kl. 18:30
Sidste uges sejr mod Mallorca betød vel, at Girona rykkede sig endegyldigt fri af nedrykning duellen, og hvem ved, om det kan frigøre noget for Michels tropper, der har virket ekstremt låste i dette forår, når de hjemme møder Villarreal, der omvendt skal forsøge at holde sig inde i top 5.
Begge hold har en del skader, men Girona er hårdest ramt af de to, og deres insisteren på at gå højt op og tage kontrol over kampene har ofte efterladt dem sårbare, og mod Marcelinos velorganiserede 4-4-2, hvor Pepe, Baena og Ayoze kan løbe omstillinger, ligner det mest af alt en sejr til et kløgtigere gæstende hold.
Obs. Michel er blevet indlagt på hospitalet og er derfor formentlig ikke på bænken til denne kamp.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,14 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Real Sociedad 1 (1-0)
Lørdag d. 10. maj kl. 21:00
Ikke at det på nogen måde kommer i fare, men Atlético kan med en sejr i denne runde endegyldigt sikre sig en plads i næste års Champions League. Det burde jo i sig selv være en stor motivation, men spørgsmålet er nok, om de har det der skal til for at nedbryde Real Sociedad, som jeg forestiller mig kommer til hovedstaden med et defensivt udgangspunkt.
Julian Alavéz er ude med karantæne, og uden ham så mangler de bindeleddet mellem midtbane og angreb, og da særligt hvis Griezmann er på bænken, som de fleste meldinger går på.
Real Sociedad halser fortsat efter i kampen om Europa, men jeg nægter at tro på, at det får dem til at jagte en sejr hovedløst i slutminutterne, i en kamp der lugter langt væk af få mål.
Lisbergs bud: Under 1,5 mål til odds 3,15 – SPIL HER >>*
Leganés – Espanyol X (0-0)
Søndag d. 11. maj kl. 14:00
Hjemmeholdet har med fire runder igen fire point op til den rigtige side af stregen, mens Espanyol med den gode slutspurt er oppe på 39 point. Det betyder også, at et enkelt point i denne udekamp næsten vil føles som en sejr for gæsterne, så man skal ikke have meget fantasi til at forestille sig, hvad deres taktiske oplæg bliver.
Hjemmeholdet skal omvendt altså have de tre point, men de skal forsøge at hente dem uden Javi Hernandez, der er i karantæne, ligesom det er potentielt altafgørende for deres muligheder, bliver Cruz ikke klar. For uden ham har jeg svært ved at se, hvem der skal stå for det overraskende for Leganes. Gæsterne er i øvrigt uden El Hitali.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Athletic – Deportivo Alavés X (0-0)
Søndag d. 11. maj kl. 18:30
I godt 70 minutter levede drømmen om det helt store comeback og en plads i finalen i Europa League, der skal spilles i Bilbao, men så faldt det hele sammen, og Athletic tabte med hele 4-1 og sammenlagt 7-1 til Manchester United.
Der venter derfor Valverde lidt af et arbejde med at samle sine spillere op, for de skal efterhånden passe på, at ikke Betis og Villarreal kommer stormende bagfra, da afstanden ned til en sjetteplads bliver mindre og mindre for hver runde.
Hjemmeholdet har blot vundet to af de seneste seks kampe i La Liga, de har Nico og Prados tvivlsomme, ligesom Iñaki og Sancet er ude med skader, mens Berenguer og Gorosabel er i karantæne. Det er med andre ord en gylden mulighed for Alavés til at vinde det baskiske lokalopgør eller om ikke andet hive et enkelt point.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,83 – SPIL HER >>*
Real Betis – Osasuna 1 (2-1)
Søndag d. 11. maj kl. 21:00
Torsdag var en af de største dage i Real Betis’ historie, da de takket være en scoring af Ez Abde i den forlængede spilletid sikrede sig en plads i klubbens første europæiske finale nogensinde. Der er dog ikke alverdens tid til jubel, for med midtugerunde i næste uge venter der et par vigtige opgør for Pellegrinis hold, der stadig skal se, om de kan snige sig i top 5 og dermed sikre Champions League fodbold på Benito Villamarin i den kommende sæson.
Gæsterne er i ganske fin form og tilbage i kampen om de europæiske pladser, men til trods for 120 minutter i benene torsdag, så ser jeg i øjeblikket Betis’ vej, da de i Antony, Isco, Lo Celso, Cucho med flere har så mange offensive strenge at spille på, at jeg ikke tror på, at Osasuna kan holde dem stangen i 90 minutter.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.