18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 35. runde i La Liga d. 7. – 10. maj 2021

Hvilken runde vi går ind i her! Der er fire hold, der stadig kan vinde La Liga med tre runder tilbage. Sevilla, Real Madrid, Atletico Madrid og Barcelona, skæbnen vil det at netop disse fire hold mødes i denne runde. Barcelona tager imod Atletico Madrid, mens Real Madrid er værter mod Sevilla. Nicolai Lisberg har sat luppen under årets mest spændende La Liga runde!


Real Sociedad – Elche 1 (2-0)

Et sent nederlag mod Huesca var skuffende for Real Sociedad, der dermed mistede point i kampen om femtepladsen, hvor både Villarreal og Betis byder sig til. Jeg har flere gange antydet baskernes nedadgående formkurve, men jeg kan alligevel ikke se, at Elche skulle kunne levere en overraskelse fredag aften, når de gæster Sociedad, der forventes at have Silva med fra start, efter han gjorde comeback med et indhop fra bænken i seneste runde.


Gæsterne er under stregen efter et smerteligt nederlag mod Atlético i seneste runde, og de er ligaens dårligste hold på udebane, hvor de kun har samlet ti point sammen. De er også det hold, der har scoret færrest mål på fremmet græs, så selvom de egentlig er ganske fint kørende med fire point i de seneste tre kampe, så tror jeg ikke på, at det rækker til point i rundens tidlige kamp. Real Sociedad tager en sejr, og det kan meget vel blive en sejr med et rent bur, som det også blev i det omvendte opgør, og som det er blevet 12 gange i sæsonen for baskerne.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,57 – SPIL HER >>*

Deportivo Alavés – Levante 1 (1-0)

Sidste rundes store skuffelse stod Alavés for, da de ikke bare tabte til elendige Eibar, men tabte med hele 3-0. Dermed er de i allerhøjeste grad igen en del af bundkampen, hvor der kun er et enkelt point ned til både Huesca og Elche under stregen.

Levante tabte i samme runde 2-0 ude mod Celta Vigo, og selvom det isoleret set ikke var en katastrofe, så var det en pauver indsats, der blot forlængede en dårlig stime med fire nederlag i træk. Med 38 point er de endnu ikke helt sikret en ny sæson i La Liga, men det virker til, at det er de øvrige hold, der skal forsømme at indhente dem, snarere end det er Levante, der skal trække fra.

På papiret burde en udekamp mod Alavés bekomme gæsterne vel, men formen er så dårlig, at jeg vælger at jagte en hjemmesejr, i hvad der ganske givet ligner en tæt affære, og hvor det er værd at nævne, at hjemmeholdet er uden flere profiler og blandt andet har Pellistri og Duarte tvivlsomme til opgøret.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Barcelona – Atlético Madrid 1 (1-0)

Fire runder tilbage og et opgør mellem nummer 1 og nummer 3, hvor ingen kan vinde mesterskabet, men begge klubber kan tabe det. Særligt Barcelona, skulle det blive til nederlag, da de i givet fald vil være fem point efter Atlético Madrid og dårligere indbyrdes med tre runder igen.

Og netop det indbyrdes aspekt er værd at huske på, da det tæller højere end målscore i Spanien. Da de to hold mødtes i efteråret, vandt Atlético med 1-0, hvorfor der i givet fald vil være alverden til forskel for gæsterne i forhold til at tabe 2-1 eller 2-0, da et bedre indbyrdes regnskab meget vel kan blive et ekstra point værd i en tæt topstrid.

Havde jeg skulle skrive denne optakt for godt en uge siden, havde jeg ikke tøvet med at kalde Barcelona klare favoritter, men nederlaget mod Granada i forrige runde har skabt fornyet tvivl om, hvor catalanerne står, når det virkelig gælder. Måske de bare befinder sig bedst med at have ryggen mod muren, for det var nok en gang, da det så værst ud i sidste weekend mod Valencia, at de viste moral, og godt spil, og fik vendt et truende nederlag til sejr.

Også Atlético fik en sejr i seneste runde, og vanen tro skulle de efterhånden hårdtprøvede fans, bide negle helt til slut, da et brændt straffe i det 91. minut af det opgør var nok til at sikre en spinkel udesejr mod Elche.

Lørdag gør Luis Suárez comeback på Camp Nou, når han for første gang møder den klub, der ikke ville kendes ved ham i sommer. Angriberen er endnu ikke helt oppe i omdrejninger efter sin skade, og han er nu uden scoringer i sine tre seneste kampe.

Barcelona mod Atlético på Camp Nou har de seneste mange år haft et noget nær identisk kampbillede, hvor Barcelona dominerer, gæsterne forsvarer, og så ender det enten uafgjort eller med en spinkel sejr til hjemmeholdet. Jeg hælder, trods fadæsen mod Granada, mod sidstnævnte, og så kan Barcelona, om ikke andet for en stund lægge sig op på den førsteplads, som de nu har jagtet i flere uger.

Koeman afsoner sidste karantænedag, efter han blev vist væk mod Granada og er derfor ikke med på bænken, men det bør ikke få den store indflydelse.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*


Cádiz – Huesca X (1-1)

Sat lidt på spidsen, så har Cádiz fået flere point end spillet har berettiget til i løbet af sæsonen, mens Huesca omvendt kan føle sig lidt uheldige med blot at have samlet 30 point sammen. Af samme grund er det da også gæsterne, der har mest på spil, da Cádiz med ti point ned til Huesca under stregen matematisk kan sikre sig med et uafgjort resultat, såfremt Elche heller ikke vinder.

En flot første sæson af Jens Jønsson og holdkammeraterne, der fra start af har vist, hvad et godt defensivt fundament og hårdt arbejde kan bringe.

Huesca mangler Valencia, Athletic og Betis i de resterende kampe, så det vil naturligvis være ideelt med tre point her, men det virker som om, de spanske bundhold også er bevidste om, at det vigtigste efterhånden er ikke at tabe, sådan som de havde gjort det tre kampe i træk, inden de fik vendt bøtten med en sen sejr mod Sociedad i seneste runde.

Modsat Cádiz, så ved vi aldrig helt, hvad vi får med Huesca, som jeg forestiller mig vil forsøge at sætte sig på kampen, men måske ikke vil være så ultimative i deres presspil, som vi tidligere har set. For Cádiz er et enkelt point som nævnt tæt på garanteret overlevelse, så jeg kunne godt forestille mig lidt en låst affære, hvis stillingen er uafgjort, når vi kommer et stykke ind i anden halvleg. Seoane og Pulido er i karantæne for gæsterne.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*

Athletic – Osasuna X (1-1)

Sejre mod Sevilla og Atlético Madrid, men uafgjort mod Eibar, Celta Vigo og Alavés. Det er halvkuriøst, det der foregår hos Athletic, men skal vi forsøge at dykke lidt ned i årsagen til resultaterne og ikke bare feje det væk med tilfældigheder, så skyldes det, at Marcelino har formået at bygge sin struktur på holdet op, men at det offensive aspekt fortsat mangler. Med andre ord. Athletic har det bedst, når de andre hold gerne vil frem på banen.

Det kommer ikke til at ske i lørdagens sene kamp, når Osasuna kommer på besøg. Gæsterne kommer til at forholde sig afventende og stå dybt i banen, og det bliver en kamp for hjemmeholdet at åbne defensiven, i hvad der på forhånd ligner en kamp uden alverdens mål. Athletic har blot lukket tre mål flere ind end Barcelona i sæsonen, mens Osasuna heller ikke giver alverden væk.

Hjemmeholdet må undvære flere profiler, så som Muniain, Capa, Lekue og potentielt set også Raúl García, mens gæsterne har Oier i karantæne. Begge mandskabers sæsoner er i realiteten ovre, så måske det kan betyde lidt mindre koncentration, men det er også det eneste aspekt, der taler for en åben kamp.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,70 – SPIL HER >>*

Getafe – Eibar 1 (1-0)

Så lykkedes det endelig Eibar at vinde en fodboldkampe igen, og det endda med en overbevisende 3-0-sejr mod Alavés. Med fem point op til stregen er løbet ikke helt kørt endnu for baskerne, men jeg har trods sidste uges sporadiske opblomstring alligevel svært ved at se, at de skal kunne levere comebacket, der sikrer dem overlevelse. Dertil er kvaliteten på holdet ganske enkelt ikke høj nok.

Søndag gælder det Getafe, der også er en del af bundkampen, men her er der trods alt grund til at være lidt mere optimistisk på deres vegne, også selvom det blev til et nyt nederlag i seneste runde, og de nu i fem af de seneste syv kampe ikke har formået at komme på tavlen.

Hjemme har de rent historiske set haft et godt tag på Eibar, som de ikke har tabt til i de seneste seks kampe på eget græs, og det sker heller ikke søndag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Valencia – Real Valladolid X (1-1)

Gabriel Paulista gav Valencias fans håb med sin scoring i det 50. minut mod Barcelona, men 19 minutter senere var de bagud med 1-3, og selvom Soler scorede et fantastisk langskudsmål i slutfasen, så rakte det ikke til point. På mange måder en meget klassisk Valencia præstation, hvor der var gode øjeblikke, men hvor de som så mange gange før måtte gå tomhændet fra banen.

Med tre runder igen kan de endnu ikke vide sig sikre på overlevelse, og det siger alt om tilstanden i klubben, hvor bestyrelsen i begyndelsen af denne uge valgte af afskedige Javi Gracia. Ny, gammel, mand på trænerbænken er klublegenden Voro, der for syvende gang i karrieren overtager klubben. Voros rigtige navn er Salvador, redderen, og det er netop det han skal vise sig som, hvis ikke det skal ende med den helt store katastrofe i Valencia.

Hjemme mod Valladolid skal de have point, og det tror jeg også nok, de skal få, men spørgsmålet er, om det bliver til alle tre. For Valladolid er ganske fint spillende og fik for fjerde kamp i træk uafgjort, da de spilede 1-1 mod Betis. De har brug for point i kampen af bunden, og selvom Voro gerne vil have en sejr og sikre overlevelse, så holder et enkelt point Valladolid og de resterende bundhold på nogenlunde behørig afstand.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Villarreal – Celta Vigo 1 (2-1)

En kamp der spilles på bagkant af en af Villarreal største kampe i historien – returkampen i semifinalen i Europa League mod Arsenal. Hold øje med det opgør, for det kan selvfølgelig få indflydelse på, hvordan Emery vælger at stille til start. Måske han sparer en enkelt profil eller to, men Villarreal har fortsat alt at spille for i La Liga, hvor de i seneste runde udnyttede konkurrenternes pointtab til at spille sig tættere på femtepladsen.

Celta Vigo fik en velfortjent 2-0-sejr mod Levante og konsoliderede pladsen i midten af tabellen, men de går ind til dette opgør som underdogs, da de har flere skader, ligesom talisman Iago Aspas meldes tvivlsom. Lidt spøjst er de seneste tre kampe mellem de to mandskaber endt med udesejre, men det har jeg alligevel svært ved at se ske igen, selvom vi aldrig helt ved, hvad vi får med Villarreal. Det omvendte opgør endte med en klar 4-0 sejr til de gulblusede, og jeg kan ikke se Vigos til tider vakkelvorne defensiv holde Villarreal fra fadet.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Real Madrid – Sevilla 1 (2-1)

Med 0-1 hjemme mod Athletic meldte Sevilla ud af guldkampen, akkurat som de for alvor havde meldt sig ind i den. Selvfølgelig kan en sejr mod Real Madrid og et X i lørdagens andet topopgør skabe en smule spænding, men ellers ser det ud til, at fire heste nu er blevet til tre i kampen om det spanske mesterskab.

Men hvis der er dårlig stemning i Sevilla, er det ganske givet intet at regne med Madrid, der onsdag fuldt fortjent røg ud af Champions League efter at være blevet kørt over af et tog, som de lokale aviser beskrev exitet mod Chelsea. Nederlaget gjorde ondt i selvforståelsen hos Real Madrid, men mere ondt gjorde Eden Hazards grin efter kampen, da han talte med tidligere holdkammerater. En episode som er blevet blæst ud af proportioner hernede i det spanske, hvor nogle fans og medier ligefrem mener, at han aldrig igen skal spille for Real Madrid.

De lidt mere seriøse medier har dog Hazard i deres forventede startopstilling mod Sevilla og med fire kampe tilbage og et mesterskab at spille for, er der da heller ikke tid til at statuere et eksempel for Zidanes vedkommende. Hvis Atlético som ventet smider point mod Barcelona, så kan Real Madrid søndag overtage førstepladsen i ligaen, der nu er eneste chance for et trofæ i denne sæson for Kongeklubben.

Sevilla skal rejse sig ovenpå skuffelsen mod Athletic, og Lopetegui, vil nok gerne stikke en kæp i hjulet på sin tidligere klub, men det bliver svært. De har alle profiler klar, men det er meget de samme spillere, der har fået spilletid det seneste stykke tid, og der virker til at have indfundet sig lidt træthed hos nogle af spillerne.

Zidane skifter muligvis et par spillere i forhold til Chelsea-kampen for at få friske ben. Zidane der gang på gang har vist, at han er bedst, når han er presset, og søndag er presset enormt for at sikre Real Madrid en sejr. Real Madrid har vundet de seneste fire kampe mod Sevilla og de seneste seks op hjemmebane. Den statistik bliver udbygget søndag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,98 – SPIL HER >>*

Real Betis – Granada X (2-2)

Et sydspansk opgør til at lukke en stor runde ned. Begge hold har haft formidable sæsoner, men størst ros skal der alligevel lyde til Granada, der har kombineret europæisk eventyr med en placering som nummer otte i tabellen. Gennem hele sæsonen har de fejret store sejre, blot for at indkassere lidt mærkværdige nederlag umiddelbart efter, og det er enten eller med Granada, hvilket 2-1-sejren ude mod Barcelona og det efterfølgende nederlag mod Cádiz vidner om.

Hele sæsonen igennem har de også haft store skadesproblemer, og den situation er ikke ændret forud for opgøret mod Betis, hvor de potentielt er uden syv spillere. Heriblandt Kenedy og Vallejo, ligesom Soldado er ude med karantæne. Hos Betis er det Mandi og Fekir, der har samlet for mange gule kort sammen og derfor glipper mandagens opgør.

En hjemmesejr vil jo være oplagt med tanke på, at Betis har mest på spil, men jeg synes ikke, at oddset reflekterer Granadas evne til at levere i de store kampe, så jeg vælger at satse på, at gæsterne nok engang kan drille en af holdene i den øverste del af tabellen.

Lisbergs bud: Granada +0,5 (AH) til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar