Lisberg: Tips til 33. runde i La Liga d. 21/4 – 23/4
I sidste runde vandt fem af de seks bundhold i La Liga, mens ingen af holdene fra nummer 4 til nummer 14 omvendt kunne mønstre en sejr. Hvordan bliver udfaldet i denne midtuge runde, hvor Barcelona og Real Madrid begge har hjemmekampe? Nicolai Lisberg melder ind fra det spanske med optakt til alle rundens kampe.



Runde 33 i La Liga
Der resterer syv kampe i La Liga, og det begynder for alvor at spidse til. I bunden kan ti hold principielt rykke ned, mens fire hold kæmper en ihærdig kamp om en potentiel Champions League-billet. I toppen skal Barcelona og Real Madrid slikke sårene efter smertefulde exit i Europa.
Spil på La Liga hos Betinia
Athletic – Osasuna X (1-1)
Tirsdag d. 21. april kl. 19:00
En form for baskisk lokalopgør sparker midtugen i gang. Et opgør mellem to hold i midten af tabellen, hvor vinderne vel kan tillade sig at kigge opad og drømme om Europa, mens taberen skal passe på ikke at blive opslugt af nedrykningskampen, da det godt kunne se ud til, at man skal hente over de 40 point for at vide sig sikker på en ny sæson i La Liga.
San Mamés er normalt en god hjemmebane, og Osasunas problemer ude er velkendte, men jeg hælder alligevel mest til, at de to hold deler i porten. Nico Williams er tilbage for Athletic, men det er også tydeligt, at han stadig er et godt stykke fra sit bedste niveau, og de kommer efter en periode med fire nederlag i de seneste fem kampe.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,14 – SPIL HER >>*
Mallorca – Valencia 1 (2-1)
Tirsdag d. 21. april kl. 19:00
Det kan godt være, vi stadig er et stykke fra en Vedat Muriqui statue ude foran Son Moix, men den store angriber sparkede med to mål Mallorca til tre vigtige point mod Rayo Vallecano i sidste runde og blev samtidig klubbens mest scorende spiller nogensinde.
Manden med den store brystkasse kan også sagtens vise sig at blive en stor mundfuld for Valencias bagerste i en vigtig bundduel. Blot et enkelt point skiller de to hold på henholdsvis 15. og 14. pladsen, så det kunne jo være oplagt at satse på X’et, men som vi har set i de seneste mange runder, så rækker uafgjort ikke alverden, da samtlige bundhold synes at vinde for tiden. I sidste runde havde fem af de seks nederst placerede hold eksempelvis sejre.
Hos gæsterne er der tvivl ud for deres talisman helt i front, Hugo Duro, og hvis han ikke bliver klar, har jeg svært ved at se, hvordan de offensivt skal kunne true Mallorca.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,36 – SPIL HER >>*
Real Madrid – Deportivo Alavés 1 (4-0)
Tirsdag d. 21. april kl. 21:30
Fire kampe. Så længe er det siden, at Real Madrid senest vandt en fodboldkamp. Indrømmet, de var tæt på mod Bayern, og vi kan sagtens diskutere udvisningen af Camavinga, men det blev også en form for redningskrans for Arbeloa til at undgå at sætte fingeren ned, der hvor det trykker mest.
For Alonsos afløser, der ser ud til at blive en midlertidig en af slagsen, har ikke løst Real Madrids problemer, og det eneste, det handler om nu, er vel at man ikke officielt taber mesterskabet i el Clásico om nogle uger. Ikke ligefrem den største motivation til at færdiggøre en sæson, der fortsat mangler syv runder af.
Arbeloa har ingen grund til ikke at stille med gallaopstillingen, og selvom den for tiden ikke indeholder en skadet Courtois, så skal det vise sig nok mod Alavés, der er uden Rebbach til denne kamp, da han har samlet for mange advarsler sammen. Det kunne godt ende med en storsejr, da Alavés under Quique Sanchez Flores ikke just fremstår som et hold med stor fokus på defensiven. De har i ligaen ikke holdt rent bur siden december, og i de seneste tre kampe har de indkasseret otte gange.
Lisbergs bud: Real Madrid -2,5 (AH) til odds 2,75 – SPIL HER >>*
Uafgjort
GironaBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
Levante UDBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
ElcheBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Girona – Real Betis 1 (2-1)
Tirsdag d. 21. april kl. 21:30
Real Betis har i lang tid drømt om at kopiere naboerne fra Sevilla, når det kommer til store præstationer i Europa, men det bliver ved drømmen, efter de noget så skuffende røg ud af Europa League mod Braga i sidste uge. Det skete efter en kamp, hvor de ellers førte 2-0, men endte med at tabe 4-2 på hjemmebane.
I La Liga sammenhæng skal vi helt tilbage til midten af februar for at finde seneste sejr, og som flere gange påpeget, er det kun de andre hold omkring dem og deres manglende evne til også at vinde kampe, der gør, at Betis stadigvæk sidder på den femteplads, der som bekendt kan give Champions League i næsten sæson.
Pilen er noget mere opadgående hos Girona, og jeg synes, det klædte dem at vise en mere pragmatisk tilgang, end vi ellers er vant til under Michel, da de med fokus på lidt mere defensive dyder fik et flot point ud mod Real Madrid i den seneste runde.
De er igen uden Vanat, men det er bestemt også værd at notere, at Antony sidder ude hos gæsterne grundet karantæne.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,57 – SPIL HER >>*
Elche – Atlético Madrid 1 (1-0)
Onsdag d. 22. april kl. 19:00
Det har været pokalturneringerne, der har stået ud for Atlético i denne sæson, men lørdag blev det til en slem skuffelse, da de tabte finalen i Copa del Rey mod Real Sociedad efter straffe. Ligaen er for så vidt et overstået kapitel, da jeg ikke ser dem i fare for at ryge ud af top 4, og derfor handler det nu kun om de to kampe mod Arsenal, der venter inden længe.
I de seneste par runder har vi set, at Simeone har sparet voldsomt mange profiler i ligaen, og efter en opslidende pokalfinale ville det ikke overraske, hvis vi igen ser minimum et halvt hold af normale startere ryge en tur bænken.
De mange udskiftninger – og nok ogå manglende motivation – kostede i kampen mod Sevilla, og det kunne også godt koste mod Elche, der så småt er ved at komme i gang, selvom de stadigvæk ligger under stregen. De vandt nemlig i sidste runde mod Valencia, og de har en helt skadesfri trup til disposition.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,66 – SPIL HER >>*
Real Sociedad – Getafe 1 (2-0)
Onsdag d. 22. april kl. 20:00
Det kan godt være, at der fortsat er lidt tømmermænd i Donostia, efter at La Real vandt deres blot anden titel i de seneste 40 år. Sæsonen er i hvert fald reddet for baskerne, men det betyder ikke, at de bare helt kan parkere ligaen, for der er faktisk stadigvæk fine muligheder for, at de kan snige sig op og komme med i Champions League.
Det kan Getafe i og for sig også, selvom de mistede et stort skridt ved ikke at besejre Levante senest. Faren består i, at de to hold spænder ben for hinanden, og at Real Sociedad ikke formår at dirke gæsternes defensiv op, men jeg tror rent faktisk på, at sejren i pokalen kan give dem noget positivt til denne kamp. Karantænen til Sergi Gomez hindrer dem ikke alverden, mens det er langt mere kritisk for gæsterne, at Romero, men særligt Duarte, sidder ude.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*
FC Barcelona – Celta Vigo 1 (3-0)
Onsdag d. 22. april kl. 21:30
Celta Vigo har allerede fået flere flotte sejre i denne sæson, ikke mindst de tre point på Santiago Bernabéu, og tidligere har de faktisk også kunne volde Barcelona problemer på udebane. Det tror jeg alligevel, at de får svært ved denne onsdag aften, for det er et Celta- hold, der virker drænet for energi.
Det så vi senest torsdag, da de skulle forsøge at udføre et storstilet comeback mod Freiburg, men i stedet endte med at tabe klart med 3-1. Runden forinden tabte man i øvrigt med 3-0 hjemme mod Oviedo.
For Hansi Flick handler det om at sikre sig mesterskabet så hurtigt som muligt, og så kan de dernæst begynde at rotere spillere og give nogle af La Masia-spillerne lidt mere spilletid. Jeg forventer derfor, at han kommer til at stille med once de galla, der dog ikke tæller Raphinha, der fortsat er ude med en skade. Hos Celta må de i øvrigt undvære Román og Álvarez på midten, ligesom Starfeldt fortsat sidder ude med en skade.
Lisbergs bud: Barcelona HT/FT til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Levante – Sevilla X (1-1)
Torsdag d. 23. april kl. 19:00
Ugens store bundkamp finder denne gang sted i Valencia, hvor hjemmeholdet fra Levante tager mod Sevilla. Begge hold sikrede sig en sejr i sidste runde mod Madrid-klubber, men da stort set alle andre hold omkring dem i tabellen også vandt, rykkede det ikke alverden.
Det betyder derfor, at det er ved at være sidste udkald for hjemmeholdet, der har fire point op til stregen, mens Sevilla efter sejren mod et reservespækket Atlético Madrid i første omgang lykkedes med at holde Elche og Alavés under sig.
Jeg ved ikke, om man kan tale om opadgående formkurve baseret på en enkelt kamp, men jeg synes rent faktisk, at Levante for tiden fremstår bedst, eller snarere mindst ringe, for trods Sevillas sejr i sidste runde, så optræder de stadig som et hold uden en decideret plan, og det kan fortsat ende med en historisk nedrykning. Levante har blot tabt en enkelt af de seneste fem kampe, og de får også point her.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Espanyol 1 (1-0)
Torsdag d. 23. april kl. 20:00
Det holdt hårdt, men Rayo sikrede sig lige akkurat en plads i semifinalen i Conference League, og det er der, at deres fokus kommer til at være i den resterende del af sæsonen, selvom de ikke er helt fri af nedrykningskampen. Der er dog fortsat god tid til, at Strasbourg venter i den første semifinale i Conference League, så forventningen her fra spanske er, at Iñigo Perez stiller i stærkeste opstilling.
Espanyol har fortsat ikke vundet i 2026, og man sidder næsten og bliver i tvivl om, hvorvidt det sker, inden denne sæson går på hæld. De har stadigvæk nogle point til stregen, men ikke flere, end at Rayo indhenter dem med en sejr, og med tanke på hvordan holdene under dem kommer bragende, så vil jeg ikke helt udelukke, at de kan havne i nedrykningsproblemer.
Lejeune og Mendy er ude med karantæne for hjemmeholdet, mens det hos gæsterne er de Zárate, der er i skammekrogen.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Real Oviedo – Villarreal 2 (0-2)
Torsdag d. 23. april kl. 21:30
Oprykkerne nægter at give op og fik en flot sejr i den seneste runde på 3-0 ude mod Celta. Nu gælder det så endnu en nøglekamp hjemme mod Villarreal, der er sikre på en plads i top fire, men som under Marcelinos kompetente ledelse fortsætter med at præstere godt.
Det så vi i sidste rundes sejr mod Athletic, hvor de ude vandt med 2-1. Her var det især værd at fremhæve Gerard Moreno, der spillede en stor kamp. Den spanske angriber er ikke lige så farlig, som da han førte Villarreal til sejr i Europa League for nogle år tilbage, men jeg synes, at den rolle han har fået på dette hold i denne sæson, hvor han ligger lidt dybere, klæder ham ganske godt.
Tre sejre i de seneste fire kampe for Oviedo giver håb om mere, men Villarreal er ekstremt kløgtige og kyniske, og jeg kan sagtens se et scenarie, hvor Oviedo kommer til at spille en god kamp, men ender med at stå tomhændet tilbage, fordi Villareal straffer dem på en omstillign eller to.
Lisbergs bud: Villarreal -1,5 (AH) til odds 3,75 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.









