18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 32. runde i La Liga d. 19. – 22. april 2024

Sideoversigt

El Clásico står for døren, når Real Madrid og Barcelona duellerer om det spanske meterskab. Nicolai Lisberg er klar med seneste nyt fra de to mandskaber, og han kigger naturligvis også på rundens øvrige kampe i 32. spillerunde af La Liga.

(Foto: D .Nakashima / AFLO / Alamy Live News)

Real Madrid – Barcelona 1 (3-1)

Søndag d. 21. april kl. 21:00

El Clásico. Det bliver ikke meget større i europæisk fodbold og da slet ikke på bagkant af den uge, de to hold har haft europæisk. Barcelona med et smerteligt exit, der for alvor fik kaosset til at bryde ud og Xavi til at gå amok, mens Real Madrid med en god defensiv præstation lykkedes med at holde Manchester City nede, inden den gamle garde blev helten på straffe.

Nu kan de så krone en fantastisk uge med en sejr i El Clásico og de facto sikre sig titlen samtidig med at det vil være et nyt slag til Barcelona. Men gør de så det?

Indtil Araujos udvisning var Barcelona det bedste hold mod PSG, og de er inde i en rigtig god periode, som ikke må blive overskygget af 1-4-nederlaget tirsdag aften. Yamal, der blev ofret, efter de blev reduceret til ti mænd, nåede også med blot en halv time på banen at vise, hvad han kan gøre på egen hånd, og den unge spanier bliver igen en profil, hvis Barça skal lykkes med at true Real Madrid på backerne, og ellers bliver det interessant at se, om Andreas Christensen vælges til midtbanen for at spille med en kontrollerende sekser, eller det igen bliver Pedri, De Jong og Gündgan, der skal udgøre trioen.

Hos Real Madrid forventer jeg, at Tchouameni igen glider ind på holdet, hvad enten det så bliver i stedet for Camavinga på midten eller Nacho i midterforsvaret, mens det helt store spørgsmål går på, om Vinicius Junior bliver klar, efter han måtte udgå med et slag i opgøret mod City.

Lykkes Real Madrid med deres giftige omstillinger, så får Barcelona det rigtig svært, og så tager de også et stort skridt mod endnu et mesterskab.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,85 – SPIL HER >>*

Athletic – Granada 1 (3-0)

Fredag d. 19. april kl. 21:00

Klubbens største uge i 40 år fik en lille bitter eftersmag, da de hjemme kun fik 1-1 mod Villarreal i den seneste runde, da gæsterne i det opgør fik tildelt et yderst kontroversielt straffespark i de absolut sidste sekunder af kampen. Dermed er Athletic inden denne runde fire point efter Atlético på fjerdepladsen, og med de sløje spanske resultater i Champions League i denne uge, skal de ikke regne med, at femtepladsen kaster Champions League af sig i den kommende sæson.

Så kravet er en sejr her, og det skal de også kunne hente. Godt nok fik Granda en sejr mod Alavés ved at vinde 2-0, men det var vist mest et spræl som en fisk, inden den giver fortabt.

Hjemmeholdet har alle mand klar og kan muligvis give lidt minutter sidst i kampen til Raul Garcia, der i denne uge offentliggjorde, at han efter 20 sæsoner i La Liga stopper sin karriere til sommer. Jeg kan ikke se, hvordan baskerne ikke skal kunne sejre her.

Lisbergs bud: Athletic vinder uden at indkassere til odds 1,79 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Las Palmas 1 (2-0)

Lørdag d. 20. april kl. 14:00

Der skulle ikke så forfærdelig mange kampe til, før man hos ledelsen i Celta var overbevist om, at Giraldez skulle have nøglerne til butikken på permanent basis. Den tidligere akademi-træner er på kort tid blevet en populær skikkelse, og han bliver kun endnu mere populær, hvis også de kan slå Las Palmas i lørdagens tidlige kamp. Og det kan de godt.

Nuvel, i sidste runde tabte de til Betis, men de er stadig væsentligt bedre spillende end gæsterne, der virker til at være gået helt i stå og nu er oppe på fire nederlag i træk. Senest med 0-2 hjemme mod Sevilla, i en kamp hvor Coco blev udvist allerede efter seks minutter og ikke ligefrem hjalp sine holdkammerater. Han er naturligvis i karantæne her, akkurat som Marvin er det, så dette skal være Celtas chance for at lægge lidt afstand til Cádiz under stregen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,74 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano – Osasuna X (0-0)

Lørdag d. 20. april kl. 16:15

Hvad er der dog sket med Rayo? De plejede at være en af de mest underholdende mandskaber at følge i La Liga, og nu spiller de noget pindsvine-agtigt fodbold. Jeg har nok i virkeligheden selv svaret, og det er, at der er uendeligt langt fra Andoni Iraola og til hans assistent Íñigo Pérez, der nu har stået i spidsen for Rayo de seneste par måneder.

Jeg tror heller ikke på, at tilskuerne på Vallecas ligefrem bliver forkælet lørdag eftermiddag, når Osasuna kommer på besøg. Gæsterne er uden Budimir, der har brækket et par ribben, men mest af alt blev latterliggjort for sit brændte straffespark mod Valencia i sidste runde.

Uden La Ligas næstmeste scorende spiller i denne sæson, så har de ikke samme offensive pondus, så kan to gange 0-0 for Rayo i træk ikke meget vel blive til tre på stribe?

Lisbergs bud: 0-0 til odds 7,20 – SPIL HER >>*

Valencia – Real Betis 1 (2-1)

Lørdag d. 20. april kl. 18:30

Nummer syv mod nummer otte og dermed en direkte kamp om Conference League pladsen, som Valencia altså inden denne runde har fat i. Det har de efter en sejr ude mod Osasuna i seneste runde, hvor de måske havde lidt marginaler på deres side, men hvor vi igen så, at Baraja har fået skabt en enhed, der også kan vinde, når spillet ikke fungerer.

Jeg har forholdsvis store forventninger til denne kamp på et spillemæssigt plan, for det bør være to mandskaber, der står godt til hinanden. Betis er kommet lidt i gang med sejr senest mod Celta efter fire nederlag i rap, og det klæder dem, at Isco igen er oppe i omdrejninger, selvom det da er lidt bekymrende, at han har så stor betydning for dynamikken på dette hold.

Det er en af de større kampe for Valencia i sæsonen, og mon ikke Mestalla bliver elektrisk, når Barajas knægte skal løftes frem til sejr. Forvent en intens affære, men hvor Valencias opportunisme kan blive det afgørende element. 

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Få et 500 kroner freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Girona – Cádiz 1 (4-1)

Lørdag d. 20. april kl. 21:00

Hvis Athletic som ventet vinder fredag mod Granada, så tager Girona fat på deres kamp mod Cádiz med kun fem point ned til femtepladsen. Så begynder presset at sætte sig hos spillerne?

De tabte i sidste weekend topkampen mod Atlético, men jeg synes egentlig, at der var flere fine momenter i den kamp, hvor særligt opspillet til det tidlige 1-0-mål var en fryd for øjet og et klassisk eksempel på, hvad det gerne er, Michel vil med dette hold. 

En fryd for øjet er omvendt ikke den term, jeg vil benytte til at forklare Cádiz og den sæson de har gang i. De stod ganske fint imod, da de mødte Barcelona, men præsenterede sig heller ikke bedre end at nederlaget var fuldt fortjent. Denne gang får de det ekstremt svært mod Gironas tryk, selvom hjemmeholdet er uden Tsygankov, og jeg har Girona som store favoritter til at vinde her.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,41 – SPIL HER >>*

Getafe – Real Sociedad X (1-1)

Søndag d. 21. april kl. 14:00

Måske det er lidt hårdt sat op, men Real Sociedad er det hold, der har skuffet mig mest af alle i La Liga i foråret. I hvert fald i forhold til potentiale og manglende udbytte. Senest eksemplificeret med uafgjort hjemme mod Almería. Så i stedet for at duellere om top fire og en Champions League plads, skal de nu sørge for at holde sig i top 6.

Og det kan godt blive vanskeligt med en udekamp mod Getafe, der ganske som ventet spillede 0-0 mod Rayo i sidste runde, og ligesom Real Sociedad til tider kæmper med det offensive spil. Til denne kamp kæmper gæsterne så også med karantæne, da både Zubeldia og Zubimendi er ude.

Der er flere dygtige offensive spillere på banen, men jeg synes ikke, at de to hold rent kollektivt rammer niveau, så nogen prangende fodboldkamp bliver det næppe.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,05 – SPIL HER >>*

Almería – Villarreal 2 (0-2)

Søndag d. 21. april kl. 16:15

Det blev til et point i Baskerlandet, og dermed kom Almería op på 14 af slagsen i La Liga. Ubetydeligt i forhold til at redde sig fra nedrykning, men om ikke andet betød det, at de nu er sikre på ikke at blive La Ligas dårligste hold nogensinde. Så tillykke herfra.

Også Villarreal fik et sent point i deres seneste kamp, da de sikrede sig 1-1 mod Athletic, i en kamp der dog kostede både Albiol og Comesaña karantæner. Jeg har dog stadig den gule ubåd som forholdsvis klare favoritter til denne kamp mod det eneste hold i ligaen, der endnu ikke har vundet på hjemmebane og som har Melero ude.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Deportivo Alavés – Atlético Madrid 2 (1-2)

Søndag d. 21. april kl. 18:30

Puha. Det var hæsblæsende i Dortmund tirsdag aften, da Atlético røg ud af Champions League, i en kamp der bølgede frem og tilbage, men nok engang understregede, at Atlético ikke længere er noget defensivt bolværk, og at de rent faktisk spiller rigtig fint offensiv fodbold, når ellers Simeone “tillader” sine spillere det.

Med Champions League-eventyret parkeret gælder det om at sikre fjerdepladsen og en ny deltagelse i næste års Champions League, og skal det ske, kræver det generelt en bedre udebaneform. Det kan de så passende begynde at vise i denne kamp mod Alavés, der lidt skuffende kommer ind til opgøret efter et 0-2-nederlag mod Granada.

Jeg har været skuffet over den måde, som Atlético har gebærdet sig på ude i gennem næsten hele sæsonen, men mod et Alavés-hold, der nu har tabt tre i træk, så må der vel være belæg for at tro, at de denne gang kan hente alle tre point?

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Sevilla – Mallorca X (1-1)

Mandag d. 22. april kl. 21:00

Sevilla slog kapital på at være en mand i overtal i noget nær 85 minutter, da de fik en sejr ude mod Las Palmas og i realiteten sikrede sig en ny sæson i La Liga. Det er ikke fordi, de tager store skridt, men det er en gradvis forbedring, som vi har set de seneste par måneder, siden Quique Sanchez Flores overtog tøjlerne.

Mallorca tabte omvendt deres kamp til Real Madrid, og dermed er afstanden til stregen fortsat blot på seks point, så de kan stadig ikke sige sig fri for at være en del af nedrykningræsset.

Jeg forventer, at de tager til Ramón Sánchez Pizjuán med deres fem mand på linje nede bagved og Muriqui som eneste angriber på toppen og med en klar gameplan om at bryde rytmen hos Sevilla. Den gameplan har Aguirre haft held med ad flere omgange, og det kan han også sagtens have mandag aften.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.

Tips fra La Liga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar