18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 32. runde i La Liga d. 15. – 18. april 2022

Real Madrid var på hælene mod Chelsea, men gik videre, mens Barcelona sensationelt tabte hjemme mod Frankfurt. Hvad betyder midtugens strabadser i kampen af toppen af tabellen i La Liga? Nicolai Lisberg er klar med sin optakt til samtlige kampe i 32. spillerunde af La Liga, hvor der særligt ses frem mod opgøret mellem Sevilla og Real Madrid.

Real Sociedad – Real Betis 1 (2-1)

Baskerne er kommet i gang, og denne weekend kan de for alvor bringe sig ind i kampen om Champions League billetter, og med en sejr stryger de faktisk forbi Betis. I seneste runde vandt de 2-1 mod Elche, i en kamp hvor Alexander Isak blev straffet for et forkert tilløb til et straffe, men hvor en anden Alexander, nemlig Sørloth, kom på tavlen.

Betis vandt også 2-1 på udebane, da de vendte kampen mod Cádiz på hovedet i de sidste 12 minutter, og jeg har været imponeret over, hvordan de har genfundet formen efter en svær periode, og derfor skal det ikke udelukkes, at de også kan volde Real Sociedad problemer i fredagens opgør. 

Hjemmeholdet har Zaldua i karantæne. 

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Elche – Mallorca X (0-0)

Der var kæmpe jubel i Mallorca, da de lørdag besejrede Atlético med 1-0 og samtidig brød en serie af nederlag. Så har de fået frigjort noget energi, eller var det en engangsforestilling, hvor de også nød godt af, at Atlético havde Champions League i midtugen at fokusere på? Det får vi måske svar på lørdag, når der venter lidt af en bundgyser mod Elche, der er placeret på en 15. plads med tre point ned til Mallorca på 17. pladsen.

Hjemmeholdet kan med en sejr tage et stort skridt mod overlevelse, men formen er ikke imponerende, så hvem er egentlig favorit her? Med Boyé ude med skade og Palacios i karantæne, så er deres fravær mere markante end hos Mallorca. Jeg tror ikke gæsterne vinder, men måske de kan luske sig til et enkelt point, i hvad der dog mest af alt ligner et målfattigt opgør mellem to offensiver, der ikke indgyder den store skræk i resten af ligaen.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,61 – SPIL HER >>*

Deportivo Alavés – Rayo Vallecano 1 (1-0)

Julio Velázquez fik ikke den ønskede start på jobbet som træner for Valencia, da de tabte 1-0 mod Osasuna i seneste runde, og dermed hænger de fortsat fast allernederst i bunden af La Liga. Der skal et mindre mirakel til, for at de klarer sig, fordi de også rent spillemæssigt har været langt fra at overbevise mig om deres kvalitet de seneste mange uger.

Det samme har Rayo Vallecano i øvrigt, men deres gode start på sæsonen holder dem fortsat i sikker afstand fra stregen, og det var en vigtig scoring de fik i slutminutterne mod Valencia, da det gav dem et meget brugbart point. At det var hjemme, de fik det point, var ikke den store overraskelse, for ude har de kun hentet seks point, så er vi derhenne, hvor Alavés næsten er favorit? Det vil jeg mene, om end det er snævert, og de skal nok hænge deres hat på, at Joselu har banket rusten af sig, og at han kommer på tavlen for første gang i otte kampe.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,75 – SPIL HER >>*

Valencia – Osasuna 1 (1-0)

Lidt ubemærket har Valencia faktisk sat en flot stime sammen, selvom det kun rakte til et enkelt point mod Rayo Vallecano. Bordalas har fået en del kritik for denne sæson, men han kan om en uges tid stå tilbage som stor sejrherre, hvis Valencia vinder finalen i Copa del Rey mod Betis. Det kunne være fristende at smide alle æg i den kurv, men deres seneste form gør, at de også godt kan blande sig i kampen om syvendepladsen, og så er der ikke plads til dumme pointtab.

Osasuna er faktisk kun et enkelt point  efter Valencia i tabellen, men de er langt mere svingende end los che, og det at de efter seneste rundes sejr rundede de magiske 40 point tror jeg godt kan betyde, at vi ser dem dale i niveau i den resterende del af sæsonen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,18 – SPIL HER >>*

Getafe – Villarreal X (1-1)

Det var et endda meget klart statement, som Unai Emery kom med, da han fra den første kamp mod Bayern München og til kampen i seneste runde af La Liga mod Athletic skiftede samtlige 11 spillere. Det til trods for, at Villarreal fortsat kan kvalificere sig til europæisk fodbold ved at tage den syvendeplads, der giver Conference League, såfremt Real Betis vinder pokalen og slutter i top 7. 

Men Villarreal satsede alt på Champions League og med god grund, for det var en af klubbens største aftener, da de slog Bayern ud efter en sen scoring af Chukwueze.

Det kunne jo være fristende at spare samtlige 11 igen, men denne gang er der trods alt to uger til, de skal spille Champions League, og der er også midtuge runde i La Liga, så det ender nok højest med en håndfuld rotationer. Det kan dog også være længe rigeligt til, at de igen smider point i en ligakamp mod Getafe, for hvem et point tæller i bundkampen. Hjemmeholdet er uden Djené, der er i karantæne.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Granada – Levante X (1-1)

Tre straffespark var ikke nok til at få point mod Barcelona, da Luuk de Jong med et mål i overtiden knuste et par Levante-hjerter. For det spinkle håb om overlevelse blev en smule mindre med pointtabet. Facit her og nu er syv point op til stregen med syv runder igen, så selvom de, ledt an af Morales, igen spiller god fodbold, ser det svært ud. Det kræver i hvert fald, at de vinder mod Granada, der ligger lige over stregen, men kan de så det? Jeg er i tvivl.

De to hold minder formmæssigt meget om hinanden, og begge har en hel del fravær at forholde sig til. Hos Granada er de særligt ramt af karantæne til Luis Suárez, mens Torrente er skadet. Levante har Campaña i karantæne, ligesom Roger er ude med en skade, så meget, og måske også for meget, afhænger igen af Morales, der efterhånden må have voldsomme rygsmerter af at bære dette hold.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Espanyol 1 (2-0)

Diego Simeones mandskab fik ikke mange nye venner, efter de scener der udspillede sig særligt i slutningen og efter kampen mod Manchester City onsdag aften, men tager vi det ud af ligningen, så står tilbage, at de særligt i anden halvleg spillede en forrygende kamp og fuldstændig pressede Manchester City tilbage. Så kan de gøre det på hjemmebane, skal de vel også kunne gøre det samme mod Espanyol, der ude blot har hentet otte point, når de har forladt RCDE Stadium?

Så simpelt er det næppe, for det bliver en anden kamp, og det kræver lidt at sætte sig op igen efter den præstation onsdag, og måske der også skal roteres lidt. Dog kan Simeone ikke sælge kampen, for efter seneste rundes nederlag på Mallorca er Champions League pladsen fortsat i fare, så mon ikke vi ser et Atlético mandskab tilbage i en mere traditionel tilgang og med en spinkel sejr til følge? Espanyol har Angel Herrera i karantæne, mens Atlético må undvære Gimenéz og Herrera.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,44 – SPIL HER >>*

Athletic – Celta Vigo X (1-1)

Hvis bare Athletic kunne lave mål. Det er den samme gamle klagesang, men det ændrer ikke ved, at den stadig spilles her i foråret 2022. Blot 36 gange har de fundet vejen til nettet, og det er selvsagt for lidt for et hold, der kæmper om den måske Europa-adgangsgivende syvendeplads.

Celta Vigo virker til at have tabt pusten lidt. Kampen mod Real Madrid i forrige runde behøver vi ikke komme mere ind på, men præstationen mod Espanyol senest var ikke videre god, selvom de nok var lidt uheldige med ikke at få point.

Det burde være en kamp, der ligger godt til et Marcelinho-mandskab, fordi Celta vil komme frem på banen, og der vil opstå plads bagude, men spørgsmålet er så igen, om de kan udnytte den til at sikre sig sejren. Celta har blot scoret en enkelt gang i de seneste fire opgør, så det ligner ikke en kamp, hvor vi skal forvente alverdens mål.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Sevilla – Real Madrid X (1-1)

De var lige ved at sætte en 3-1 føring over styr, da de tirsdag aften på dramatisk vis spillede sig videre fra kvartfinalen mod Chelsea, i en kamp hvor de ikke ramte niveau rent kollektiv, men hvor den individuelle kvalitet igen reddede dem. Ikke mindst DEN yderside aflevering fra Modric, som vi vel næppe kan undgå at tale om i årene fremover.

Og det er historien om Real Madrid. Ikke altid godt, men som regel effektivt. Med 12 point ned til Barcelona på andenpladsen og otte runder igen virker mesterskabet givet, men det kan stadig gå galt, for ud over Sevilla venter også Atlético i den kommende tid, så Ancelotti kan ikke for alvor rotere, ikke at han har gjort netop det i sæsonen, når de søndag møder Sevilla. Han skal dog finde en defensiv midt, da Casemiro er i karantæne, og det kan blive muligheden for Valverde til at rykke en tak længere tilbage på banen. Længere fremme lignede Benzema en skadet mand i slutningen af kampen mod Chelsea, men er han bare 80-90 procent klar, så spiller han fra start.

Hos Sevilla er Delaney på vippen, men skulle han blive klar, rækker det nok maksimalt til en bænk plads. Det er en af den slags kampe, hvor et uafgjort resultat ikke er helt dumt for begge mandskaber.

Lisbergs bud: +Under 2,5 mål til odds 1,87 – SPIL HER >>*

FC Barcelona – Cádiz 1 (3-0)

Fodbold varer 90 minutter plus det løse. Det ved de fleste, men skulle nogen have glemt det, så blev fans af de to hold da mindet om det i sidste runde. Barcelona med en overtidsscoring fra Luuk de Jong til at sikre en 3-2-sejr mod Levante, mens to sene mål fra Real Sociedad forvandlede tre point til nul for Cádiz, der røg under stregen, da Mallorca hentede sen sejr mod Atlético. 

Jeg skal virkelig lede grundigt, hvis jeg skal finde argumenter for, hvorfor Cádiz her skal kunne føje flere point til kontoen, når de mandag gæster Camp Nou, så selvom de næppe indrømmer det, så er det måske bedre at være klar til hjemmekampen mod Athletic blot tre dage senere, inden der venter en svær udekamp mod Sevilla.

Barcelona tabte godt nok torsdag i Europa League mod Frankfurt i en skuffende forestilling, og dermed blev deres serie på 15 kampe uden nederlag endelig brudt. Men det var en kamp, hvor man knapt kan sige, at de var på hjemmebane med omtrent 30.000 tyske fans på stadion, og det var tydeligt, at de ikke var vant til det på Camp Nou. Der kommer en trodsreaktion, selvom Cádiz ikke er det letteste hold at åbne op.

Lisbergs bud: Barcelona fører ved pausen til odds 1,62 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også:

Se også: SpilXpoden med spiltips til weekenden

Skriv første kommentar

Skriv et svar