Lisberg: Tips til 31. runde i La Liga d. 11/4 – 14/4
Real Madrid er i store problemer efter en forfærdelig uge. Kan Vinicius, Mbappé og alle de andre finde melodien mod Alavés, eller trækker suveræne Barcelona yderligere fra i tabellen i La Liga? Nicolai Lisberg er klar med sin optakt til alle rundens kampe fra det spanske, hvor det spidser til i top og bund.
Mbappé har været en af få spillere, som Ancelotti har kunne regne med i 2025. Er det nok til at vinde mod Alavés? Foto: AP Photo/Frank Augstein
Valencia – Sevilla 1 (1-0)
Fredag d. 11. april kl. 21:00
De havde et eller andet sted solgt kampen på forhånd, for karantæne til Rioja, Gaya og Foulquier var et udtryk for, at Valencia ikke regnede med point på Bernabéu. Men det fik de takekt være en scoring helt til sidst, og det stod i kontrast til Sevila, der ved at lukke et mål ind i de sidste sekunder mod Reals naboer fra Atlético tabte deres seneste kamp med 2-1.
Men tilbage til Valencia. Det er imponerende, det arbejde Corberan har udført, hvor man i de seneste seks kampe på Mestalla har hentet 15 point i ligaen. Og med ovennævnte trio tilbage fra karantæner, så ser jeg umiddelbart også deres vej, når Sevilla gæster appelsinbyen i rundens første kamp fredag aften.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*
Real Sociedad – Mallorca 1 (1-0)
Lørdag d. 12. april kl. 14:00
For to runder siden var det Mallorca, der kunne drømme om europæisk fodbold i den kommende sæson, men Real Sociedad er gået forbi lørdagens modstander efter at have hentet seks point på dem i de seneste runder, og der bør også være ganske pæne muligheder for, at de øger forspringet lørdag eftermiddag,
Hjemmeholdet fortsætter med at have en del skader, da Brais Mendez, Zakharyan og Zubeldia fortsat sidder ude, men de formår i øjeblikket af afløse dem uden større problemer, mens jeg derimod har svært ved at se, hvem hos Mallorca, der kan gå ind og erstatte Muriqui, der sidder ude med en skade til denne kamp.
Gæsterne er normalt godt organiserede, mens hjemmeholdets problemer sæsonen igennem har været at bryde kompakte hold op, så det bliver ikke nogen målfest, og det ligner mest af alt en snæver sejr til holdet fra Donostia.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Getafe – Las Palmas 1 (2-0)
Lørdag d. 12. april kl. 16:15
Bordalas’ mandskab har scoret 30 mål i sæsonen, og hele fire af dem kom i sidste weekend, da de ude slog kriseramte Real Valladolid, der ligger håbløst sidst. Nu møder de så tæt på lige så elendige Las Palmas på hjemmebane, så det er vel yderligere tre point til samlingen, og så er vi jo næsten derhenne, hvor Getafe kan drømme om Europa.
Jeg tror dog, at det forbliver en drøm, for der er hold over dem i tabellen, der har mere at byde på, men til denne kamp er de om ikke andet store favoritter.
Den rolle bliver kun forstærket af, at Getafe har alle mand klar til kamp, mens gæsterne blandt andet må undvære Cillessen i målet, ligesom Kirian Rodriguez fortsat er ude, akkurat som han har været det hele foråret.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Celta Vigo – Espanyol 1 (2-0)
Lørdag d. 12. april kl. 18:30
Celta fik en flot sejr på ferieøen Mallorca for en uge siden og har vel ikke været bedre spillende i de sidste seks år, end de er netop nu. Jeg ved ikke, om det samme kan siges om Espanyol, men de stod om ikke andet for en af de mere opsigtsvækkende resultater i denne sæson, da de i den forgangne weekend slog Rayo Vallecano med hele 4-0 ude, i en kamp hvor man næsten sad med følelsen af, at det kunne være blevet tocifret.
Blot en enkelt gang har Espanyol tabt i de seneste seks kampe, og de begynder at have et lille hul ned til bunden, så jeg er lidt mere påpasselig her, end jeg ellers ville have været, men mod et formstærkt Celta-hold, der har alle mand klar, og stadig rammer et højere konstant niveau, så kigger jeg alligevel de lyseblås vej.
Lisbergs bud: Celta Vigo -1,5 (AH) til odds 2,65 – SPIL HER >>*
Leganés – Barcelona 2 (1-3)
Lørdag d. 12. april kl. 21:00
En kollektiv orgasme. Catalanske Sport malede med den helt store pensel, efter Barcelona med 4-0 mod Dortmund spillede sig snublende nær semifinalen i Champions League. Lige nu og her er det da også svært at se, hvad der skal kunne stoppe Barcelona fra at tage sejren i La Liga, hvor forspringet nu er oppe på fire point.
Leganés viste godt nok for to uger siden, at de kunne volde Real Madrid store problemer, men det var også mest af alt et udtryk for, hvilke problemer Real Madrid er i for tiden.
Faren, set med gæsterns øjne, kan bestå i, at Flick roterer lidt for meget, og at Barcelona faktisk defensivt har set noget mere medgørlige ud i de sidste par uger, men jeg går stadig med en sejr til det velspillende tophold, der nærmer sig scoringsrekorden fra 2011/12-sæsonen, hvis de kan holde snittet med over tre mål per kamp.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Osasuna – Girona X (0-0)
Søndag d. 13. april kl. 14:00
Det er to hold, der tilsammen i de seneste 12 kampe kan mønstre lige præcis nul sejre. Så i stedet for at fokusere på, hvem der er bedst spillende af de to, så lad mig vende den om og retorisk spørge, hvem der er mindst ringe for tiden.
Osasuna har vel en grad af favoritværdighed grundet deres hjemmebane, og har i den lange serie af sejrsløsekampe om ikke andet leveret et par fine præstationer – blandt andet mod Athletic. Kan de nå at få Bryan Zaragoza klar, er jeg parat til at tildele dem sejren, men ellers hælder jeg nok mest af alt til uafgjort, når nu ingen af de to mandskaber formår at vinde fodboldkampe for tiden.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,14 – SPIL HER >>*
Deportivo Alavés – Real Madrid 2 (0-2)
Søndag d. 13. april kl. 16:15
Det har været en forfærdelig uge for Real Madrid og ikke mindst Carlo Ancelotti, der har måtte lægge ryg til stor kritik, efter Real Madrid først tabte hjemme til Valencia og tirsdag tabte klart med 3-0 i den første kvartfinale mod Arsenal.
Ord som balance og stabilitet blev benyttet efter begge kampe som en årsag på de problemer, der har forfulgt Real Madrid gennem hele sæsonen.
De har ikke opgivet håbet om en Remontada i Madrid i forhold til Arsenal kampen, men det er efterhånden også lidt af et comeback, de skal levere, hvis de vil genvinde det spanske mesterskab. Det kræver vel sagtens sejre i de resterende kampe, og den første af slagsen er altså mod Alavés, der vandt hele 4-0 ude mod Real Valladolid i den seneste runde.
Hjemmeholdet har vist ganske fint spil i de seneste måneder, men lider til denne kamp af, at målmand Sivera samt Guiridi er ude med karantæner. Omvendt var Valencia også uden tre profiler på Bernabéu for en uge siden og vandt alligevel, og hvor meget fylder returkampen hos Real Madrid, og er de virkelig i stand til at levere en trodsreaktion?
Lisbergs bud: Begge hold scorer IKKE til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Real Betis – Villarreal X (1-1)
Søndag d. 13. april kl. 18:30
Det er tæt i toppen af La Liga, men det er så sandelig også tæt i kampen om top 5 og de sidste to Champions League-pladser. Lige nu sidder Villarreal på den plads, med samme pointantal men med en kamp færre end Betis, som de gæster søndag.
Betis, der også har gang i en fin europæisk kampagne i Conference League, hvor de torsdag spillede sig et stort stykke i retning af semifinalerne, da de vandt den første kamp mod Bialystok med 2-0 hjemme.
I bund og grund er der basis for en rigtig underholdende affære med to dygtige offensiver, men jeg tvivler på, det bliver noget festfyrværkeri, for det er også to trænere, der ved alt om, hvordan man lukker en modstander ned.
Betis har mest brug for sejren og vil forsøge at tage initiativet, mens Villarreal kommer til at være lidt mere afventende. Pape Gueye er nok engang i karantæne hos gæsterne efter et rødt kort, mens det hos Betis er værd at bemærke, at Jesus Rodriguez meldes tvivlsom.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Athletic – Rayo Vallecano 1 (1-0)
Søndag d. 13. april kl. 21:00
Er holdet fra Vallecas i færd med at gentage et lidt kedeligt mønster? Sidste rundes 0-4-nederlag hjemme mod Alavés var et lavpunkt, og selvom de fortsat har en placering og et pointantal, der gør, at de kan række ud efter de europæiske pladser, så er spillet for tiden, noget vi har set før, når efterår bliver til forår hos Rayo.
Det er som om, intensiteten svigter dem i den afsluttende fase, hvilket blot et enkelt point i de sidste seks kampe vidner om.
Søndag gælder det en tur til Bilbao, hvor Athletic tager imod. Baskerne var torsdag i aktion i Europa League, hvor de trods overtal i omtrent 80 minutter og et tildelt straffe ikke kunne score mod Rangers.
Jeg synes egentlig ikke, at manglende mål har været så stort et problem som tidligere for Valverdes mandskab, men jeg forventer ikke, at de bare tromler over Rayo, der virker mere komfortable for tiden med at spille mod store hold, hvor de ikke selv skal skabe kampene.
Lisbergs bud: Under 1,5 mål til odds 2,85 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Real Valladolid 1 (3-0)
Mandag d. 14. april kl. 21:00
Scenerne af Juanmi Latasa og Luis Perez der begyndte at slås på udskiftningsbænken, opsummerer vist på meget fin vis, hvilken forfatning Real Valladolid er i for tiden. Uden for banen er alt lige så kaotisk og selvudslettende, som det er inde på banen.
De taber og taber, har Mario Martín i karantæne og Ivan Sanchez og Karl Hein på skadeslisten til denne kamp, når de mandag lukker runden ned med en tur på Metropolitano.
Atléticos sene sejrsmål mod Sevilla tændte et meget lille lys om mesterskabet, og de skal sørge for at gøre deres del af arbejdet, hvis nu Barcelona og Real Madrid skulle dumme sig. Rodrigo de Paul og Samuel Lino er ude med skader, men der er ingen undskyldninger for ikke at slå La Ligas bundprop eftertrykkeligt.
Lisbergs bud: Julian Alvarez scorer i kampen til odds 1,70 – SPIL HER >>*
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.