18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 31. runde i La Liga d. 8. – 11. april 2022

Karim Benzema er verdens vel nok bedste spiller netop nu, så kan han lede Real Madrid til endnu en sejr? Og hvad sker der i bunden af tabellen, hvor Levante er kommet i gang, og Alavés har hentet ny træner ind? Nicolai Lisberg er klar med sin optakt til samtlige kampe i 31. spillerunde af La Liga.

Sevilla – Granada 1 (2-0)

For et par måneder siden drømte de om mesterskab og Europa League finale på eget stadion, men nu har Sevilla nok med bare at slutte i top fire, efter både Barcelona og Atlético Madrid har overhalet dem i tabellen. Målscoringen har været en udfordring gennem hele sæsonen, men problemerne er taget til i de seneste par uger, hvor de nu tre gange i træk er gået fra banen uden at score.

Det burde der alt andet lige være gode muligheder for at ændre på mod Granada. Gæsterne har faktisk hentet fire point i de to seneste kampe, men det har også været et meget fordelagtigt kampprogram, og der skulle en udvisning til i opgøret mod Rayo Vallecano, før de vågnede op til dåd. Begge mandskaber har en del fravær til denne kamp, Sevilla blandt andet i form af Delaney, men hjemmeholdet bør kunne kompensere bedst for det, og de skal, målscoringsproblemer eller ej, kunne sikre sig tre point.

Lisbergs bud: Sevilla fører ved pausen til odds 2,01 – SPIL HER >>*

Cádiz – Real Betis X (1-1)

Sergio González fortjener stor kredit for det arbejde, han har udført i Cádiz, siden han tog over i januar måned, og hvor der igen er kommet styr på defensiven. Blot tre mål har de lukket ind i de seneste syv kampe, der har budt på fine ti point. Senest med 0-0 ude mod Valencia. 

Betis spillede senest en rigtig glimrende kamp mod Osasuna, som de overbevisende slog med 4-1, men ellers har de seneste par uger og måneder været knap så overbevisende set med grøn/hvide briller. Sejren mod Osasuna var således blot den anden i de seneste ni kampe på tværs af alle turneringer. Hjemmeholdet har José Mari i karantæne, mens gæsternes William Carvalho sidder over af samme årsag. Jeg synes, det ligner et meget tæt opgør, og hvor Cádiz taktik bliver at slå Betis opbyggende spil i stykker, hvorfor det godt kunne blive en målfattig affære.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,35 – SPIL HER >>*

Mallorca – Atlético Madrid 2 (1-3)

De seneste seks ligakampe for Mallorca: Seks nederlag

De seneste seks ligakampe for Atlético Madrid: Seks sejre

Det er svært at udpensle en meget mere ulige duel, når det kommer til aktuel form. Godt nok tabe Atlético Madrid tirsdag aften i Manchester, men de lykkedes i store dele af spillet med at forsvare sig godt, og det var ikke alverden, at englænderne spillede sig frem til, før Foden kom på banen. En af årsagerne til Atléticos genfundne form er noget så simpelt, som at de forsvarer væsentligt lavere på banen i forhold til særligt i efteråret, samtidig med at Joao Felix vel næppe er set bedre. Så selvom de allerede spiller igen onsdag om en plads i semifinalen i Champions League, så tror jeg ikke, Simeone for alvor roterer her. Eneste undtagelse kan dog være Savic, da han er tvivlsom, ligesom der bør være mulighed for, at vi får Wass at se i løbet af kampen.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,98 – SPIL HER >>*

Villarreal – Athletic X (1-1)

3-0 ude mod Juventus, efterfulgt af nederlag til Cádiz og Levante i La Liga for så at besejre Bayern München med 1-0 onsdag i den første kvartfinale i Champions League. Held og lykke til dem, der har opgaven at finde et mere ustabilt hold end Villarreal. Det er som om, at Emerys mandskab skal have noget ekstra på spil, før de for alvor leverer varen, og har en hjemmekamp mod Athletic så det?

I princippet ja. De to ligger side om side i tabellen, og med seks point op til en europæisk plads, fastholder jeg, trods det fine resultat onsdag, at ligaen er deres eneste vej til europæisk fodbold i næste sæson. Kan de holde Bayern fra at score, skulle man jo også synes, at de kunne holde et ineffektivt Athletic mandskab fra mål, men de bliver ikke just hjulpet på vej af, at Pau Torres er ude med skade. Det kan blive både fugl eller fisk lørdag mellem to af de mest svingende mandskaber i La Liga.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Real Madrid – Getafe 1 (2-0)

Der en Benzemania i Spanien og særligt i Madrid, hvor de allerede nu er overbeviste om, at deres franske stjerne vinder Ballon d’Or, når en sådan vinder skal kåres sidst på året. Som han spiller lige nu, er det svært for alvor at komme med indvendinger imod. Med tre mål mod Chelsea var han om nogen manden, der sørgede for, at Real Madrid nu har det ene ben i Champions League, og han har scoret hele 10 af Real Madrid seneste 11 mål. Det ene han ikke scorede, lagde han i øvrigt op til…

Det kunne jo være fristende at spare Benzema mod Getafe, men Ancelotti har ikke ligefrem roteret det store i denne sæson, hvor der næsten kun har været tvivl om pladsen som højre kant. Af samme grund forventer jeg et hjemmehold i stærkeste opstilling, når Getafe kommer forbi til lokalopgør. Getafe vandt den vigtige kamp mod Mallorca og har nu seks point til bunden, men de må klare sig på Bernabéu uden Arrambari og Jankto, der begge har karantæne. Real Madrid svinger stadig en del, men de skal kunne tage nye tre point og holde Barcelona på afstand, selvom jeg ikke tror på storsejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,47 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Osasuna – Deportivo Alavés 1 (1-0)

Alavés er røget ned sidst i tabellen, og jeg tror også godt, vi kan konstatere, at de bliver den ene nedrykker, selvom der fortsat resterer otte kampe. Ellers skal der ske mirakler fra Julio Velázquez, der i denne uge blev ansat som træner frem til slutningen af sæsonen, og andre end Joselu skal byde ind med noget rent offensivt. 

De er dog ikke uden chancer for point søndag eftermiddag, for Osasuna så ikke godt ud mod Betis, og de kan meget vel være en af de hold, der ryger først i motivations fælden, da de reelt set ikke har mere at spille for i sæsonen med 13 point til europæisk fodbold og 12 point ned til stregen.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,65 – SPIL HER >>*

Espanyol – Celta Vigo 2 (1-2)

Tre straffespark begået og et mål undekendt for VAR. Der var ikke noget at sige til, at Celta Vigo havde det stramt med dommeren efter nederlaget på 2-1 til Real Madrid i sidste runde, hvor Iago Aspas tørt konstatere efter kampen, at det eneste der manglende var, at dommer Pedro selv sparkede et af forsøgene fra pletten i nettet. 

To af de tre straffe var dog retfærdige nok, ligesom det annullerede mål også var det, så Celta skal se, om de kan rejse sig ude mod Espanyol, som de ligger side om side med i tabellen. De lyseblå fra Galicien har faktisk være ganske godt kørende på udebane, og jeg syens også, der ligger fine muligheder her, selvom Espanyol er stærke foran eget publikum. Særligt hvis hverken Diego Lopéz eller Raúl de Tomás bliver klar for hjemmeholdet. Hold øje med startopstillingerne, for uden R.D.T. så er Espanyol en, endda særdeles, overkommelig modstander.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,80 – SPIL HER >>*

Elche – Real Sociedad 2 (0-1)

De kæmper stadig med skader i Spaniens smukkeste by, men Real Sociedad har alligevel formået at finde en god form på et afgørende tidspunkt af sæsonen. Senest med en 1-0-triumf mod Espanyol i et opgør, hvor de trods en god præstation dog skulle helt hen til sidste minut, før Isak scorede på straffe.

Hos Elche har de også deres skader at forholde sig til, og det svækker deres chancer markant, at de må undvære Lucas Boyé til dette opgør, da han er klubbens topscorer med syv sæsonscoringer. Det har ikke været videre sprudlende at følge Real Sociedad i denne sæson, men de bør lige akkurat kunne liste hjem med en sejr.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Levante – FC Barcelona 2 (1-3)

Med 2-0 over Villarreal spillede Levante sig endelig væk fra den bundplacering, de har haft igennem stort set hele sæsonen. Og det var selvfølgelig to scoringer af el Comandante, José Morales, der lagde grunden til den sejr. De er for alvor ved at komme i omdrejninger og har tidligere på sæsonen spillet 3-3 mod Real Madrid, men de møder et flyvende Barcelona-mandskab, der bare vinder, og vinder og vinder under Xavi.

På nær torsdag, hvor de måtte nøjes med 1-1 i kvartfinalen i Europa League ude mod Frankfurt, hvor de særligt i første halvleg havde svært ved at få spillet til at fungere. Levante kan i deres stil godt minde lidt om Frankfurt med fokus på hurtige omstilinger over kanterne, men de er ikke ligeså godt organiseret bagude som tyskerne, så de kan ikke på samme måde holde catalanerne fra fadet. Desuden har Barcelona modsat kampen torsdag igen Dani Alves til rådighed, ligesom jeg også forventer at både Ousmane Dembélé og Frenkie De Jong er med fra start.

Lisbergs bud: +1,5 (AH Barcelona) til odds 2,22 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano – Valencia 2 (1-2)

De var foran 2-0 mod Granada, men en udvisning til Comesaña var medvirkende til, at de blot fik 2-2. Det var dog et enkelt point til samlingen, og dem skal de være glade for, da jeg ikke ser dem samle alverden sammen i den resterende del af sæsonen. Lidt sat på kanten sluttede deres sæson, da de røg ud af pokalen, for siden da har de ikke kunne levere på det niveau, som de gjorde tidligere på sæsonen.

Apropos pokal så venter der en pokalfinale for netop Valencia om et par uger, som kan risikere at stjæle lidt fokus på et tidspunkt af sæsonen, hvor de ikke just er i spil til en europæisk plads. De har dog været ganske fint spillende på det seneste, og det virker næsten som om, at presset er blevet taget af dem i ligaen, hvorfor jeg også tror, de kan tage en sejr her, i hvad der dog er en åben kamp. Odds på tre point til Valencia er i hvert fald sat alt for højt.

Comesaña er ude med karantæne for Rato, mens det samme gør sig gældende for Diakhaby hos gæsterne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Se også: SpilXpoden med spiltips til weekenden

Skriv første kommentar

Skriv et svar