Lisberg: Tips til 3. runde i La Liga d. 29/8 – 31/8
Fem hold har maksimum point efter to runder af La Liga Får alle fem fuld gevinst i weekenden, eller kan Rayo eksempelvis igen få skovlen under Barcelona? Nicolai Lisberg er klar med den store optakt til 3. runde fra det spanske.



Kan Mbappé og Vinicius også nedlægge Mallorca og fortsætte den fejlfrie sæsonstart? Foto: AP Photo/Miguel Oses
Elche – Levante X (1-1)
Fredag d. 29. august kl. 19:30
Oprykkerne fra Elche har vist, at de sagtens kan være med på dette niveau. Først var det med 1-1 hjemme mod Real Betis, og senest fik de samme resultat ude mod Atlético. De virker indledningsvist ekstremt afklarede i deres stil, og det kommer store hold ganske givet til at få problemer med i løbet af sæsonen.
Levante, der er medoprykkere, sørgede også for alvorlige problemer for Barcelona, da de førte 2-0 ved pausen for blot at tabe med 3-2. Det var i øvrigt anden gang, at de indkasserede dybt inde i overtiden, så fru Fortuna har været hård ved dem her i begyndelsen.
Jeg har nok hjemmeholdet qua den gode sæsonstart som små favoritter, men historisk set har de et elendigt tag på Levante, da de kun har vundet to af de seneste 20 indbyrdes kampe.
Lisbergs bud: X’et il odds 3,25 – SPIL HER >>*
Valencia – Getafe 2 (1-2)
Fredag d. 29. august kl. 21:30
Barcelona, Villarreal, Athletic, Real Madrid… og Getafe. Top fem ser jo næsten ud som ventet med to Madrid-klubber helt i top, men at det skulle være Getafe er måske lidt overraskende. Særligt fordi begge sejre er hentet på udebane.
Nu venter en ny udebanetur til Mestalla, hvor Bordalas skal møde sin tidligere klub, og hvordan skal vi placere favoritværdigheden her?
Jeg hælder umiddelbart mest til Getafe. De kommer til at være lige så aggressive, som vi kender dem, og det plejer Valencia ikke at have det alt for godt med. Læg dertil en karantæne til anfører Gayà, der ellers er en af dem, der skulle kunne holde hovedet koldt i netop denne slags kampe, og så har du ingredienserne til, at Getafe igen får point. Måske endda alle tre.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,70 – SPIL HER >>*
Deportivo Alavés – Atlético Madrid X (1-1)
Lørdag d. 30. august kl. 17:00
Den værste sæsonstart under Diego Simeone. Vi er kun to runder inde i den nye sæson, men alarmklokkerne bimler allerede hos Atlétic efter et point i de første to kampe. Specielt fordi det har været et ellers overkommeligt startprogram.
I samme kategori bør en udekamp mod Alavés placeres, men hvor store favoritter skal vi egentlig gøre los colchoneros til i dette opgør? Det er tydeligt, at de mange nye spillere først skal finde fodfæste, og på nær Hancko ser ingen af dem endnu ud til at have tilpasset sig Simeones stil.
Jeg tror på, at det nok skal komme, og det minder lidt om starten på sidste sæson, men måske vi alligevel skal et par uger længere hen, før det for alvor begynder at fungere for Atlético, der fortsat er uden Baena.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Real Oviedo – Real Sociedad 2 (0-1)
Lørdag d. 30. august kl. 19:00
Isoleret set var det jo flot at komme tilbage fra 0-2 nede mod Espanyol, men man kunne også spørge sig selv, hvorfor det overhovedet skulle komme dertil for Real Sociedad på hjemmebane i sidste weekend.
Men det er et mønster vi ser alt for ofte, og hvorfor holdet fra Donostia ikke forventes at kunne blande sig i kampen om Champions League-pladserne.
Det kan Real Oviedo heller ikke. De får nok at gøre med at holde sig ovenvande efter to nederlag i de første to kampe. De viste sig dog fint frem mod Real Madrid og kom også til et par chancer, men de mangler måske lidt fart blandt de forreste.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,22 – SPIL HER >>*
Girona – Sevilla 2 (1-2)
Lørdag d. 30. august kl. 19:30
Nummer 20 mod nummer 18. Det er tidligt, men det er alligevel ikke at gå for langt, hvis man tildeler dette opgør prædikatet krisekamp. Størst er den umiddelbare krise nok alligevel hos hjemmeholdet. Michel var efter 5-0-øretæven mod Villarreal ude at sige, at han ikke følte sig repræsenteret af sine spillere på banen. Mere tydelig kritik af en sportsdirektør og dennes handler er svært at få øje på, og det virker næsten som om, at han beder om at blive fyret.
Det kan han så blive, hvis Girona skulle tabe til Sevilla, og det er der faktisk god grund til at tro på, at de gør. Godt nok har Sevilla også lagt fra land med to nederlag, men de har trods alt haft noget at byde ind med i begge opgør, og vi ved, at de under Almeyda kommer til at angribe denne kamp ved at presse Girona højt til tider, og at Girona har det svært, når modstanderen udviser mod i den disciplin.
Det er dog en kæmpe bet for gæsterne, at de mangler Lukebakio grundet en skade, men de har andre med fart, der kan volde vakkelvorne Girona store problemer.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Real Madrid – Mallorca 1 (2-0)
Lørdag d. 30. august kl. 21:30
To kampe, to sejre og to clean sheets. Real Madrid er kommet godt fra land, og i pressen hernede tales der allerede nu om et nyt Madrid. Det handler primært om deres presspil, der har fået et løft under Alonso, og jeg kan også sagtens se tegningerne til det, men jeg synes ikke, at vi er i mål endnu.
Mod Osasuna i den første kamp var problemet at få fart i bolden, når de kørte den rundt, og det bliver samme udfordring, når Mallorca gæster Bernabéu med Morlanes og Muriqui der begge er med igen efter deres udvisninger i den første kamp mod Barcelona.
Jeg er spændt på at se, hvordan Alonso blander kortene rent offensivt, og om de kan lykkes med at udspille normalt velorganiserede Mallorca, men selv på en dag, hvor det ikke skulle fungere i det etablerede angrebsspil, så har de i Mbappé en spiller, der i øjeblikket kan gøre forskellen.
Lisbergs bud: Real Madrid vinder uden at indkassere til odds 1,72 – SPIL HER >>*
Celta Vigo – Villarreal X (2-2)
Søndag d. 31. august kl. 17:00
Det går godt for Villarreal med to sejre ud af to mulige og en målscore på 7-0. Skal jeg forsøge at være djævlens advokat, så er begge sejre kommet på hjemmebane, det har været mod oprykkerne fra Oviedo, der fik en mand vist ud, og håbløse Girona, så lad os nu ikke drage nogle forhastede konklusioner.
Til denne kamp er de ramt af, at Yeremy Pino er på vej til Crystal Palace, når disse linjer skrives, ligesom Gerard Moreno igen er blevet skadet, ligesom Ayoze Perez fortsat er på vippen.
Fordelen er omvendt, at de møder Celta Vigo, der kommer direkte fra en onsdagskamp mod Real Betis, så hold for en god ordens skyld øje med, hvad der sker her. Hvis ikke de får skader eller karantæner, bør de have gode muligheder for at få point mod Villarreal, i hvad der godt kan blive en underholdende affære, ligesom det var, da de to mødtes i sidste sæson.
Lisbergs bud: Over 2,5 mål til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Real Betis – Athletic 2 (0-1)
Søndag d. 31. august kl. 19:00
Det holdt hårdt, men Athletic fik lige akkurat hentet de tre point hjemme mod Rayo mandag aften, og dermed har de fortsat maksimumpoint efter de første to kampe. Nu gælder det så en tur til Benito Villamarin, hvor de møder Betis, der var i aktion onsdag, da de i en fremrykket kamp mødte Celta.
Disse linjer er skrevet efter den kamp, men jeg vil opdatere herunder, skulle der ske noget, der kan få indlydelse på weekendens dyst.
Athletic har set bedst ud i de første par runder og med et vanskeligere startprogram, så jeg går med en spinkel sejr til gæsterne mod et skadesramt Betis-hold.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Espanyol – Osasuna 2 (0-1)
Søndag d. 31. august kl. 19:30
Først en sejr hjemme mod Atlético og senest et enkelt point i udekampen mod Real Sociedad. Måske jeg skal revurdere mit bud på, at Espanyol tager en af de tre pladser ned. Eller måske deres held (og retfærdigvis dygtighed) ophører på et tidspunkt.
I hvert fald har jeg størst tiltro til gæsterne fra Osasuna, når de søndag aften gæster Llobregat – som Piqué ville have sagt. Budimir scorede, naturligvis med hovedet, da Osasuna kom tavlen med 1-0 hjemme mod Valencia, og det er bestemt et hold, der kan udfordre Espanyol på et af de parametre, hvor de ellers normalt excellerer.
Bretones sidder fortsat ude for gæsterne med karantæne efter det røde kort mod Real Madrid i første spillerunde.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,14 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Barcelona 2 (1-2)
Søndag d. 31. august kl. 21:30
For femte gang i de seneste 12 kampe kom Barcelona bagud med to mål i en kamp. Og for femte gang lykkedes det dem at komme tilbage. Pedri, Ferran og et selvmål i overtiden gjorde, at Barcelona trods alt fik tre point med fra Levante, i en kamp hvor Flick roterede på et par positioner.
Nu venter der så en svær udekamp på Vallecas. Et sted hvor Barcelona kun har formået at vinde en enkelt gang i de seneste fire besøg. Rayo viste seneste mod Athletic, at de også i denne sæson bliver et hold, der kommer til at volde de store problemer. De kommer til at stresse Barcelona gevaldigt, og jeg er spændt på at se, om Barcelonas offensiv også bare uden videre kan nedbryde Rayo.
Jeg hælder nok mest til en spinkel sejr til gæsterne, men kan også sagtens se en pointdeling, i en kamp hvor det mest sandsynlige udfald må være, at begge hold scorer.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.













