18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 3. runde i La Liga d. 25. – 28. august 2023

Løber Jude Bellingham igen med overskrifterne? Har Barcelona endelig fundet vejen til målet? Hvor galt står det til i Sevilla? Og er Valencia pludselig et hold til de øverste pladser? Nicolai Lisberg rapporterer direkte fra Spanien i sin store gennemgang af 3. runde i La Liga.

Foto: IMAGO / Fransisco Macia

Las Palmas – Real Sociedad 2 (0-2)

[Fredag d. 25. august kl. 19.30]

To point efter to kampe er isoleret set skuffende for Real Sociedad. Særligt taget i betragtning af de modstandere, de har haft. Nu gælder det så en kamp mod en oprykker, når de skal en tur til De Kanariske Øer, hvor Las Palmas venter. Øboerne der siden sidst har hentet Sory Kaba i FCM.

I sidste kamp begyndte Oyazarbal lidt overraskende på bænken for Real Sociedad, men det er måske et udtryk for, at han fortsat mangler at finde sit niveau. Las Palmas tabte i seneste runde med et 1-0 ude mod Valencia, i en kamp hvor de faktisk forsvarede ganske fint, men offensiven slår altså ikke mange buler i en blød hat.

Foran deres hjemmepublikum, mod et hold der gerne vil overlade initiativet, kan jeg godt forestille mig, at de kommer til at være mest på bolden, men spørgsmålet er naturligvis, hvad de evner at gøre med den. Omvendt passer det ofte Real Sociedad ganske fint at overlade initiativet til modstanderne, så denne gang tror jeg på, at uafgjort bliver vekslet til sejr for baskerne. Også selvom Mikel merino fortsat er tvivlsom.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Real Madrid 2 (0-1)

[Fredag d. 25. august kl. 21.30]

Jude Bellingham. Det er svært at sige Real Madrid, uden også at nævne den 20-årige englænder, for han har taget La Liga med storm. I opgøret mod Almería kom Real Madrid nærmest som forventet bagud, men det gør her i starten tilsyneladende ingenting, at de fortsat mangler et decideret angriber, for med to mål og et enkelt oplæg fik Bellingham vendt kampen. 

Han er lige nu topscorer i La Liga, og selvom han ikke ender med at slutte øverst på skamlen, så giver han dem indledningsvist et våben med sine meget veltimede løb ind i boksen. 

For tredje kamp i træk skal Real Madrid en tur på udebane, og denne gang er det altså en tur til Galicien, der venter. Celta Vigo har i begyndelsen skuffet mig en smule. Godt nok blev det til uafgjort i den seneste kamp mod Real Sociedad, men i første runde så vi nogle af de problemer, der efterhånden har fulgt dem længe, da de tabte med 2-0 til Osasuna. Sidste sæsons helt store åbenbaring, Gabri Veiga, meldes fortsat på vej væk, og i sidste runde kom han slet ikke på banen for Celta, der til denne kamp også er uden Pérez og Paciencia.

Rafa Benitez står overfor sin tidligere arbejdsgiver, og han ved traditionelt set godt, hvordan man skal stille en defensiv op, så jeg forestiller mig faktisk, at Real Madrid kommer på en rigtig vanskelig opgave.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>

Cádiz – Almería 1 (1-0)

[Lørdag d. 26. august kl. 17.30]

Det var tæt på at lykkes, men til sidst måtte Cádiz give fortabt mod FC Barcelona, da de tabte med 2-0 på to sene scoringer. I den kamp havde særligt Alejo det svært i en rolle som wingback, men jeg forestiller mig, at han og resten af holdet kan komme lidt længere frem, når Almería kommer på besøg.

Alméria havde stor ære af kampen mod Real Madrid, og burde have ført ved pausen, men i anden halvleg slap kræfterne og visionerne op, og så tabte de fortjent med 3-1.

Almería var i sidste sæson pivhamrende elendige ude, hvor de blot fik otte point, og efter to nederlag hjemme i denne sæson, tror jeg ikke, det er her, vi skal lede efter deres første point. Rigtig ind odds på en sejr til hjemmeholdet.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*

Granada – Mallorca X (1-1)

[Lørdag d. 26. august kl. 19.30]

Oprykkerne har fået en skidt start på tilbagekomsten til La Liga med to nederlag i de første to kampe. Senest med 0-2 mod Rayo, i et opgør hvor Antonio Puertas fik rødt kort, hvorfor han er i karantæne her.

Mallorca har blot hentet et point flere, efter de tabte med 1-0 hjemme mod Villarreal, men jeg synes trods alt, at deres udtryk har været bedre.

Nu venter der en meget lige kamp, hvor jeg ikke forudser alverdens mål, og hvor jeg trods fraværet af Raillo for Mallorca måske holder dem som snæver favorit.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,48 – SPIL HER >>*

Sevilla – Girona X (1-1)

[Lørdag d. 26. august kl. 21.30]

Tre kampe, tre nederlag. Sådan lyder statistikken for Sevilla. I hvert fald hvis vi tæller Super Cuppen mod Manchester City med som et nederlag. I øvrigt den eneste præstation, de indtil videre kan være tilfredse med. Mandag aften tabte de med 4-3 mod Alavés i sæsonens hidtil mest underholdende kamp, og det var et opgør, der viste, at de har det svært, når de skal skabe kampene. For selvom de havde bolden næsten dobbelt så meget, så var det hjemmeholdet der var klart farligst.

Nu skal de op mod Girona, der har fået en flot start på sæsonen med fire point i to kampe. Senest med 3-0 mod Getafe efter to scoringer af en aldrende Stuani, der meldes på vej væk, men som altså stadig er at finde i Girona. De har indledningsvist kompenseret rigtig fint for tabet af Castellanos samt de mange skader, og det gør også, at jeg godt kan se dem få noget med fra Andalusien.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,73 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Villarreal – Barcelona 2 (1-2)

[Søndag d. 27. august kl. 17.30]

Vi skulle hen til de sidste minutter, før det lykkedes FC Barcelona at score sæsonens første mål. I sidste ende blev det til to af slagsen, men kampen mod Cádiz i sidste weekend viste med al tydelighed, de problemer som Barcelona fortsat har i denne sæson: At lukke dybt stående hold op. Den gode nyhed er så, at når de skal en tur til Villarreal, og mødes med deres gamle chef, Quique Setíen, så bliver det en modstander, som kommer til at give et helt andet bagrum, end de har fået i de første par kampe.

Xavi og Raphinha er fortsat i karantæne for gæsterne, der møder et hjemmehold, der hentede sæsonens første sejr i den seneste runde, da de besejrede Mallorca med 1-0. Den sejr kom efter et mål Gerard Moreno, og kan han komme i gang efter skadesplaget sidste sæson, så er det måske det, der kan give Villarreal en chance for at slutte i top seks.

Historisk set har FC Barcelona haft rigtig godt styr på Villarreal, både ude og hjemme, så efter et par opgør, hvor de har kæmpet med at skabe chancerne, forudser jeg et noget anderledes kampbillede, hvor Barcelona kommer til at lukrere på den plads, der opstår i omstillingerne.

Araujo er ude med en skade hos catalanerne, mens Yéremi Pino er tvivlsom for hjemmeholdet.

Lisbergs bud: BTS og Barcelona vinder til odds 3,55 – SPIL HER >>*

Valencia – Osasuna X (1-1)

[Søndag d. 27. august kl. 19.30]

Lidt overraskende er Valencia delt tophold efter to runder med deres bedste sæsonstart i 11 år. Så måske bør jeg give mere kredit til Barajas og hans unge spillere, der indledningsvist har gjort det godt. Men, så var indsatsen mod Las Palmas heller ikke bedre, og Osasuna kan trods startproblemer være en svær størrelse at håndtere på hjemmebane.

Gæsterne skal dog forsøge at få point uden Ávila, der blev udvist i nederlaget mod Athletic, og så er det også værd at nævne, at de torsdag spiller kvalifikation til Conference League med en kamp mod Club Brügge. Valencia har om ikke andet noget nær optimale betingelser for at få flere point på kontoen, men det er ikke sikkert, det bliver til tre af slagsen.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Athletic Club – Real Betis  2 (1-2)

[Søndag d. 27. august kl. 21.30]

Her har vi med en kamp at gøre, hvor jeg har svært ved at forstå, at Betis af markedet levnes så få chancer. Godt nok fik Athletic en fin sejr i derbyet mod Osasuna, men vi ved også, at de svinger ekstremt fra kamp til kamp, og så har Real Betis leveret rigtig fint i et ellers svært startprogram med sejr mod Villarreal og uafgjort mod Atlético Madrid.

Jeg blev i hvert fald bekræftet i, at deres defensive organisation er på plads efter 0-0 i den seneste runde mod Simeones mandskab.   

I forhold til at se gæsterne vej, skal det også med, at baskernes Sancet er ude med karantæne, og i ham mister Athletic en offensiv trussel af den slags, de i forvejen ikke har for mange af.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 4,05 – SPIL HER >>*

Getafe – Alavés X (0-0)

[Mandag d. 28. august kl. 19.30]

Den lille Madrid-klub har fortsat ikke fundet vej til målet i denne sæson, og det står i kontrast til oprykkerne fra Alavés, der mandag leverede et offensivt festfyrværkeri med en 4-3-sejr mod Sevilla. En sejr der blev sikret efter to scoringer af Kike Garcia, der er kommet til fra Osasuna.

I opgøret mod Sevilla fik Alavés masser af plads at boltre sig på, og de mødte en modstander, der meget gerne ville have bolden, men sådan kommer det ikke til at forløbe mandag. Derfor ligner det også et opgør med få mål, da jeg ikke forestiller mig, at et Getafe-mandskab, der skal kompensere for flere skader, ligefrem tager teten i kampen fra første fløjt.

Lisbergs bud: Under 1,5 scoringer til odds 2,22 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano – Atlético Madrid X (1-1)

[Mandag d. 28. august kl. 21.30]

Runden lukkes af med en af den slags kampe, der for mig at se godt kan blive billedet på Atléticos sæson. 0-0 ude mod Real Betis var jo ikke katastrofalt, men har de mesterskabsambitioner – og det bør de have – så skal der ikke for mange af den slags indsatser til, hvor de først i anden halvleg for alvor turde gå frem, uden det på noget tidspunkt blev helhjertet.

I kampen mod Betis var Depay valgt som makker til Griezmann, men ifølge spanske medier overvejer Simeone at gå tilbage til Morata denne gang. Atlético har en del skader til kampen og møder et Rayo-hold, der nok engang leverer en flot sæsonstart med foreløbigt to sejre i to kampe. Jeg tror ikke, de slår storebror fra Atlético, men de kommer til at volde dem store problemer.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,86 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.

Tips fra La Liga

4. dec.
21:00
Units 4/10
Tippet til 1.79
spx logo

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen! 📩

Skriv et svar