Lisberg: Tips til 27. runde i La Liga d. 8/3 – 10/3
De store klubber skal balancere returopgør i Europa med vigtige kampe i La Liga. Betyder det et overraskende pointtab til ellers usårlige Barcelona? Nicolai Lisberg er klar med optakt til hele runde 27 i det spanske.



Vinicius og Mbappé har fået lidt kritik i de seneste par uger for ikke at gå forrest. Tanker de selvtillid mod skadesramte Rayo? Foto: Guillermo Martinez, Aflo Co. Ltd. / Alamy Stock Photo
Celta Vigo – Leganés 1 (2-0)
Lørdag d. 8. marts kl. 14:00
Den sene sejr til Leganés mod Getafe faldt på et tørt sted, for den gav en smule luft ned til bunden. Dog ikke mere, end at de kan havne dernede igen efter denne runde, hvilket virker overvejende sandsynligt. For det bliver svært at sikre sig point på Balaídos, hvor Celta normaltvis er stærke.
Galiciens største hold i disse år kan muligvis gøre sig til i kampen om de europæiske pladser, men det kræver også, at de kan slå Leganés i rundens første kamp, der denne gang finder sted lørdag i stedet for fredag. Det har de også fine muligheder for, hvis de kan lukke ned fra Julio Cruz, der i øjeblikket er manden, hvorfra det meste opstår hos Leganés.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Deportivo Alavés – Villarreal X (1-1)
Lørdag d. 8. marts kl. 16:15
Femtepladsen ser med stor sandsynlighed ud til at kaste Champions League-fodbold af sig i den kommende sæson, og den har Villarreal gode muligheder for at sikre sig, selvom Betis kommer buldrende bagfra. De var dog ikke i aktion i sidste runde, da uvejr gjorde, at deres kamp mod Espanyol blev udsat.
Alavés derimod fik 1-1 på Mallorca, og selvom det forlængede stimen af kampe uden sejr, så synes jeg, at det igen var et skridt i den rigtige retning. På et tidspunkt skal de dog veksle præstationer til point, og gerne tre af slagsen, men jeg synes, det er markant, hvor store favoritter markedet generelt vil gøre Villarreal til.
Jeg anerkender bestemt deres gode form, og den stabilitet som Marcelino har fået ind, selv på dage hvor det ikke spiller, men jeg kan godt se, Alavés få et enkelt point ud af anstrengelserne.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,33 – SPIL HER >>*
Valencia – Real Valladolid 1 (2-0)
Lørdag d. 8. marts kl. 18:30
I kategorien “must win opgør” finder vi lørdag 18:30 Valencia mod Real Valladolid. 3-3 ude mod Osasuna, i kamp hvor de og foran to gange, men kom tilbage med en sen scoring fra Sadiq, var isoleret set et rigtigt fint resultat, men da samtlige af de øvrige bundhold også fik point, rykkede det ikke alverden i tabellen, hvor Valencia fortsat er under stegen.
Nu møder de La Ligas med afstand dårligste hold, og derfor skal det blive til tre point og et skridt i den rigtige retning i forhold til at undgå nedrykning.
Gæsterne fik godt nok brudt den lange serie af kampe uden point, da de fik 1-1 mod Las Palmas, men det siger måske i virkeligheden mest om Las Palmas og deres forfatning, og så har de til denne kamp Mario Martin i karantæne.
Lisbergs bud: Valencia HT/FT til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Barcelona – Osasuna X (1-1)
Lørdag d. 8. marts kl. 21:00
Barcelona vinder og vinder, og selv ikke en tidlig udvisning til Cubarsi i kampen mod Benfica i den første ottendedelsfinale i Champions League kunne kaste grus i maskineriet, da Raphinha ved den lejlighed blev helten med sin scoring efter godt en times spil.
Nu møder de så Osasuna, og det ligner jo på mange punkter nye tre point, men måske det ikke bliver helt så ligetil og overbevisende, som i de seneste par uger. Her er hvorfor: Flick har flere gange roteret gevaldigt i La Liga, og netop i den omvendte kamp i Pamplona kostede de mange rotationer point, og fra spansk sides spekuleres der i, at spillere som Lewandowski, Rafinha og Pedri får et hvil i denne kamp, og særlig sidstnævnte er vigtig i forhold til at holde det flow i spillet, som gør Barcelona så gode,
Samtidig har gæsterne med klubbens nu mest scorende spiller nogensinde, Budimir, og Zaragoza bestemt også evnerne til at true i den anden ende, hvor det kan være et lidt usammenspillet forsvar, der sendes på banen. Jeg prøver overraskelsen, men det er ud fra en tese om, at der bliver sparet en række profiler.
Lisbergs bud: X’et til odds 7,50 – SPIL HER >>*
Getafe – Atlético Madrid 2 (0-1)
Søndag d. 9. marts kl. 14:00
Umiddelbart er det Diego Simeones mandskab, der har den mest bøvlede opgave i denne runde af de tre store, da de møder Getafe, aka Mini Atlético, på udebane. Den argentinske træner talte i sidste uges sejr over Athletic om betydningen af at have spillere med friske ben, og derfor bliver det interessant at se, om han roterer igen, før de onsdag møder Real Madrid i returen i Champions League. De seneste meldinger går dog på, at det bliver stærkeste opstilling i det lille Madrid-derby.
Uanset hvad han gør, gør han dog klogt i på et eller andet tidspunkt at spille Julian Alvarez, for argentineren er en af verdens allerbedste fodboldspillere netop nu, hvilket han har vist med flere flotte scoringer i de seneste par kampe.
Det er to hold, der stort set har alle mand klar til kamp, og det kræver næppe spåkugle, tarotkort eller teblade for at se, at det bliver en intens dyst med mange hårde slag overalt på banen. Getafe er i fremgang, men i sidste ende sejrer den individuelle kvalitet (læs, Alvarez) hos gæsterne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,96 – SPIL HER >>*
Real Madrid – Rayo Vallecano 1 (3-0)
Søndag d. 9. marts kl. 16:15
Der er lutter Madrid-derbyer på programmet for Real Madrid i øjeblikket, da kampen mod Rayo er klemt inde i den sandwich, der hedder Atlético Madrid i Champions League. Sidste uges nederlag mod Betis betyder, at Real Madrid nu er tre point efter Barcelona i tabellen, så der er ikke plads til flere fejltagelser, og jeg forventer derfor ikke, at Carlo Ancelotti benytter reserverne. Til gengæld benytter han formentlig igen Bellingham, der har overstået karantæne.
Hjemmeholdet er ganske store favoritter, til trods for at gæsterne er velspillende og byder sig til i kampen om Europa, for Rayo tager den korte tur til Bernabéu uden en lang række af deres profiler. Således er De Frutos, Izi, Camello, Mumin og Nteka alle ude, mens Unai Lopez meldes tvivlsom. Dermed er fire af de mest fem mest scorende i denne sæson for Rayo fraværende til opgøret søndag.
Lisbergs bud: Vinicius scorer i kampen til odds 2,10 – SPIL HER >>*
Real Betis – Las Palmas 1 (3-0)
Søndag d. 9. marts kl. 18:30
Los verdiblancos’ fornemme forår nåede et foreløbigt højdepunkt, da de i sidste runde slog Real Madrid med 2-1 efter en forrygende kamp, hvor Isco nok engang viste, hvilken formidabel fodboldspiller han fortsat er.
Ligesom så mange andre spanske hold, har de også europæiske kampe at forholde sig til i disse dage, og torsdag var de i aktion mod Guimaraes, da de hjemme lidt skuffende kun fik 2-2 mod portugiserne i den første af to ottendedelsfinaler. Det får mig dog ikke til at ryste på hånden i forhold til deres favoritværdighed, når Las Palmas kommer på besøg. Øboerne fik blot 1-1 mod ellers elendige Real Valladolid, og det siger vist alt om deres niveau for tiden.
Læg dertil, at de til denne kamp er uden McKenna og Moleiro. Hjemmeholdet har Ávila i karantæne, men jeg tvivler på, han alligevel var udset den store rolle.
Lisbergs bud: Betis -1,5 (AH) til odds 2,15 – SPIL HER >>*
Athletic – Mallorca 1 (1-0)
Søndag d. 9. marts kl. 18:30
Søndagens anden klokken 18:30 kamp består af et hold, der nu har tabt to i træk efter ikke at have tabt en kamp i omtrent fire måneder. Athletic var uheldige mod både Atlético og Roma, og nu skal de så tilbage på sporet, når Mallorca kommer på besøg. Det skal de jo også kunne komme, hvis ikke Valverde da beslutter sig for at hvile spillere forud for torsdagens retur mod Roma.
10 point ned til den plads, der formentlig ikke giver Champions League er mere end bare en fornuftig margin, så jeg kan godt se lillebror Williams og måske også Sancet, der kun lige er vendt tilbage fra skade, ryge en tur på bænken.
Det kan blive Mallorcas held, da de har alle mand klar og ikke skal koncentrere sig om andre turneringer, men de er notorisk dårlige på udebane, så det ender alligevel med en sejr til baskerne.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Real Sociedad – Sevilla 2 (1-2)
Søndag d. 9. marts kl. 21:00
Hvad gør Imanol til denne kamp? Mod Barcelona var det tydeligt, at han sparede flere spillere, foruden dem der var i karantæne og skadede, og så i stedet koncentrerede sig om kampen mod Manchester United torsdag, hvor de fik 1-1 hjemme i det første opgør.
Ryger spillere som Kubo, Zubimendi og Oyarzabal eksempelvis på bænken, foruden Elustondo og Zakhayran der er henholdsvis skadet og i karantæne, så er det et relativt beskedent hold, de kan sende på banen.
Sevilla var godt nok ikke gode mod Rayo, men de har Lukebakio, der er i fortræffelig form, og jeg minder om, at Real Sociedad har tabt flere hjemmekampe, end de har vundet i denne sæson, så jeg kan godt se gæsterne snuppe det ene point og måske endda alle tre.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Espanyol – Girona X (1-1)
Mandag d. 10. marts kl. 21:00
Mandag skal Girona se, om de kan slippe væk fra ingenmandsland, mens Espanyol skal forsøge at lægge afstand eller holde afstand til bunden, alt afhængigt af, hvordan weekendens øvrige kampe er forløbet.
Jeg hælder nok mest til, at ingen af de to hold reelt set formår at lykkes med den opgave. Når Girona ligger, hvor de ligger, skyldes det især deres form, eller mangel på samme, på udebane, og mon ikke Espanyol trods alt vil være fint tilfredse med et enkelt point, som kampen skrider frem, selvom de godt ved, at det er sejre på hjemmebane, der skal bane vejen for overlevelse.
Abel Ruiz er ude for gæsterne, men ellers er det to hold, der i bund og grund har alle profilerne til rådighed.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,14 – SPIL HER >>*
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.