Lisberg: Tips til 27. runde i La Liga d. 6/3 – 9/3
I Real Madrid tales der igen om krise og potentiel trænerfyring, mens Barcelona trods øget afstand i toppen skal rejse sig efter exit mod Atlético i pokalen. Begge hold har svære udekampe, så kommer der en ny udvikling i mesterskabskampen? Nicolai Lisberg er klar med optakt til alle rundens kampe, hvor vi også får en forsmag på årets Copa del Rey-finale.



Runde 27 i La Liga
Barcelona kan måske lægge afgørende afstand til kriseramte Real Madrid, selvom der venter en svær kamp på San Mamés mod Athletic. I bunden har både Deportivo Alavés og Mallorca nye trænere på bænken, og så får vi en forsmag på pokalfinalen, når Atlético og Real Sociedad mødes i Madrid.
Spil på La Liga hos Betinia
Celta Vigo – Real Madrid 1 (2-1)
Fredag d. 6. marts kl. 21:00
Selv Garfield har ikke haft så dårlig en mandag, som Real Madrid havde i denne uge. Nederlag hjemme til Getafe, udvisning til Mastantuono og en korsbåndsskade til Rodrygo. Det var kun en enkelt kamp, et enkelt pointtab og de har stadig blot fire point op til Barcelona, men det var svært at se det nederlag som meget andet end et springende punkt for Real Madrid.
Så kunne Arbeloa ligefrem vælge at spare nogle af sine spillere her for at fokusere på den første kamp mod Manchester City, eller hvor ligger Real Madrids prioriteter henne i disse uger?
Uanset hvad står det allerede fast, at Carreras, Mbappé, Mastantuono, Huijsen, Rodrygo, Bellingham, Ceballos og Militao ikke kommer i spil, mens der er stor tvivl ud for både Asencio og Alaba.
Hos Celta er det kun Pablo Duran, der meldes skadet, og modsat Real Madrid er de højtflyvende efter en sejr over Girona. De vandt det omvendte opgør på Bernabéu efter en af sæsonens bedste indsatser, og jeg kan også sagtens se dem straffe et skades- og selvtillidssamt Real Madrid-hold og dermed fremprovokere en tidlig mesterskabsafgørelse.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,33 – SPIL HER >>*
Osasuna – Mallorca 1 (2-0)
Lørdag d. 7. marts kl. 14:00
Efter en solid stime af kampe uden nederlag tabte Osasuna i weekenden med 1-0 mod Valencia, og nu skal de igen op mod et hold fra den tungere ende af tabellen, når det gælder Mallorca, der inden denne runde er lige under stregen. Den ikke uvæsentlige forskel er dog, at Osasuna er tilbage i trygge rammer på El Sadar, og det er den hjemmebane, der har skabt grobund for, at de stadig blander sig i kampen om de europæiske pladser.
Blot to nederlag er det blevet til på eget græs, og senest slog de også Real Madrid her på banen, så de er i min optik store favoritter mod Mallorca, der kommer ind til dette opgør med fire nederlag i træk.
Øboerne har dog til kampen her en ny mand på bænken, da den tidligere topspiller Martin Demichelis nu skal se om han kan redde Mallorca fra overlevelse. Det kan blive spændende, og han kan sagtens flytte Mallorca, men ikke allerede i weekenden.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Levante – Girona 2 (1-3)
Lørdag d. 7. marts kl. 16:15
De nægter at overgive sig, Levante, og efter 2-0 hjemme mod Alavés er der nu igen ved at være kontakt med holdene over stregen. Det er i sig selv positivt, men sejren i sidste runde kom på baggrund af to sene scoringer, og det på et tidspunkt hvor gæsterne var en mand i undertal og med en træner der var på vej ud ad døren, så lad os ikke lægge alt for meget i den kamp.
For Girona var det lidt den omvendte historie. De var bedst mod Celta, kom også foran, men indkasserede to mål i den sidste halve time, og derfor kan de endnu ikke helt slippe taget med bunden.
Ser vi på de to holds aktuelle form, jeg tænker kun på selve spillet, synes jeg, at gæsterne er milevidt foran Levante. Læg dertil skader til Carlos Álvares og Pablo Martínez, og så ender vi der, hvor jeg går med en sejr til Michels mandskab.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*
Uafgjort
GetafeBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
ValenciaBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
OsasunaBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Atlético Madrid – Real Sociedad X (1-1)
Lørdag d. 7. marts kl. 18:30
En formsag på Copa del Rey finalen er, hvad vi bydes på lørdag aften, efter at både Atlético og Real Sociedad bookede en plads i finalen i denne uge. Atlético ved at lide lidt mere end baskerne i deres returkamp på Camp Nou.
Med halvanden måned til finalen kan Real Sociedad igen fokusere helt og holdent på La Liga, hvorigennem de stadig kan nå de europæiske pladser. Den frihed har Atlético ikke helt, da de i midtugen skal op i mod Tottenham i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League, så det forventes, at Simeone igen roterer, og så ved vi jo godt, hvad det som regel plejer at betyde. Pointtab.
Præstationen mod Oviedo senest var i hvert fald ikke god, da det var mere held end forstand, at de tog en sen sejr med deres eneste afslutning på mål.
Lisbergs bud: X’et til odds 4,10 – SPIL HER >>*
Athletic – Barcelona 2 (0-2)
Lørdag d. 7. marts kl. 21:00
Godt nok rakte det ikke til videre avancement i pokalen, da 3-0 ikke var nok for Barcelona, men det var endnu en rigtig god præstation fra Hansi Flicks mandskab, efter de i weekenden også slog Villarreal med 4-1 og dermed udbyggede forspringet i toppen af La Liga til fire point.
To af årsagerne til den gode form hedder Pedri og Lamine Yamal. Førstnævnte er tilbage efter en skade og har taget dirigentstokken fra start, mens Yamal har lagt yderligere på i de seneste par kampe og nu taler om igen at nyde fodbolden.
Athletic kunne heller ikke levere et comeback i deres semifinale mod Real Sociedad, og dermed er der kun La Liga tilbage at koncentrere sig om. Fem kampe i træk uden nederlag er en flot stime, men det er ikke fordi, de spiller særlig godt, og på et tidspunkt bliver dårlige præstationer også straffet med dårlige resultater. Det kunne godt ske lørdag aften.
Lisbergs bud: Barcelona scorer i begge halvlege til odds 2,14 – SPIL HER >>*
Villarreal – Elche 1 (2-0)
Søndag d. 8. marts kl. 14:00
Det blev til et sent point for Elche mod Espanyol, men de har fortsat ikke har vundet i 2026, og det kommer heller ikke til at ske i søndagens tidlige kamp, når de skal en tur til Estadio Ceramica, hvor Villarreal tager i mod.
De var i perioder fint med i kampen mod Barcelona, selvom de endte med at tabe klart 4-1, og de har ikke noget problemer med at møde et hold som Elche, der gerne vil have bolden meget, men som begår nogle store brølere i det opbyggende spil, for her har Villarreal flere dygtige pres- og omstillingsspillere, der kan straffe gæsterne, der i øvrigt må undvære Yago Santiago med karantæne samt Hector Fort med en skade.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Getafe – Real Betis 2 (0-1)
Søndag d. 8. marts kl. 16:15
For første gang siden 2008 vandt Getafe på Bernabéu, da de mindre sensationelt slog Real Madrid med 1-0. En sejr der gør, at de nu igen kan spejde en syvendeplads i horisonten, der kan give europæisk fodbold i næste sæson, samtidig med at de også helst skal kigge sig en smule over skulderen.
Betis så også ud til at være på vej mod en vigtig sejr i derbyet mod Sevilla, da de førte den kamp 2-0 og klart var det bedst spillende hold, men så smed de på forunderlig vis initiativet og i sidste ende også sejren i en 2-2-kamp.
Jeg har dog gæsterne som favorit til denne kamp. Getafe er det hold, der har tabt næstflest kampe på hjemmebane blandt alle mandskaber i La Liga, og det er fordi, de ofte forsøger at gå lidt for meget væk fra den defensiv, der stadigvæk er deres varemærke.
Hjemmeholdet har Liso i karantæne så mod et godt omstillingshold som Betis, kan jeg sagtens se, at Pellegrini og co. kan tage de tre point med hjem til Sevilla.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,80 – SPIL HER >>*
Sevilla – Rayo Vallecano X (1-1)
Søndag d. 8. marts kl. 18:30
Jeg ved ikke helt hvordan, men Sevilla formåede om ikke andet at komme flot igen, da de nede 0-2 på Cartuja lykkedes med at få 2-2 i derbyet mod Betis. Dermed går det fortsat ganske fint uden Almeyda på bænken, da de nu er oppe på fire kampe i træk uden nederlag.
Her ophører min ros så også, for jeg synes ikke, at spillet retfærdiggør, at de skulle have så mange point, som tilfældet er, og derfor kan de også godt komme i problemer mod Rayo, der omvendt er ved at ramme en god form. Seneste med en sejr på 3-0 mod Oviedo i den udsatte kamp onsdag.
Spørgsmålet er dog, om de mange kampe får Iñigo Perez til at rotere en smule til dette opgør, da de torsdag spiller den første af to ottendedelsfinaler mod Samsunspor i Conference League.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Valencia – Deportivo Alavés 1 (2-0)
Søndag d. 8. marts kl. 21:00
Coudet sagde farvel til Alavés med et nederlag i afskedsgave, og nu er det så op til gode gamle Quique Sanchez Flores at se, om han kan sørge for, at Alavés holder sig ovenvande. Det bliver en svær kamp, han får lov at debutere i, for selvom Valencia kun er placeret en enkelt plads højere i tabellen, så er det svært for de fleste at levere på Mestalla.
Los Che er blandt ligaens bedste hjemmehold, og det viste de nok engang, da de slog Osasuna i sidste runde med 1-0 på et mål scoret af Ramazani. En kamp hvor jeg særligt var imponeret over, hvor lidt de gav væk rent defensivt.
Som pointeret i optakten til Mallorcas kamp, kan en ny træner altid give noget nyt til en trup, men jeg tror ikke, at det rækker til point for Alavés. Særligt ikke fordi både Ibáñez og Parada er i karantæne.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,08 – SPIL HER >>*
Espanyol – Real Oviedo X (1-1)
Mandag d. 9. marts kl. 21:00
Det skulle have været ugen, der skulle tænde et lille for Oviedo, men i stedet blev det ugen, der vel et eller andet sted sendte dem ned i den næstbedste række. Mod Atlético Madrid var præstationen rigtig god, men de manglede skarphed, mens de aldrig var i nærheden af point i den udsatte kamp mod Rayo Vallecano, som de endte med at tabe 3-0.
Espanyol fik et enkelt point mod Elche, men de smed sejren helt sidst, og dermed har de stadig til gode at synge sejrssang i 2026.
Hjemme mod allerede nedrykningsdømte Oviedo kunne man jo fristes til at tro, at den længeventede sejr endelig kommer, men jeg kan sagtens se gæsterne volde et selvtillidsramt Espanyol-hold problemer, også med tanke på at hjemmeholdet er uden både Edu Expósito og Pickel på den centrale midtbane.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.
Tips fra La Liga
Tid
Tip
Ekspert
Odds









