Lisberg: Tips til 27. runde i La Liga d. 1. – 4. marts 2024
Vinicius Junior kommer i fokus, når han vender tilbage til Mestalla, hvor Real Madrid skal forsøge at fastholde forspringet til Girona, men også Barcelona, der ikke har opgivet kampen om mesterskabet. Hay Liga? Nicolai Lisberg melder ind fra det spanske med sin dom over 27. runde i La Liga.
(Foto: IMAGO / Pressinphoto)
Celta Vigo – Almería 2 (0-2)
Fredag d. 1. marts kl. 21:00
Luka Romero. I en runde hvor mange søndag talte om en anden Luka, så var det manden med efternavnet Romero, der stod for den største individuelle indsats, da han scorede to flotte mål og kronede en helt igennem fabelagtig indsats mod Atlético senest. Og hvis du er bekendt med navnet, så skyldes det ganske givet, at han for fire år siden slog rekorden som den yngste spiller nogensinde i en europæisk topliga, da han som blot 15-årig fik debut for Mallorca.
Nu er han så udlejet til Almería fra Milan af, men det er nok alligevel too little, too late for La Ligas bundprop, der fortsat har 12 point op til netop fredagens modstander fra Vigo lige over stregen.
Rafa Benítez’ mandskab var på vej mod en vigtig sejr mod Cádiz, men smed en 2-0-føring med et mål indkasseret i ti minutters overtid, og de kan fortsat ikke lægge luft til stregen.
Man skulle mene, at en hjemmekamp mod et hold, der endnu ikke har vundet i La Liga i denne sæson vil være en formsag, men Almeriá er i spillemæssig bedring, og så har Celta Vigo talisman Aspas i karantæne. Sejr til gæsterne er lidt et langskud, men de går også ind fra tid til anden, når Luka Romero trykker af fra distancen.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 4,14 – SPIL HER >>*
Sevilla – Real Sociedad 2 (0-1)
Lørdag d. 2. marts kl. 14:00
Det har været en skidt uge for La Real. Først tabte de mod Villarreal i ligaen, og tirsdag røg de så ud af semifinalen i pokalen, da Mallorca slog dem på straffe. Læg dertil, at de i næste uge skal op i mod PSG i returkampen i Champions League, hvor de hjemme skal forsøge at vende 0-2, og så kan hele deres sæson i princippet være forbi inden for ganske få dage.
Men lad os nu ikke tage sorgerne på forskud. For er der mulighed for at få noget med fra turen til Andalusien?
Det burde der være. Sevilla, med Sergio Ramos som anfører til lejligheden, viste sig ganske fint frem mod Real Madrid, og pointhøsten er i klar bedring, men de mangler et par centrale aktører lørdag middag, hvor Sow og Ocampos blandt andet er i karantæne.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,97 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Cádiz X (1-1)
Lørdag d. 2. marts kl. 16:15
Skal Cádiz igen sikre overlevelse, så er et af de hold, de skal forsøge at indfange Rayo Vallecano. Den lille Madrid-klub har været i spillemæssige problemer igennem længere tid, og de kunne da heller ikke gøre noget over for Girona, da de måtte rejste hjem med 0-3 sidste mandag.
Dermed lyder statistikken fortsat kun på en enkelt sejr siden slut oktober for Rayo. Det er dog stadig bedre end Cádiz, der godt nok kunne glæde sig over et tiltrængt point mod Celta, men som ikke har vundet i seks måneder.
Izi har i øvrigt overstået sin karantæne, men er i stedet blevet skadet, så han kommer ikke i spil mod Cádiz, ligesom Chavarría ikke gør det efter for mange advarsler.
Jeg synes, at hjemmeholdet er gjort til for store favoritter, så når to hold, der har svært ved at vinde, mødes, så skal det jo næsten ende uafgjort.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,35 – SPIL HER >>*
Getafe – Las Palmas X (1-1)
Lørdag d. 2. marts kl. 18:30
To hold, der begge gerne vil praktisere en høj bagkæde, men hvis Getafes er så uafstemt, som den var på Montjuic i sidste weekend, så bliver det til endnu et blodbad. For det krævede ikke alverden fra Barcelonas side at spille den ned i frimærket bag en bagkæde, der meget sjældent lå på linje.
Der synes jeg som regel, at Las Palmas er lidt dygtigere ud i den disciplin. Men ellers er det to meget forskellige spillestile, og det vil undre, hvis ikke boldbesiddelsen kommer til at være markant i gæsternes favør. Men gør det dem også til favorit? Nok ikke, men jeg ser umiddelbart et mere jævnbyrdigt opgør, end markedet ellers giver udtryk for.
Hjemmeholdet må undvære Alderete og Djené i de bagerste geledder grundet karantæne, mens Las Palmas rejser til Madrid uden Álex Suárez.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,15 – SPIL HER >>*
Valencia – Real Madrid X (2-2)
Lørdag d. 2. marts kl. 21:00
En kamp der handler om meget andet end fodbold. Den forfærdelige brand i Valencia, Vinicius Junior, der vender tilbage til Mestalla, hvor han blev udsat for racisme for cirka et års tid siden og hele sagen om Netflix, der ikke får lov til at filme deres dokumentar om netop Vinicius.
Men i disse spalter skal det nu alligevel handle om spillet på banen. For der bør også være mere end rigeligt at tage fat på. Real Madrid kommer ind til kampen med en 1-0-sejr mod Sevilla, da en genialitet af Luka Modric lige akkurat gav dem sejren på Bernabéu, mens Valencias kamp i sidste uge mod Granada blev udsat grundet branden.
Det er en kæmpe kamp for Valencia, og Mestalla kommer til at være ekstra tændt for at vise sig frem fra sin mest fanatiske men også bedste side.
Gæsterne har Carvajal og Camavinga tilbage fra karantæne, og udfordringen for dem bliver at overleve det stormløb, som jeg godt kan se Valencia, der igen kan råde over Diego Lopez, forsøge at komme med. Lykkes det for Real Madrid, så har de i Vinicius, Rodrygo og Brahim (forudsat at Bellingham ikke bliver klar) så meget kvalitet i omstillingerne, at de tager en sejr, men jeg hælder nok mest af alt til en dramatisk og intens pointdeling.
Lisbergs bud: X og BTS til odds 5,15 – SPIL HER >>*
Villarreal – Granada X (1-1)
Søndag d. 3. marts kl. 14:00
I 2024 har Villarreal vundet to ligakampe. Ude mod Barcelona og ude mod Real Sociedad. Til gengæld har man spillet uafgjort mod Mallorca, Alaves og Cadíz. Så held og lykke til dem, der skal forsøge at forklare det rationelle i deres præstationer. Jeg kan i hvert fald ikke.
Men jeg kan konstatere, at Sørloth vendte tilbage som målscorer i sidste runde, og at nordmanden vel banker på til en startplads på bekostning af Guedes, mens Marcelino skal forsøge at finde en afløser for Cuenca, der er i karantæne.
Efter sejren mod Real Sociedad og med tanke på Granadas elendige form, så ville det jo være oplagt at gå med en sejr til hjemmeholdet. Men der er bare ikke noget, der er oplagt, når det kommer til Villarreal. Granada har spillet tre af de sidste fem kampe uafgjort, mens det for Villarreals vedkommende er fire af de seneste seks.
Lisbergs bud: X2 til odds 2,15 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Real Betis 1 (2-1)
Søndag d. 3. marts kl. 16:15
Jeg kunne godt komme med endnu en lang smøre om Atléticos manglende evner på udebane i kølvandet på deres 2-2 kamp mod Almería, men lad mig bare i stedet nøgternt konstatere, at de nu spiller hjemme, når Betis skal en tur til Metropolitano. Og når de er foran egne fans, så ender det jo med sejr. MEN, de er muligvis stadig uden Griezmann, Álvaro Morata begynder efterhånden igen at ligne den udgave, som vi har set så mange gange før, hvor effektiviteten ikke står mål med indsatsen, og så har de torsdag været i aktion i pokalen med en semifinale ude mod Athletic,
De kan dog alligevel ikke for alvor tillade sig at klage over skadessituationen i Atlético, for det er intet at regne mod det, som Betis oplever for tiden. De kan nemlig potentielt være uden ti spillere søndag, hvor Miranda, Fekir og Guido Rodriguez alle er tvivlsomme til det sidste.
Betis er gode til at forsvare sig fra angrebet og ned, og Willian Joses rolle med at strække defensiven ud, når de slår kontra, kan blive et våben, men selv uden Griezmann har jeg Atlético til at sejre.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Mallorca – Girona 2 (1-2)
Søndag d. 3. marts kl. 18:30
Der var fest og glade dage hos Mallorca tirsdag aften, da de efter 90 minutter, forlænget spilletid og straffespark sikrede sig billetten til finalen i Copa del Rey efter samlet sejr over Real Sociedad. En på mange måder udmattende kamp, der har kostet mange kræfter, også rent mentalt, så selvom de har haft fire dages hvile frem mod søndagens kamp, så er det næppe et hold som Girona med så meget fart i spillet, man ser frem til at møde.
Det kan blive en mindeværdig sæson for Mallorca, skulle de også vinde pokalfinalen, men de skal også lige sørge for, at de ikke tager den tredje plads ned i den næstbedste spanske række.
Girona rejste sig efter to nederlag i træk, da Michel gjorde comeback på trænerbænken og viste, at vi stadig ikke skal regne dem ude af noget som helst. Det bliver tæt, men gæsterne tager lige præcis sejren.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*
Athletic – Barcelona X (1-1)
Søndag d. 3. marts kl. 21:00
Rundens kamp, vel sagtens. Barcelona spillede en rigtig flot kamp mod Getafe, hvor de fik udnyttet gæsternes høje baglinje, og hvor Andreas Christensen også spillede sin klart bedste kamp i sin nye rolle som defensiv midt. Ikke mindst takket været et flot dybdeløb og en vidunderlig assist til Joao Felix.
Men nu venter der en helt anden opgave, når de skal en tur til San Mamés søndag aften for at møde Athletic, der med en sejr kan mindske afstanden til Barcelona til fem point. Under normale omstændigheder vil jeg have tildelt hjemmeholdet favoritværdigheden, da Barcelonas opvisning mod Getafe også var en konsekvens af modstandernes naive tilgang, hvorfor vi skal være varsomme med at råbe vendepunkt, men det er et Athletic-hold, der søndag aften må undvære Nico Williams, efter han blev udvist i sidste uges nederlag mod Real Betis.
Og forskellen på Athletic med og uden Nico er lidt ligesom forskellen på en varm og en kold grillpølse. Hjemmeholdet har desuden også Vivian i karantæne, men selv uden de to kan de godt få noget ud af kampen her, der ligner en af mange potentielle pointdelinger i denne weekend i La Liga.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,45 – SPIL HER >>*
Osasuna – Alavés 1 (1-0)
Mandag d. 4. marts kl. 21:00
Indrømmet, man skal nok være mere end bare almindelig glad for spansk fodbold, før man for alvor bliver ophidset ved tanken om Osasuna – Alavés en mandag aften klokken 21.00. To hold, for hvem sæsonen er tæt på ovre, forstået på den måde, at jeg ikke ser nogen af dem komme i nedrykningsfare, mens Europa også er lige lovligt langt væk.
Særligt hos Alavés kan de med rette være lidt utilfredse med, at kampen ligger på det tidspunkt, da det er deres femte mandagskamp i sæsonen.
Dermed får derbyet nok heller ikke den gnist, det ellers kunne have fået, men hvad kan dette opgør så i stedet byde på? For kampens skyld får vi forhåbentligt Budimir at se, selvom han døjer med lidt småskavanker, og så må vi også forvente at se et hjemmehold, der vil forsøge at dominere opgøret, mens Alavés vil være fint tilfredse med at stå lidt dybere. Jeg har ærligt talt ikke de store forventninger til denne kamp, men jeg har dog Osasuna til at tage sejren.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,40 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.
Tips fra La Liga
Tid
Tip
Ekspert
Odds