Lisberg: Tips til 26. runde i La Liga d. 28/2 – 3/3
En ny runde står for døren i La Liga. Barcelona er fortsat tophold og kan måske udbygge føringen, da både Real Madrid og Atlético kommer på svære opgaver i deres kampe mod henholdsvis Betis og Athletic. Nicolai Lisberg er klar med sin optakt fra det spanske.



Hvordan går det Ayoze Perez og Villarreal mod Espanyol? Foto: Mutsu Kawamori/AFLO/Alamy Live News
Real Valladolid – Las Palmas X (0-0)
Fredag d. 28. februar kl. 21:00
Ny træner, nyt lavpunkt. Udskiftningen på trænerbænken havde ikke just nogen gavnlig effekt for Real Valladolid, der blev udspillet fra start til slut og tabte med hele 7-1 mod Athletic i den forgangne runde. Jeg kaldte alleredes deres nedrykning for et par uger tilbage, men skal de bringe bare en gnist af håb ind i den resterende del af sæsonen, så kræver det tre point mod Las Palmas, der kun lige akkurat er et mulehår bedre kørende end fredagens modstander, da de i de sidste seks kampe har hentet imponerende et point.
Las Palmas er i og for sig det mindst ringe af de to mandskaber, men det er omvendt også dem, der er mest ramt til denne kamp. Kirian Rodriguez og Fabio Silva med flere er fortsat ude med skader, mens Alex Suarez har samlet for mange gule kort sammen til at komme i spil. Det har hjemmeholdets Juric i øvrigt også, mens Sylla har pådraget sig en skade, der gør ham ukampdygtig i det næste stykke tid.
En lille favoritværdighed i gæsternes favør, men jeg hælder mest til en pointdeling, som ingen af de to hold dog for alvor kan bruge til alverden.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,33 – SPIL HER >>*
Girona – Celta Vigo X (1-1)
Lørdag d. 1. marts kl. 14:00
De gjorde, hvad de kunne på Bernabéu for en uge siden, og i første halvleg kom de da også frem til et par fine tilbud, men Girona i denne sæson har mistet en stor del af deres ellers så attraktive stil fra sidste sæson. Det er lidt mere kalkulerende, men ikke videre konsumerende i forhold til antallet af point, de køber sig. Derfor ligger de faktisk også efter gæsterne fra Celta inden de to holds møde på Montilivi.
Celta fik en sejr over Osasuna, da Aspas nok en gang var helten med en scoring på straffe, og de er ganske fint spillende for tiden, uden at de ligefrem sprudler. På nær Hugo Alvarez der er ude for gæsterne, har begge hold alle mænd klar, og jeg synes, formen taget i betragtning, at Celta står med fine muligheder for at fastholde afstanden ned til Girona.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Sevilla X (1-1)
Lørdag d. 1. marts kl. 16:15
En udvisning til de Frutos i slutningen af første halvleg blev dyr for Rayo, der tabte subtopkampen mod Villarreal, selvom jeg faktisk synes, at de var det bedste hold trods en mand i undertal.
Kampen mod Villarreal var på alle mulige måder en kamp til glemmebogen, da Izi blev skadetefter at være kommet lidt skævt ind i en skudepisode. Læg dertil skaden til Camello og Unai Lopez, og så begynder det efterhånden at se lidt tyndt ud for lynene.
Så ser det noget bedre ud for gæsterne, der har tæt på alle mand til rådighed og som med en sejr på Vallecas faktisk kan komme apoint med Rayo på sjettepladsen. Ruben Vargas er gledet overraskende let ind på det her hold, og selvom det nu er tidligere spillere for bundhold i Bundesligaen, der leverer på kanterne for Sevilla, så ser det ud til at fungere, og muligvis også nok til at få point lørdag.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*
Real Betis – Real Madrid X (2-2)
Lørdag d. 1. marts kl. 18:30
Jeg er personligt vældig begejstret for at se Betis spiller for tiden, og selvom der blev spænding om resultatet mod Getafe, så var de i strålende spilhumør nok engang. Det var Antony også, indtil han i de døende sekunder fik en håbløs udvisning, der nu gør, at han ikke kommer i aktion mod Real Madrid. Eller sådan så det i hvert fald ud til at blive, men onsdag kom den spanske disciplinærinstans så frem til, at Antony godt må være med alligevel til weekendens kamp. Jesus Rodriguez fortsætter desuden sin spillemæssige opblomstring, og duellen mellem ham og Lucas Vazquez kan blive både interessant og kampafgørende.
Real Madrid vandt den første af i alt tre kampe uden Bellingham, og jeg synes, at Vinicius og Mbappé i opgøret mod Girona fandt hinanden rigtig fint, men de gav igen for meget væk trods overvægt i spil og chancer. Et Betis-hold der bestemt også har sine skader kan sagtens ramme Real Madrid over kanterne, og det vil ikke overraske, hvis los verdiblancos henter point.
*Update: Real Madrid vandt med 1-0 i San Sebastian i pokalen, men fik Ceballos skadet, og han er dermed ikke med mod sin tidligere klub.
Lisbergs bud: Isco scorer i kampen til odds 4,25 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Athletic X (1-1)
Lørdag d. 1. marts kl. 21:00
Sikke da en kamp, som Atlético var involveret i tirsdag aften, da de kom foran 2-0 efter seks minutter ude mod Barcelona, kom bagud 2-4 med et kvarter igen men alligevel hentede 4-4 efter to sene scoringer i den første af to semifinaler i pokalen.
De store kampe kommer som perler på en snor for Simeones mandskab, der efter Athletic har en ikke helt uvæsentlig kamp mod Real Madrid i Champions League at forholde sig til, og vi så, hvordan han til pokalen roterede på et par enkelte positioner. Kunne han her finde på at spare Alvarez, der godt nok er brandvarm, men som der også er trukket store veksler på i den seneste tid?
Athletic kunne tillade sig at spare flere profiler i anden halvleg af deres kamp mod Real Valladolid, for den var hurtigt afgjort, da de endte med at vinde 7-1. Valverdes tropper er virkelig godt spillende for tiden, og bestemt ikke uden chancer på Metropolitano, hvor de med en sejr kan bringe sig helt ind i mesterskabskampen, selvom jeg mest af alt hælder til, at må ‘nøjes’ med et enkelt point.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Leganés – Getafe 2 (0-1)
Søndag d. 2. marts kl. 14:00
Getafes gode form kom til vejs ende i kampen mod Real Betis, men så kan de jo passende indlede en ny stime, når der er Madrid-derby at indlede søndagen på. Jeg synes i hvert fald, at de må anses som værende favoritter. Duarte fik en udvisning mod Betis, men det overlever de nu nok, og det er straks værre, at hjemmeholdet har Munir og Tapia i karantæne.
Leganés kunne absolut intet stille op overfor Real Sociedad, hvor det var bekymrende at se, hvor let baskerne kunne komme til afslutninger i det opgør, mens de selv intet havde at byde ind med rent offensivt.
Det er en kamp mellem den næstdårligste og tredjedårligste offensiv, der mødes, men jeg synes, at Getafe viser tænder for tiden, så jeg går med en sejr til gæsterne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,57 – SPIL HER >>*
FC Barcelona – Real Sociedad 1 (3-0)
Søndag d. 2. marts kl. 16:15
Hvor skal vi næsten begynde. Det var jo positivt at se Barcelona komme tilbage så hurtigt efter cokstarten mod Atlético Madrid, men omvendt også bekymrende hvor let det var at overspille deres bagkæde til tider. Særligt Koundé havde en lidt svær aften med nogle placeringsmæssige vanskeligheder. Nu møder de så et hold, der har forudsætningerne for også at kunne udnytte modstanderholdets bagrum, som vi eksempelvis så det mod Leganés, og for den sags skyld også mod FCM i Europa League, når de danske mestre gav dem plads.
Husker vi tilbage på de to holds møde i San Sebastian i efteråret var Real Sociedad faktisk catalanerne overlegne, men Barcelona er i en bedre forfatning nu, og kampbilledet kommer til at være, at de igen vil være mest på bolden. Ikke mindst fordi gæsterne har Becker, Kubo og Aguerd i karantæne, mens Zakharyan er ude med en skade.
De er muligvis pressede med mange kampe for tiden i Barcelona, men de skal kunne tage en klar sejr mod et afbudsramt baskisk hold.
Lisbergs bud: Begge hold scorer IKKE til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Mallorca – Deportivo Alavés 2 (0-1)
Søndag d. 2. marts kl. 18:30
Det kan være svært at forklare, hvordan Alavés endte med at tabe opgøret mod Espanyol, for de skabte et væld af chancer, og der var langt hen ad vejen spil til et mål, men lidt sløset opdækning på et frispark viste sig altså kostbart.
Nu skal de så en tur til ferieøen, hvor Mallorca efter en sen udligning mod Sevilla stadig kan tillade sig at drømme om Europa. De er til denne kamp dog uden Mojica, og jeg fastholder, at Alavés måske er det mest underpræsterende hold i forhold til, hvor gode de faktisk er i spillet, så kunne der ligge en overraskelse at lure her?
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Osasuna – Valencia 1 (2-0)
Søndag d. 2. marts kl. 21:00
Valencia røg tilbage under stregen, da de tabte med 3-0 hjemme mod Atlético, i en kamp hvor de begik nogle store brølere bagude. Nu skal de så en tur til Pamplona for at møde Osasuna, som jeg ikke rigtig kan blive klog på.
Det var en bleg indsats, de leverede mod Celta i sidste runde, men de har stadig noget mere at skyde med rent offensivt, end gæsterne har.
Hjemme har de faktisk kun hentet et enkelt point færre end Barcelona – dog spillet to kampe flere – men det siger lidt om, hvor de primært hentet deres point, så mon ikke, at der kommer yderligere tre i banken søndag aften?
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*
Villarreal – Espanyol 1 (3-0)
Mandag d. 3. marts kl. 21:00
Så lykkedes det endelig for Espanyol at vinde en kamp på udebane, da de hentede point nummer tre, fire og frem på fremmed græs i sæsonen ved at slå Deportivo Alavés med 1-0, sidst de var i aktion.
En voldsomt ufortjent sejr, men det var tre point, der lunede godt i bundstriden. Det får dog næppe træerne til at vokse ind i himlen, og selvom Villarreal ikke spillede nogen stor kamp mod Rayo, hvor de nød godt af at være i overtal i halvdelen af det opgør, så er de i min optik kæmpe favoritter hjemme. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at hvis Villarreal virkelig folder sig ud og får gang i kombinationerne rent offensivt, så kan det ende med en mindre øretæver til gæsterne.
Lisbergs bud: Villarreal -2,5 (AH) til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Tips fra La Liga
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds