18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 25. runde i La Liga d. 16. – 19. februar 2024

Tager Real Madrid endnu et skridt mod mesterskabet? Hvordan rejser Girona sig i Baskerlandet? Er Barcelona i frit fald, og hvem er egentlig Spaniens dårligste hold? Nicolai Lisberg er din guide på denne rundfart til 25. spillerunde i La Liga.

IMAGO / Samuel Carreno

Villarreal – Getafe X (1-1)

Fredag d. 16. februar kl. 21:00

Meget af Getafes offensiv har i denne sæson handlet om Borja Mayoral og Mason Greenwood, men gode, gamle Jaime Mata ville ikke stå i skyggen af sine angrebskollegaer og nettede to gange mod Celta Vigo i sidste uges 3-2-sejr.

Dermed er Getafe stadig en dark horse til billetterne om Europa i næste sæson, mens hjemmeholdet fortsat skal koncentrere sig om stregen foruden Europa League, hvor de som gruppevindere først træder ind om et par uger.

Jeg havde nok forventet, at de under Marcelino ville være kravlet højere op i tabellen, men strukturen på dette hold er meget lidt Marcelinosk, så gæsterne med den klare plan tager point her.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,55 – SPIL HER >>*

Kan førerholdet FC Barcelona besejre naboerne fra Girona, eller trækker den lille catalanske klub sig igen sejrrigt ud af opgøret? Credit: Joan G/Alamy Live News

Atlético Madrid – Las Palmas 1 (2-1)

Lørdag d. 17. februar kl. 14:00

Jeg er efterhånden nået til den erkendelse, at der findes to udgaver af Atlético Madrid. Det hold, der spiller hjemme, og det der spiller ude. For hvis ikke jeg vidste bedre, havde jeg svært ved at tro, at det skulle være samme hold. Seneste mod Sevilla var den gal igen, da de i en uinspirerende indsats tabte med 1-0, efter en første halvleg hvor de kunne have indkasseret yderligere, men hvor Oblak reddede dem ved et par lejligheder.

Så det er godt, at det nu gælder hjemmebanen og en optakt til den første ottendedelsfinale mod Inter.

Las Palmas kommer efter en 2-0-sejr mod Valencia, og det er svært at være pessimistisk, hvis man holder med de gulklædte fra Gran Canaria. Det skulle da lige være fordi, Escandell er i karantæne.

Hos hjemmeholdet afløser Depay en skadet Morata, men ellers er det business as usual, og det plejer at betyde sejr på hjemmebanen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,47 – SPIL HER >>*

Osasuna – Cádiz 1 (2-0)

Lørdag d. 17. februar kl. 16:15

Så indkasserede Pellegrino sit første nederlag som Cádiz-træner, da de tabte med 2-0 mod Real Betis, og dermed formåede de ikke at lukke lidt af hullet op til Celta Vigo lige over stregen.

Osasuna formåede til gengæld at hente en overraskende sejr ude mod Real Sociedad, da Budimir kom højest til vejrs på hjørnespark. Det var også nogenlunde det, som gæsterne i den kamp havde at byde ind med, men det var også nok. 

Bortset fra Arnaiz, så har de alle mand klar, og selvom der ikke er det store at spille for hverken op eller ned i tabellen, så skal de kunne besejre Cádiz.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Barcelona 2 (1-2)

Lørdag d. 17. februar kl. 18:30

3-3 mod Granada, der dermed fik sit blot andet point på udebane i sæsonen. Og det var 3-3 efter en kamp, hvor de bagud ad to omgange. Det fungerer på ingen måder for FC Barcelona, der i den kamp gav et farligt antal chancer væk efter store forsvars brølere, og det lover jo ikke godt forud for kampen mod Celta, og da slet ikke forud for kampen onsdag mod Napoli i Champions League.

Husker vi tilbage på den omvendte kamp, så spillede Celta virkelig gode 80 minutter og førte 2-0, inden de så endte med at tabe 3-2 i slutfasen. Samme cifre de i øvrigt tabte med i weekenden mod Getafe.

Med Barcelonas mange skadeskvaler på de forreste positioner, bliver det igen op til Lamin Yamal, der dog også storspiller for tiden, at levere det overraskende. En tæt kamp, hvor det ligner et X eller en smal sejr til gæsterne.

Lisbergs bud: Barcelona vinder med præcis ét mål til odds 4,15 – SPIL HER >>*

Valencia – Sevilla 1 (2-0)

Lørdag d. 17. februar kl. 21:00

Hvem havde troet, at nøglerne til en redning af Sevillas katastrofale sæson blev båret af en 23-årig angriber, der indtil for nylig rendte rundt på klubbens B-hold i den fjerde bedste række og først fik debut for førsteholdet i januar i år?

I hvert fald ikke undertegnede. Men Isaac Romero er den helt store historie i Sevilla for tiden. Mod Atlético scorede han det afgørende mål og var konstant farlig, og nu er han oppe på tre mål og et enkelt oplæg i sine første fem kampe for klubben. En utrolig historie.

Hos Valencia kiggede de allerede inden sæsonen internt i rekrutteringsprocessen, og her fandt Ruben Baraja flere unge spillere, der så småt er ved at udvikle sig til profiler. Der er stadig visse udfald, som vi også så med nederlag mod Las Palmas senest, men hjemme mod Sevilla er de favoritter til at tage de tre point og melde sig tilbage i kampen om de europæiske pladser.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Få et 500 kroner freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Rayo Vallecano – Real Madrid 2 (0-1)

Søndag d. 18. februar kl. 14:00

Ugen er blevet brugt på at skifte træner i den lille Madrid-klub, og det bliver noget af ilddåb, som kun 36-årige Íñigo Pérez, der var assistent for Iraola i Rayo i sidste sæson, står overfor, når de skal forsøge at bryde stimen af 2-1-nederlag mod Real Madrid. De har kun hentet en enkelt sejr i de seneste 13 kampe i ligaen, men da de to hold mødtes på Bernabéu i efteråret, formåede de at holde Real Madrid stangen i 90 minutter.

Ancelottis mandskab vandt tirsdag med 1-0 ude mod Leipzig og fortsætter dermed den fine form, omend spillet aldrig nåede i nærheden af niveauet fra Girona-kampen. Også til denne kamp er Bellingham ude, og helten fra tirsdag, Brahim Diaz, måtte lade sig udskifte i det tyske, men han bør blive klar til opgøret lørdag.

En ny træner kan give ny energi, og Rayo er generelt rigtig god mod de store, men tager Real Madrid ikke bare endnu en snæver sejr, i en kamp hvor Mendy sidder ude med karantæne?

Lisbergs bud: Reak Madrid vinder med præcis ét mål til odds 3,85 – SPIL HER >>*

Granada – Almería 1 (2-0)

Søndag d. 18. februar kl. 16:15

Skal Almería vinde en kamp i denne sæson, så er det efterhånden ved at være nu. 24 kampe, 17 nederlag og syv uafgjorte er det magre udbytte indtil videre, men de kan trøste sig med, at Granada ikke er voldsomt meget bedre og har syv point op til redning. Hjemmeholdet kan stadig nå at sikre overlevelse, hvis takterne fra udekampen mod Barcelona var en indikator for, hvad der er i vente, men vi så også Almería have godt styr på Real Madrid ude for et par runder siden, uden at det blev startskuddet på en positiv stime.

Så tilbage står, at vi bare har med de to dårligste hold i La Liga at gøre. Begge mandskaber er ramt af karantæne til denne kamp, da gæsterne er uden Ramazani og Baptistao, og husker vi tilbage, så var det netop et hattrick af oplæg fra Ramazani, der i det omvendte opgør gav Almería et af deres sjældne point i en vild 3-3 kamp. Alle mål i øvrigt scoret af Luis Suárez, der stadig er ude med en skade.

Hos hjemmeholdet er Ignasi Miquel i karantæne, og selvom jeg er påpasselig med at tolke for meget på det flotte point i den seneste runde, så har jeg Granada til at tage sejren. 

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Mallorca – Real Sociedad X (0-0)

Søndag d. 18. februar kl. 18:30

Sikke da en første halvleg, som Real Sociedad leverede på Parc de Princes, hvor Imanols tropper viste stort mod og udførte et helbanepres mod PSG. Og havde de været lidt mere skarpe, så var de også gået til pause foran. Men skarpheden er ikke just det, der rimer på Real Sociedad for tiden, for det der endte med at blive et 2-0-nederlag var den femte kamp i træk, at de ikke fik scoret.

Mod PSG sad Oyarzabal ude med en skade, som han også gjorde det i den seneste runde i La Liga, men han skulle være tilbage igen, selvom det sagtens kan tænkes, at han først bringes i anden halvleg.

Mallorca vandt den vigtige kamp mod Rayo, sidst de var i aktion og fik luft til bunden, da Muriqui scorede sit første mål siden september. 

Kampen i PSG kostede mange kræfter, og når Real Sociedad har så store vanskeligheder mod at score og møder et hold, der hjemme blot har lukket ti mål ind, så har jeg svært ved at se, at det er i denne kamp, at der kommer hul på ketchupflasken.

Lisbergs bud: X’et til odds 2,80 – SPIL HER >>*

Real Betis – Alavés X (1-1)

Søndag d. 18. februar kl. 21:00

Torsdag aften sad jeg og så Real Betis mod Dinamo Zagreb i Conference League, og jeg ved ikke, om jeg vil gå langt som til at sige, at det var spild af tid, men det var i hvert fald en sløj indsats, som Betis leverede i det opgør, hvor de ganske fortjent tabte 0-1 i en på alle måder uskøn kamp.

De havde svært ved at skabe chancer uden en fortsat skadet Isco samt en ikke-registreret Pablo Fornals, men de kan om ikke andet glæde sig over, at sidstnævnte glider ind i truppen og formentlig også startopstillingen mod Alavés.

Real Betis har spillet lige under halvdelen af sine hjemmekampe i denne sæson uafgjort, og jeg har umiddelbart svært ved at pege på, hvem der skal levere den fornødne kvalitet helt fremme, da hverken William Jose, Ez Abde eller Fekir med flere er helt på toppen.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,35 – SPIL HER >>*

Athletic – Girona 1 (2-1)

Mandag d. 19. februar kl. 21:00

Det var noget af en øretæve, som Girona røg ind i sidst, da de tabte med 4-0 på Bernabéu. En decideret mareridtskamp for Yann Couto, der var involveret i næsten alle mål og også fik et gult kort, hvorfor han må sidde ude i denne svære kamp mod Athletic. Det samme er tilfældet for Michel, der nok engang må se til fra tribunen, mens Yangel Herrera og Daley Blind til gengæld vender tilbage efter karantæne.

Sidst de tabte mod Real Madrid formåede de hurtigt at rejse sig, men Athletic på San Mamés er et modbydeligt sted at skulle forsøge at komme ovenpå.

Valverdes mandskab dummede sig en smule ved kun at få uafgjort mod Almería senest, selvom de var en mand i overtal i næsten hele anden halvleg. Det var tydeligt, at de i den kamp manglede Nico Williams, der dog skulle blive klar til mandag aften. Med ham tilbage i startopstillingen, og Gironas fravær, så er min tiltro til hjemmeholdet størst, i det der må være rundens kamp trods det knap så favorable tv-tidspunkt.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.

Tips fra La Liga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar