Lisberg: Tips til 23. runde i La Liga d. 6/2 – 9/2
Barcelona buldrer afsted, mens Real Madrid slider mere med det, men kun et point adskiller de to. Er det også tilfældet efter weekendens kampe fra La Liga, hvor særligt Real Madrid skal på en svær opgave ude mod Valencia? Nicolai Lisberg er klar med spiltips til alle rundens kampe fra det spanske.



Runde 23 i La Liga
Real Madrid skal på en svær mission ude mod Valencia, hvor de mangler både Vinicius og Bellingham. Barcelona tager hjemme mod Mallorca, mens Atletico og Real Betis gentager deres duel fra Copa del Rey. Og så byder runde 23 også på bundbrag mellem Alavés og Getafe.
Spil på La Liga hos Betinia
Celta Vigo – Osasuna 1 (2-0)
Fredag d. 6. februar kl. 21:00
Fik man ikke set Celta Vigos kamp mod Getafe i sidste runde, så frygt ej. Man missede absolut intet. Det var tenderende til sæsonens mest forfærdelige 90 minutter – der har ellers været nogle af vælge imellem – men jeg tillægger nu mest af alt Getafe skylden for, at det blev så låst, selvom Celta heller ikke høster mange roser for at have skabt en XG på 0,18.
Det må og kan forbedres hjemme på Balaídos, selvom de har sagt farvel til Bryan Zaragoza, der er skiftet til Roma på en lejeaftale. Jeg er med på, at hans tal ikke har været bemærkelsesværdige i denne sæson, men uden ham synes jeg, at det ofte bliver lidt for meget boldflytteri og lidt for lidt pågåenhed i Celtas spil.
Gæsterne kommer til Galicien uden Lucas Torró, der har samlet for mange advarsler, og med otte nederlag ude i 11 kampe, skal Celta kunne tage de tre point.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Real Oviedo X (1-1)
Lørdag d. 7. februar kl. 14:00
Endelig lykkedes det Real Oviedo at hente en sejr, og så endda i en kamp, hvor de faktisk havde det ganske svært. Men tre point er tre point, og der blev i weekenden tændt et lille håb om, at de alligevel kan sikre sig overlevelse. Et lille håb.
Rayo var også tæt på point, da de dybt inde i dommerens tillægstid havde 1-1 på Bernabéu, men et sent Mbappé-straffe og så måtte de rejse tomhændede hjem til Vallecas. Det tredje nederlag i træk, og de er faktisk under stregen inden denne runde.
Til denne kamp er de ramt af karantæner til Pathé Ciss og Chavvarría, ligesom Unai Lopez er på vippen, så med tanke på Oviedos spillemæssige fremgang kan jeg godt se, at gæsterne kan komme fra Madrid med point.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,90 – SPIL HER >>*
FC Barcelona – Mallorca 1 (2-0)
Lørdag d. 7. februar kl. 16:15
Der blev sat ny rekord, hvad angår XG, da Barcelona sidste weekend vandt med 3-1 over Elche, i en kamp hvor jeg uden at overdrive vil hævde, at de kunne have scoret tocifret. Nu venter Elches tæt på diametrale modsætning, når Mallorca gæster Camp Nou, men der er ikke stor grund til at tro, at det skulle ende med et andet udfald.
Hansi Flick har rent offensivt justeret på nogle ting. Jeg tænker især på Baldes lidt mere centrale rolle i banen i spilopbygningen, ligesom Yamal søger lidt mere ind centralt, og begge dele ser i øjeblikket ud til at gavne en allerede glimrende offensiv.
Barcelona giver stadig lidt for meget væk defensivt, men så længe de bliver ved med at skabe så mange chancer i den anden ende, så er der ikke den store grund til bekymring på deres vegne. Raphinha og Pedri er markante fravær, men ikke nok til at de ikke skulle kunne vinde, selvom det ikke nødvendigvis bliver til en storsejr.
Lisbergs bud: Under 3,5 mål til odds 2,20 – SPIL HER >>*
Uafgjort
ElcheBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
Real OviedoBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
Rayo VallecanoBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Sevilla – Girona 1 (3-2)
Lørdag d. 7. februar kl. 18:30
Det var ikke lang tid, at Marc-André ter Stegen nåede at spille en rolle i Girona. For han blev skadet i kampen mod Real Oviedo, og han er nu ude i de næste par måneder. Et hårdt slag for Girona, der godt nok tabte opgøret mod Real Oviedo, men som rent spillemæssigt begynder at minde en smule om det, vi så fra dem i den sæson, hvor de var allerbedst.
De mangler dog lidt kvalitet på et par pladser, og det koster dem fra tid til anden, og jeg kan også godt se, at de får det svært på Ramón Sánchez-Pizjuán, når de skal op i mod Sevilla.
Udover ter Stegen er også Ounahi fraværende, og dermed mangler gæsterne to af de spillere, der skal være med til at skabe defensiven, og det kommer til at være problematisk imod Sevilla, der har brug for en sejr for at lægge afstand til bunden.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Real Sociedad – Elche 1 (3-1)
Lørdag d. 7. februar kl. 21:00
Jeg har som udgangspunkt stor respekt for, at Elche insisterer på at spille videre med så høj en bagkæde og det enorme fokus på boldbesiddelse. Jeg håber inderligt, at de bliver ved, men man kan heller ikke fortænke deres fans i at tænke tanken, at det måske var på tide at fokusere lidt mere på den defensive del af spillet.
Mod Barcelona var det til det til tider naivt, den måde som de forsvarede sig på (hvis man da kan kalde det for et forsvar), og jeg kan også godt have bange anelser på deres vegne forud for kampen i San Sebastian, når de møder højtflyvende Real Sociedad.
Hjemmeholdet må undvære Braiz Mendez de næste par kampe efter hans udvisning i derbyet mod Athletic, hvor de viste, at de lige nu er Baskerlandets bedste hold.
Lisbergs bud: Real Sociedad -1,5 (AH) til odds 2,65 – SPIL HER >>*
Deportivo Alavés – Getafe X (0-0)
Søndag d. 8. februar kl. 14:00
Min påstand er, at halvdelen af holdene i La Liga kan risikere at rykke ud i denne sæson, og den halvdel tilhører både Alavés og Getafe, men her ophører lighederne mellem de to klubber også. Alavés er i formmæssig fremgang og fik en flot sejr mod Espanyol ude, deres anden sejr i træk, mens Getafe efter 0-0 mod Celta Vigo hjemme fortsat jagter første sejr siden slutningen af november.
Jeg vil dog hævde, at de faktisk har rigtig gode chancer for at få point her. Tænk tilbage på deres udekamp mod Girona for et par runder siden. Alavés er i stil ikke langt fra Michels mandskab, og de havde de svært hjemme mod Oviedo for to runder tilbage, hvor de kun fik 1-1 efter en meget dårlig indsats. Forvent få mål og formentlig også et point som minimum til gæsterne.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Athletic – Levante X (1-1)
Søndag d. 8. februar kl. 16:15
Et point mod naboerne fra Real Sociedad var der som sådan ikke noget galt i, men det var endnu en kamp uden sejr, og selvom de kollegaer jeg taler med hernede i det spanske forsikrer mig om, at Athletic naturligvis ikke kommer i fare i denne sæson, så er jeg ikke længere selv så sikker.
De kan selvfølgelig modbevise min skepsis ved at slå Levante hjemme, men skulle det blive til et nederlag, så er vi derhenne, hvor Valverde for alvor må kunne mærke presset i den baskiske storklub.
Levante kommer efter 0-0 mod Atlético, så det defensive fundament til at få et resultat kan man argumentere for er på plads, og så har de som bekendt en væsentligt bedre statistik på udebane i denne sæson, da 11 er deres i alt 18 point er hentet på fremmed græs.
Skadeslisten er lang, problemerne endnu større, og Levante har altså kun tabt en enkelt af de seneste seks kampe. Point til gæsterne.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,66 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Real Betis 1 (2-0)
Søndag d. 8. februar kl. 18:30
Enten kunne Atlético ikke noget, eller også ville de ikke noget i deres kamp mod Levante, og derfor sluttede det, som det begyndte med 0-0. Sandheden ligger nok et sted midt imellem, og det var endnu en undervældende præstation på udebane fra Diego Simeones hold.
Så er det jo godt, at de nu er på hjemmebane, når Real Betis kommer på besøg. De to hold mødes i øvrigt også i pokalen torsdag, hvor det er Betts, der er anført som hjemmehold, så hold for en god ordens skyld øje med, hvordan det går i forhold til eventuelle skader.
Ellers er det mest interessante, at Adema Lookman ser ud til at få sin ligadebut. Måske allerede fra start lidt afhængigt af, hvordan kampen torsdag udarter sig.
Han kan blive en væsentlig faktor, også i denne kamp, fordi han har noget af den fart og pågåenhed, som Atlético har savnet lidt på venstrekanten i denne sæson. Mod et Betis-hold, der må undvære fem spillere fra deres Once de Galla, skal Atlético kunne tage en sejr.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,52 – SPIL HER >>*
Valencia – Real Madrid 1 (2-1)
Søndag d. 8. februar kl. 21:00
Et sent straffe som Mbappé scorede på. Det er efterhånden en historie, vi har hørt før i denne sæson for Real Madrid, og det var altså også nødvendigt, for at de i den forgangne runde kunne slå nedrykningstruede Rayo hjemme med 2-1, i kamp hvor de endnu engang havde store problemer med at skabe en kamp.
Jeg er ekstremt spændt på at se, hvordan de griber opgaven an på Mestalla. Det er kun et par uger siden, de leverede en af de bedste kampe som kollektiv, da de ikke langt herfra vandt med 2-0 ude mod Villarreal, men det bliver et andet opgør, der venter dem i appelsinbyen.
Hjemmeholdet vil givetvis søge et mere hektisk kampbillede, hvor der bliver en masse nærkampe og dueller, og i det henseende, og med tanke på forhistorien på Mestalla, er det måske ikke helt skidt, at det netop er til denne kamp, at Vinicius sidder ude med karantæne. Bellingham er desuden ude med en skade for Real Madrid, mens Valencias skadesproblemer fortsat gør sig gældende blandt de bagerste.
Lisbergs bud: 1X til odds 2,37 – SPIL HER >>*
Villarreal – Espanyol 1 (2-0)
Mandag d. 9. februar kl. 21:00
Det er nok lige at hæve stemmen en tand for meget ved at sige, at et hold som Espanyol er i krise, da de indtager en aktuel sjetteplads, men hvor det i de første kampe i dette år primært var resultaterne, der haltede, kan vi også godt tillade os at konkludere, at spillet heller ikke er som i 2025.
Ganske fortjent tabte de kampen mod Alavés hjemme, og det var et opgør, hvor jeg havde svært ved at se, hvad deres plan var med bolden, og uden bolden hang deres pres slet ikke godt nok sammen til at stoppe Alavés’ omstillinger.
Villarreal er også gået en smule i stå i forhold til 2026, men de er ganske pæne favoritter i mandagskampen.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,76 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.
Tips fra La Liga
Tid
Tip
Ekspert
Odds











