18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 22. runde i La Liga d. 31/1 – 3/2

De tre tophold har været på overkommelige opgaver i 22. runde af La Liga, men venter en overraskelse i mandagskampen, når Girona tager mod Las Palmas? Nicolai Lisberg er klar med spiltips fra det spanske.

(Foto: Sipa US / Alamy Live News)

Leganés – Rayo Vallecano 2 (0-2)

Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at Leganés er Spaniens mest formstærke hold, men de er om ikke andet ubesejrede i fem kampe i træk og har holdt buret rent i de seneste to opgør mod henholdsvis Atlético og Athletic, og så var der jo også sejren ude mod Barcelona for et par måneder tilbage.

Alligevel har jeg gæsterne fra Rayo til at tage de tre point fredag, og hvorfor så egentlig det? Begge hold har i realiteten alle mand klar, men jeg synes gæsterne viser det bedste spil for tiden, og de er rykket helt op som nummer syv i tabellen efter en god periode, og så er de i stand til at skabe en form for kaosfodbold, som jeg ikke er sikker på bekommer hjemmeholdet særligt vel.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*

Getafe – Sevilla 2 (0-1)

Indtil sidste weekend havde Getafe scoret fem mål på udebane i sæsonen, men så tog de til San Sebastian og nettede tre gange på 13 minutter og sikrede en af de mest overraskende resultater denne sæson. Så skal vi nu til at tro på, at Bordalas har fået løst de offensive kvaler, de har haft indtil videre?

Alle kan som bekendt danse en sommer, så jeg skal se det over flere kampe, før jeg tror på, at der for alvor er kommet krudt i kanonerne hos Getafe, og jeg er af samme grund ikke helt sikker på, hvad jeg skal forvente i opgøret mod Sevilla, der skuffende kun fik 1-1 hjemme mod Espanyol, sidst de var i aktion.

Hjemmeholdets defensiv er udfordret af, at Alderete er ude med karantæne, så jeg hælder nok mest til en sejr til gæsterne, men mest oplagt virker et spil med få mål.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Villarreal – Real Valladolid X (1-1)

Lørdag d. 1. februar kl. 16:15

I de seneste fire kampe har Villarreal fået point ude mod Atlético og storsejret mod Mallorca og Leganés, men alligevel er fornemmelsen, at det er alt for ustabilt for Marcelinos tropper.

Mod La Ligas bundprop, der intet kunne stille op mod Real Madrid i sidste runde, har Marin i karantæne og som til tider gerne vil stå med forsvarskæden urimeligt højt oppe, bør det jo være gunstige betingelser for en sikker sejr til hjemmeholdet. De er klare favoritter, tæt på den største i runden, men det har de været så mange gange før, og så er det alligevel endt med et af de alt for mange pointtab.

Lisbergs bud: X’et til odds 6,50 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Mallorca 1 (2-0)

Lørdag d. 1. februar kl. 18:30

To pointtab i træk har skabt et lille hul op til Real Madrid på førstepladsen. Vi så dog onsdag aften i udekampen mod Salzburg, at de stadig kan spille god fodbold, og de burde vel også have vundet kampene mod Leganés og Villarreal.

I begge de kampe var de uden Sørloth, og det er ikke fordi, jeg skal gøre nordmanden til deres vigtigste spiller, men i de kampe hvor plan A ikke fungerer, der giver han så meget inde i boksen med sin tilstedeværelse. Derfor er det også godt nyt, at han er klar igen og måske endda kommer til at starte inde.

For det kan godt risikere at blive en smule mere primitivt i angrebsspillet, da Rodrigo De Paul er ude med karantæne. Hos gæsterne er det i øvrigt Mascarell, der har samlet for mange gule kort sammen.

Mallorcas evne til at gøre kampene fysiske, tror jeg ikke skræmmer Atlético, så denne gang lykkes det for Simeones mandskab at komme tilbage på sporet med en sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,41 – SPIL HER >>*

Espanyol – Real Madrid 2 (1-2)

Lørdag d. 1. februar kl. 21:00

Det er som om, det for alvor begynder at klikke hos Real Madrids forreste. Rodrygo viste sig frem mod Brest i Champions League, og også Mabppé har leveret flot i de seneste par uger. Så hvad kan det ikke ende med, nu når Vinicius Junior er tilbage igen efter endt karantæne i både La Liga og Champions League?

Det burde jo være en klar fordel at have ham tilbage på holdet, men balancen er nogle gange bedre, når alle tre ikke spiller fra start, og når de ikke alle søger de samme rum.

Derfor kan opgaven mod Espanyol også godt vise sig at blive mere vanskelig, end hvad den ellers ser ud til, da hjemmeholdet er placeret under stregen før denne weekend, men med så formstærke individualister overlever Real Madrid også, hvis det rent kollektivt ikke klapper lørdag aften.

Lisbergs bud: Rodrygo scorer til odds 2,55 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

FC Barcelona – Deportivo Alavés 1 (4-1)

Søndag d. 2. februar kl. 14:00

Efter sejren mod Valencia, som de kørte over fra første fløjt af, lykkedes det igen Barcelona at sætte et bundhold til vægs på eget græs. Der var ellers ved at brede sig en lille skepsis efter nederlag hjemme mod Leganés og Las Palmas, ligesom de kun fik 1-1 ude mod Getafe.

Nu kommer endnu et bundhold så på besøg, når Alavés skal en tur til Montjuïc. Og denne gang kan det vel ikke gå galt for Barça?

Det eneste der taler imod en klar sejr er, at Flick meget gerne vil rotere, og så holder han af en eller anden grund fat i Szczesny, der kamp efter kamp træffer nogle spøjse beslutninger i sine indgreb ude i feltet. Men Fermin, Ferran og alle de andre reserver er velspillende for tiden, så de kan offensivt også kompensere for eventuelle fejl bagude.

Lisbergs bud: Barcelona HT/FT til odds 1,52 – SPIL HER >>*

Valencia – Celta Vigo 1 (1-0)

Søndag d. 2. februar kl. 16:15

Så meget for den sejr mod Real Sociedad. For når man præsenterer sig så elendigt, som det var tilfældet søndag aften i Barcelona, så er det svært at finde håb på Valencias vegne. Nuvel, de er ikke det første – eller for den sags skyld det sidste – hold til at få en snitter af Barcelona, men det kunne jo være blevet tocifret, og de var bagud 4-0 allerede efter godt tyve minutter.

Det var beskæmmende, og jeg er ikke sikker på, at de bare ryster det nederlag af sig uden videre. Men de har nogle ekstremt gunstige betingelser forud for kampen mod Celta på Mestalla, for gæsterne er bestemt heller ikke godt kørende, og nok så væsentligt, så er Alonso, Mingueza og Hugo Álvarez alle ude med karantæne.

Kan hjemmeholdet nå at få Hugo Duro klar til kampen, så tror jeg derfor på, at de lige akkurat kan tage en sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,33 – SPIL HER >>*

Osasuna – Real Sociedad X (1-1)

Søndag d. 2. februar kl. 18:30

Baskerne fik stoppet stimen af nederlag, der efterhånden var oppe på tre i træk, da de besejrede PAOK torsdag aften i Europa League og spillede sig op i top 16 i den turnering.

Nu skal de så se om de kan overføre noget fra den præstation til opgøret mod Osasuna, så de også i ligaen kan kravle derop, hvor de burde høre hjemme.

Hjemmeholdet har det svært, når de ikke spiller Copa del Rey, for i ligaen ligger sidste sejr helt tilbage til starten af november. Den gode nyhed er dog, at de trods alt formår at få mange uafgjorte resultater hevet i land, og en pointdeling mellem to hold, der har hvert sit slås med virker derfor heller ikke helt dumt. Det er i øvrigt værd at notere sig, at Bryan Zaragoza muligvis kan gøre comeback for hjemmeholdet efter et godt stykke ude.

Lisbergs bud: X’et til odds 2,90 – SPIL HER >>*

Real Betis – Athletic X (0-0)

Søndag d. 2. februar kl. 21:00

Det lysner så småt på skadesfronten hos Real Betis, der i sidste runde også fik en sejr, da de slog Mallorca på udebane takket være en scoring af Bakambu i det 96. minut. Spillet er i bedring, og det er den defensive struktur også, så kunne der vente point forude søndag aften, når Athletic kommer på besøg? 

Ernesto Valverdes hold kommer på bagkant af 0-0 mod Leganés og en sejr i Europa League og må vel påtage sig favoritværdigheden, men jeg kunne sagtens se, at de to mandskaber låser hinanden. Både Valverde, men i særdeleshed Pellegrini, er mestre ud i kunsten at skabe kompakte enheder, der er svære at nedbryde, og selvom begge hold har individualisterne til at åbne en defensiv på egen hånd, så prøver jeg et spil med få mål.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,90 – SPIL HER >>*

Girona – Las Palmas 2 (0-1)

Mandag d. 3. februar kl. 21:00

Vi lukker runden med den kamp, hvor vi også finder et bud på en af rundens største overraskelser. I og for sig er det jo godt gået, at Girona, trods store salg denne sommer og en klar overpræstation sidste år, ligger nummer syv og blander sig i kampen om Europa, men vi har også set et hold, der nogle gange i denne sæson er blevet udspillet af mere kløgtige mandskaber. Et sådan et er Las Palmas. Vi så hvordan de kunne tage til Barcelona og hente en sejr, hvordan de scorede kort inde i kampen mod Real Madrid på Bernabéu, og jeg kan også godt se, hvordan offensiven med Fabio Silva i centrum kan være med til at skabe store problemer for hjemmeholdet.

Der er nogle nøgledueller i denne kamp, der har potentiale til at falde ud til gæsternes fordel, og derfor deler jeg heller ikke spilmarkedets overbevisning om, at hjemmeholdet er markante favoritter.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 4,75 – SPIL HER >>*

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Tips fra La Liga

15. feb.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
16:15
Osasuna vs Real Madrid LaLiga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar