18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 22. runde i La Liga d. 26. – 29. januar 2024

Får vi flere dommerkontroverser? Kan Real Madrid få styr på defensiven? Er stakkels Almeriá i bedring, og hvad er Barcelonas reelle niveau? Nicolai Lisberg melder ind fra det spanske, når han zoomer ind på alle weekendens kampe i 22. runde af La Liga.

IMAGO / ZUMA Wire

Almería – Deportivo Alavés 2 (0-1)

Fredag d. 26. januar kl. 21:00

Stakkels Almería, der leverede sæsonens bedste indsats på Bernabéu, førte 2-0 og var på vej mod første sejr i sæsonen, men som fik alt imod sig i den sidste halve time i en kamp, som der fortsat tales om hernede grundet de kontroversielle dommerkendelser. Dem skal jeg ikke komme mere ind på her, men hvad kan Almería så bruge det opgør til? 

Var det en form for livstegn trods alt? De har nu spillet lige op mod La Ligas to tophold efter at have fået 0-0 mod Girona for halvanden uges tid siden, men det er ikke mod de store, at de har haft problemer, hvilket 1-2 og 2-3 mod Atlético Madrid og Barcelona også er et udtryk for.

Til denne kamp er Ramazani i karantæne, ligesom andre spillere kan risikere at komme i fedtefadet for deres udtalelser efter sidste uges kamp. Alavés har omvendt næsten alle mand klar, og jeg synes, at pilen er opadgående, hvorfor jeg går med en sejr til gæsterne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,84 – SPIL HER >>*

Real Sociedad – Rayo Vallecano 1 (1-0)

Lørdag d. 27. januar kl. 14:00

Der var oprejsning til La Real, da de to gange inden for få dage kunne drage fra Vigo med smalle sejre. Først i ligaen på en scoring af den tidligere Vigo-spiller Brais Mendez og tirsdag i Copa del Rey. 

Oprejsning var der til gengæld intet af for Rayo Vallecano, som jeg synes efterhånden giver anledning til bekymring. I hvert fald hvad angår spillet i modstandernes felt, hvor de er ekstremt uskarpe. 0-2-nederlaget mod Las Palmas hjemme var således femte gang ud af de seneste seks kampe i ligaen, at de ikke kunne score. 

Det er kun Cádiz, der har scoret færre mål end Rayo i sæsonen. Så med tanke på, at Real Sociedad heller ikke just hamrer mål ind, så ligner det et opgør med få mål, hvor buddet må være, at hjemmeholdet lige akkurat tager sejren. 

Mikkel Merino er i karantæne hos Real Sociedad, mens det samme gør sig gældende for Rayos Álvaro García.

Lisbergs bud: Real Sociedad vinder uden at indkassere til odds 2,27 – SPIL HER >>*

Las Palmas – Real Madrid X (1-1)

Lørdag d. 27. januar kl. 16:15

Asi, asi, asi, gana el Madrid. Den gamle slagsang fik nyt liv, da Real Madrid under meget kontroversielle omstændigheder slog Almería med 3-2 i sidste weekend. Kontroversiel, da der var flere kendelser, der faldt ud til storklubbens fordel. Men lad mig her i denne optakt lade kontroverser være kontroverser og i stedet forsøge at se på, hvad det er for en kamp, vi har i vente. 

For det er faktisk et opgør mellem La Ligas to bedste defensiver. Real Madrid er det hold, der har lukket færrest mål ind, selvom de i de seneste par uger har virket markant mere sårbare end tidligere.

Las Palmas har været en af de helt store overraskelser i denne sæson, og deres succes er blandt andet lagt an på en meget boldbesiddende stil og modet til at spille med en høj bagkæde. Men går det godt mod Real Madrid, hvis styrke er i omstillingerne? Det kunne det godt, fordi gæsterne er uden Bellingham, der er i karantæne, og selvom de naturligvis er mere end bare englænderen, så var det igen ham, der førte an i comebacket mod Almería. Gæsterne er i øvrigt uden Araujo, der er i karantæne. På et tidspunkt koster Real Madrids defensive problemer dem, og når Bellingham ikke er der til at redde dem, så kunne det godt være lørdag.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,50 – SPIL HER >>*

FC Barcelona – Villarreal 1 (2-0)

Lørdag d. 27. januar kl. 18:30

Godt nok skulle Barcelona igen hen til kampens slutfase for at besejre Betis, men selvom det blev med hiv og sving, så var det deres bedste indsats, vel sagtens siden de sidst slog Betis. En kamp hvor der var plads til to 16-årige spillere på banen, da både Lamine Yamal og Pau Cubarsi fik spilletid. 

Så tør vi tro på, at Barcelona med indsatsen mod Betis nu er på vej til tilbage? Ikke helt. For onsdag røg de ud af pokalen efter forlænget spilletid mod Athletic. Yamal leverede en ny flot præstation, men de så sårbare ud defensivt, ikke mindst på indlæg. Det skyldes måske også, at de fortsætter med at pådrage sig skader. Således kom Balde galt afsted og er ude her, ligesom Andreas Christensen så ud til at døje med lidt problemer, der gør ham tvivlsom lørdag.

Sårbar er også et fint prædikat at hæfte på Villarreal, der fortsætter kursen mod bunden. Godt nok fik de 1-1 mod Mallorca senest, men det har ikke været prangende at se dem i denne sæson. De har det notorisk svært mod Barcelona, og deres skadesliste er faktisk længere end hjemmeholdets.

Lisbergs bud: Barcelona -1 (EH) til odds 1,82 – SPIL HER >>*

Mallorca – Real Betis X (1-1)

Lørdag d. 27. januar kl. 21:00

Det var en stor aften på Son Moix, da Mallorca på 45 forrygende minutter grundlagde sejren mod sensationsholdet fra Girona i de to klubbers Copa del Rey kamp onsdag aften. I anden halvleg hang de på med nød og næppe, men en lidt jævn sæson har nu fået et pokaleventyr at hænge året op på. De skal dog sørge for, at de ikke kommer i problemer i ligaen, hvor der kun er fem point ned til Cádiz under stregen, så kan de genfinde noget af samme intensitet, når Betis kommer på besøg?

Isco gjorde, hvad han kunne i kampen mod Barcelona i seneste runde, men selv et par genialiteter fra hans side rakte ikke til point i den kamp, og los verdiblancos har generelt haft det svært de sidste par måneder.

For hjemmeholdet har Muriqui fået minutter i de seneste par kampe, og han banker på til en startplads, selvom Abdon takkede for tilliden onsdag med to scoringer. Mallorca på hjemmebane rimer på få mål, og det kan være svært at følge op på så stor en præstation, som sejren med Girona var, men når Betis har mere end bare almindeligt svært med at vinde, så lugter det lidt af en deler.

Lisbergs bud: Indsæt spilforslag her… til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Få et 500 kroner freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Celta Vigo – Girona 2 (1-3)

Søndag d. 28. januar kl. 14:00

Jeg ved ikke, om Girona er Spaniens bedste hold, men de er i øjeblikket det bedste spillende hold. Det så vi endnu et bevis for, da de trods et tidligt indkasseret mål fuldstændig smadrede Sevilla med 5-1. Blandt andet takket været et hattrick fra Dovbyk, der nu er delt topscorer i La Liga. Noget af en udvikling siden tiden i FC Midtjylland for ukraineren.

De to mandskaber har begge været i aktion i denne uge i pokalturneringen, hvor de begge måtte sige farvel til chancen for et trofæ. Girona lidt overraskende til Mallorca efter en skidt første halvleg, mens Celta for anden gang inden for kort tid trak det kortrste strå mod Real Sociedad. I den seneste af de to kampe kunne man endda høre enkelte tilskuere på Balaídos råbe på Benitez’ afsked. Jeg tror ikke, at nederlaget på Mallorca for alvor ryster Michel og Girona, for de har stadig en enorm tro på egne evner og koncept. Celta har i sæsonen været bedst mod de store hold, men jeg tror ikke, vi nødvendigvis kommer til at se dem forsvare lige så dybt, som de gjorde det mod eksempelvis Real Madrid og Barcelona.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,45 – SPIL HER >>*

Cádiz – Athletic 2 (0-2)

Søndag d. 28. januar kl. 16:15

Endnu endnu et nederlag, og så var det farvel til Sergio Gonzalez. Anderledes kunne det vel ikke være, da Cádiz nu er uden sejr i de seneste fem måneder, og det begynder efterhånden at snerpe til. Ny mand på bænken til denne kamp er Mauricio Pellegrino, og hvad kan det så bringe af en effekt?

Først og fremmest skal Pellegrino forsøge at sammensætte en start 11’er uden et par af profilerne, men han håber ganske givet på, at de kan nye godt af, at Athletic onsdag var ude i opslidende 120 minutter mod Barcelona, da de gik videre i pokalen. En kamp hvor Iñaki Williams blev helten, efter hans fly til Bilbao fra AFCON var det mest fulgte i verden.

Der er ganske givet træthed at spore hos et par spillere hos gæsterne, og Cádiz med ny træner er en ubekendt størrelse, men logikken siger stadig en sejr til gæsterne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,68 – SPIL HER >>*

Sevilla – Osasuna 2 (1-2)

Søndag d. 28. januar kl. 18:30

Det begyndte godt med en scoring efter få minutter, men så var der heller ikke meget mere positivt at sige om Sevillas kamp mod Girona, hvor de endte med at tabe hele 5-1. Jeg har svært ved at se enden af tunnelen for Sevilla, der trods en navnkundig trup, så absolut ikke kan få det til at fungere. Måske lidt af sæsonen kan reddes med et pokaleventyr, hvor de torsdag, efter disse linjer er skrevet, skal i aktion mod Atlético Madrid, så hold øje med nyt om skader i den kamp.

Hos Osasuna synes jeg efterhånden, at de begynder at ligne det hold, vi så i sidste sæson, hvor de kom hele vejen til finalen i pokalen og også sikrede sig europæisk fodbold gennem La Liga. Senest blev det til en 3-2-sejr mod Getafe med en kandidat til årets mål, da Jesus Areso fra noget nær hjørneflaget hamrede bolden ind i det fjerneste hjørne med en scoring, der fik os med lidt år på bagen til at tænke tilbage på Roberto Carlos’ mål mod Tenerife. Også selvom det nok næppe var et forsøg på mål fra Jesus Aresos side.

Sevilla burde have fuld fokus på ligaen, men pokaleventyret kan godt skygge, og det udnytter Osasuna, selvom markedet ikke har den store tiltro til dem.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,77 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Valencia 1 (1-0)

Søndag d. 28. januar kl. 21:00

Det har været lidt op og ned med Valencias unge drenge, men lige nu er det udelukkende op. I sidste weekend vandt de 1-0 mod Athletic og brød dermed baskernes time, og det er vel ikke helt utænkeligt, at vi skal til at regne Valencia med ind i kampen om de europæiske pladser. Med 32 point så kan vi i hvert fald godt afskrive dem fra nedrykning, og det i sig selv er en kæmpe bedrift af Bordalas’ unge mandskab.

Sidst de spillede mod Atlético, leverede de sæsonens bedste indsats med en overbevisende 3-0-sejr, men som nævnt mange gange før, så er der stor forskel på Atlético ude og hjemme i disse tider. De har torsdag en kamp mod Sevilla i pokalen, men de er tvunget til at hente point her for at holde fast i top-4 ambitionen, og det er positivt nyt for Simeone, at næsten alle mand er klar, mens Valencia igen er uden Sergio Canós foruden den langtidsskadede André Almeida.

Atlético med duoen Griezmann og Morata bør tage sejren, men som vi så ofte ser det, så kommer de formentlig til at lide helt til det sidste.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Getafe – Granada 1 (2-0)

Mandag d. 29. januar kl. 21:00

Bordalas’ tropper jagter fortet første sejr i liga-sammenhæng i det nye år, ligesom de også har måtte takke af i Copa del Rey. Det går dog stadig fint for den lille Madrid-klub, selvom det begynder at ligne en sæson, hvor de hverken kan rykke ned eller komme med i Europa. Men det er nu heller ikke så skidt med en midterplacering efter nogle svære år.

Svært har Granada det også, der fortsat kun kan mønstre to sejre i de første 21 runder. Og med tanke på, at Almería rent spillemæssigt viser markant fremgang, så er de faktisk La Ligas dårligste hold her og nu. Det er de blandt andet, fordi de ikke kan score mål, da de i fire af de fem seneste kampe ikke er lykkedes med at komme på tavlen.

De to hold har en del spillere i karantæne. Hos Getafe er det Damián Suárez, Luis Milla og Carmona, der sidder ude, mens gæsterne er uden Hongla og Lucas Boyé. Getafe tager sejren, men spørgsmålet er, hvor stor den bliver.

Lisbergs bud: 1-tallet il odds 1,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.

Tips fra La Liga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar