18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 21. runde i La Liga d. 16. – 20. januar 2022

21. runde i La Liga strækker sig fra søndag til torsdag og byder blandt andet på et interessant opgør mellem Valencia og Sevilla, ligesom der også er vigtige point på spil i bunden af tabellen. Nicolai Lisberg er klar med sin gennemgang.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Elche – Villarreal 2 (1-3)

Godt nok måtte de nøjes med uafgjort mod Atlético, i en kamp hvor de ellers var foran 2-1, men pilen peger fortsat opad for Villarreal, der for alvor begynder at få kontakt til de europæiske pladser. En sejr søndag ude mod Elche, og så kan de for en stund spille sig foran Barcelona og op på en sjetteplads.

Og det er der faktisk god grund til at tro på kan lade sig gøre, selvom Danjuma, Coquelin og Alcácer alle er ude med skader. For hos Elche har de både Helibelton Palacios og Fidel ude med corona. De vandt godt nok senest lidt overraskende med 2-1 ude mod Espanyol, men det var en sejr, der blev grundlagt på et flot første kvarter, hvorefter, de ikke havde meget at byde ind med. De har blot tabt to ud af ni hjemmekampe, men har også en pokalkamp mod Real Madrid i baghovedet, så det bør Villarreal kunne udnytte til at sikre sig sejren.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,79 – SPIL HER >>*

Real Betis – Alavés 1 (1-0)

Inden denne runde er Real Betis placeret på en tredjeplads, de er videre i Europa League og har netop besejret rivalerne fra Sevilla i Copa del Rey. Så er alt godt i den grøn/hvide del af Sevilla? Nej, for udover det faktum at pokalkampen udviklede sig til en skandale, da den måtte udsættes grundet et kastet objekt fra en Betis tilhænger, der ramte Sevillas Joan Jordán, så har Betis faktisk også mistet momentum i ligaen. Et point i de seneste tre kampe er det således blot blevet til, og måske de i øjeblikket betaler prisen for at spille på flere heste.

Hos Alavés har de svært nok ved at tøjle den ene hest, de har i stalden, for de er fortsat under stregen, selvom de senest fik point mod Athletic. De har nemlig store problemer med at score og er blot noteret for 16 mål i 20 kampe. Til dette opgør er de desuden uden Lejeune, der er i karantæne, så selvom Betis måske slækker på koncentrationen i La Liga og kommer på bagkant af en speciel oplevelse lørdag OG søndag, så bør hjemmeholdet tage en sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,53 – SPIL HER >>*

Cádiz – Espanyol X (0-0)

Vi er kun godt halvvejs inde i sæsonen, så termen skæbnekamp er nok at gå et skridt eller to for vidt, men med fire point op til stregen, så spiser det til for Cádiz. Omvendt så kan Espanyol slå et markant hul til stregen, skulle de tage de tre point. Så hvad vejer tungest? Motivationen for at opnå eller undgå?

Jeg har været klart mest imponeret af Espanyol i denne sæson – sidste rundes hjemmenederlag mod Elche undtaget – men det har været foran egne fans, at de har hentet deres point. Seks point på fremmed græs vidner ikke just om et hold, der har det godt ved at spille ude. Omvendt kan man sige, at Cádiz i øjeblikket ikke har det godt med at spille nogen som helst steder. Vi skal tilbage til 5. november for at finde seneste La Liga-sejr, så det er heller ikke et hold, der kommer ind til denne kamp med stor selvtillid, og det bliver ikke bedre af, at Choco Lozano og Iza Carcelén fortsat er ude, mens Jens Jønsson og Tómas Alcarcón er tvivlsomme. Hos Espanyol er Keidi Bare og Adriá Pedrosa i karantæne, mens Yangel Herrera er ude med en skade. En pointdeling flytter ikke alverden, men er omvendt heller ikke nogen katastrofe, i hvad der ligner en tæt affære.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,15 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Osasuna 1 (2-0)

Balaídos er ikke ligefrem blevet forkælet af Celta Vigo i denne sæson, der blot har hentet otte point foran eget publikum. Lidt af en kontrast til et stadion, der, sammen med Iago Aspas, ellers plejede at være deres livsgaranti. Aspas er det stadig, så kan Balaídos nu blive det igen? Osasuna var i begyndelsen af denne sæson bedste udehold, men det er længe siden. De fik godt nok tre point mod håbløse Cádiz i seneste runde, men det var også deres første sejr siden oktober måned. Det kan frigøre lidt mentalt overskud, men med tanke på Cádiz’ aktuelle forfatning, skal man passe på ikke at læse alt for meget ind i det resultat.

Til dette opgør er Osasuna uden flere profiler, og det taler kun yderligere til Celta Vigos fordel. En sjælden sejr til Galiciens lyseblå helte.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,92 – SPIL HER >>*

Valencia – Sevilla 2 (0-1)

To hold med forskellige skæbner i pokalen. Valencia gik videre mod Atlético Baleares uden at imponere, mens Sevilla var involveret i den kontroversielle kamp mod bysbørnene fra Betis, der over to dage endte med et exit. I ligaen er de dog flyvende, og vinder de udekampen mod Valencia, så er der kun to point op til Real Madrid på førstepladsen, og de går ind til kampen i forrygende form. Seneste nederlag i turneringen var tilbage i slut november måned ude mod Real Madrid.

Det er ikke fordi, de blæser alle bagover, og det er lige før, man kunne fristes til at kalde dem det nye Atlético Madrid i en sæson, hvor Atlético har det svært. Spillestilen er selvsagt en anden, men defensivt er der ikke andre hold i Spanien, måske endda i Europa, der virker så velorganiseret som Sevilla.

Og apropos Atlético, så er Daniel Wass stadig med en fod på vej mod den spanske hovedstad, skal man tro de lokale medier. Det sker dog nok ikke inden denne runde, hvorfor han igen er med for Valencia efter overstået corona, men det kan ikke undgå at fylde en del for den danske landsholdsspiller. Valencia må til kampen her undvære flere profiler, heriblandt Carlos Soler og Gabriel Paulista, ligesom der er coronasmitte i truppen. Hos Sevilla er Delaney desværre ude med en skade, men Sevillas defensiv klarer nok en gang paragrafferne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,49 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Getafe – Granada 1 (1-0)

Granada er La Ligas svar på en tumling. Du kan slå dem i jorden, men du kan ikke slå dem omkuld. Det beviste de igen for en uge siden, da de fik uafgjort i de døende minutter af deres hjemmekamp mod Barcelona. Spillet i denne sæson har ikke været prangende, men hver gang jeg har været i færd med at afskrive dem, har de rejst sig og sat en mindre stime sammen. Nu har de så igen lagt nogenlunde afstand til stregen, og det plejer at betyde, at de så slækker på koncentrationen og de fine resultater. 

Det kunne godt blive tilfældet igen. Torsdag gælder det Getafe, der godt nok tabte med 1-0 mod Sevilla senest, men som ellers er inde i en rigtig god periode, hvorfor jeg også har dem som favorit her. På nær Sandro Ramirez, der er tvivlsom, har de alle mand klar, og jeg tror, de kommer til at forsøge at presse Granada fra start af.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*

FC Barcelona – Rayo Vallecano

*Kampen er udsat og spilles senere

Mallorca – Real Sociedad

Kampen er udsat og spilles senere

Atlético Madrid – Levante

Kampen er udsat og spilles senere

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Elsker du sport og spil? Så prøv at give vores podcast, SpilXpoden, et lyt.

Skriv et svar