Lisberg: Tips til 20. runde i La Liga d. 12 – 14. januar 2024
Mens de store hold spiller Super Cup i Suadi-Arabien, er der også gang i La Liga, hvor Girona kan tilbageerobre førstepladsen mod håbløse Almería, mens kriseramte Villarreal skal rejse sig efter et skamfuldt exit i pokalen. Nicolai Lisberg ser nærmere på en decimeret 20. runde, hvor den absolut største kamp naturligvis er baskerderbyet mellem Athletic og Real Sociedad lørdag aften.



(Foto: IMAGO / LaPresse)
Sevilla – Deportivo Alavés 1 (2-1)
Fredag d. 12. januar kl. 21:00
Er der en duel, jeg glæder mig til at se i denne weekend, så er det fredag aften, når Samu står overfor Sergio Ramos. Nogen vil måske kunne huske, hvordan Alavés’ frontmand rev Barcelonas Koundé fra hinanden på tyve mindeværdige minutter tidligere på sæsonen, men nu får han kam til sit hår med Ramos som formodet direkte oppasser.
Da de to hold mødtes i det omvendte opgør i ligaen, vandt Alavés i en hæsblæsende kamp, der endte 4-3, men så mange mål skal vi næppe sætte næsen op efter fredag. Alavés har nemlig lukket fint af bagude i de seneste par kampe, hvor de dog også er blevet hjulpet lidt på vej af røde kort til modstanderne hos både Real Madrid og Real Sociedad, ligesom de sendte Betis ud af pokalen i weekenden.
Jeg synes, at Sevilla ser ud til at være marginalt i bedring under Quique Sanchez Flores, men er det nok til at slå Alavés?
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Las Palmas – Villarreal X (1-1)
Lørdag d. 13. januar kl. 14:00
To hold, der begge skal rejse sig efter blamager i pokalen. Las Palmas i en form for øderby mod Tenerife, mens Villarreal røg ud til Unionistas, i en kamp der måtte i forlænget spilletid, straffe og skulle spilles over to dage, da strømmen gik undervejs. Copa del Rey, når det er bedst.
Dermed fortsætter den gule ubåd sin slingrekurs, og de er ved at være faretruende tæt på nedrykningsstregen.
Las Palmas kommer efter to nederlag i træk, da de også tabte for små to uger siden i ligaen, da det blev til et sidste minuts nederlag mod Barcelona efter et straffe i overtiden, der kostede Sinkgraven rødt kort og karantæne. Han slutter sig til Araujo, der fik en udvisning i pokalen og nu er ude i de næste fire opgør.
Tilbage til kampen mod Barcelona, hvor de var rigtig gode i første halvleg, men de kom for langt tilbage at stå i anden halvleg og overlod for meget at initiativet til Barcelona. Det kan de dog roligt gøre til Villarreal, men kan deres høje forsvarslinje blive en udfordring mod gode dybdeløbere som Morales?
Jeg synes ikke ligefrem, at Villarreal sprudler for tiden, så Las Palmas får som minimum et point ud af kampen.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,35 – SPIL HER >>*
Mallorca – Celta Vigo 1 (1-0)
Lørdag d. 13. januar kl. 16:15
Sikke en sejr, de fik senest, Celta Vigo. Der stod 1-1 mod Betis, da Villar blev udvist i slutminutterne, men i det 96. minut dukkede Swedberg op og sikrede Celta en livsvigtig sejr. Sammenholdt med avancementet i pokalen, er der for en stund kommet lidt ro om Benítez, men det kan sagtens blive til uro efter et besøg på den største af de baleariske øer.
Mallorca har blot tabt en enkelt af sine hjemmekampe i denne sæson, lidt overraskende måske til Villarreal i anden spillerunde, men for mange uafgjorte har betydet, at de sidder fast i bunden, to point foran Celta Vigo.
Klicheen ville jo være, at et uafgjort lever begge hold fint med, men kommer Mallorca foran, kan jeg godt se Celta få det svært. Også selvom hjemmeholdet er uden Muriqi, Valjent samt Nastasic, der har samlet for mange advarsler sammen.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*
Athletic – Real Sociedad X (1-1)
Lørdag d. 13. januar kl. 18:30
Så er der baskerderby på programmet, og for første gang i årevis er det mellem to mandskaber, der kæmper med i toppen af ligaen, eller i hvert fald om top 4 placeringerne, som Athletic lige nu har hånd om. Inden denne kamp er der seks point, der adskiller de to mandskaber, så Athletic kan næsten slå et afgørende hul, skulle det lykkes for Valverde at hente tre point mod rivalerne.
Og den mulighed blev forbedret for et et par uger siden, da Remiro fik en af de mest tåbelig udvisninger længe set, da han slog til bolden langt ude foran eget felt efter at have fejlbedømt en lang aflevering i kampen mod Alavés. Dermed er han i karantæne, akkurat som Traoré er det.
Men gør det så hjemmeholdet til favoritter? Jeg synes, at Real Sociedads problem i denne sæson har været, når de har mødt de mindre hold, mens vi omvendt har set dem levere flotte præstationer i Champions League mod Inter samt i ligaen mod de øvrige hold i toppen af tabellen.
Athletic er i øvrigt heller ikke helt uden fravær, da Iñaki Williams er af sted med Ghana til AFCON.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Real Betis – Granada 1 (2-0)
Lørdag d. 13. januar kl. 21:00
Som en af tre La Liga-klubber røg Betis ud af Copa del Rey, og selvom det modsat de to øvrige var efter nederlag mod en liga-rival, Alavés, så begyndte 2024 lidt ligesom 2023 sluttede. Med et exit fra en turnering, de med rette havde drømt om at spille en større rolle i.
Så nu er der kun La Liga tilbage, og hvis ikke snart de tager sig sammen, så ryger den også af hænde for los verdiblancos, der presses bagfra af blandt andre Getafe og Valencia.
Granada kommer også bagfra, men noget langsommere, efter de fik en ekstrem vigtig sejr mod Cádiz senest, der om ikke andet gav dem et kunstigt åndedræt. De var godt organiserede i den kamp og spillede med en afklarethed, som har været lidt en mangelvare indtil nu, men så var præstationen heller ikke bedre, så et Betis-hold i problemer får tre kærkomne point. Gæsterne er i øvrigt uden Rocard Sánchez, der er i karantæne.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*
Almería – Girona 2 (1-3)
Søndag d. 14. januar kl. 14:00
Bundproppen mod en delt nummer 1. Ligaens mest scorende hold, der gæster det mandskab, der har lukket flest ind. Girona fik overstået en på papiret vanskelig kamp i Copa del Rey mod Elche uden større problemer, og det gør mig også fortrøstningsfuld på deres vegne, når de skal en tur til Almería.
Men hvorfor kun fortrøstningsfuld? Hvad taler mod en klar sejr til gæsterne? Skader er et godt sted at starte. Jo, hjemmeholdet har stadig Luis Suárez på skadeslisten, som han har været det i det meste af sæsonen, selvom han muligvis kan komme med på bænken her, men hos gæsterne må de potentielt undvære otte spillere og heriblandt er Eric García, Yangel Herrera og Tsygankov.
Girona har faktisk haft det lidt svært mod nogle af de mindre hold, synes jeg, hvor de ikke får samme plads til deres omstillinger, men det ændrer ikke ved, at de tager tre point og førstepladsen, mens Real Madrid render rundt i Saudi-Arabien.
Lisbergs bud: 2-tallet og BTS til odds 2,90 – SPIL HER >>*
Cádiz – Valencia X (1-1)
Søndag d. 14. januar kl. 16.15
Sydspanierne skuffede for godt to uger siden, da de tabte mod Granada, og dermed forpassede de muligheden for at distancere dem i tabellen. Omvendt imponerede Valencia med sejr mod Villarreal, og efter en lidt sløv periode har de genfundet noget af formen fra starten af sæsonen. Så mod et Cádiz-mandskab, der er uden en karantæneramt Sobrino, så er de vel favoritter?
Små af slagsen, måske, men ellers ser jeg dette som et meget åbent opgør. Cádiz skal ikke sammenlignes med Getafe i hårdhed, men de kan nogle af de samme ting i deres stramme organisation, og hvis vi husker halvanden måneds tid tilbage, så fik Valencia en lektion i Getafe, hvor de ikke evnede at holde hovedet koldt. Jeg har svært ved at udpege en vinder her, så bedste bud må jo derfor gå på en pointdeling.
Lisbergs bud: X’et til odds 2,95 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.