Lisberg: Tips til 19. runde i La Liga d. 9/1 – 12/1
Selvom der spilles Super Cup i Saudi Arabien, er der stadig masser af spansk ligabold på programmet, og 19 runde fra La Liga byder blandt andet på nøgleopgør for de kriseramte klubber Valencia og Sevilla. Nicolai Lisberg er fra residensen i det spanske klar med den store optakt.



Valencia er i stor krise efter nederlag mod Celta Vigo. Bliver det bedre mod Elche? Photo by Pedro Mina/PRESSIN) Credit: PRESSINPHOTO SPORTS AGENCY/Alamy Live News
Spil på La Liga hos Betinia
Uafgjort
ElcheBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
OsasunaBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
EspanyolBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Getafe – Real Sociedad 2 (0-1)
Fredag d. 9. januar kl. 21:00
1-1 hjemme mod Atlético Madrid var i sig selv en vellykket debut for Matarazzo som ny Real Sociedad-træner, men mere positivt end selve resultatet var næsten tilgangen til spillet, der bar præg af en mere angrebsorienteret stil. Nu skal man passe på med at dømme alverden ud fra en enkelt kamp, og måske masser af boldbesiddelse og offensivt mindset ikke er vejen frem på Coliseum fredag aften, men jeg spår alligevel La Real gode muligheder for at hente en sejr.
Mens de stort set råder over en skadesfri trup, så er hjemmeholdet uden Mayoral, Djené og Domingos Duarte, ligesom der er store spørgsmålstegn ud for Mario Martín og Abdel Abqar, og som de tog sig ud mod Rayo Vallecano, i en voldsom langgaber, så er det ikke et hold, der rent offensivt kommer til at volde gæsterne de store problemer.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,40 – SPIL HER >>*
Real Oviedo – Real Betis 2 (0-2)
Lørdag d. 10. januar kl. 14:00
Efter reduceringen til 1-3 havde Betis rent faktisk en god periode, og var Riquelmes kælne afslutning gået ind i stedet for at tage indersiden af stolpen, havde tonen muligvis også været en anden herfra, men nu står jeg i stedet tilbage med en følelse af, at Real Betis har nogle store defensive udfordringer. Fem mål har de lukket ind mod Real Madrid og Barcleona, og bekymrende var især deres manglende opdækning, for det var at for nemt, som Real Madrid kom frem til deres mål i den kamp.
Mod Oviedo betyder opdækning måske ikke det store. Godt nok lykkedes det endelig oprykkerne at score et mål, men de brændte også alt for mange chancer, og derfor måtte de nøjes med 1-1 mod Alavés, i hvad der ellers var sæsonens bedste præstation.
Den indsats giver løfter om mere, men karantæne til Vinas og potentielle fravær af Bailly og Costa gør, at Real Betis selv med defensive udfordringer får en sejr.
Lisbergs bud: 2-tallettil odds 1,87 – SPIL HER >>*
Villarreal – Deportivo Alavés 1 (2-0)
Lørdag d. 10. januar kl. 16:15
Begynder vi med gæsterne først, så var jeg overordentlig skuffet over, at Alavés hjemme mod Oviedo ikke kunne stille mere op og faktisk endte med at være heldig med at få uafgjort i den kamp. Omvendt leverede den gule ubåd en rigtig flot præstation ude mod Elche, da Marcelino viste sin taktiske snilde ved at gå højt op og presse Elche i det opgør, og dermed sørgede for, at de ikke kunne spille bolden ud, som de ellers gerne ville.
Alavés vil under Coudet gerne lidt af det samme som Elche, selvom de ikke er lige så ultimative, og derfor kan jeg godt se Villarreal have held med at kopiere en del af opskriften fra sidste uges triumf. Læg dertil, at Benavidez er i karantæne for gæsterne, og så begynder det at ligne en ganske sikker sejr til Villarreal.
Lisbergs bud: Villarreal -1,5 (AH) til odds 2,30 – SPIL HER >>*
Girona – Osasuna 1 (3-0)
Lørdag d. 10. januar kl. 18:30
En sejr mod Mallorca sendte Girona over stregen, og det er vel ikke helt usandsynligt, at de også slutter runden der på baggrund af en ny sejr? Osasuna har om ikke andet blot hentet to point på udebane i sæsonen, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de kommer til at stå dybt med deres meget flade fembackkæde, for så at ramme Victor Muñoz og hans fart i omstillingerne.
Den plan har sjældent været særlig frugtbar på fremmed græs, så selvom Girona fortsætter med at have La Ligas længste skadesliste, så har jeg dem til at tage tre point mod udesvage Osasuna.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,36 – SPIL HER >>*
Valencia – Elche 1 (1-0)
Lørdag d. 10. januar kl. 21:00
Det kostede en knust rude, da spillerbussen skulle fragte Valencia-spillerne fra lufthavnen og tilbage til byen efter et smertefuldt nederlag ude mod Celta Vigo i sidste weekend. Valencias fans har i flere år haft problemer med Peter Lim, men nu står det vist efterhånden også klart, at de gerne ser Corberan væk fra klubben. Det kan sagtens ske, skulle de tabe mod Elche lørdag, for så er det svært at forestille sig, at der skulle være meget mere snor tilbage for Corberan, der kom til på omtrent samme tid sidste år.
Elche henter ikke alverdens point på udebane – kun tre af slagsen – og i sidste runde tabte de faktisk for første gang i sæsonen hjemme, da Villarreal slog dem 3-1. En af de første kampe i sæsonen, hvor de blev presset højt oppe på banen, og det havde de da tydeligvis svært ved, så kunne det være Valencia, der har hentet 13 af deres 16 point i sæsonen på Mestalla, finde på at være lidt mere angribende fra start af?
Begge hold mangler deres spidsangribere, da Hugo Duro er i karantæne for Los Che, mens Rafa Mir og André Silva begge er skadede hos Elche. Få mål men med hjemmeholdet til at tage de tre point.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,22 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Mallorca X (1-1)
Søndag d. 11. januar kl. 14:00
Man skal efterhånden være meget glad for Rayo, hvis man synes, det for alvor er interessant at følge med i deres kampe i denne sæson, og det er uanset, om vi taler La Liga eller Europa. For billedet er lidt det samme. Jeg er egentlig ret begejstret for Iñigo Pérez, men noget sprudlende fodbold spiller hans mandskab ikke for tiden.
Det gør Mallorca i og for sig heller ikke, og efter nederlag hjemme mod Girona er de for alvor ved at være fedtet ind i bundkampen, da de inden denne runde er placeret på en 16. plads, et enkelt point efter Rayo.
En sejr vil lune gevaldigt, men det kan godt ende med at handle mere om at undgå at tabe, og derfor synes en pointdeling oplagt.
Lisbergs bud: Kampen ender 1-1 til odds 6,00 – SPIL HER >>*
Levante – Espanyol 2 (0-2)
Søndag d. 11. januar kl. 16:15
I kategorien af højest overraskende sejre finder vi Levantes 3-0-gevinst ude mod Sevilla for en uge siden. En kamp der sendte dem væk fra sidstepladsen, men som alligevel ikke får mig til at se deres vej, når Espanyol kommer på besøg.
Godt nok lykkedes det ikke for Espanyol at slå naboerne fra Barcelona for første gang i liga sammenhæng siden 2009, men de kom ekstremt tæt på i sidste uges derby, til trods for at de endte med at tabe 2-0.
For det var endnu en flot præstation af Manolos tropper, og havde det ikke været for den tidligere Espanyol-målmand Joan Garcia, så havde de som minimum også fået uafgjort i den kamp.
Espanyol er det hold i La Liga, der har bolden mindst, så vi behøver ikke at forestille os, hvordan kampbilledet bliver ude mod Levante, hvor de må undvære Lozano grundet karantæne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,37 – SPIL HER >>*
Sevilla – Celta Vigo 2 (1-2)
Mandag d. 12. januar kl. 21:00
Ligesom Valencia knager det for alvor i krogene i Andalusien, da Sevilla skuffende tabte hele tre nul 0-3 hjemme til Levante, der inden den kamp ikke havde vundet et opgør siden starten af oktober. Så går det bedre for det galicerne, der sikkert slog Valencia med hele 4-1, selvom der bestemt også var nogle marginaler, der faldt ud til deres fordel i den kamp, da gæsternes Pepelu blandt andet tillod sig at brænde et straffespark ved stillingen 0-0.
Almeyda er tilbage på bænken efter overstået karantæne, og måske han kan ruske lidt op i holdet, så de ikke falder sammen som for en uge siden, men Celta er et mere velspillende hold, og med et langt mere afklaret koncept, og så har de i Borja Iglesias en angriber, der igen for alvor er ved at finde formen og måske endda bringe sig i spil til en landsholdsplads i den spanske VM-trup.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,80 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.
















