18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Lisberg: Tips til 18. runde i La Liga d. 17. – 20. december 2021

Det er koldt i Spanien i disse dage, men Nicolai Lisberg har muligvis fået solstik. I hvert fald tror han på Levante-sejr for første gang i 26 kampe, ligesom der måske lurer en Cádiz-sensation ude mod ellers suveræne Real Madrid. Få hans gennemgang af samtlige kampe i 18. runde af La Liga.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Celta Vigo – Espanyol 1 (2-1)

Hold nu op for en kamp Espanyol var involveret i senest, de var i aktion, da de kom tilbage fra både 1-2 og 2-3 og fik en flot 4-3-sejr mod Levante. Nu skal de så en tur til Galicien, og det plejer ikke just at gå godt, når de er på fremmed græs. Sølle tre point for fem nederlag og tre uafgjorte lyder statistikken på udebane, så Celta er naturligvis favorit fredag aften.

Celta har faktisk blot tabt en enkelt af sine seneste seks kampe, men hele fire af de opgør er endt uafgjort, og derfor hænger de fortsat fast i den nedre halvdel af tabellen. De har en del spillere, der døjer med småskavanker, herunder Iago Aspas, der dog forventes at blive klar, og mon det lige akkurat kan være nok til, at de tager en spinkel sejr?

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano – Alavés 1 (2-1)

Ligaens bedste hjemmehold mod et Alavés-mandskab, der kun har hentet fem point, når de har spillet ude. Det burde jo ende med endnu en sejr til hjemmeholdet, og det tror jeg også, det lige akkurat gør, men det kan godt blive tæt. Falcao og Merquelanz er fortsat ude med skader, og jeg synes trods alt at kunne spotte lidt formnedgang hos Rayo trods de imponerende resultater.

Hos Alavés må de se bort fra blandt andre Piña, der er ude med en skade, mens Lejeune sidder over med karantæne. Efter en god periode virker også Alavés til at være på vej ned i en bølgedal igen, så derfor ender det med en hjemmesejr. Den ottende af slagsen i ni kampe.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Real Sociedad – Villarreal 1 (1-0)

To hold der begge skal spille europæisk efter nytår. Real Sociedad i Europa League, mens Villarreal skal dyste i den fornemmeste turnering af dem alle. I ligaen er det dog baskerne, der ligger bedst til, men det er ikke bedømt ud fra den seneste form, der har kastet tre nederlag i træk af sig. Senest en 4-0-afklapsning ude mod Betis.

Villarreal har haft et par gode dage, da de fulgte op på sejren mod Atalanta med en 2-0-gevinst hjemme mod Rayo Vallecano. Den blot fjerde sejr i sæsonen. Med hjemmeholdets formkrise in mente, kunne det være fristende at forsøge sig med en udesejr, men så igen. Det er Villarreal. Og selvom Real Sociedad muligvis fortsat må undvære Silva og Merino, så har gæsterne Danjuma på vippen. Hollænderen har været Villarreals bedste mand i denne halvsæson, og hvis han ikke når at blive klar, svækker det gæsterne alvorligt, selvom Gerard Moreno meldte sig tilbage med mål mod Rayo.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,29 – SPIL HER >>*

FC Barcelona – Elche 1 (1-0)

Onsdag meldte Sergio Aguero officielt ud, at han indstiller karrieren, efter han har døjet med hjerteproblemer. En trist beslutning, og rent sportsligt kunne Barcelona også godt have brugt argentineren. Godt nok kom de på tavlen to gange mod Osasuna, men det var så også det, der var at sige af positive ting om deres besøg i Pamplona, hvor dårligt forsvarsspil kostede dem to point. I den kamp kom både Gavi og Abde på tavlen, og de to står også til genvalg lørdag, hvor Depay er ny mand på en efterhånden lang skadesliste.

Man skal ikke have læst mange af disse optakter for at kende min skepsis over for Elche og deres kvaliteter, så selv et skadesplaget og selvtillidsramt Barcelona-hold, der til dette opgør også har Piqué i karantæne, skal kunne vinde hjemme mod Elche, selvom det nok næppe bliver sprudlende.

Lisbergs bud: Barcelona vinder med præcis ét mål til odds 3,70 – SPIL HER >>*

Sevilla – Atlético Madrid X (2-2)

Rundens helt store kamp og formentlig med en dansker i fokus, efter Thomas Delaney blev matchvinder i seneste runde mod Athletic ude. Dermed er Sevilla, i øvrigt sammen med naboerne fra Betis, lige nu og her bedste bud på en udfordrer til Real Madrid i toppen af tabellen. Atlético forpurrede i hvert fald deres chancer en del, da de tabte derbyet mod Real med 2-0. Det andet nederlag i træk i ligaen for Simeones mandskab.

I det opgør måtte Felipe og Kondogbia danne stopperduo, og sådan ser det ud til at blive igen, da hverken Savic eller Giménez er blevet klar, ligesom Griezmann er ny mand på skadeslisten.

Hos Sevilla har de også en del fravær at forholde sig til. Navas og En-Nesyri er ude, mens Ocampos er på vippen. Derudover er Fernando i karantæne, hvilket er med til igen at bane vejen for Delaney. Ret beset skal begge hold helst vinde, men jeg har umådeligt svært ved at udpege en favorit her, og så kan det sagtens ende med, at kampens store vinder bliver Real Madrid …

Lisbergs bud: X’et til odds 3,15 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Granada – Mallorca X (1-1)

Begge hold fik et point i seneste runde. Granada ude mod Cádiz med en sen scoring, mens Mallorca holdt Getafe fra fadet, uden de selv kunne score. Det var egentlig forholdsvis retvisende for de to mandskaber, der skraber en del point sammen, men som sjældent vinder, og hvor otte af Mallorcas og syv af Granadas kampe indtil videre er endt med en pointdeling.

I en liga hvor over hver tredje kamp ender med et X, så ligner det også et godt bud på søndagens resultat. Begge hold er potentielt uden seks spillere, og selvom det er mere navnkundige fravær hos Granada, gør det ingenlunde gæsterne til favorit.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Athletic – Betis X (1-1)

Skal du som neutral fodboldfan kaste din kærlighed over bare et enkelt hold, så lad opfordringen herfra være, at du vælger Betis. Hvorfor? Til seneste hjemmekamp kastede de traditionen tro tøjbamser på banen, som blev samlet ind til børn, der har det svært, og så spiller de noget fantastisk fodbold. Senest bevist med en flot, flot 4-0-sejr mod Real Sociedad.

Måske de drømmer om en Europa League finale mod Sevilla i Sevilla, men her og nu kan de også godt tillade sig at drømme om top 4. For så gode er de faktisk, og hvis Barcelona fortsætter med at smide point, så er de ikke uden muligheder. Men skal drømme blive til virkelighed, skal de fortsætte formen, og det kan også blive svært nok ude med Athletic. Også selvom baskerne er inde i en horribel stime, der må give anledning til større selvransagelse. Hjemmeholdet har udover et par skader Dani García i karantæne, mens det er lidt af et slag for Betis, hvis ikke Fekir når at blive klar. Hjemmeholdet er gjort til alt for store favoritter deres form taget i betragtning, for Betis kan sagtens få noget med hjem fra San Mamés.

Lisbergs bud: Real Betis taber IKKE til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Getafe – Osasuna 1 (2-1)

2-2 mod Barcelona efter at være kommet tilbage to gange og tre uafgjorte i træk. Det kunne jo godt indikere, at Osasuna er på vej mod bedre tider, men jeg er alligevel lidt påpasselig i forhold til deres opgør ude mod Getafe. Hjemmeholdet har nemlig hentet ni point i de seneste seks kampe, og her føler jeg mig, trods ligeledes tre uafgjorte på stribe, mere overbevist om, at de hele tiden bygger på. Defensiven er ikke som i de gode gamle Bordalas-dage, men også her er der bedring.

Til denne kamp har de lidt udfordringer i offensiven, da Jaime Mata har karantæne, mens Sandro Ramiréz muligvis ikke bliver klar. Hos Osasuna er Aridane Hernández fortsat ude med skade, mens David García er i karantæne.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,48 – SPIL HER >>*

Real Madrid – Cádiz X (1-1)

Ancelotti har modtaget lidt kritik for at benytte de samme spillere igen og igen i et hårdt presset kampprogram, men vinderen har altid ret, og Real Madrid vinder og vinder. Senest med 2-0 mod Atlético, der, uden at skulle kalde tidlig mesterskabsafgørelse, om ikke andet sendte dem et nyt stort skridt i retningen af en La Liga-titel. Det er ikke, fordi de bare tromler al modstand til side, men i Benzema og Vinicius har de vel nok Europas bedste og mest komplimenterende duo netop nu. Så hvorfor skulle det ikke ende med en sikker sejr mod Cádiz, om hvem jeg vist har skrevet, at de rykker ned?

Det gør de nok også, men jeg synes alligevel, bookmakerne undervurderer Cádiz lidt her. De slog faktisk Madrid ude i sidste sæson, og selvom begge mandskaber er på et andet niveau her og nu, forsøger jeg mig altså med det, vi i hvert fald godt kan kalde en artig overraskelse. Real Madrid har Modric ude af opgøret, og han er sammen med Vinicius og Benzema manden, der kan bryde meget defensive hold op. Benzema er ved at være lidt træt, og hvis ikke Vinicius leverer et af sine mange opløftende momenter, hvor skal det så komme fra? Ja, der er en del, der skal gå op i en højere enhed, skal Real Madrid ikke vinde, men jeg prøver altså et langskud. Cádiz har ikke flere kampe før den lille pause, der kommer nu her, så de kan bruge småskadede spillere, mens Real Madrid skal en tur til Bilbao i midtugen.

Lisbergs bud: X’et til odds 8,00 – SPIL HER >>*

Levante – Valencia 1 (2-1)

Foran 1-0 og 2-1 ude mod Espanyol. Var det nu, over et halvt års dårlige resultater skulle brydes? Nej, for på klassisk Levante-manér lukkede de fire mål ind, og så blev det til 17 kampe i træk uden sejr. 25, tæller vi de sidste otte kampe i den forgangne sæson med. Det er voldsomt, det som Levante har gang i, så er det godt eller skidt nyt, at der nu venter et derby? Er det mon det, der skal til for at bryde forbandelsen?

Jeg synes faktisk, at der er gode muligheder for det. Valencia har Wass og Maxi Gómez i karantæne, mens Paulista fortsat døjer med en skade. Levante har også deres fravær, da Son blev udvist i kampen mod Espanyol, ligesom Malsa også har karantæne. Valencia er inde i en flot stime og har fundet stabiliteten, men et derby er et derby, så måske 26. gang er lykkens gang?

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,80 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar