18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 17. runde i La Liga d. 19/12 – 22/12

Julefreden sænker sig, eller gør den nu også det i Valencia, Madrid og flere af de andre spanske byer, hvor den lokale stolthed måske går en svær tid i møde? Nicolai Lisberg melder ind fra det spanske med optakt til 17. runde fra La Liga, hvor vi også får et topbrag mellem Villarreal og Barcelona.

AC fik lidt tiltrængt succes med 90 minutter og et mål i pokalen, men ryger han tilbage på bænken mod Villarreal? Foto: AP Photo/Rudy Garcia)

AC fik lidt tiltrængt succes med 90 minutter og et mål i pokalen, men ryger han tilbage på bænken mod Villarreal? Foto: AP Photo/Rudy Garcia)

Spil på La Liga hos Betinia

Levante UD vs Elche
Levante UD

Uafgjort

Elche

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Rayo Vallecano vs Osasuna
Rayo Vallecano

Uafgjort

Osasuna

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Valencia vs Espanyol
Valencia

Uafgjort

Espanyol

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds kan ændre sig. Senest opdateret 21. jan. 17:57

Valencia – Mallorca X (1-1)

Fredag d. 19. december kl. 21:00

Et nederlag er jo sjældent belejligt, men der var nok værre ting for Mallorca end at ryge ud til Deportivo i Copa del Rey, for så kan de fokusere på La Liga. Her er de egentlig ganske fornuftig placeret på en aktuel 14. plads, og de fik en vigtig og flot sejr mod Elche senest, men det er tæt i tabellen, og faktisk er der kun to point ned til Girona 18. pladsen under stregen. 

Valencia har i øvrigt samme pointantal som Girona, så det kan betyde, at de overvintrer på alt fra en 12.- til en 18. plads, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at en placering blandt de tre nederste, og så skal Corberan ikke regne med julehygge. Han kan måske huske, hvordan forgængeren Barajas blev sparket ud på præcis samme tidspunkt sidste år. 

I nogle kampe kan frygten for at tabe overskygge modet til at vinde, og det kunne netop godt blive sådan et opgør fredag aften.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,14 – SPIL HER >>*

Real Oviedo – Celta Vigo 2 (0-2)

Lørdag d. 20. december kl. 14:00

Det blev til seks kampe uden scoringer for Real Oviedo, da de spillede sæsonens med afstand dårligste kamp mod Sevilla og fuldt fortjent tabte 4-0. Det var mere, end ledelsen kunne acceptere, og så røg Carríon på porten efter blot ni kampe i spidsen for klubben. For en klub der har brugt 24 år på at komme tilbage i landets bedste række, har de sidenhen gjort alt i deres magt for at rykke ned igen med sæsonens anden trænerfyring.

Så er der mere ro på hos Celta, der har hentet to flotte sejre mod Real Madrid og Athletic på det seneste, og det endda uden at indkassere undervejs. De er derfor kravlet op på ottendepladsen, og de kunne snildt slutte året 2025 lidt højere oppe, hvis de som ventet henter tre point i Asturien.

Oviedo har hentet Guillermo Almada ind som ny træner, og han kommer fra et job i Real Valladolid, men er ellers uprøvet i de store europæiske ligaer. Han skal se, om han kan få Oviedo til at vinde for første gang i knap tre måneder, men til sin første kamp skal det ske uden David Carmo, der er i karantæne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Levante – Real Sociedad 2 (1-2)

Lørdag d. 20. december kl. 16:15

Så gik den ikke længere for Sergio Francisco i Real Sociedad. Det var en meget sympatisk og romantisk udnævnelse, da han kom til i sommer som afløser for Imanol, men er vi lidt hårde ved både ham og klubben, så har der vel ret beset ikke været mange antydninger af, at han nogensinde var den rigtige. 

Der kom lidt medvind efter sejren mod Athletic i derbyet for nogle uger tilbage, men siden det er de igen begyndt at ligne den udgave, vi desværre har set for ofte i de seneste godt to sæsoner. Ny mand på bænken til denne kamp er fortsat uvis, men der er meldinger om både Matarazzo og Raúl, så vi opererer tilsyneladende i alle ender af spektret.

Hos Levante kender de også alt til trænerfyringer, da Calero fik sparket for nogle runder tilbage, men forbedringerne under Álvaro del Moral har været mildest talt svære at få øje på. De sad over i sidste weekend, da deres kamp mod Villarreal regnede væk, så selvom de onsdag skal i aktion i Copa del Rey, ligesom de fleste af de andre spanske hold, så kan de næppe beklage sig over trætte ben.

Masser af usikkerhed rundt om denne kamp, men vi ved dog, at Oyarzabal og Aramburu ikke kommer i spil for gæsterne grundet skade og karantæne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,12 – SPIL HER >>*

Osasuna – Deportivo Alavés 1 (1-0)

Lørdag d. 20. december kl. 18:30

To hold der formentlig ser frem til lidt lettere modstand denne weekend, efter de var oppe imod henholdsvis Barcelona og Real Madrid i sidste runde – begge med et nederlag til følge.

I skuffen med klicheer finder vi den om italienske trænere, der vil forsvare frem for alt andet, og selvom den måske er lidt letkøbt, så er det i hvert fald et væsentligt andet Osasuna-hold, vi ser i denne sæson under Lisci end i de foregående år. Han har oftest stillet med en meget flad fem backkæde, men mon ikke de går over til fire mand bagi, når de hjemme møder Alavés?

For det er trods alt et andet udtryk, de kommer med hjemme, hvor de har hentet 13 af deres i alt 15 point, og derfor ser jeg også deres vej mod Alavés.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*

Real Madrid – Sevilla 1 (3-0)

Lørdag d. 20. december kl. 21:00

Det var to af de spillere, der har voldt Xabi Alonso størst problemer i tiden i Real Madrid, der måske paradoksalt nok endte med at redde selv samme Alonsos liv i Real Madrid, eller som Marca formulerede det; gav ham kunstigt åndedræt. For Vinicius og Rodrygo havde en afgørende fod i den 2-1-sejr mod Alavés, der gav Real Madrid en hårdt tiltrængt sejr i den seneste runde. 

Skulle det også blive til en sejr mod Sevilla, så er det vel lige før, at også julefreden sænker sig over Bernabéu, når La Liga går på en kort vinterpause. Det bør der være gode muligheder for også er tilfældet.

Jo, Sevilla kommer på bagkant af en 4-0-triumf, men det var mod et usandsynligt dårligt Oviedo-hold, og med Almeyda på bænken kommer de til at åbne sig så meget, at Real Madrids offensiv, der nu for alvor ser ud til at tælle Rodrygo som starter, får en masse plads. Da Sevilla desuden tæt på matcher Real Madrids skadeskvaler har jeg ganske stor tiltro til, at hjemmeholdet for en gang skyld kan sejre sikkert.

Lisbergs bud: Real Madrid -2,5 (AH) til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Girona – Atlético Madrid 2 (0-2)

Søndag d. 21. december kl. 14:00

To sene scoringer fra Tsygankov var nok til, at Girona vandt en vigtig sejr ude mod Real Sociedad, og det virker i det hele taget til, at det er fra netop Tsygankov, at det offensive for tiden skal komme. I hvert fald er han nu oppe på tre scoringer og en enkelt assist i de sidste fem kampe. 
Hos Atlético var det en gammel kending, det kom fra, da de lige akkurat lykkedes med at besejre Valencia med 2-1 på en genialitet af Antoine Griezmann. Franskmanden er på sine bedste dage stadig en af La Ligas bedste spillere, men hans opblomstring her i det sene efterår fortæller måske også historien om, at der er andre offensive profiler hos Diego Simeones tropper, der i øjeblikket ikke leverer.

Atlético har hentet blot et point flere på udebane end Levante, der er under stregen, men mod Girona kommer de til at møde et hold, der kommer frem på banen og som spiller med stor risiko i det opbyggende spil, hvilket gæsterne sagtens kan udnytte.

Lisbergs bud: Begge hold scorer IKKE til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Villarreal – Barcelona 2 (1-3)

Søndag d. 21. december kl. 16:15

Det er en af de mest polemiske kampe, inden den overhovedet er fløjtet i gang. Villarreal – Barcelona skulle nemlig være spillet i Miami, men nu er vi tilbage til, at den spilles på La Ceramica i keramikbyen

Stuntet med Miami blev kaldt konkurrenceforvridende, da Barcelona i så fald ville undgå at spille på en af det sværeste udebaner i Europa, men som FCK beviste for to uger siden, og som Barcelona selv har vist det flere gange, så holder den påstand ikke altid. Seks sejre i træk på udebane mod Villarreal og med en samlet målscore på 19-7 lyder statistikken.

Hansi Flicks mandskab skulle hen til slutfasen af kampen mod Osasuna, før det lykkedes at få hul på hylden, men det var en kamp, hvor de var i mere kontrol, end vi nogle gange har set dem – selvfølgelig også foranlediget af, at Osasuna stillede yderst defensivt op og ikke for alvor virkede interesserede i at true Barcelona rent offensivt. Tirsdag var de så lidt i problemer i pokalen, indtil AC dukkede op i en af sine sjældne starter for klubben, men jeg forestiller mig, at både han og ter Stegen igen er tilbage på bænken mod Villarreal.

Lisbergs bud: 2-tallet og BTS til odds 2,60 – SPIL HER >>*

Elche – Rayo Vallecano X (1-1)

Søndag d. 21. december kl. 18:30

Hvile er et ikke helt uvæsentligt parameter i denne fase af sæsonen, inden der venter en meget kort vinterpause for de spanske klubber. Og det kan sagtens få indflydelse på kampen her, at Elche har haft omtrent 48 timer mere at restituere i efter deres sejr i pokalen, mens Rayo først skal spille sent torsdag aften mod Drita i Conference League. En kamp, hvor Iñigo Martinez formentlig stiller med til stærkeste startopstilling i et forsøg på at fastholde deres plads blandt de 8 bedste. 

Elches problemer i denne sæson, som vi også så udstillet senest mod Mallorca, har været, at deres meget ultimative stil har haft det svært, når der har stået et kompakt hold på den anden banehalvdel. Den beskrivelse er jo næsten synonym med Rayo, og derfor kan jeg godt se gæsterne få point, til trods for at de måske er det af de 20 hold i ligaen, der har allermest brug for en pause. De er desuden ramt af, at De Frutos sidder ude med skade, mens Ratiu er i karantæne.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Real Betis – Getafe 1 (1-0)

Søndag d. 21. december kl. 21:00

Blot en enkelt sejr i de seneste fem kampe er det blevet til for Real Betis, og selvom den så faldt i den vigtigste af dem alle, derbyet ude mod Sevilla, så er det ikke helt godt nok for et hold, der burde række ud efter top 5 og en potentiel Champions League plads. Det gør de for så vidt stadigvæk, men de skal gerne tættere på Espanyol i denne runde ved at slå Getafe hjemme.

Det lysner efterhånden på skadesfronten for los verdiblancos, men de er til gengæld ramt af at både Amrabat og Ez Abde er til AFCON med Marokko, så det kan sagtens blive bøvlet mod Getafe.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*

Athletic – Espanyol X (0-0)

Mandag d. 22. december kl. 21:00

Manolo minder os ofte om, at Espanyol skal forblive tro mod sin stil, og så længe han også kan lykkes med at overbevise sine spillere om samme budskab, så skal det blive spændende at se, hvor langt det kan række i denne sæson. 

Foreløbig rækker det til en femteplads efter fem sejre i træk, og jeg var særdeles imponeret over deres indsats i kampen mod Getafe i sidste runde. Det bliver nok aldrig storslået eller storladent at se Espanyol spille, men de er hamrende afklarede, og så er de som et at få hold i stand til at skifte stil alt afhængig af modstanderen.

Mod et skuffende baskisk hold, der har både Laporte og Vivian ude, kan jeg godt se, at Manolos dessiner nok en gang kan række til point, i en kamp hvor vi ikke skal forvente nogen offensiv forestilling.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,62 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

betinia
betinia

Tips fra La Liga

24. jan.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
18:30
Sevilla vs Athletic Bilbao LaLiga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar