Lisberg: Tips til 16. runde i La Liga d. 8. – 11. december 2023
Sideoversigt
Er Barcelona eller Girona det bedste hold i Catalonien? Kan Real Betis drille Real Madrid, og hvordan går det Marcelinos Villarreal i en svær kamp mod Real Sociedad? Nicolai Lisberg ser nærmere på 16. runde i La Liga, hvor der måske er sjælden udsigt til en storsejr til Atlético Madrid.
IMAGO / eu images
Getafe – Valencia 1 (1-0)
Fredag d. 8. december kl. 21:30
Bordalas-derbyet sparker runden i gang fredag aften på Coliseum, når Getafe tager imod Valencia. Getafe tabte sidste runde til Las Palmas, og det gjorde de blandt andet på en af de mange udvisninger, som de modtager i løbet af en sæson. Denne gang til Alderete, der blev udvist i begyndelsen af anden halvleg, og som nu sidder i karantæne her. Det samme gør i øvrigt Damian og Diego Rico grundet fem gule kort. Valencia kunne som ventet intet stille op mod Girona, og de er dermed nu oppe på tre kampe i træk uden sejr. Det tror jeg dog ikke, vi skal lægge det store i, for to af opgørene har været mod La Ligas bedst spillende mandskaber, og de fik da også en sejr i tirsdagens pokalkamp, hvor La Liga holdene næsten uden undtagelse var på overkommelige opgaver.
Valencias unge spillere har imponeret indtil videre i sæsonen, men min påstand er, at de endnu ikke har mødt et hold, der spiller på samme måde, som Getafe gør. De skal forsøge at holde hovedet koldt og ikke lade sig påvirke af den meget fysisk betonede stil, som hjemmeholdet kommer med. Det er dog lettere sagt end gjort, og derfor har jeg lige akkurat Getafe som smalle favoritter i fredagens kamp, hvor de hos Valencia vil sætte deres lid til, at Gayà bliver klar til at spille fra start.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,65 – SPIL HER >>*
Alavés – Las Palmas X (1-1)
Lørdag d. 9. december kl. 14:00
De to oprykkere ligger begge pænt til i tabellen, og begge mandskaber kommer ind til denne kamp i ganske fin form. Las Palmas efter en sejr hjemme mod Getafe, mens Alavés fik point med fra kampen mod et afbudsramt Mallorca-hold.
I begyndelsen af sæsonen så vi Alavés spille endda meget underholdende kampe på hjemmebane, hvor de eksempelvis slog Sevilla med 4-3, men jeg synes, at de i de seneste par uger har fundet et mere naturligt leje. De bider ganske godt fra sig, også i omstillingerne, og det bliver også nøglen mod Las Palmas, selvom det er Alavés, der er på hjemmebane.
Oprykkerne insisterer nemlig på at have bolden meget, og med en tiltagende skarphed er det også lykkedes at sætte flere point på kontoen i de seneste par uger. De er inde i en rigtig god fase, og jeg kan sagtens se dem få point, men mest af alt ligner det en pointdeling, og det er næppe i den målrige ende.
Guevara er ude med karantæne for hjemmeholdet, mens det er værd at at holde øje med, om Las Palmas skulle få skader i onsdagens sene pokalkamp.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,15 – SPIL HER >>*
Real Betis – Real Madrid 2 (1-2)
Lørdag d. 9. december kl. 16:15
Det var ikke lige så overbevisende som ventet mod Granada, men med Rodrygo i en ny hovedrolle tog Real Madrid en sikker sejr og forsvarede førstepladsen, i en kamp hvor de defensivt stod rigtig skarpt. Det er der også brug for, at de gør, når de skal en tur til den grøn/hvide del af Sevilla. For selvom Pellegrini ofte bliver omtalt som en offensiv-træner, så er den snu chilener også en mester i at sætte sine hold defensivt godt op. Vi har tidligere set fantastisk underholdende kamp mellem de to mandskaber, men det var måske mere under Setíen, hvor Betis forsøgte at spille på Real Madrids præmisser.
Lørdag ligner det er derfor mest af alt et relativt lukket opgør, og hvor jeg godt kan forestille mig, at Real Madrid med de offensive kvaler og fravær de trods alt her, kan få det svært. Foruden Bellingham og Rodrygo, bliver det formentlig også op til Brahim Diaz at skabe fart i offensiven, så de kan få brudt hjemmeholdets defensive struktur op. Diaz, der mod Granada leverede sin bedste indsats i en Madrid- trøje.
Betis er uden Bellerin, der er i karantæne, mens Fekir igen er blevet skadet. Læg i øvrigt mærke til, at Betis spiller i Copa del Rey onsdag aften.
Lisbergs bud: Real Madrid vinder med præcis én til odds 4,05 – SPIL HER >>*
Villarreal – Real Sociedad X (2-2)
Lørdag d. 9. december kl. 18:30
Mens de fleste spanske klubber i midtugen var i aktion i pokalturneringen, så havde Villarreal en udsat kamp mod israelske Maccabi Haifa i Europa League. En kamp der spilles efter denne optakt er udgivet, så hold øje med eventuelle skader i det opgør.
Gæsterne kommer på bagkant af to uafgjorte kampe i henholdsvis Champions League og La Liga, mens de dog sejrede onsdag i pokalen. I forhold til en fortryllende oktober og november måned, synes jeg, at der spillemæssigt er gået lidt luft ud af ballonen hos Real Sociedad. Derfor er jeg også spændt på dette opgør, som er en lidt overset perle i en på mange måder interessant runde.
Havde dette været en kamp pre Marcelino, havde gæsterne været store favoritter, men nu er jeg mere tilbøjelig til at jagte X’et.
Villarreal har tvivl ud for Parejo og den tidligere Real Sociedad-spiller Sørloth, mens gæsterne må undvære Barrenetxea, der er i karantæne, mens Normand er ude med karantæne.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Mallorca – Sevilla 1 (1-0)
Lørdag d. 9. december kl. 21:00
Det er meget heldigt, at Sevilla har lidt pokalfodbold at forholde sig til, for uden sejre i pokalturneringen skulle vi tilbage til slutningen af september for at finde den seneste sejr. Sidste uge kom de dog på tavlen med 1-1 mod Villarreal, i en kamp hvor de klogeligt holdt sig fra at få røde kort. Uafgjort var også resultatet med Mallorcas kamp mod Alavés, og lidt ligesom Sevilla er deres store problem, at de ikke kan vinde fodboldkampe.
Det seneste opgør var uden flere profiler grundet karantæner og skader, men til denne kamp vender Raillo og Maffeo begge tilbage, mens Sevilla omvendt fortsat har Navas i karantæne. Ramos er dog klar igen. Det er to hold, jeg på ingen måde er imponeret af rent spillemæssigt for tiden, og hvor jeg har svært ved at udpege en vinder, men hvor Mallorca på hjemmebane måske lige har det ekstra, der skal til for at sikre tre kærkomne point.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,65 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Almería 1 (3-0)
Søndag d. 10. december kl. 14:00
Jeg roste i sidste optakt Atlético Madrid for deres offensiv i denne sæson, men det var ikke meget, vi så til den i Barcelona for en uge siden, da de særligt i første halvleg leverede det, vi vel godt kan kalde en mere klassisk Atlético indsats på udebane, og hvor de havde svært ved at få bolden væk fra eget felt.
Det kostede et 1-0-nederlag, og dermed tabte de et skridt i mesterskabskampen. Den gode nyhed er så, at de måske kan vinde et halvt skridt tilbage igen, for der er ingen tvivl om, at blandt de fire tophold, så har de den absolut letteste kamp, når de hjemme møder Almería. Med fare for at gentage mig selv, så har gæsterne ganske enkelt ikke niveau til La Liga i denne sæson, og de tabte da også i pokalen til upåagtede Barbastro.
De jagter fortsat første sejr, og selvom det er sjældent, at Atlético ruller sig ud rent offensivt, så tror jeg på, at de efter den pauvre indsats i seneste uge vil være ekstra opsatte på at komme blæsende fra start. Efter Atletico-forhold kunne vi godt have en storsejr i vente her mod et skadesplaget Almería-hold.
Lisbergs bud: Atlético scorer i begge halvlege til odds 1,61 – SPIL HER >>*
Granada – Athletic 2 (1-3)
Søndag d. 10. december kl. 16:15
Et trænerskifte til Alexander Medina ændrede ikke alverden for Granada, for hvem det onsdag også blev officielt, at deres store profil Bryan Zaragoza forlader dem efter sæsonen, når han skifter til Bayern München. Zaragoza, der i denne sæson er blevet spansk landsholdsspiller, og noget af det eneste lyspunkt hos oprykkerne, der har det ekstremt svært.
Så går det noget bedre hos Valverdes Athletic, der i sidste uge som ventet sejrede mod Rayo Vallecano, og det endda med hele 4-0 efter en ny stor kamp af Nico Williams.
Athletic skal i aktion torsdag i pokalen, men jeg forventer det bliver med noget nær lutter reserver, så det burde ikke få nogen indflydelse på søndagens kamp.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>*
Cádiz – Osasuna X (0-0)
Søndag d. 10. december kl. 18:30
I den seneste optakt havde jeg Cádiz som rundens langskud, da jeg havde fidus til, at de kunne besejre Celta Vigo, og de kom da også foran, men et rødt kort efter en halv time til Chust betød, at de måtte tage til takke med et enkelt point i Galicien. Et ganske fornuftigt resultat omstændighederne taget i betragtning, men det rykker ikke alverden i tabellen for Cádiz, der i denne sæson mangler den slags sejre, de tidligere har været så gode til at få.
Et andet hold, der heller ikke rammer samme niveau som i sidste sæson, er Osasuna. Fra en syvendeplads ligner det nu i stedet en midterplacering, hvis de da ikke ligefrem kommer i problemer med nedrykning. Mens Chust altså er i karantæne for hjemmeholdet, gør det samme sig gældende for gæsternes Catena. Det kunne godt blive en kamp med få mål og meget få åbne chancer.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*
FC Barcelona – Girona 1 (2-1)
Søndag d. 10. december kl. 21:00
Normalt er rettigheden til at kunne kalde sig for Cataloniens største hold en dyst mellem FC Barcelona og Espanyol. Eller ret beset har det i lang tid ikke været i dyst, fordi FC Barcelona har været Espanyol overlegne, men nu er der et nyt hold, der blander sig i kampen om regionens stolthed. FC Girona. For det er nemlig klubben fra middelalderbyen, der i øjeblikket agerer førsteudfordrer til det spanske mesterskab. I den forgangne weekend lykkedes de hjemme med at besejre Valencia i en meget klassisk Girona-forestilling.
De har været ekstremt gode til at spille på samme måde uanset, om det har været ude eller hjemme, men kan de virkelig lykkes med deres offensive presspil og gode boldomgang, når de gæster Barcelona? Xavis tropper fik en vigtig sejr mod Atlético søndag aften, efter en første halvleg der var noget af det bedste, vi har set fra Barça i lang tid. Målet blev i øvrigt scoret af Joao Felix, og det virker også som om, at det er fra portugiseren, at det skal komme i øjeblikket.
Vi har set Barcelona være i problemer mod Shakhtar hjemme, da ukrainerne uden problemer kunne spille sig ud af presset, men vi så omvendt også Girona tabte den første store test med 3-0 hjemme til Real Madrid, så et Barcelona-hold, hvor midtbanekonstellationen måske begynder at finde fodfæste, får en sejr.
Ter Stegen er fortsat ude for hjemmeholdet, mens jeg ikke tillæger det den store betydning, at Girona spiller i pokalen torsdag, da vi fortsat er på et stadie af turneringen, hvor der alligevel roteres på noget nær samtlige positioner.
Lisbergs bud: 1-tallet og BTS til odds 2,81 – SPIL HER >>*
Rayo Vallecano – Celta Vigo 1 (2-0)
Mandag d. 11. december kl. 21:00
Runden begynder i Madrid, og den afsluttes samme sted. Vallecas lægger græs til det sidste opgør i den 16. spillerunde, når Rayo hjemme tager imod Celta Vigo. Efter en del måneder at have forsvaret Celta Vigo og deres præstationer, hvor de manglede marginaler mod særligt de større hold, synes jeg, vi nærmer os en tilstand, hvor vi også må kigge en smule kritisk på det, som Benitez udfører i Galicien.
Senest var det ikke imponerende kun at få 1-1 hjemme mod Cádiz, i en kamp hvor de var en mand i overtal i knap en time. Generelt er opfattelsen, at Celta underpræsterer for tiden, og når man så møder et notorisk overpræsterende Rayo-hold, der er muligvis ikke er lige så skarpe som i sidste sæson og senest tabte med 0-4 i Baskerlandet, men som stadig kontinuerligt sætter point på kontoen, jamen så har jeg hjemmeholdet som favorit.
Alfonso Espino har samlet for mange gule kort sammen hos hjemmeholdet til at komme i spil mandag.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,40 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af La Liga sponsoreres af Cashpoint.