18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 14. runde i La Liga d. 28/11 – 1/12

Kommer Real Madrid i gang igen i La Liga? Rejser Barcelona sig oven på snitteren i London? Er Atlético igen en mesterskabskandidat, og hvorfor er der ekstra grund til at holde øje med Elche? Nicolai Lisberg kommer med sine tips til 14. runde fra residensen i det spanske.

Kan Mbappé og Vinicius også nedlægge Mallorca og fortsætte den fejlfrie sæsonstart? Foto: AP Photo/Miguel Oses

Mbappé scorer flittigt, men hvem i Real Madrids offensiv kan aflaste franskmanden en smule, når de ude møder Girona? Foto: AP Photo/Miguel Oses

Spil på La Liga hos Betinia

Osasuna vs Levante UD
Osasuna

Uafgjort

Levante UD

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Real Sociedad vs Girona
Real Sociedad

Uafgjort

Girona

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Atletico Madrid vs Valencia
Atletico Madrid

Uafgjort

Valencia

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds kan ændre sig. Senest opdateret 8. dec. 07:22

Getafe – ElcheX (1-1)

Fredag d. 28. november kl. 21:00

Min kærlighed til Elche vokser fra kamp til kamp. 

De var bolddominerende mod Barcelona for et par uger tilbage, og senest burde de have vundet, da de havde Real Madrid nede i sækken ad flere omgange.

Men kærlighed gør ondt, og det må også gøre lidt ondt, at de gode præstationer er blevet vekslet til lige præcis nul sejre i de seneste seks kampe. 

Nu venter deres diametrale modsætning fra Getafe, for hvem boldbesiddelse er tæt på ligegyldigt, og det er jo nogle gange det herlige ved fodbold, at man kan få succes med to så forskellige stilarter. Kommer Elche først foran, kan det blive rigtig svært for hjemmeholdet, men oprykkerne får ikke samme mulighed for at spille sig forbi et pres, der aldrig kommer, og derfor trorjeg nok mest af alt på et kryds.

Abqar og Martín er i karantæne hos Getafe, mens Elche må undvære Chust grundet for mange advarsler.

Lisbergs bud: X’et til odds 2,83 – SPIL HER >>*

Mallorca – Osasuna 1 (1-0)

Lørdag d. 29. november kl. 14:00

Osasuna har i flere sæsoner stået for stabilitet, men skal vi til at frygte for livet på første klasse på deres vegne? Hjemmebanen er ikke det samme fort som tidligere, og ude har de været mildest talt elendige med blot et enkelt point, og det var mod oprykkerne fra Oviedo. 

Deres store problem i øjeblikket er, at Budimir sidder ude og er stærkt tvivlsom til denne kamp, for uden kroaten er det begrænset, hvad der kommer rent offensivt fra dem. Derfor er det heller ikke nogen grund til at dvæle alt for meget mere ved dette opgør, da hjemmeholdet fra Mallorca i min optik er ganske klare favoritter. Ligesom Osasuna er de karakteriseret ved en stor hovedstødsstærk angriber, Muriqui, hvis nogen skulle være i tvivl, og den tidligere Osasuna-chef Arrasate har så småt fået styr på øboerne efter en lidt problematisk start med få point.

Favoritværdigheden styrkes kun af, at Catena er ude med karantæne hos Osasuna.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*

Barcelona – Deportivo Alavés 1 (3-0)

Lørdag d. 29. november kl. 16:15

Araujo koksede igen i Champions League, og så tabte Barcelona sikkert til Chelsea med 3-0, men selv da de var i 11 mod 11, så var det en kamp, hvor de var næstbedst i alle aspekter. Det skal de nok ikke bekymre sig om, når Alavés gæster Camp Nou. Jeg tvivler i hvert fald på, at Eriquez kan lukke Yamal ned, som Cucarella gjorde det, og hvem inde på den centrale midtbane, ligger det pres, som Enzo Fernandez og Caicedo gjorde? Ingen er svaret. 

Alavés er modige, særligt med bolden, men Barcelona er overlegne på alle parametre, og de kan for en stund spille sig op på førstepladsen i La Liga. 

Jeg skal nok komme ind på Barcelonas gennemgående problemer i nogle af de kommende optakter, men til kampen mod Alavés har jeg som sagt svært ved at se, at de ikke skulle kunne sejre forholdsvis sikkert, selvom Pedri fortsat er ude.

Lisbergs bud: Barcelona -2,5 (AH) til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Levante – Athletic X (1-1)

Lørdag d. 29. november kl. 18:30

Med 0-0 mod Slavia Prag var Athletic involveret i en ny gennemsnitlig spansk Champions League runde, og Champions League er efterhånden også et overstået kapitel for Valverdes tropper.

Hvis La Liga ikke også snart skal være et overstået kapitel i forhold til Champions League pladser og europæiske positioner, så skal de snart i gang. Problemet er bare, at der er absolut intet, der tyder på, at de snart får det til at fungere. Mod Barcelona blev de fuldstændig udklasseret, og Sancet gjorde det ikke nemmere med et forfærdeligt dumt rødt kort, der gør, at han er i karantæne her, ligesom Galarreta også er ude efter at have samlet for mange advarsler sammen. Uden Sancet og Iñaki er det Nico Williams, der skal skabe det hele næsten alene, og selvom han er god, så kæmper han stadigvæk lidt med efterveerne af den skade, der efterhånden har fuldt ham i et par måneder.

Derfor bør det også være ganske gode chancer for, at Levante kan få et tiltrængt point, i hvad der sagtens kunne blive en lavtscorende affære.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,74 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Real Oviedo 1 (2-0)

Lørdag d. 29. november kl. 21:00

14 kampe. Så mange kampe har Carríon været træner i La Liga, hvis vi også tæller hans ophold i Las Palmas med, og han har endnu til gode at vinde sin første kamp. Lad mig bare starte med konklusionen først – det kommer heller ikke til at ske lørdag.

Onsdag fik Atlético en vigtig sejr  i Champions League, og også i La Liga er de efterhånden ved at spille sig tilbage i mesterskabskampen. Senest efter en ikke helt uheldig scoring i de døende minutter, der gav dem tre point ude mod Getafe. 

Atlético er fantastiske på hjemmebane, og Oviedo er forfærdelige, også, på udebane, og nogle gange er fodbold så dejligt simpelt. Principielt burde dette være en kamp, hvor Atléticos fans ikke behøver at frygte for en spinkel føring, men det er omvendt Atlético, så en manita eller lignende skal vi nok kigge langt efter.

Lisbergs bud: 1/1 HT/FT til odds 1,60 – SPIL HER >>*

Real Sociedad –  Villarreal 2 (1-2)

Søndag d. 30. november kl. 14:00

Den gule ubåd er helt oppe ved overfladen i La Liga, men går oftest til bunds i Champions League, hvor de vel reelt set har udspillet deres rolle efter fem runder og et 0-4-nederlag i Tyskland tirsdag. Indtil Foyths lidt hårde udvisning var de dog fuldt ud på omgangshøjde med Dortmund, og de har virkelig manglet marginaler i den turnering. 

Kigger vi på hjemmeholdet, er de ved at være kommet i gang. Sejren i derbyet for et par uger siden ser ud til at have frigjort noget, og måske jeg fik afskrevet Sergio Francisco lidt for tidligt. 

Alligevel har jeg størst fidus til gæsterne. De virker mere kompakte i deres organisation, og trods den manglende skarphed i Dortmund, spiller de generelt deres chancer større. De får som minimum et point i Baskerlandet. Også fordi Oyarzabal er ude med en skade hos La Real.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,42 – SPIL HER >>*

Sevilla – Real Betis X (1-1)

Søndag d. 30. november kl. 16:15

Så er der derby. Et af de fedeste i Spanien, og alligevel er der al mulig grund til at være skuffet på forhånd. Antony blev udvist i sidste runde, og i tirsdagens kamp mod Utrecht skadede Amrabat og Isco hinanden. Sidstnævnte kommer ikke i spil her, og Amrabat er også på vippen, ligesom vi også skal kigge langt efter Lo Celso.

Det er en skam, for det får formentlig indflydelse på, hvor offensivt Pellegrini til dette opgør vælger at gå til værks. Jeg mistænker chileneren for at have mere fokus på defensiven, og derved får vi ikke den åbne slagudveksling, som Sevillas spillestil ellers kunne invitere til. I de seneste mange derbyer har det været kampe med ganske få mål, og det er også umiddelbart det, jeg hælder til denne gang, ikke mindst med Betis’ offensive kvaler, for selvom Cucho er en dygtig og bevægelig angriber, så har han også behov for at blive iscenesat.

Også hos Sevilla er der udfordringer på de offensive pladser, da Rubén Vargas er fraværende grundet en skade.

Lisbergs bud: 0-0 ved pausen og 1-1 som endelig resultat til odds 17,00 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Espanyol 1 (2-1)

Søndag d. 30. november kl. 18:30

Efter fem sejre i træk er det kun blevet til tre point i de seneste tre kampe. Torsdag aften blev det til et nederlag i Bulgarien mod Ludogorets, men jeg synes nu alligevel, at pigen peger opad for holdet fra Galicien.

Det gør den også for Espanyol, derefter 2-1mod Sevilla holder fast i en Europa League position. Pere Milla var nok engang i fokus som målscorer i det opgør, og han har gang i en helt forrygende sæson. De har dog ikke været lige så suveræne ude som hjemme, så med fare for at Celta vender tilbage til de mange 1-1-kampe, så har jeg nu alligevel holdet fra Vigo til at tage en spinkel sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Girona – Real Madrid 2 (1-3)

Søndag d. 30. november kl. 21:00

Efter tre kampe uden mål var Mbappé tilbage med fire scoringer mod Olympiakos, og han er i hvert fald der, hvor han skal være. Det kan man desværre for Real Madrid ikke sige om flere af deres spillere, og selvom vi nok skal tage historierne fra den spanske presse om mistilliden til Alonso med et gran salt, så er der om ikke andet en form for uro og utilfredshed i truppen.

Real Madrid her i denne sæson forsøgt at kontrollere kampene lidt mere end tidligere, men mod Girona kunne det godt være en fordel at forsøge at lade catalanerne stå for den del, fordi det så skaber en masse baggrund, hvor netop Mbappé og Vinicus, der også spillede et rigtig fin kamp i Grækenland, så kan få plads til at løbe omstillinger.

Vi så for nogle uger tilbage, hvordan Girona virkelig voldte Barcelona store problemer, og mod en gæstende defensiv med flere markante fravær, kan de også sagtens komme på tavlen, men jeg tror mest af alt på, at det er denne gang bliver til en ganske overbevisende Real Madrid-sejr.

Lisbergs bud: Real Madrid scorer 2-3 mål til odds 1,92 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano – Valencia 1 (1-0)

Mandag d. 1. december kl. 21:00

0-0 mod Oviedo og et 2-1-nederlag mod Slovan Bratislava i Slovakiet. Jeg har sagt det før, men jeg synes virkelig, at vi begynder at se konsekvenserne af, at Rayo i denne sæson også spiller i Europa. Den form for kontrolleret kaosfodbold, de gerne vil praktisere, er sværere at udøve, hvis kræfterne ikke er til det, og det er lidt det, vi ser nogle indikationer af for tiden. 

Til denne kamp er de så uden Izi og Pathé Ciss, og alligevel har jeg dem som favoritter hjemme mod Valencia. Corberan og hans mandskab fik godt nok hentet en ekstrem vigtig sejr i derbyet mod Levante, men det er stadigvæk ikke et hold, hvor man sidder med en følelse af, at der er den helt store bedring at spore, og de må fortsat undvære Diakhaby lidt endnu.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Betinia.

betinia
betinia

Tips fra La Liga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar