Lisberg: Tips til 14. runde i La Liga d. 22/11 – 24/11 2024
Sideoversigt
Det er store derby-weekend i La Liga, da der er lokalopgør i både Baskerlandet, Catalonien og Madrid. Har Ancelotti virkelig fundet løsningen på Real Madrids problemer, og hvad betyder et enkelt nederlag for Hansi Flicks ellers usårlige Barcelona hold? Vores ekspert med fast bopæl i det spanske, Nicolai Lisberg, er klar til at guide dig igennem 14. spillerunde i den bedste spanske fodboldrække.
Real Madrids skadeskvaler fortsætter, så kan Ancelotti igen finde nye løsninger? Foto: David Canales/SOPA Images/Sipa USA) Credit: Sipa US/Alamy Live News
Getafe – Real Valladolid 1 (1-0)
En rigtig bundkamp, hvor det er på sin plads at være bekymret for begge mandskaber. Ingen af holdene får det til at spille for tiden, men størst må skuffelsen alligevel være i Getafe, der efter sidste års ganske fine sæson slet ikke har været til at kende.
Afgangen af Greenwood har ramt ekstra hårdt, fordi Mayoral har været skadet i næsten hele sæsonen, og offensivt mangler de altså en del at skyde med. Sølle otte mål har de scoret i denne sæson, og den formodede angrebstrio til kampen lørdag, Yildirim, Carles Perez og Álex Sola står tilsammen noteret for et mål og en assist.
Den gode nyhed er så, at Real Valladolid er det hold, der har lukket flest mål ind i sæsonen, og at de er marginalt dårligere end Getafe, men forvent ikke nogen målrig affære.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,30 – SPIL HER >>*
Valencia – Real Betis X (1-1)
Lørdag d. 23. november kl. 14:00
For første gang siden de tragiske og alt ødelæggende oversvømmelser skal Valencia spille en fodboldkamp, og det bliver en vemodig affære, når de lørdag i rundens tidlige opgør hjemme tager imod Betis. Det er efterhånden en lille måned siden, at Valencia sidst var i aktion, og selvom det ingenlunde kan sammenlignes med det som regionen har været igennem, så har fodboldklubben også store udfordringer. Og det er dem, jeg vil forsøge at sætte lidt fokus på her. Blot en enkelt sejr er det blevet til, og de er nede som nummer 20 i tabellen (med to kampe færre).
Og så kæmper de også med en del skader. Pepelus karantæne fra slutningen af oktober gælder fortsat, og spillere som Hugo Duro og André Almeida er tvivlsomme til kampen. “Heldigvis” kæmper gæsterne også med fravær, da de langtidsskadede Isco, Carvalho og Roca alle er ude, mens Bellerin døjer med efterveerne efter en hjernerystelse.
Kan Valencia samle sig om sit fodboldhold, og kan de på en eller anden måde transformere tragiske omstændigheder til ekstra procenter, så kan der godt ligge et point at vente i en kamp, der kommer til at handle om så meget mere end fodbold.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Deportivo Alavés 1 (2-0)
Lørdag d. 23. november kl. 16:15
Sønnike Simeone var nok engang forskellen for Atlético Madrid, og selvom det var edderkoppen Álvarez, der havde sidste fod på Atléticos enlige mål på Mallorca, så var det en scoring, hvor æren i høj grad skal tildeles Giuliano Simone, der satte sig godt igennem på højrekanten efter et langt udspark fra Oblak.
Det var den anden sejr i træk på udebane for Atlético, men det betyder ikke, at deres problemer er ovre af den grund, for det er stadig meget lidt inspirerende at se dem spille fodbold for tiden.
Introduktionen af Simeone i startopstillingen har dog givet dem noget pondus i omstillingerne, men hvad kan de, når de skal skabe kampene, som det bliver tilfældet mod Alavés lørdag?
Forsvaret ser dog ud til at være i bedring, og mod et dårligt Alavés-hold så skal et lidt undervældende Atlético-hold naturligvis kunne tage de tre point.
Lisbergs bud: 1- tallet og Alavés til at score under 0,5 mål til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Las Palmas – Mallorca 2 (0-1)
Lørdag d. 23. november kl. 18:30
De var deres modstander klart underlegne, men hvad gør det, når man ender med at vinde en på papiret svær udekamp mod Rayo Vallecano med 3-1. Den tredje sejr i fire kampe for Diego Martínez, efter at Las Palmas inden da ikke havde vundet en fodboldkamp i over et halvt år. Det er en imponerende udvikling, uanset hvordan man vender og drejer det, og så kan det jo være ligegyldigt, at jeg synes, at spillet er blevet mere kedeligt og mere brutalt, for det virker jo tilsyneladende.
Nu gælder det så Mallorca, der i oktober var oppe at snuse til Champions League pladserne, men nu er uden sejr i de seneste tre kampe. Senest med nederlag mod Atlético hjemme i en ellers meget lige duel.
Måske er det min forbeholdenhed overfor Las Palmas’ nye stil, der gør, at jeg går mod det ellers formstærke hjemmehold og tror på, at gæsterne kan tage point med hjem fra den ene ferieø til den anden.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,36 – SPIL HER >>*
Girona – Espanyol 1 (3-1)
Lørdag d. 23. november kl. 18:30
I Catalonien finder vi lørdag 18:30 rundens første derby, når Girona byder velkommen til Espanyol, der inden denne runde er placeret under stregen. Oprykkerne har haft det svært, så måske det ikke var helt skidt, at deres kamp i runden før landskampspausen blev udsat grundet katastrofen i Valencia, som de ellers stod til at møde.
Så ser det ud til at gå anderledes slag i slag for Girona. Nuvel, de kommer ikke i nærheden af at gentage sidste års flotte top 4 placering, men de har vundet to i træk nu og er også kommet i gang i Champions League.
De kæmper stadig med de mange skader, men kunne de slå bundhold som Leganés og Getafe, kan de vel også besejre Espanyol hjemme på Montilivi.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Celta Vigo – Barcelona 2 (1-2)
Lørdag d. 23. november kl. 21:00
For blot anden gang i denne sæson, og for første gang med stærkeste opstilling, tabte Hansi Flicks Barcelona en fodboldkamp i la Liga. Og det var faktisk fuld fortjent, for vi kan tale nok så meget om Lewandowskis absurd store fødder, konflikterende kameravinkler og semi automatisk offside, men tilbage står, at Barcelona for første gang i over ti år ikke formåede at have en afslutning inden for rammen, da de var en tur i Baskerlandet og tabte 1-0 mod Real Sociedad.
Det nederlag faldt måske ikke overraskende sammen med, at Lamin Yamal var skadet i det opgør, og det er lidt bekymrende at se, hvor meget denne fantastiske fodboldspiller allerede nu fylder for Barcelona. Nu skal de så en tur til Galicien, hvor Celta Vigo venter, og de spanske medier er lidt usikre på, om det unge stjerneskud når at blive klar til kampen.
Selvfølgelig kan Barcelona også sejre uden Yamal, men Celta har det med at løfte niveauet mod de store hold, som vi så det ude mod Betis senest, mens de omvendt ofte kæmper lidt mod de mindre hold, hvilket et 3-0-nederlag mod Leganés et par uger forinden vidner om.
Foruden Yamal er det værd at notere, at Raphinha spiller landskamp med Brasilien natten til onsdag og derfor først sent kommer tilbage til klubben. Jeg har stadig catalanerne som favorit, fordi de får plads af et offensivt orienteret hjemmehold, men det kan godt blive bøvlet på Balaídos.
Lisbergs bud: Dani Olmo scorer til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Osasuna – Villarreal X (1-1)
Søndag d. 24. november kl. 14:00
Marcelinos mandskab sejrede sikkert inden landskampene med 3-0 mod Deportivo Alavés, og dermed er de fortsat at finde i top fire i La Liga lige efter de tre store. Nu skal de på en tur til El Sadar for at møde Osasuna, der trods en flot sæsonstart ikke kunne stille meget op i hovedstaden, da de senest tabte med 4-0 mod Real Madrid.
Bookmakerne har travlt med at gøre gæsterne til store favoritter, men det er jeg nu ikke så sikker på, at de er. Først og fremmest fik Villarreal Ilias korsbåndsskadet i sidste runde, og så kom Ayoze Perez også galt afsted under en træning med et spanske landshold, hvorfor han er tvivlsom til denne kamp, ligesom Alex Baena er det.
Skulle Villarreal ende med at undvære begge de to spillere, så er det en voldsom amputeret offensiv, og så synes jeg faktisk, at favoritværdigheden lige akkurat svinger over i Osasunas favør, i hvad der dog ligner en meget tæt duel.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Sevilla – Rayo Vallecano X (1-1)
Søndag d. 24. november kl. 16:15
Det er to hold, der begge lidt skuffende tabte i sidste runde. Sevilla mod Leganés på udebane, mens Rayo ikke kunne besejre Las Palmas hjemme. Begge ligger de ganske fint til i tabellen, lige under midten, og det er derfor en af den slags kampe, hvor en eventuel vinder for en stund kan spejde op mod Europa, mens taberen i stedet skal kigge sig over skulderen, hvor et par af bundholdene er ved at komme i gang.
Hjemmebanefordelen gør naturligvis Sevilla til favorit, men også så stores om de over en bred kam vurderes til? Jeg tvivler.
Nyland er stadig tvivlsom, og Agoumé er i karantæne, og så har Sevilla altså tabt halvdelen af sine hjemmekampe i denne sæson. Jeg kan sagtens se Rayo rejse sig og få point med fra Andalusien.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,60 – SPIL HER >>*
Leganés – Real Madrid 2 (0-2)
Søndag d. 24. november kl. 18:30
Ancelotti mente op til en kamp mod Osasuna, at han havde fundet løsningen på Real Madrids problemer, og bedømt ud fra den indsats som de spanske mestre viste i den kamp, så kunne man da godt foranlediges til at give den gamle italiener ret i sin profeti.
Men mon ikke fodbold alligevel er lidt mere nuanceret end som så. For mig at se er Real Madrids helt store problem, udover skadeskvalerne i defensiven, hvor Militao nu er næste mand til at glippe hele sæsonen, intensiteten, de griber kampene an med.
Der er ingen tvivl om, at når de går koncentreret til værks, kan de sætte alle modstandere til vægs, men vi ser bare alt for ofte, at de har for store udfald, og så bliver det op til spillere som eksempelvis Vinicius Junior at gøre forskellen med enkelte aktioner.
Fra Real Madrids synspunkt kan man jo håbe på, at Bellinghams første mål i 180 dage kan være med til at kickstarte ham, ligesom en pause måske har gjort noget godt for Mbappé, men ellers ser det ud til, at Vinicius igen skal gøre forskellen, ligesom det skal blive spændende at se, om Ancelotti viser tiltro til Asencio og smider Valverde ud på backen.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,41 – SPIL HER >>*
Athletic – Real Sociedad 1 (2-1)
Søndag d. 24. november kl. 21:00
Det største derby af dem alle i denne weekend finder utvivlsomt sted på San Mamés søndag aften, når Athletic Club tager imod Real Sociedad. I de seneste par år har det været Real Sociedad, der har haft mest at juble over. Det var dem, der vandt pokalen i den indbyrdes corona pokalfinale, og de er i fire af de seneste fem sæsoner sluttet højere i tabellen end naboerne. Men denne gang tør jeg godt konkludere, at det bliver Valverdes hold, der igen kan kalde sig Baskerlandets største.
Og det er selvom gæsterne ellers kommer ind til denne kamp sprængfyldt med selvtillid, efter de spillede sæsonens vel nok bedste kamp og besejrede FC Barcelona med 1-0 på hjemmebane, i en kamp hvor jeg var imponeret over deres defensive struktur. De bliver bedre, som sæsonen skrider frem, og flere af deres unge får mere erfaring, men jeg tror ikke på, at de kommer fra Bilbao med point.
Det er dog værd at holde for øje, hvordan skadessituationen udvikler sig i de to klubber. Hos gæsterne er Zubimendi tvivlsom, mens det hos hjemmeholdet drejer sig om Nico Williams, Sancet og Berenguer, der alle er på vippen.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.