18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 14. runde i La Liga d. 19. – 22. november 2021

Xavi debuterer som Barcelona-træner i derbyet mod Espanyol, mens Sevilla, Atlético Madrid, Real Madrid og Real Sociedad alle jagter vigtige point i en yderst tæt topstrid. Hvem af favoritterne dummer sig? Vi har fået Nicolai Lisberg til at gennemgå samtlige kampe i 14. spillerunde af La Liga. Vamos!

Levante – Athletic 2 (1-2)

For hver runde der går, stiger antallet af kampe, som Levante nu ikke har vundet i træk. 13 i indeværende sæson og de seneste 21 i alt. Krisen er enorm og meget fint opsummeret ved sidste rundes nederlag mod Alavés. Her førte de 1-0 med et kvarter tilbage men tabte alligevel 2-1 efter en sen indkasseret scoring.

Hos Athletic kan vi ikke tale om decideret krise, men snarere manglende udnyttelse af potentiale. Det var nederlaget hjemme mod et svagt spillende Cádiz-hold endnu et eksempel på. Det virkede til, at Marcelino havde vendt bøtten, men efter tre kampe på stribe uden sejr er Athletic røget på ned på en position i ingenmandsland, som de så oftest har haft i de senere sæsoner. Levante kan ikke vinde, om så de spillede mod sig selv, men kan de få et point ud af kampen her? De har et par skader på centrale positioner, så jeg går med en sejr til selvtillidsramte Athletic.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Villarreal 2 (1-2)

“Manglende udnyttelse af potentiale.” Hvis det var overskriften for Athletic, er det bare at kopiere den for de to hold, der mødes på Balaídos lørdag. En 15. og en 12. plads er ganske enkelt alt for lavt for to hold, der for Celtas vedkommende burde kæmpe med om europæiske pladser, mens Villarreal burde være en kandidat til top 4. Det er ingen af de hold, og når man så længe spiller under niveau, så rejser det spørgsmålet. Er de i krise, eller de bare ikke bedre?

Villarreal er ramt af skade til Moreno, mens Pino er tvivlsom, og kunne de finde på at hvile spillere før en vigtig Champions League kamp i midtugen? Jeg tror, det ikke. Emery ved godt, at han skal til at levere i ligaen, og de har haft en underlig evne til at rejse sig, når det så mest sort ud. Celta har Renato Tapia i karantæne, og selvom pointdelingen nok er det mest oplagte, så bør Villarreal kunne lukrere på, at Celta gerne vil fremad banen, hvilket kan give plads i omstillingerne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,60 – SPIL HER >>*

Sevilla – Alavés 1 (2-0)

Thomas Delaney og holdkammeraterne kan for en stund tage førstepladsen, da Real Madrid og Real Sociedad først skal i aktion søndag, og det burde der da også være gode muligheder for. Alavés er faktisk et af ligaens mest formstærke mandskaber netop nu med 10 point i de seneste fire kampe, men de tre sejre er kommet mod Elche, Levante og Cádiz nummer 19, 18 og 16 i ligaen, så det skal vi ikke lægge for meget i. Med tanke på, der venter en skæbnekamp tirsdag mod Wolfsburg i Champions League, hvor de skal have en sejr, kunne det være fristende at rotere spillere her, men Lopetegui bør også indse, at de næppe får en større mulighed for at vinde et spansk mesterskab end i denne sæson.

Skader til En-Nesyri og Navas svækker dem en smule, men ikke nok til at jeg kan se dem dumme sig her. De har vundet samtlige hjemmekampe i sæsonen, og for Alavés er det blot blevet til to sejre i de seneste 19 udekampe, så Sevilla-sejr er en af denne rundes faste holdepunkter.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,44 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Osasuna 1 (1-0)

Intet hold er vel bedre til at forsvare en snæver føring end Atlético, så det var tæt på sensationelt, at de ”lod” Valencia score to gange i overtiden og dermed mistede dyrebare point i toppen af tabellen for to uger siden. Dermed er der ikke råd til fejltagelser for Simeones mandskab, der går lidt af en uge i møde, da der venter en kamp mod Milan onsdag i Champions League, hvor de også er på hælene. Man skal dog kende den argentinske træner dårligt, hvis man tror, at han allerede har tankerne på midtugen.

Osasuna har mødt Real Sociedad, Real Madrid og Sevilla i de seneste tre kampe, og nu venter så det sidste af top 4 holdene, inden det lysner lidt igen. De har særligt været gode på udebane, så de kommer til Madrid med en tro på, at de kan holde Atlético fra fadet. Hjemmeholdet er uden Trippier, men har ellers alle mand klar, og selvom de nok skal kæmpe lidt for at nedbryde en god defensiv, så skal de tage de tre point.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,80 – SPIL HER >>*

FC Barcelona – Espanyol 1 (2-1)

Ha tornat! Han er tilbage. Xavi , der definerede Barcelona som verdens bedste hold i en årrække, skal nu forsøge at gøre det samme som træner. Første opgør bliver mod naboerne fra Espanyol i en kamp, hvor alt andet end en sejr vil være en kæmpe skuffelse og lægge en alvorlig dæmper på den begejstring, der for første gang længe syder omkring Camp Nou.

Espanyol er faktisk ganske fint spillende, ligger a point med Barcelona og har blot tabt en enkelt af sine seneste seks kampe, men de må affinde sig med, at alt handler om Xavis tilbagekomst lørdag aften, hvor han skal forsøge at bryde stimen af fire kampe i træk uden sejr. Det skal ske uden Ansu Fati, der igen er blevet skadet, ligesom Aguero og Dembélé heller ikke er til rådighed,  mens der er tvivl om Dest, der døjer med en mindre skade. Xavi har haft halvandens uge tid med sit mandskab, men flere profiler har været af sted med landsholdet, så det er nok stadig begrænset, hvor stort et aftryk han kan nå at sætte. Bookmakerne undervurderer Espanyol, men selv i formkrise og med et par markante afbud tror jeg, at Barcelona tager en spinkel sejr. Dani Alves er endnu ikke registreret til at kunne optræde for Barcelona.

Lisbergs bud: Barcelona vinder med præcis én til odds 4,00 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Getafe – Cádiz 1 (1-0)

Cádiz fik sæsonens blot anden sejr, da de senest vandt med 1-0 ude mod Athletic. Dermed har de fået point i de tre seneste kampe og er kravlet over stregen. En ganske fin bedrift, men det ændrer ikke ved, at Getafe i min optik er forholdsvis store favoritter i dette opgør. Også selvom de er bundprop og blot har hentet en enkelt sejr i de foregående 13 kampe. For vi bliver nødt til at kigge på den spillemæssige form, og her er Getafe i klar fremgang, mens jeg stadig har til gode at se, at Cádiz skal kunne levere noget, der kan holde dem i rækken.

Gæsterne er til denne kamp muligvis uden topscorer Choco Lozano, og hvis han ikke når at blive klar ryger favoritværdigheden kun yderligere over i hjemmeholdets favør.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,03 – SPIL HER >>*

Granada – Real Madrid 2 (1-3)

Programplanlægningen betyder, at vi i denne runde kan have tre forskellige førerhold i La Liga. Real Madrid har således mulighed for at stryge til tops, hvis de vinder søndagens udekamp mod Granada. Og gør de så det?

Hjemmeholdet har store problemer i denne sæson, og lidt overraskende særligt på hjemmebane, hvor de blot har hentet fem point i fem kampe. Måske landsholdspausen kom lidt ubelejligt for dem, for de var faktisk i rigtig fin form med fire kampe på stribe uden nederlag, heriblandt en sejr mod Sevilla. Skadeslisten mindskes også fra dag til dag med både Eteki og Gonalons tilbage i omdrejninger, men jeg tror alligevel ikke på, at det er nok.

Real Madrid har denne gang ikke måtte lide af sent tilbagevendte sydamerikanere, så både Vinicius, Militao og Casemiro er klar til en startplads, mens Valverde og Rodrygo er begyndt at træne med igen og begge kan være med på bænken. Ikke siden september måned har Real Madrid vundet en kamp i La Liga med flere end to mål, men det kunne godt ske her mod et sårbart Granada-hold, der har det med at falde sammen fra tid til anden.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,48 – SPIL HER >>*

Elche – Real Betis 2 (1-2)

Betis tabte rivalopgøret mod Sevilla med 2-0, og efter jeg fik proklameret, at de var der hold i de fem største ligaer med færrest nederlag i 2021, har de nu tabt tre på stribe. Med en målscore på 0-9. Var der nogen, der sagde jinx? Til denne kamp er Guido Rodríguez ude med karantæne, Sabaly er fortsat skadet og Bartra er tvivlsom, så det er kun naturligt at stille spørgsmålstegn ved deres aktuelle forfatning. Alligevel har jeg dem som favoritter. De tre nederlag er kommet mod Sevilla, Atlético Madrid og Leverkusen, så det var ikke kampe, de var favoritter i, og nu møder de et Elche mandskab, der har ekstremt svært ved at vinde og som muligvis er uden Piatti i denne kamp. En oplagt mulighed for Betis til at komme tilbage på sporet.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Real Sociedad – Valencia 1 (1-0)

Topholdet i La Liga tager søndag aften hjemme mod Valencia, der har været involveret i nogle dramatiske kampe på det seneste. Først med sejr i derbyet mod Villarreal, og i seneste runde scorede de ikke bare en men to gange i overtiden mod Atlético Madrid, da Hugo Duro viste sig som en sand super sub med to scoringer. Den dårlige form er blevet bremset, og de ligger egentlig nogenlunde til i midten af tabellen, men de får det svært på deres besøg i Baskerlandet. Hjemmeholdet er i rigtig fin form og er fortsat ubesejret på eget græs. Lidt bemærkelsesværdigt har de faktisk kun scoret fem gange i seks hjemmekampe i sæsonen, så jeg forventer ikke nogen målfest, selvom Valencia står på den anden banehalvdel. Valencia er ramt af, at Gabriel Paulista er skadet, mens Guillamón er ude med karantæne.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano – Mallorca 1 (2-1)

16 af i alt 20 point er hentet på hjemmebane, og det siger lidt om, at Rayo er et hold, der primært lever på gejst og så en forrygende Falcao. Den colombianske målræv er dog ikke med mandag aften, efter han blev skadet i kampen mod Real Madrid, hvor han blev skiftet ind, scorede og skiftet ud på i alt 12 minutter. Hans fravær kan de dog godt kompensere for, da Nteka har scoret tre gange i sæsonen, ligesom også García har leveret som målscorer.

For gæsternes vedkommende er det straks værre, at Idrissu Baba er ude med karantæne, ligesom de langtidsskadede Kubo og Ráillo heller ikke bliver klar. Mallorca har leveret godt som oprykkerne, men det er ligesom Rayo, på hjemmebane at de er bedst, så det bliver til tre point til Rayo.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,88 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar