18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 11. runde i La Liga d. 25/10 – 28/10

El Clásico! Europas største nationale klubkamp er på programmet, når Real Madrid og FC Barcelona efter flotte sejre i Champions League mødes til et brag af en kamp om mesterskabet. Nicolai Lisberg melder ind fra det spanske med en særlig stor optakt til netop den duel.

I sidste sæson afgjorde Jude Bellingham begge kampe mod Barcelona, men i denne sæson har englænderen endnu ikke scoret. Sker det lørdag aften? Foto: Mutsu Kawamori/AFLO/Alamy Live News

I sidste sæson afgjorde Jude Bellingham begge kampe mod Barcelona, men i denne sæson har englænderen endnu ikke scoret. Sker det lørdag aften? Foto: Mutsu Kawamori/AFLO/Alamy Live News

Real Madrid – FC Barcelona 1 (3-2)

Lørdag d. 26. oktober kl. 21:00

Lørdag aften klokken 21.00 kan du godt aflyse alle planer, for her finder denne weekends med afstand største kamp sted, når Real Madrid hjemme på Santiago Bernabéu tager i mod Barcelona. Det er nummer 2 mod nummer 1 i La Liga, og det er svært at se dette som andet end en direkte duel om mesterskabet mellem de to ærkerivaler.

Begge mandskaber fik en rigtig god optakt til kampen her, da de tirsdag og onsdag slog henholdsvis Dortmund og Bayern 5-2 og 4-1 i to meget forskellige kampe, der dog havde det tilfælles, at en venstre kant fra Brasilien scorede hattrick i begge opgør. 

Raphinha er i sin bedste form nogensinde, men mandag må han nøjes med at ønske sin landsmand tillykke, når  Vinicius Junior som ventet vinder Ballon d’Or anno 2024.

De to brasilianere får også en nøglerolle i denne kamp, men ellers er det en anden sydamerikaner, jeg vil fremhæve som kampens potentielt vigtigste spiller. Fede Valverde kommer til at spille inde centralt på midtbanen men med udgangspunkt i højre side, hvor han skal støtte med op offensivt i Rodrygos fravær, ligesom som han skal hjælpe Lucas Vazquez rent defensivt med at holde styr på netop Raphinha.

Før sejren mod Bayern, så vandt  Barcelona 5-1 mod Sevilla, så der er liv og glade dage i Flicki-Flacka land, men der var også nogle faresignaler i det opgør, ligesom der var det mod Bayern, da catalanernes bagkæde stod ekstrem højt, og hvis den som ventet også gør det til denne kamp, kommer Vinicus og Mbappé til at boltre sig.

Hos Real Madrid er udfordringen, at de ikke har spillet 90 gode sammenhængende minutter i sæsonen, og hvis man spiller så henholdende, som vi så det mod Dortmund i første halvleg, så inviterer Barcelona ikke Real Madrid tilbage i kampen igen.

I de seneste par år har vi set en lidt mere flad udgave af El Clásico, hvor niveauet og underholdningsværdien har ligget et godt stykke fra de mytiske kampe, vi så i begyndelsen af 2010’erne, men denne gang er der al mulig grund til at tro på, at vi kan få en velspillet og underholdende affære, da begge hold nærmer sig tidligere tiders niveau og rent offensivt har nogle individualister, der er bedre end modstandernes defensive spillere.

Real Madrid er ramt af, at Courtois er ude med en skade, ligesom deres problemer i defensiven skaber panderynker hos Ancelotti, men jeg går grundet deres voldsomme fart i omstillingerne alligevel med med en sejr til hjemmeholdet, i en kamp hvor det synes åbenlyst, at begge mandskaber på tavlen.

Lisbergs bud: 1-tallet og over 3,5 mål til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Lisbergs bud: Vinicus Junior som første målscorer til odds 6,50 – SPIL HER >>*

Espanyol – Sevilla X (1-1)

Et 1-5-nederlag er selvfølgelig aldrig godt, men indtil de kom bagud i Barcelona for en uge siden, lignede Sevilla faktisk et rigtig godt hold. Nu får de så chancen i Barcelona igen, når de denne fredag skal en tur til Espanyol, der ikke kunne stille meget op i sidste runde, da de fuldt fortjent tabte 4-1 mod Athletic, i en kamp hvor de aldrig var i nærheden af point.

Det bør de kunne komme tættere fredag aften, selvom jeg dog har mest fidus til gæsterne, der så småt er begyndt at ligne et Garcia Pimenta hold i sit udtryk. En sejr vil lune for begge mandskaber, men et enkelt point er heller ikke helt skidt i forhold til at holde stregen på afstand.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,14 – SPIL HER >>*

Real Valladolid – Villarreal 2 (0-3)

Lørdag d. 26. oktober kl. 14:00

Med blot et enkelt point i de seneste to opgør er hypen omkring Villarreal blevet bremset en smule. Særligt sidste uges pointtab hjemme mod Getafe bragte minder om nogle tider, som man som Villarreal sympatisør nok havde håbet var forbi. 

Lørdag skal de i dagens tidlige kamp op mod Real Valladolid, der overraskede mig ved at hente tre point mod Alavés senest, og det faktisk på baggrund af en god offensiv indsats. Hvor har den tilgang været hele sæsonen?

De begår dog stadig den fejl at spille med en alt for høj bagkæde, og det skal en snu træner som Marcelino kunne udnytte til fulde, selvom Gerard Moreno med flere fortsat er ude med skader.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Rayo Vallecano – Deportivo Alavés 1 (2-0)

Lørdag d. 26. oktober kl. 16:15

Fire nederlag i træk, og oveni hatten har Alavés så Kike Garcia og Abdel Abqar, to af deres absolut vigtigste spillere, i karantæne til dette opgør. Baskerne fik en god start på sæsonen med en sejr mod Real Sociedad, men nu er de ved at ryge ned i det felt, jeg i min sæsonoptakt havde spået, de ville lande i.

Så er det lidt mere positivt hos Rayo. De er langt fra lige så gode som da de var bedst under Iraola, men flere af profilerne har genfundet deres niveau på det seneste, og spillere som Carmello og Álvaro García har egenskaberne til at sikre den lille Madrid-klub sejren.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,22 – SPIL HER >>*

Las Palmas – Girona 1 (1-0)

Lørdag d. 26. oktober kl. 18:30

Trænerskiftet blev en umiddelbar succes, da Las Palmas for første gang siden februar vandt en fodboldkamp i den hjemlige liga. Igen var det mod Valencia, men dem kan de trods alt ikke møde hver weekend, så hvordan gebrærder de sig nu, hvor de skal op mod Girona, der denne uge fik deres første Champions League sejr nogensinde, da de slog Slovan Bratislava med 2-0?

Bookmakerne holder gæsterne som store favoritter, og jeg vil heller ikke lægge alt for meget i Las Palmas’ sejr  i sidste runde allerede nu, men jeg nævner bare, at Girona er uden Bryan Gil, Oriol Romeu, Portu, Tsygankov og Asprilla, mens Blind, Van de Beek, Ivan Martin og Abel Ruíz alle er meget tvivlsomme.

Det virker oplagt at prøve 1-tallet.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,90 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Leganés – Celta Vigo 2 (0-2)

Søndag d. 27. oktober kl. 14:00

Det ligner efterhånden den klassiske fortælling om Celta Vigo i forhold til at levere godt mod de store, men stadig stå tomhændede tilbage. Om ikke andet var det igen tilfældet i kampen mod Real Madrid på Balaídos for en uge siden, hvor de endte med at tabe 2-1. 

Jeg er dog ikke så bekymret på de lyseblås vegne i denne sæson og slet ikke til denne kamp, fordi både i Illaix og, nok så væsentligt, Iago Aspas vender tilbage efter overståede karantæner. Sejr til gæsterne mod Leganés, hvis håbløse form fortsætter.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,36 – SPIL HER >>*

Getafe – Valencia 1 (1-0)

Søndag d. 27. oktober kl. 16:15

Det lignede på forhånd en kærkommen mulighed for Valencia til at komme på rette fode og tanke noget selvtillid, da de hjemme mødte formsvage Las Palmas mandag aften, men i stedet endte det med et 3-2-nederlag, og nu begynder alarmklokkerne for alvor at bimle hos Los che, der nu er sidst i tabellen. Ja, flere fans er allerede begyndt at tælle timerne til, at gode gamle, Voro kommer tilbage.

Selvom Getafe ikke er lige så hårdhændet som i de foregående sæsoner, så er Bordalas stadig Bordalas, og for et ungt, selvtillidsramt Valencia-hold, hvor det ikke svinger for tiden, er det at skulle møde Getafes hårde hunde ikke ligefrem en opgave, der bekommer dem vel. Og da slet ikke fordi Pepelu er i karantæne, efter han fik rødt kort senest.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,22 – SPIL HER >>*

Real Betis – Atlético Madrid 2 (1-2)

Søndag d. 27. oktober kl. 18:30

En stor kamp der drukner lidt i alt El Clásico hypen denne weekend, men det skal jo ikke afholde mig fra at bruge et par linjer på søndagens interessante dyst. Betis var i aktion torsdag aften mod FC København i en ikke videre inspirerende indsats, men det skal også med til historien, at de roterede en hel del, og jeg forventer således, at spillere som Marc Bartra og Vitor Roque kommer tilbage ind i startopstillingen hos los verdiblancos, når Atlético Madrid kommer på besøg.

Diego Simeones mandskab har endnu ikke tabt i ligaen, men de har spillet uafgjort fem gange, og i Champions League er de kommet skidt fra land nu med to nederlag i træk. Jeg synes dog, at det offensivt begynder at spille mellem de tre forreste, og det så vi trods resultatet også mod Lille i midtugen, hvor de også var uheldige med alle de tre mål, som de indkasserede.

Real Betis har været lidt svære at blive kloge på i denne sæson med nogle ukarakteristiske nederlag på hjemmebane og nogle lidt overraskende sejre ude. Jeg synes at, at spillet hos Atlético er bedre end deres seneste resultater, og derfor forsøger jeg med en sejr til gæsterne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,37 – SPIL HER >>*

Real Sociedad – Osasuna 2 (0-1)

Søndag d. 27. oktober kl. 21:00

Er baskerne endelig ved at komme i gang? To udebanesejre mod Maccabi Tel Aviv og Girona har om ikke andet hjulpet godt til, ligesom en del af forklaringen naturligvis også er, at de efterhånden har fået tæt på alle mand klar igen, efter i de første mange kampe at have døjet med flere skader.

Jeg kan godt forstå, hvorfor de holdes som store favoritter, men vi bliver også nødt til at se på, at de i denne sæson allerede har tabt fire kampe foran egne fans, og at Osasuna har vist sig rigtig fint frem mod nogle af de største hold.

Real Sociedad har problemer med beslutningerne og kvaliteten, når de kommer ind i modstandernes felt, og Osasuna har i Budimir med flere matchwinner-typer på holdet. De er ikke favorit, men kampen er mere lige end som så, så jeg går med overraskelsen.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 4,50 – SPIL HER >>*

Mallorca – Athletic X (1-1)

Mandag d. 28. oktober kl. 21:00

Det er nummer 6 mod nummer 5, der skal krydse klinger i mandagens lidt oversete (sub)topopgør. Mest overraskende er det naturligvis, at Mallorca ligger, hvor de gør efter trænerskiftet forud for denne sæson og skader undervejs til til flere af stamspillerne.

Jeg skal ikke her forsøge at sammenligne de to hold 1-1, for gæsterne fra Athletic har større individuel kvalitet på holdet, hvilket vi også så i sidste uges overbevisende sejr mod Espanyol, hvor de virkelig foldede sig ud rent offensivt, men deres fokus på den simple og afklarede defensiv er ikke så langt fra hinanden.

Athletic får næppe samme plads og tid til at boltre sig på mod Mallorca, i en kamp hvor jeg godt kan se, at det kan blive så som så med antallet af store chancer.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Tips fra La Liga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar