18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 10. runde i La Liga d. 18/10 – 21/10

Sideoversigt

Hvor mange mål scorer Lewandowski i denne runde? Får Real Madrid det svært i Galicien? Og kan en ny træner give Las Palmas den første sejr siden februar? Nicolai Lisberg melder ind fra residensen i det spanske og kommer her med en grundig optakt til samtlige kampe i 10. spillerunde af La Liga.

Robert Lewandowski og resten Barcelonas offensiv er brandvarme for tiden, så mon ikke også de sænker ustabile Sevilla? Foto: (AP Photo/Miguel Oses)

Robert Lewandowski og resten Barcelonas offensiv er brandvarme for tiden, så mon ikke også de sænker ustabile Sevilla? Foto: (AP Photo/Miguel Oses)

Deportivo Alavés – Real Valladolid 1 (2-0)

Oprykkerne er oppe på tre nederlag i træk, og vi skal efterhånden tilbage til første runde for at finde seneste og hidtil eneste sejr i ligaen. I landskampspausen blev det så også til et nederlag mod Leganés i den traditionsrige kamp om den gyldne agurk (…), så ikke meget går Real Valladolids vej for tiden.

Hos fredagens modstandere fra Alavés går det lidt bedre, selvom statistikken også siger tre nederlag i træk, senest mod FC Barcelona, hvor et Lewandowski-hattrick sænkede baskerne inden for de første 30 minutter.

Jeg synes dog, at de – særligt på hjemmebane – rammer et højere niveau i flere af deres kampe, end vi har set Real Valladolid gøre hidtil i sæsonen, og min fornemmelse for en hjemmesejr bliver ikke mindre af, at gæsterne har Lucas Rosa i karantæne, mens Javi Sanchez fortsat forventes ude med en skade, der har holdt ham på sidelinjen i den seneste håndfuld kampe.

Lisbergs bud: 1-talle til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Athletic – Espanyol 1 (3-1)

De er blandt rundens største favoritter, løverne fra San Mamés, der lørdag får besøg af Espanyol i den tidlige kamp, og jeg skal ikke forsøge at tale dem fra favoritværdigheden, men måske vi alligevel skal revurdere størrelsen af den en smule.

For det første er der tvivl ud for Nico Williams, der ikke var med Spaniens landshold, og selvom jeg gentager mig selv uge efter uge, så er der så himmelråbende stor forskel på Athletics offensiv med og uden kantspilleren. Så det kan naturligvis blive en faktor, skulle han misse opgøret. Læg dertil en skade til Sancet og en karantæne til Paredes, foruden Unai Simon der fortsat sidder ude, og så er det altså et Athletic-hold, der potentielt er uden flere profiler.

Omvendt har Espanyol tæt på alle mand klar, men deres dårlige udebanestatistik med kun et enkelt point i fire kampe får mig alligevel til at gå med sejr til Athletic.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Osasuna – Real Betis 1 (2-0)

Lørdag d. 19. oktober kl. 16.15

Så skal et af Europas bedste hjemmehold igen i aktion på magiske el Sadar, når de tager i mod Betis. Pellegrinis tropper gik ind til landskampspausen på baggrund af to 1-0-nederlag, hvor særligt kampen mod rivalerne fra Sevilla i derbyet gjorde ondt, da Betis var bedst i det opgør.

Nogle vil nok huske Osasunas fremragende præstation mod Barcelona for et par uger tilbage (Et reservespækket Barcelona, nuvel, men alligevel), og jeg har en klar forventning om, at Vicente Moreno kommer til at forsøge at gentage taktikken fra den kamp, når de vil belejre Betis i kampens begyndelse. 

Betis har offensivt lidt problemer for tiden, men jeg synes faktisk, at de største udfordringer ligger bagude, hvor der kommer store blottelser i flere af kampene.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,62 – SPIL HER >>*

Girona – Real Sociedad 1 (3-1)

Lørdag d. 19. oktober kl. 18.30

Da Girona indledte Champions League-eventyret mod PSG for en del uger tilbage, var Gazzaniga skurken med et selvmål i de døende sekunder, men i sidste runde var han om nogen helten, da han reddede hele tre forsøg fra pletten i Gironas sejr mod Athletic. Den ene gang gik han dog for tidligt, hvilket kostede et gult kort, men mon ikke han lever med det.

Det var en vigtig sejr for catalanerne efter fire kampe i træk uden sejr, og kan de også vinde lørdag, så kan de for alvor kravle tilbage i det sjove felt.

Og det er bestemt ikke utænkeligt. Real Sociedad kæmper fortsat med at finde formen, og modsat Girona, så har næsten hele deres startopstilling været afsted med landsholdet i denne uge, heriblandt Zubimendi, der som bekendt scorede mod Danmark Nations League-opgøret.

Det bør bekommer baskerne godt, at de møder et hold, der gerne vil skabe kampen, så Oyarzabal og Kubo bør få pladsen til at kombinere, men ingen af de to rammer for alvor formen, så jeg går med sejr til hjemmeholdet, selvom skader til blandt andet Portu og Blind svækker dem en smule.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,37- SPIL HER >>*

Celta Vigo – Real Madrid 2 (1-2)

Lørdag d. 19. oktober kl. 21.00

Debatten om dommere kan hurtigt blive skinger i det spanske, og der skulle ikke mere end to røde kort til, før Barcelonas fans så spøgelser, da udvisninger til henholdsvis Ilaix og Aspas inden for få minutter i sejren mod Las Palmas, betyder, at de to Celta-spillere ikke kan være med mod Real Madrid.

Det giver sig selv, at det naturligvis svækker de lyseblå en hel del at måtte undvære dem, og rent offensivt betyder det et større ansvar på Borja Iglesias, der fik gang i målscoringen senest.  

Hos Real Madrid var de nok meget godt tilfreds med, at Mbappé ikke var med det franske landshold i midtugen efter en mindre skade, selvom en kedelig sag fra det svenske med beskyldninger om voldtægt desværre har fyldt en del i de seneste par dage. Mbappé har selv kaldt anklagen for fake news, og han forventes at være klar fra start sammen med Vinicius og Rodrigo på hver sin side, og så må vi holde øje med, hvordan den sag udvikler sig.


Defensivt må Tchouameni igen ned og vikariere i den bagkæde, der fortsætter med at volde Real Madrid så mange problemer, og som de bliver nødt til at adressere i januar, efter Carvajal er ny mand med en korsbåndsskade, men mon ikke at Real Madrid lige præcis gør det, der skal til for at få en sejr forud for El Clásico.

Lisbergs bud: Real Madrid HT/FT til odds 2,33 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
Min. 18 år | Kun nye spillere | Bonuskode: MAXSPORT | Min. indbetaling 100 kr. | Maks. bonus 1000 kr. | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

Mallorca – Rayo Vallecano X (1-1)

Søndag d. 20. oktober kl. 14.00

Lidt overraskende har Mallorca i denne sæson vist sig bedre ude end hjemme, men det ændrer ikke på, at de i min optik er små favoritter i søndagens tidlige kamp mod Rayo Vallecano, selvom gæsterne faktisk er i fortrinlig form for tiden med fire kampe på stribe uden nederlag. De to seneste har dog været mod oprykkerne fra Leganés og Real Valladolid, så meget mere behøver vi heller ikke ligge i de ellers udmærkede resultater.

Mallorcas favoritværdighed afhænger dog lidt af, hvorvidt de kan nå at få Muriqui klar, da Asano med sikkerhed er ude af dette opgør. En meget lige affære, hvor jeg har en snæver hjemmesejr eller et X som det mest sandsynlige udfald.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Leganés 1 (3-0)

Søndag d. 20. oktober kl. 16.15

Det føles som om, at hver runde byder på et Madrid-derby, og denne runde er ingen undtagelse, når Atlético hjemme på det stadion, der fremover bærer navnet Riyadh Air Metropolitano, tager i mod naboerne fra Leganés.

Hjemmeholdet er ramt defensivt af en skade til Le Normand, ligesom Azpilicueta er tvivlsom, men selv uden de to bør de kunne holde en af La Ligas tammeste offensiver fra fadet.

Sebastien Haller nettede godt nok her på banen, da han sidst var på besøg i en Dortmund-trøje, men den ivorianske angriber har haft det svært siden ankomsten på leje, og også en spiller som Óscar er et godt stykke fra det niveau, vi tidligere har set fra ham.

Vi har set Atlético dumme sig i denne slags kampe tidligere i sæsonen (0-0 hjemme mod Espanyol), men jeg synes faktisk, at deres offensive udtryk er bedre, og trioen med Griezmann, Sørloth og Alvarez må alt andet lige kunne sikre hjemmeholdet en sikker sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet og Leganés med under 0,5 mål til odds 1,86 – SPIL HER >>*

Villarreal – Getafe 1 (2-0)

Søndag d. 20. oktober kl. 18.30

Hvis der var nogle danske fodboldfans, for hvem navnet Alex Baena stadig var lidt fremmet, så fik de formentlig øjnene op for, hvor stor en spiller der løber rundt i Villarreal netop nu, da han gjorde en forskel i landskampen mod Danmark efter sit indhop.

En forskel har han også gjort flere gange i denne sæson for Villarreal, hvor han sammen med Lamine Yamal er ligaens mest assisterende spiller indtil videre.

Hans kreativitet bliver også efterspurgt søndag mod Getafe, der kommer til keramik-stadionet med et eneste formål – at forsvare 0-0 så længe som muligt. Og da Ayozo Perez ikke kan smides ind fra bænken og score i overtiden, og Gerard Moreno er tvivlsom til kampen, så skal det ekstraordinære igen komme fra Baena.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Barcelona – Sevilla 1 (2-0)

Søndag d. 20. oktober kl. 21.00

Ronaldinhos mål, der genantændte Barcelona og Messis rekord som den mest scorende spiller i La Liga. De to holds opgør har budt på mange seværdige stunder over årene, men søndag aften er det svært at se andet udfald end en sikker sejr til hjemmeholdet. 

Catalanernes forhold til landskampspauser er dog ikke blevet forbedret af, at Lamine Yamal blev småskadet mod Danmark, hvorfor han forlod den spanske landsholdslejr. I følge landstræner De La Fuente for at undgå en overbelastning, men kunne Flick finde på at lade ham begynde på bænken her, så han er helt klar til El Clásico om en uge?

Også Lewandowski humpede ud af Polens kamp mod Kroatien, men i følge de seneste meldinger hernede fra, er hans deltagelse til denne kamp ikke i fare.

Til trods for Lewandowskis og Raphinhas gode form er Yamal Barcelonas vigtigste offensive kort, men jeg kan sagtens se Barça tage de tre point også uden den deres unge kantspiller.

For selvom Sevilla kommer ind til denne kamp i fin form, så var jeg ikke imponeret over deres præstation mod Betis i derbyet for to uger tilbage, og så har de i øvrigt Nianzou i karantæne til denne kamp, hvor Garcia Pimienta vender tilbage til Barcelona.

Lisbergs bud: Barcelona HT/FT til odds 1,69 – SPIL HER >>*

Valencia – Las Palmas 1 (1-0)

Mandag d. 21. oktober kl. 21.00

Landsholdspausen bød på den første trænerfyring i La Liga, og ikke overraskende var det  Luis Carrion fra Las Palmas, der fik sparket. Ind er i stedet kommet Diego Martínez, og jeg er spændt på at se, hvad han kan gøre ved dette hold. Perioden hos Espanyol var ikke god, men før det leverede han over flere sæsoner flotte resultater med Granada, som han også fik i Europa.

Han kan sin metier, men har Las Palmas holdet til at få vendt dette? Vi skal tilbage til februar for at finde deres sidste sejr i La Liga, men så kan Las Palmas’ fans jo glæde sig over, at det netop var mod mandagens modstander fra Valencia.

Sejren i sjette runde for appelsinbyens udvalgte blev ikk det ønskede vendepunkt, så de er under pres igen, men selvom de ganske givet havde foretrækket, at træneren til denne kamp fortsat hed Carrion, så skal de selv med et par profiler ude kunne tage tre store point. 

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,73 – SPIL HER >>*

Denne artikel er sponsoreret af Betinia.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Tips fra La Liga

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar