Lisberg: Tips til 1. runde i La Liga d. 15/8 – 19/8
La Liga er tilbage, og det med Real Madrid, Barcelona og Atlético i rollen som favoritter, når de møder henholdsvis Osasuna, Mallorca og Espanyol. Nicolai Lisberg tror på fuld hus til de tre, men spår til gengæld Betis en svær start uden Isco.



Xabi Alonso får sin trænerdebut på Bernabéu, når Real Madrid tirsdag møder Osasuna efter en kort pre-season. Foto: Action Plus Sports Images
Girona – Rayo Vallecano 2 (1-2)
Fredag d. 15. maj kl. 19:00
Alt for mange gange i sidste sæson smed Girona point på hjemmebane, og de havde svært ved at følge op på forrige års jubelsæson. Som beskrevet i min store La Liga-optakt forudser jeg endnu en svær sæson, og det kunne godt allerede risikere at komme til udtryk i åbningskampen mod Rayo Vallecano. Det ligner om ikke et kampbillede, der favoriserer gæsterne på noget nær maksimal vis.
Girona vil være mest på bolden, men gæsterne vil være ekstremt aggressive i presset, og så vil de med deres gode offensive kombinationer kunne skabe en del chancer mod en til tider usikker Girona defensiv.
Van de Beek, Abel Ruiz og Miguel Gutierrez er alle ude for hjemmeholdet.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Villarreal – Real Oviedo 1 (2-0)
Fredag d. 15. maj kl. 21:30
Real Oviedo er tilbage i La Liga for første gang, siden Peter Møller varmede bænk i selv samme klub, og de kommer på en svær første runde kamp, når de skal til keramikbyen for at møde Villarreal.
Hjemmeholdet har denne sommer sagt farvel til Baena, der var deres vigtigste spiller i den forgangne sæson, og det bliver interessant at se, hvordan de offensivt erstatter ham og dermed sikrer, at det ikke bliver for stillestående.
Moleiro kunne være et bud, og så kan de håbe på, at Ayoze Perez når at blive sin skade kvit, for han reddede dem et væld af gange i sidste sæson. Gæsterne har i øvrigt David Costas i karantæne.
Lisbergs bud: Villarreal – 1,5 (AH) til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Mallorca – Barcelona 2 (2-3)
Lørdag d. 16. maj kl. 19:30
Det har været lidt den klassiske sommer fra Barcelona med manglende registreringer af spillere, indre og ydre pres i forbindelse med spillerafgange, og en økonomi der åbenbart er til debat. Men kigger vi ind på banen, så var det en imponerende test, de leverede i den årlige Trofeo Joan Gamper, hvor de slog Como med hele 5-0.
Modsat Real Madrid og Atlético har de ikke været i aktion ved klub VM, og af samme årsag skal de gerne bruge de første par uger i La Liga på at skabe sig et forspring, inden to formodet største konkurrenter kommer op i omdrejninger.
Mallorca kan være en svær udebane for de fleste, men Barcelona havde godt styr på dem i sidste sæson, og jeg synes også, de må anses som værende store favoritter lørdag aften, når de gæster den spanske ferieø, selvom Lewandowski sidder ude med en skade.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,76 – SPIL HER >>*
Deportivo Alavés – Levante 1 (1-0)
Lørdag d. 16. maj kl. 21:30
Den fine afslutning på sæsonen for Alavés giver anledning til optimisme forud for premieren mod oprykkerne fra Levante, men venskabskampene har ikke just efterladt det bedste indtryk. Således har de end ikke scoret i de seneste tre kampe mod ellers overkommelige modstandere.
Oprykkerne fra Levante plejer ikke at have problemer med at finde vejen til målet, det er snarere bagude, at der kan opstå komplikationer, og de er lidt ramt op til denne kamp, da de må undvære flere spillere grundet skader.
Hjemmeholdet må påtage sig favoritværdigheden, men det vil ikke overraske alverden, hvis de alligevel må risikere at nøjes med et enkelt point.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*
Valencia – Real Sociedad X (1-1)
Lørdag d. 16. maj kl. 21:30
Carlos Corberán var en engel sendt fra himlen, da han overtog et modløst Valencia-hold i bunden af tabellen og på et formidabelt forår gjorde dem til en seriøs bejler til de europæiske pladser.
Nu skal han så vise, at der er bund i dette mandskab, så man ikke får en sæsonstart som den sidste år, der endte med at koste Barajas jobbet kort før jul.
Den skepsis jeg har på Valencias vegne, kan jeg passende overføre til Real Sociedad. Imanol er væk, og det samme er Zubimendi, og som i de mange foregående år er spørgsmålet, hvem der skal score målene. Det kunne meget vel ende med et point til begge hold.
Lisbergs bud: BTS til odds 2,25 – SPIL HER >>*
Celta Vigo – Getafe 1 (2-1)
Søndag d. 17. maj kl. 17:30
Et lidt alternativt bud på rundens mest interessante kamp. Ikke nødvendigvis den med flest mål, men fordi det faktisk er to af de hold, jeg forventer mig mest af i forhold til at tage nogle hop op i tabellen.
Celta viste allerede i sidste sæson, hvorfor de sagtens kan blive en europæisk billettager i år, og lejemålet med Bryan Zaragoza er intet mindre end genialt.
Getafe har haft et transfervindue, som de må være meget tilfreds med, da har forstærket sig på flere positioner, og får Bordalas først styr på dette hold, kan de blive en drilsk størrelse for de fleste. Jeg har dog så meget tiltro til Celta i denne sæson, at jeg spår dem en sejr i åbningskampen på Balaidos. Også fordi Duarte og Sancris slæber karantæner med sig ind til dette opgør for Getafe.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Athletic – Sevilla 1 (2-0)
Søndag d. 17. maj kl. 19:30
Det har været en hektisk sæson sommer for begge hold, Athletic fordi den første del af sommeren gik med Nico-sagaen, mens Sevilla har skabt problemer for sig selv med interne stridigheder, da Nido junior og Senior kæmper en uskæn kamp om magten.
Generelt er det to klubber, der ikke har handlet det store, og det bør bekomme Athletic bedst, da de var langt mere velspillende end Sevilla i seneste sæson.
Det er dog en skam for hjemmeholdet, at de må undvære Sancet, der virkelig tog store skridt i sidste sæson, men et dysfunktionelt Sevilla-hold er potentielt uden syv spillere, så jeg går med en komfortabel sejr til Valverdes udvalgte.
Lisbergs bud: 1-tallet og Sevilla med under 0,5 mål til odds 3,57 – SPIL HER >>*
Espanyol – Atlético Madrid 2 (0-2)
Søndag d. 17. maj kl. 21:30
Atlético var tidligt ude i transfervinduet at forstærke sig, og det har de stort set fortsat med hele sommeren igennem, senest med Raspadori, der er kommet til og nu skal varetage den rolle, som Correa vel et eller andet sted havde i sidste sæson.
Jeg synes ikke, de var gode ved klub VM, og træningskampene har også været så som så, men hvis alt spiller, er dette et hold, der kan blive spansk mester. Det kan Espanyol den onde lyne mig ikke, og de kommer til at gå en rigtig svær sæson i møde, og jeg har også svært ved at se dem få point ud af deres åbningskamp mod Diego Simeones tropper.
Jeg synes ikke, de offensivt har de helt store facetter i deres spil, og det er svært at se, hvordan de skulle kunne holde Atléticos øgede offensive kvalitet – jeg tænker særligt på Baena – nede igennem 90 minutter.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Elche – Real Betis X (1-1)
Mandag d. 18. maj kl. 21:00
Betis konkurrerede på et tidspunkt i foråret om at være La Ligas mest seværdige hold, da Isco, Rodriguez og Antony blandt andet leverede. Til denne kamp er ingen af disse tre til rådighed. Rodriguez er skiftet til Como, Antony render fortsat rundt i Manchester United, selvom der arbejdes på en handel i den grøn-hvide del af Sevilla, og Isco kom så galt afsted i en testkamp, at han er ude de næste mange måneder.
I efteråret så vi netop, hvad det betyder for Betis, når de mangler Isco, og det var bekymrende set med Betis-briller, at alt næsten faldt fra hinanden, når han ikke lå og dirigerede spillet.
Derfor kan det godt blive bøvlet ude mod oprykkerne for Elche, som ellers får en svær sæson, men de kan godt ligge fra land med et enkelt point mod et hårdt ramt Betis-hold, der også er uden Ez Abde.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,33 – SPIL HER >>*
Real Madrid – Osasuna 1 (3-1)
Tirsdag d. 19. maj kl. 21:00
15 dages pre-season var, hvad det kunne blive til for Real Madrid efter klub VM, før de skal i gang med en ny La Liga sæson. Og den begynder på Bernabéu, når Osasuna kommer på besøg tirsdag aften.
Et 4-0-nederlag i en semifinale mod PSG kan ikke ignoreres, men ellers synes jeg spillemæssigt, at de ved VM for klubhold tog et lille skridt frem, og at vi fik et kig ind i, hvad det er, af Alonso gerne vil lykkes med i Madrid.
Der kommer formentlig fortsat til at gå en rum tid, før det hele klapper, og selvom meget fokus er på balancen mellem de forreste, så er det interessant, at hele bagkæden til denne kamp ser ud til at være anderledes end i store dele af sidste sæson. Bellingham og Camavinga døjer begge med skader, men Alonso får en sejr i sin hjemmebanedebut mod Osasuna, der magler noget rent offensivt efter farvel til Zaragoza
Lisbergs bud: Over 3,5 mål til odds 2,40 – SPIL HER >>*
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.













