18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 1. runde i La Liga d. 12. – 15. august 2022

La Liga vender tilbage fredag d. 12. august, og Nicolai Lisberg, som er bosiddende helt tæt på strabadserne i det spanske, melder klar. Kan FC Barcelona lægge fra land med sejr mod Rayo Vallecano, og hvordan går det Real Madrid ude mod Almería?

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Osasuna – Sevilla 1 (1-0)

Sæsonen indledes med en kamp mellem Osasuna og Sevilla og muligvis også den første overraskelse i La Liga. For Sevilla har solgt både Diego Carlos og Jules Koundé, og afløser Marcão, der er hentet i tyrkisk fodbold er tvivlsom til opgøret. De har godt nok hentet Isco, men han får allerhøjest en rolle som indhopper i den første kamp, og jeg forventer, at Lopetegui skal bruge lidt tid på at få sit hold på plads. En Lopetegui, der var lidt begyndende kritik af hen mod slutningen af sidste sæson.

Anderledes sammenspillet virker Osasuna, der sidste år kom godt fra land, selvom det særligt var på udebane, at de leverede store resultater. Deres defensiv er den store styrke, og det ligner derfor et målfattigt opgør, men hvor Osasuna kan tage en spinkel sejr, hvis alt går vel.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Espanyol X (1-1)

Jeg brugte meget tid på at skrive og tale om Raúl De Tomass i sidste sæson, for han var om nogen manden, der holdte Espanyol oppe i ligaen. Det gør han næppe i år. Til denne kamp er han tvivlsom med en mindre skade, og han har ytret, at han gerne vil væk. I stedet er det nu op til Joselu at levere målene oppe foran. 

Espanyol har et hold uden de store stjerner, som Celta Vigo til gengæld har. Størst af alle selvfølgelig Iago Aspas, der sammen med nytilkomne Paciencia kan blive en interessant angrebsduo. Paciencia lykkedes ikke med alt i Frankfurt, men han viste i glimt prøver på sin formåen. Jeg kan sagtens forstå, at bookmakerne holder hjemmeholdet som stor favorit. Ikke mindst fordi Espanyol kun samlede ni point på udebane i sidste sæson, men med Diego Martínez på bænken tillader jeg mig at have store forventninger til dem i denne sæson, og de kan sagtens få noget med hjem fra Galicien.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Real Valladolid – Villarreal 2 (0-2)

Jeg kommer helt sikkert til at se denne kamp lørdag aften klokken 19.00. For Villarreal er et hold, vi alle bør holde ekstra meget øje med i denne sæson. I Europa har vi set dem levere i nu to sæsoner med sejr i EL og semifinale i Champions League, men kan de overføre den form til den hjemlige Liga, hvor alt for mange uafgjorte kampe mod bundhold har kostet topplaceringer?

Det får vi måske den første indikation af lørdag. Valladolid er oprykker og har hentet den tidligere Villarreal-målmand Asenjo til klubben, men ellers er det forholdsvist velkendte navne, der skal levere for Ronaldos hold. Deres nedrykning i forrige sæson skyldtes en lidt tøvende spillestil, der gav for mange uafgjorte, så et X ville jo være oplagt, men jeg vælger at tro på, at Villarreal, nu med Moreno tilbage, kan tage de tre point.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,98 – SPIL HER >>*

FC Barcelona – Rayo Vallecano 1 (4-0)

Rundens absolut største favorit. Såfremt…at Barcerlona kan benytte alle sine spillere. For det lyder vildt, men det er realiteten i skrivende stund, at ingen af de mange nyindkøb endnu er registreret til at spille. Sidste år var situationen den samme, og der lykkedes det lige til sidst, så mon ikke det også gør det denne gang? Det går jeg udfra, og vurderingen her tager afsæt i, at Barcelona stiller med Lewandowski, Koundé, Raphnha, Christensen og co., men hold for en sikkerheds skyld øje med nyt i løbet af de kommende dage.

Optakten til sæsonen har været mere end bare positiv med sejr mod Real Madrid og senest 6-0 mod mexicanske Pumas. Ja, det er kun venskabskampe, men offensivt begynder vi at se nogle spilmønstre, vi ikke har set meget længe i Catalonien. 

Rayo Vallecano sluttede omvendt sidste sæson skidt af,  og de er som nævnt i min optaktsartikel favoritter til nedrykning, så det skal ganske enkelt blive til en stensikker sejr til Barcelona. Såfremt…

Lisbergs bud: Barcelona fører ved pausen til odds 1,58 – SPIL HER >>*

Cádiz – Real Sociedad 2 (0-1)

Selv uden den fortsat skadede profil Mikel Oyarzabal, så har Real Sociedad en af ligaens bedste offensiver, og den er kun blevet mere interessant med tilgangen af Brais Méndez, der er kommet til efter et par flotte sæsoner i Celta. Han kan blive en stor profil i La Liga og måske komme med på et yderligt mandat til VM, hvis han får et godt efterår.

Hos hjemmeholdet kommer sæsonen igen til at handle om at undgå nedrykning. Sergio har gjort et fint arbejde, siden han overtog holdet i januar, men det er ikke meget individuel kvalitet, de har at byde ind med, og så er de her i første runde ramt af skader til profiler som Sobrino og Rúben Alcaraz, mens Fede San Emeterio og Iza Carcelén er tvivlsomme. Det gør i min optik Real Sociedad til forholdsvis store favoritter til at tage sejren, og det finder vi faktisk flotte odds på.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Få op til 1.000 kr. som freebet
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår


Valencia – Girona X (1-1)

Los Che og Gattuso fremstår for mig som det helt store spørgsmålstegn forud for den kommende sæson, så der er al mulig grund til at se med søndag klokken 19:30. For venskabskampene har virkelig efterladt et blandet indtryk. En af de positive elementer har været Gonçalo Guedes, men han er nu skiftet til Wolverhampton, og det hæmmer Valencia gevaldigt. 

Girona sluttede blot sekser i den forgangne sæson i den næstbedste række, og meget afhænger igen af, hvorvidt Stuani fortsat kan lave mål i La Liga. Hjemme på Mestalla skal Valencia være favorit mod oprykkerne, men de kan sagtens få det svært, og måske der ligger en lille fidus i at jagte et velbetalt X.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Almería – Real Madrid 2 (1-3)

Oprykkerne fra Almería får noget af en ilddåb, når selveste Real Madrid kommer på besøg i første runde. De forsvarende mestre, Champions League mestre og nu også Super Cup vindere skal forsøge at ride videre på formen fra sidste sæson. Det skal i grove træk ske med samme trup, da der ikke for alvor er købt ind til startformationen. I hvert fald ser Rüdiger i første omgang ud til at være superreserve for enten Militão eller Alaba, der igen skal udgøre den succesfulde bagkæde foran verdens bedste målmand, Thibaut Courtois.

Ancelotti valgte nemlig samme opstilling i Supercuppen som i Champions League-finalen, og dermed ser Valverde ud til at have vundet kampen om højre kant indledningsvist. Præstationen mod Frankfurt var god. De stod stabilt, og når der opstod fejl, var Courtois der til at redde dem. Alaba og Milito ligner stadig en stopperduo, der kan skaffe resultater, og Benzema kan fortsat score, selvom både han og Vinicius Junior måske nok manglede en smule skarphed.

Almería har handlet markant ind, men mangler fortsat at registrere et par spillere. Det er et ungt hold, som bliver spændende at følge, men de får alligevel næppe noget med fra den første kamp.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,44 – SPIL HER >>*

Athletic – Mallorca 1 (2-0)

Med Ernesto Valverde tilbage i Baskerlandet, kan man med rette have forventninger til, at de finder lidt stabilitet i ligaen i denne sæson. Såfremt at de scorer mål, naturligvis. Det evigt tilbagevendende problem for Athletic. De får dog næppe bedre mulighed end mod Mallorca. Øboerne var det hold, der lukkede tredje flest mål ind i sidste sæson, så mon ikke selv en til tider uskarp Iñaki Williams kan gøre skade her? Ellers kan lillebror Nico måske gøre det. Han havde en lovende sæson sidste år, selvom det ikke udmøntede sig i hverken mål eller assist.

Athletic har dog en del spillere tvivlsomme til opgøret, heriblandt keeper Unai Simon, Iñigo Martínez og Rául Garcá, så tjek aviserne i løbet af lørdagen for seneste nyt om deres trup.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60- SPIL HER >>*

Getafe – Atlético Madrid X (1-1)

Naboopgør i Madrid mellem to hold, der i en del år har haft en del tilfælles ud i spillestil. Getafe har taget nogle skridt væk fra det klassiske ry som hårdt spillende mandskab under Quique Sánchez Flores, men heller ikke mere, end at de var det hold i sidste sæson, der fik flest kort i La Liga. Nummer tre var i øvrigt Atlético Madrid.

Hjemmeholdet har lavet et par gode handler med køb af Borja Mayoral og lejeaftale med Portu, ligesom Domingos Duarte også ligner en fin tilføjelse til defensiven, efter han har forladt Granada. De holdt buret rent i fire af de sidste seks kampe i sæsonen, hvor det dog blev en smule forkrampet, og det kan det også meget vel blive mod Atlético. 

Simeones hold har et par mulige markante fravær, da både Giménez, Felipe og Oblak potentielt er ude med skader. Størst chance for spilletid er der umiddelbart hos Oblak.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Real Betis – Elche 1 (2-0)

Ligesom med Barcelona, så har Betis lidt økonomiske vanskeligheder. Det er på en anden skala, men ikke desto mindre har de heller endnu ikke kunne registrere deres nyindkøb, så også her gælder det om at holde øje med, hvad der sker i løbet af weekenden.

De har været en af La Ligas mest positive historier de senere år med en attraktiv spillestil og succes i både pokalen og Europa, men der var lidt begyndende utilfredshed at spore i klubben mod slutningen af sæsonen, så hvor meget fylder det her forud for premieren? Ikke nok til, at de smider point mod Elche er min vurdering. Gæsterne har Lucas Boyé ude med en skade og får det svært på Benito Villamarín.

Lisbergs bud: Betis fører ved pausen til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Odds på La Liga*

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar