Atletico Madrid – Barcelona: Odds og optakt den 8. januar 2023
Søndagen lukker og slukker med et ordentlig brag fra La Liga, når Atletico Madrid byder Barcelona op til dans. Gæsterne kom skuffende i gang efter VM med 1-1 mod Espanyol, og muligheden for endnu et pointtab i Madrid er bestemt til stede. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Atletico Madrid – Barcelona. Der er kampstart søndag d. 8. januar 2023 kl. 21:00. Se kampen på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen.
Atletico Madrid – Barcelona: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Jose Munuera
Stadion: Estadio Wanda Metropolitano, Madrid
Vejret: 11°, let vind
Udvalgt billede i artikelliste kreditering: Bildbyrån
Atletico Madrid – Barcelona: Skader, karantæner og startopstillinger
Der er fuld fart på klubfodbolden igen! I Spanien var der atter La Liga på menuen lige inden nytår, men det blev altså ikke et glædens gensyn for Barcelona, som satte point til i lokalopgøret mod Espanyol, og dermed måtte se Real Madrid æde de 2 point, som var til forskel på de to storklubber inden opgøret. Atletico Madrid kan derimod glæde sig over en fortjent sejr mod Elche, og en placering som nummer 4.
Indeværende sæson har ikke været en dans på roser for Atletico Madrid, som har leveret alt for svingende, hvorfor det også blev til en ekstremt skuffende 4.plads i Champions League-gruppespillet. Madrilenerne gik til VM-pause med fem kampe i streg uden sejr, men vendte altså tilbage med 3 point mod Elche senest, blandt andet takket være Joao Felix og Griezmann, som er vendt tilbage på VM fulde af selvtillid. Simeones mandskab spillede ikke en klassekamp, men fremstod alligevel mere afstemt end vi har set tidligere i sæsonen. Atleticos tre argentinske verdensmestre Correa, De Paul og Molina sad alle ude sidst, men forventes at være tilbage til dette brag. Til gengæld misser Hermoso opgøret efter sin udvisning mod Elche.
Barcelona kom skuffende tilbage fra VM med en 1-1’er mod Espanyol, og det var endda med Lewandowski på banen efter polakken på mærkværdigvis fik udskudt sin karantæne, som dog holder ham ude af dette opgør. Ude er også Jordi Alba, som måtte se rødt senest. Xavis mandskab spillede faktisk en god kamp mod Espanyol, men skarpheden foran kassen manglede, og det blev de straffet for, da Joselu med 20 min igen sendte et straffespark ind bag Ter Stegen. Catalanerne er stadig 1’er i La Liga, men nu á point med Real Madrid, som de med al sandsynlighed kommer til at køre et parløb med til den bitre ende. Det bliver spændende at se hvordan gæsterne kommer til at klare sig i de tre næste kampe, hvor Lewandowski må se til fra tribunen. Hvem kan overtage målansvaret?
Atletico Madrid: Skader og karantæner
Sergio Reguilon (Back, Reserve) – Skadet
Mario Hermoso (Forsvar, Fast) – Karantæne
Barcelona: Skader og karantæner
Robert Lewandowski (Angreb, Fast) – Karantæne
Jordi Alba (Back, Fast) – Karantæne
Forventede startopstillinger Atletico Madrid – Barcelona
Odds på Atletico Madrid – Barcelona
Barcelona sidder på favoritværdigheden i opgøret.
Odds-forslag: Kan Barca uden LewanGOLski?
Rundens brag fra La Liga løber af stablen søndag aften i Madrid, når Atletico byder La Liga-duksene fra Barcelona op til dans. De catalanske gæster sidder på favoritværdigheden på trods af udebanen og fraværet af topscorer Lewandowski, men hvis man kigger på sæsonens hidtidige 15 kampe, så kan man godt forstå det. Barca har været gode, og Atletico Madrid har ikke levet op til forventningerne.
VM-slutrunden gav Atletico Madrid en tiltrængt puster. Madrilenerne var skidt kørende med fem sejrsløse kampe i streg og et europæisk exit, så pausen tror jeg har gjort dem godt. Griezmann, Morata og Felix spillede alle stærkt til VM, og viste sig også flot frem mod Elche, så offensiven ser pludselig pænt giftig ud. Denne gang vender tre argentinske verdensmestre tilbage i truppen, og de må ligeledes være fulde af selvtillid.
Barcelona har mange gode spillere, men den altoverskyggende stjerne er altså Lewandowski, som har været involveret i lige godt halvdelen af sæsonens 34 scoringer. Med polakkens fravær og vigtighed taget in mente, så synes jeg, at oddset på gæsterne er til den lave side. Barcelona tabte på Wanda Metropolitano i sidste sæson, og de kunne godt risikere at få det svært igen søndag aften. Anbefalingen lyder på en sejr til Atletico, som har nydt godt af VM-pausen.
Atletico Madrid – Barcelona: Statistik, topscorer og H2H
- Atletico Madrid er nummer 4 i La Liga med 27 point. Statistikken er på 8-3-4 og målscoren 23:14
- Barcelona er nummer 1 med 38 point. Statistikken for gæsterne er på 12-2-1 og målscoren 34:6
- Alvaro Morata er topscorer for Atletico med 6 scoringer i La Liga.
- Robert Lewandowski er mest scorende spiller i hele La Liga med 13 scoringer.
- I sidste sæson vandt de to klubber én hver af de to indbyrdes opgør. Begge gange vandt hjemmeholdet.
Expected Goals: Atletico Madrid vs. Barcelona – de seneste tre kampe:
Atletico Madrid | Resultat | xG | Barcelona | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Real Oviedo – Atlético Madrid | (0-2) | 0,81 – 1,4 | Intercity SJ D’ Alacant – Barcelona | (3-4) | 1,7 – 2,32 |
Atlético Madrid – Elche | (2-0) | 1,88 – 0,75 | Barcelona – Espanyol | (1-1) | 1,83 – 0,85 |
Arenteiro – Atlético Madrid | (1-3) | 1,32 – 4,17 | Osasuna – Barcelona | (1-2) | 1,72 – 0,9 |
Atletico Madrid – Barcelona spilles søndag den 8. januar 2023 klokken 21:00.
Atletico Madrid – Barcelona spilles på Estadio Wanda Metropolitano i Madrid