Slutter Danmarks EM allerede mod Tyskland?
Danmark møder tirsdag aften Tyskland ved kvindernes EM i fodbold. De rødhvide åbnede turneringen med et knebent nederlag til Sverige, mens tyskerne slog Polen. Der er ikke noget at rafle om, for danskerne skal have mindst ét point, hvis de vil bevare chancen for at gå videre, og reelt skal de nok hente alle tre point. Det bliver svært. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Tyskland. Der er kampstart tirsdag d. 8. juli 2025 kl. 18:00. Se kampen på TV3 eller på Viaplay.
Pernille Harder er Danmarks bedste offensive kort, men det er tvivlsomt, om det er nok til at presse de stærke tyskere. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Tyskland – Danmark: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Catarina Campos, Portugal
Stadion: St. Jakob-Park, Basel, Schweiz
Vejret: 17° og let vind
Hvem vinder kampen?
Tyskland – Danmark preview
Puha, det var noget af en barsk start for danskerne, der tabte første kamp i gruppespillet mod Sverige med 1:0.
Svenskerne pressede det meste af kampen, og det danske hold blev klemt tilbage i forsvarssposition.
Der var dog flere danske spillere, der efter kampen mente, det var et tæt opgør, og at de lige så vel kunne have fået sejren eller i hvert fald ét point ud af anstrengelserne.
At det var en markant forbedring fra 6:1-nederlaget i juni i Nations League mod de blågule – som blandt andre træner Jeglertz påpegede – er selvfølgelig sandt, men slutrunde-kampe er ikke så velegnede til den slags DBU-teknikaliteter, for det bliver gjort op i point, hvem der kommer videre.
Og videre ser tirsdagens modstander, Tyskland, ud til at komme, for de kom bedre fra land med 2:0 mod gruppens forventet svageste hold, Polen.
Tyskerne fik dog en stor forskrækkelse, da anfører Giulia Gwinn måtte udskiftes med en skade, der har vist sig at være så slem, at EM er slut for hende.
Dét er et stort slag for tyskerne, men det betyder dog næppe så meget, at de ikke kan tumle Danmark. Senere i turneringen kan det gøre forskellen mellem for eksempel semifinale og finale for Tyskland.
Odds-forslag: Danmark kæmper forgæves mod tyskerne
20 indbyrdes kampe mellem Tyskland og Danmark siden 1991 har givet fem danske og 12 tyske sejre. Tre gange er det endt remis.
Danmark ved jo af gode grunde ikke, hvordan det går mellem Sverige og Polen, der spiller senere samme dag, men hvis svenskerne får point i den kamp, kan Danmark ikke nå dem, og så er de rødhvide nødt til at satse på, de kan overhale tyskerne i stedet.
Det kan meget vel kræve dansk sejr, så måske er danskerne tvunget frem på banen i denne duel.
Defensiven stod bravt mod de mange svenske angreb i første spillerunde, men der skal komme mere i offensiven, hvor reelt kun Pernille Harder for alvor bød sig til mod svenskerne.
Tysklands kamp mod Polen mindede meget om, for polakkerne stod dybt og forsvarede sig flot, men i anden halvleg fik tyskerne altså puttet to ind.
De seneste to indbyrdes mødes var i Nations League i efteråret 2023, hvor Danmark vandt 2:0 på hjemmebane og for en stund drømte om OL-billetter, men den drøm blev et mareridt, da danskerne tabte 3:0 i den omvendte kamp i Rostock.
Desværre er et lignende dansk nederlag ikke utænkeligt, og cifrene fra EM 2022, hvor tyskerne bankede Danmark 4:0 i gruppespillets første kamp, er næppe urealistiske.
Tabet af kaptajn Giulia Gwinn kan måske give lidt usikkerhed i defensiven, men Carlotta Wamser gjorde det godt som afløser mod Polen.
Danskerne skal have mindst det ene point her for at holde liv i drømmen om en plads i kvartfinalerne – eller de skal håbe på polsk sejr mod Sverige senere tirsdag – men det bliver svært mod en velsmurt tysk maskine.
Tyskland har vundet kvindernes EM i alt otte gange, og efter den tabte finale i England for tre år siden rækker de ud efter det fineste metal denne gang.
Danmark vil knokle og klø på, men jeg tvivler på, der er kvalitet nok, og jeg frygter derfor, at EM-eventyret allerede slutter tirsdag aften med et dansk nederlag i en kamp med mindst tre scoringer.
Tyskland – Danmark live stream
Du kan se EM-opgøret mellem Tyskland – Danmark på Viaplay.
Tir, 8 apr 0 3 |
Fre, 30 maj 1 0 |
Tir, 3 jun 6 1 |
Fre, 4 jul (0.64 xG) 0 (1.5 xG) 1 |
Tir, 8 jul (2.84 xG) 2 (0.49 xG) 1 |
Lør, 12 jul (2.44 xG) 3 (2.35 xG) 2 |
Tir, 8 apr 6 1 |
Fre, 30 maj 4 0 |
Tir, 3 jun 0 6 |
Fre, 4 jul (2.69 xG) 2 (1 xG) 0 |
Tir, 8 jul (2.84 xG) 2 (0.49 xG) 1 |
Lør, 12 jul (1.93 xG) 4 (0.79 xG) 1 |
Lør, 19 jul – – |
Indbyrdes kampe
Gruppestilling
Tyskland – Danmark spilles tirsdag den 8. juli 2025 klokken 18:00.
Tyskland – Danmark spilles på St. Jakob-Park i Basel i Schweiz.