Kroatien – odds på kroaternes VM

Offensivt farlige Kroatien kan måske drille gruppefavorit Belgien, men det usikre forsvar kan på den anden side også trues af Marokko og Canada. Den forventede andenplads i Gruppe F giver adgang til en ottendedelsfinale mod sandsynligvis Spanien eller Tyskland. Den klarer Kockasti næppe, forsvarende sølvvindere til trods. Find odds, trup og kampe til Kroatiens VM på denne side.

Af: Jens Bøye

Odds på Kroatien

Odds er senest opdateret d. 14. december 2022 kl. 11:18. Odds kan ændre sig.

Kroatiens trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-2-3-1

Forventet startopstilling ved VM:

Seneste opstilling (bronzekamp mod Marokko): 4-2-3-1: Livakovic – Stanisic, Sutalo, Gvardiol, Perisic – Modric, Kovacic – Kramaric, Majer, Orsic – Livaja

Nøglespillere: Luka Modric, Ivan Perisic, Andrej Kramaric

Stjerneskud: Josko Gvardiol, Josip Stanisic, Lovro Majer, Luka Sucic

Straffeskytte: Luka Modric
(Andrej Kramaric)

Frisparksskytte: Luka Modric
(Andrej Kramaric)

Skader/tvivl: Brozovic (efter semifinale), Gvardiol (efter semifinale), Juranovic (efter semifinale)

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Opdateres

Kroatiens VM chancer: Stærk offensiv, svag defensiv

VM-sølvvinderen fra 2018 får nok svært ved at gentage bedriften. Med evigt-unge Modric ved styrepinden er offensiven kreativ og målfarlig, men forsvaret lækker.

I Nations League-gruppespillet nogle måneder efter VM-2018 fik Kockasti 6-0-tæv af Spanien og endte sidst efter spanierne og England, og ved NL-gruppespillet i 2020 fik de kun tre point i seks kampe, målscore 9-16, og var underlegne mod Frankrig og Portugal. Ved EM-2020, spillet i sommeren 2021, gik de videre fra indledende pulje som toer efter England, men tabte til Spanien i ottendedelsfinalen. I et brag af en kamp, i øvrigt: 3-3 i ordinær spilletid, 3-5 efter forlænget.

Forsvaret var mere solidt i VM-kvalifikationen med blot fire indkasserede mål i 10 kampe, men modstanden var begrænset; fra Rusland til Cypern og Malta.

Landstræner er stadig Zlatko Dalic der kom til i 2017. Efter mest at have spillet 4-3-3/4-2-3-1, prøvede han 3-1-4-2 i de to træningskampe i marts i år. 1-1 mod Slovenien og 2-1 over Bulgarien. Kroatien producerede mange chancer, men tillod også en del. Midterforsvaret er ved at gennemgå et generationsskifte, men det ser ikke ud til at have gjort det mindre dirkefrit.

I NL-kampene i juni vendte Dalic tilbage til 4-3-3/4-2-3-1, og det fortsatte han med i september. I juni tabte Kroatien 0-3 til Østrig. Dog uden Modric, Perisic, Lovren og Gvardiol. Derefter 0-1-sejr i Danmark (Modric afgørende indskifter) og, med Modric, fire point mod Frankrig, inkl 0-1-sejr i Paris. Franskmændene stillede dog med mange reserver. I september 2-1 over Danmark og 1-3-sejr i Østrig. Kroatisk gruppesejr.

Holdanalyse af Kroatien

Herunder følger en komplet gennemgang af det kroatiske herrelandshold.

Målmænd:
Førstekeeper de seneste par år har været Dinamo Zagreb-målmand Dominik Livakovic. Men han var bænket i fire af 10 VM-kvalkampe (bl.a. efter at have lukket to mål ind mod Slovakiet), inkl den vigtige hjemmekamp mod Rusland i november 2021.

Her stod store Ivor Grbic. Han mistede dog sin startplads i franske Lille i foråret efter en række dårlige indsatser, og nu er han tilbage som reserve i Atlético Madrid. Han er med i VM-truppen, men en startplads får han næppe.

Osijek-målmand Ivica Ivusic (1,95 lige som Grbic) ligner en større trussel mod Livakovic. De deltes om NL-kampene i juni; to starter hver. Men i september vogtede Livakovic buret i begge opgør.

Midterforsvar:
I 33-årige Dejan Lovren (33 i juli) fra Zenit og jævnaldrende Domagoj Vida fra AEK Athen har Kroatien to erfarne jernmænd. Erfaringen afholder dog ikke Lovren fra diverse hjerneblødninger, inkl dårlige placeringer. Han er desuden ofte skadesplaget og gik glip af foråret pga en ankelskade pådraget i februar, mens Vida simpelthen røg på landsholdsbænken i sidste del af kvalifikationen.

Det åbnede for yngre folk.

Venstrebenede Josko Gvardiol var stamspiller i Leipzig i 21/22 og erobrede også en startplads på landsholdet – noget han holder fast i (startede inde i begge septemberkampe efter at have misset juni-opgørene pga en skade) selv om han har fået en del bænktid i den tyske klub i dette efterår.

Han er hurtig og teknisk dygtig; god til at gå med frem (om end han i mellem overdriver og begår farlige boldtab). Han er kun 20 år, men viste gode ting ved EM i 2021 hvor han mest vikarierede på venstreback hvor han sagtens kan spille, men han er primært midterforsvarer. Det ligner en VM-start som venstre midterforsvarer.

Højremand i det forventede tomandsmidterforsvar? Jamen, det bliver nok gamle Lovren. Efter at have misset junikampene var han med i september og startede inde mod Østrig. Scorede et mål og leverede en god indsats.

Vida er også med i truppen, men har nok afløserstatus. Der er desuden A-landsholds-uprøvede Martin Erlic (24) fra Sassuolo i Serie A og 22-årige Josip Sutalo fra Dinamo Zagreb.

Skilt fra: Den høje og hovedstødsstærke Carleta-Car fra Southampton har ikke sine forcer i opspillet (det har Lovren og Vida dog heller ikke), men den 26-årige, der er højrebenet, men kan ligge i begge sider, er pænt hurtig og defensivt solid. Han fik fem kvalkampe fra start. Men han er ikke fast starter i sin sydengelske klub og blev ikke udtaget til Kroatiens septemberkampe. VM-truppen kom han heller ikke med i. Samme med den eet år yngre Marin Pongracic – selv om han får mere spilletid i Lecce end han gjorde i Dortmund.

Højre back/wingback:
Den lille og hurtige Celtic-back Josip Juranovic ser ud til at være idealstarteren, uanset om der spilles med to eller tre midterforsvarere, dvs uanset om det er som back eller wingback. Gode indlæg (hvad han i øvrigt også kan levere når han vikarierer som venstreback). I martskampen mod Bulgarien var det venstrefløj Orsic der spillede højre wingback, men det var vist bare et eksperiment i en kamp hvor Kroatien stillede med diverse reserver.

Erfarne Sime Vrsaljko burde være en skarp konkurrent, men det kneb med spilletiden i Atlético, og nu er han i græske Olumpiakos. Var med i Kroatiens junitrup, men blev udladt af september-udgaven. Er heller ikke med i VM-truppen. Han er blevet overhalet af den 22-årige Bayern München-afløser Josip Stanisic. Lovende spiller der gjorde det nydeligt for den tyske mesterklub i seks starter i 21/22. (Er indskifter for Bayern i efteråret.) Stanisic imponerede desuden for Kroatien mod Frankrig i juni; var banens bedste i 0-1-sejren i Paris. Fik også chancen mod Østrig i september og gjorde det ok, men Juranovic startede inde og var bedre mod Danmark.

Venstre back/wingback:
Rangers-backen Borna Barisic var den hyppigst brugte venstreback på det kroatiske hold i første del af kvalifikationen. Så blev han overhalet af den stærke Stuttgart-oplægger Borna Sosa der spillede de sidste fem kvalkampe. Men i martskampen mod Slovenien, hvor landstræner Dalic prøvede det nye spilsystem med tomandsmidterforsvar og wingbacks, var det den erfarne klasse-kantspiller Perisic fra Inter (sommerskifte til Tottenham) der havde tjansen, og da han blev skiftet ud, var det driblestærke Orsic der kom ind.

I NL-kampene i juni og september blev der brugt backs (tomandsmidterforsvar). I junis fire kampe fik Sosa (skidt kamp) og Barisic hver een start, mens højreback Juranovic fik to som venstreback og gjorde det glimrende. Det begyndte at lugte af en venstreplads til ham – men i september var han tilbage som højremand, mens Sosa og Barisic fik hver een start i de to kampe. Barisic var dårlig mod Østrig, Sosa strålende mod Danmark. Det bør give ham startpladsen ved VM.

Defensiv midtbane:
Idealstarter som balancemand, bindeleddet mellem forsvar og midtbane, er nok Marcelo Brozovic fra Inter. Langsom, men intelligent og en glimrende boldspiller. Erfaren, men med 30 år stadig i sin bedste alder.

Alternativ: Kristjan Jakic fra Eintracht.

Kom ikke med i VM-truppen: Nikola Moro fra Bologna og Toma Basic fra Lazio (hvor han dog mest sidder på bænken). Samme med rutinerede Milan Badelj fra Genoa; den 33-årige har ikke været med landsholdet siden EM.

Offensiv midtbane:
Han fylder 37 i september, men spilfordeler Luka Modric (VMs bedste spiller i 2018) fra Real Madrid virker utrættelig. Ikke i den enkelte kamp hvor han godt kan gå død hen ad vejen, men generelt: Han er stadig fremragende. Udsøgt teknik og overblik.

Når kampklar er Modric uomgængelig starter som højremand på den offensive midtbane. Med talentfulde Lovro Majer fra franske Rennes som interessant afløser. Den 24-årige skal nok blive en nøglespiller  på Kroatiens landshold, men her og nu er han nok nødt til at vente på at Modric sætter støvlerne på hylden. Samme med det 20-årige Salzburg-stortalent Luka Sucic.

Nr 1 til venstre ligner Chelsea-dribler Mateo Kovacic, 28 år og 83 landskampe. Pasalic fra Atalanta og Vlasic fra Torino er også dygtige, men de har ikke Kovacic’ landsholdsrutine eller flair.

Kom ikke med i truppen: Kreative og målfarlige Josip Brekalo (24) der er bænkevarmer i Wolfsburg (efter god lejesæson i Torino). Efter at have storspillet (og storscoret) på U21-landsholdet har han haft svært ved at bide sig fast på Kroatiens A-hold.

Fløje:
Spiller Kroatien med fløje, er erfarne og målfarlige Ivan Perisic oplagt til venstre (selv om han ikke helt har tidligere tiders fart og oomph) – med driblestærke Orsic som afløser. Kramaric er også en mulighed.

På højre fløj kniber det med oplagte kandidater i fraværet af Ante Rebic. Han er kun indskifter hos Milan og har ikke været med landsholdet siden EM. I stedet er der fx Majer eller Pasalic. Ikke ideelt. Majer er bedst på højre midtbane, Pasalic som central midtbane. Så er Nicola Vlasic nok et bedre bud – ikke decideret fløj, men en glimrende offensivmand der kan ligge i begge sider eller centralt. Han gjorde det godt som højrefløj mod Østrig i september.

Angribere: 
Andrej Kramaric fra Hoffenheim er ingen naturlig centreforward. Er hverken hurtig eller synderligt fysisk stærk – derimod teknisk dygtig og kreativ. Scorer alligevel pænt mange mål via timing og fremragende sparketeknik og er oplagt som falsk nier hvis enlig angriber eller som hængende i et tomandsangreb.

Makker eller alternativ kunne have været hurtige og kropsstærke Ante Rebic fra Milan, men Dalic har ikke tiltro til ham længere. Mod Slovenien i marts var det i stedet store Ante Budimir fra spanske Osasuna der spillede ved siden af/foran Kramaric. I juni-kampene hvor der blev spillet med een frontløber, fik de to starter hver. De deltes også om de to septemberkampe.

Alternativer er den endnu større Bruno Petkovic fra Dinamo Zagreb. Men der er også kvikke Marko Livaja der bombede løs for Hajduk Split i 21/22: 28 kasser i 33 kampe. Han fik kun een kval-start, men scorede – og nettede yderligere een gang i seks indskiftninger.

Historien om Kroatien ved VM i fodbold

Kroatien har været med i seks VM-slutrunder siden landet løsrev sig fra Jugoslavien – og har klaret sig imponerende godt.

Første deltagelse var i 1998 hvor Slaven Bilic, Robert Prosinecki, Zvonomir Boban og turneringstopscorer Davor Suker vandt bronze. Kockasti tabte til Argentina i indledende gruppespil, men slog Jamaica og Japan. I ottendedelsfinalen eliminerede de Gheorge Hagi og Rumænien, og i kvartfinalen udspillede de Tyskland med 3-0. I semifinalen var værtsland Frankrig for stærk, men i bronzekampen slog Kroatien et stærkt hollandsk hold med 2-1.

Det blev kun til gruppespil i 2002, 2006 og 2014, men i 2018 nåede Luka Modric & Co finalen hvor Frankrig igen var for stærk (4-2). Kroaterne fik maksimumpoint i gruppespillet (inkl sejr over Messi og Argentina) og eliminerede så Danmark, Rusland og England i tætte kampe der alle gik i forlænget spilletid og, bortset fra opgøret mod englænderne, desuden i straffesparkskonkurrence.

Modric blev fortjent kåret som turneringens bedste spiller, mens den nu pensionerede angriber Mario Manzukic markerede sig med tre mål; det samme antal som fløjspiller Ivan Perisic.

Den nuværende rangering på verdensranglisten er #12. Der er altså plads til forbedring.

Læs om andre deltagere ved VM i fodbold