
Kolding IF er kommet skidt i gang med livet som 2. divisionsklub, for de har endnu ikke prøvet at vinde og ligger sidst i tabellen. Så kan de måske håbe på lidt medvind i DBU Pokalen, hvor de tirsdag aften får besøg af Esbjerg FB, som faktisk har fået en tilsvarende skidt start en etage højere oppe i NordicBet Ligaen. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Kolding IF – Esbjerg FB. Der er kampstart tirsdag d. 31. august 2021 kl. 18:30.
GÅ TIL
Kolding IF – Esbjerg FB: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Jens Maae
Stadion: Autocentralen Park, Kolding
Vejret: 22°, sol og tæt på vindstille
Optakt til Kolding IF – Esbjerg FB: Skader, karantæner og startopstillinger
Det var med den absolut allermindste margin, da Kolding IF røg ud af NordicBet Ligaen i sidste sæson. Ét mål mere skulle de bruge, så ville de have en bedre målscore end Vendsyssel FF, men sådan skulle det ikke være, og det ser ikke ud, som om koldingenserne har taget nedrykningen i stiv arm. For de har nemlig åbnet den nye sæson i 2. division med tre nederlag og en enkelt uafgjort, og det placerer dem aktuelt på tabellens sidsteplads. Av.
Gæsterne fra Esbjerg FB er også på sidstepladsen. Bare en række højere oppe i NordicBet Ligaen. Det er heller ikke blevet til sejre endnu for Esbjerg FB. Og det kan jo blive en evig diskussion, om den tidligere træner Peter Hyballa med sherifstjerner og smølfespark har ødelagt spillertruppen permanent, og de derfor ikke længere kan vinde, eller om det i virkeligheden hele tiden har været truppen, der har manglet niveau. Det vil være en rent hypotetisk situation, men de eneste facts vi kan forholde os til, er dem, vi kan læse ud af tabellen: Det gik skidt med Hyballa ved roret. Og det går skidt med Roland Vrabec som cheftræner.
Det betyder formentlig, at begge mandskaber har det lidt ambivalent med den her pokalkamp. På den ene side er det en kærkommen mulighed for at spille en kende frit og satse på at komme i flow og få lidt medvind. Omvendt er det jo lidt forstyrrende, når man ligger og kæmper for livet i turneringen, at man så også skal forholde sig til en kamp i DBU Pokalen. Så det bliver spændende at se, hvem af de to mandskaber, der vil pokalbold mest. I sidste sæson nåede de begge til 3. runde, hvor Esbjerg FB røg ud til Nykøbing FC, mens Kolding IF i en forrygende kamp tvang AGF ud i straffespark, før de måtte bøje sig.
Kolding IF:
- Ahmed Daghim (Midtbane, Fast) – Hjerteproblemer
Esbjerg FB:
- Ingen kendte fravær
Kolding IF forventet startopstilling: From; Hansen, Killerich, Eriksen, Torp; Letort, Sommer, Zimling, Jespersen; Ngongo, Mikkelsen.
Esbjerg FB forventet startopstilling: Højbjerg; Mortensen, Catovic, Gudmann, Winfield; Kristensen, Parunashvili, Strunck, Larsen; Schmidt, Sørensen.
Odds på Kolding IF – Esbjerg FB
Bookmakernes tidlige odds til denne kamp viser, de har gæsterne fra Esbjerg FB som favoritter.
Odds-forslag: Slip hestene løs, lad vognene stå og kom frem på banen
I forsøget på redning sluttede Kolding IF af i NordicBet Ligaen med tre ubesejrede kampe, så det er en noget sølle indledning på livet i 2. division, de har fået. De begyndte med tre nederlag på stribe uden at få scoret, mens de i weekenden hentede 1:1 på hjemmebane mod Middelfart. Nu har de fået scoret, så kan de passende give los i dette opgør og forsøge at få lidt momentum, når det kommer til målscoringen, som jo er en væsentlig del af fodboldspillet.
Esbjerg FB vil formentlig mene, der har været opløftende momenter i den seneste tid, og det har der da også. Siden 5:0-øretæven i Lyngby har Esbjerg FB blot lukket 4 mål ind i 4 kampe, og det har givet to uafgjorte og to knebne nederlag. De har endda holdt målet rent i en 0:0-kamp mod AC Horsens. I sidste sæson vandt Esbjerg FC på hjemmebane mod Kolding IF med 2:0, mens opgøret i Kolding endte 1:1.
Det er også ganske sandsynligt, at dette opgør ender på samme vis med endnu en uafgjort, men anbefalingens bud til opgøret er nu blot, at begge mandskaber kommer på tavlen. Det har Esbjerg FB trods alt været i deres to seneste ligakampe, mens Kolding IF endelig fik scoret i ligasammenhæng i weekenden. Og tidligere i august var begge mandskaber involveret i pokalkampe, hvor begge hold var på tavlen. Kolding IF vandt ude over Dalum IF med 4:1, mens Esbjerg FB slog fynske Bolbro med 5:1. Vi går efter mål fra begge sider her.
Kolding IF – Esbjerg FB: Statistik, topscorer og H2H
- Kolding IF er nummer 12 af 12 hold i 2. division med 1 point efter 4 kampe.
- Kolding IFs statistik siger nedslående 0-1-3 og scoren 1:6.
- En 12. plads er det foreløbige udbytte i NordicBet Ligaen for Esbjerg FB, som efter 7 runder har samlet 3 point.
- Tallene for Esbjerg FB er 0-3-4, og deres måldifference er på 4:13.
- Ét mål er det blevet til i de foreløbig fire kampe i 2. division for Kolding IF. Midtbanemanden Mikkel Jespersen kan med dén scoring kalde sig klubbens ligatopscorer.
- Esbjerg FBs topscorer er Elias Sørensen, der har stået for 2 af holdets 4 mål indtil videre.
Expected Goals: Kolding IF vs. Esbjerg FB – de seneste tre kampe
| Kolding IF | Resultat | xG | Esbjerg FB | Resultat | xG |
|---|---|---|---|---|---|
| Kolding IF – Aarhus Fremad | (0-3) | 2,23 – 1,62 | Nykøbing FC – Esbjerg FB | (1-1) | 1,50 – 0,19 |
| Næstved – Kolding IF | (1-0) | 0,94 – 2,48 | Esbjerg FB – Hvidovre IF | (1-2) | 2,08 – 2,00 |
| Kolding IF – Thisted FC | (0-1) | 0,77 – 0,49 | Fredericia – Esbjerg FB (1-0) 1,56 – 0,86 | (1-4) | 0,50 – 2,51 |




