18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Millioner på vej til vinderen af VM for Klubhold

Der er fuld gang i slutspillet ved sommerens VM for klubhold 2025, som afgøres med finalen den 13. juli på MetLife Stadium i New Jersey.

Udover titlen som verdens bedste klubhold kan vinderen også se frem til en svimlende præmiesum på op imod 125 millioner dollars, hvilket svarer til 864 millioner kroner.

VM for klubhold 2025

Der er . (Foto: Alamy Stock Photo)

FIFA lokker klubberne med pengeregn

Efter en lang sæson havde de europæiske storklubber nok helst set frem til en velfortjent sommerpause. Men FIFA’s præsident Gianni Infantino havde andre planer og placerede det ambitiøse prestigeprojekt, VM for Klubhold, midt i sommerkalenderen.

Med udvidelsen af VM for Klubhold til hele 32 deltagende hold har Infantino skabt en global fodboldfest, hvor verdensstjerner fra de bedste europæiske, sydamerikanske, asiatiske, afrikanske og amerikanske klubber tørner sammen.

Turneringen har dog ikke været uden kritik. Spillerne er i forvejen pressede af et pakket kampprogram, og det har vakt bekymring hos deres faglige organisation, FIFPro.

Her stilles der spørgsmålstegn ved, om der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til spillernes helbred, når antallet af kampe fortsat vokser sæson for sæson.

Alligevel har VM for Klubhold høj prioritet for Infantino og FIFA. For at sikre klubbens opbakning har organisationen gjort det økonomisk yderst attraktivt at deltage.

Den samlede præmiesum lyder på hele 1 milliard dollars – svarende til cirka 6,3 milliarder kroner – som fordeles mellem de 32 kvalificerede klubber.

Særligt turneringsvinderen kan se frem til en økonomisk gevinst i den helt tunge ende med en potentiel præmie på op til 125 millioner dollars.

Store beløb på spil – sådan fordeles præmiepengene

Præmiepuljen ved Klub-VM fordeles efter en række kriterier, og der er derfor store forskelle på, hvad de enkelte klubber får ud af deres deltagelse.

Europæiske hold er garanteret op til 265 millioner kroner for at kvalificere sig til turneringen. Til sammenligning måtte newzealandske Auckland City tage til takke med omkring 25 millioner kroner i startpenge.

Ud over det faste deltagerhonorar er der præmiepenge for resultaterne i gruppespillet:

Uafgjort giver 1 million dollars

Sejr giver 2 millioner dollars

Der er gigantiske pengepræmier at hente i slutspillet, hvor klubberne bliver belønnet således:

Ottendedelsfinale: 7,5 millioner dollars (ca. 52 millioner kr.)

Kvartfinale: 13,125 millioner dollars (ca. 91 millioner kr.)

Semifinale: 21 millioner dollars (ca. 145 millioner kr.)

Finale: 30 millioner dollars (ca. 207 millioner kr.)

Vinder: 40 millioner dollars (ca. 277 millioner kr.)

Der er fodboldfest og pengeregn ved årets VM for Klubhold. Foto: Chris Arjoon/Icon Sportswire

Flere klubber vil med til Klub-VM 2029

Det kommer næppe som en overraskelse, at de massive præmiesummer har gjort VM for Klubhold til en særdeles attraktiv turnering for klubber verden over.

Derfor skulle en række Premier League-klubber allerede have rettet henvendelse til FIFA med et ønske om at udvide turneringen til 48 hold ved næste udgave i 2029.

En sådan udvidelse vil åbne døren for endnu flere europæiske klubber, som dermed får en bid af den lukrative præmiepulje.

Hvis planerne bliver ført ud i livet, vil Klub-VM i 2029 få samme deltagerantal som VM 2026, der for første gang afvikles med 48 nationer.

FIFA er bestemt ikke afvisende over for ændringer i turneringsformatet og vil drøfte en evt. udvidelse af VM for Klubhold med fodboldforbundene.

Gianni Infantino ser et stort potentiale i VM for Klubhold og har en klar ambition om at udvikle turneringen i tæt samarbejde med klubberne.

Spil på VM for klubhold hos Campobet

100 % op til 1.000 kroner
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,50 | Se fulde vilkår here | Selvudeluk via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk Alle regler og vilkår

VM for Klubhold live stream

Du kan se samtlige kampe ved VM for Klubhold 2025 med gratis live streaming hos DAZN.

Det tager blot få minutter at oprette sig og få adgang til direkte livestream af kampene.

Hvor meget får vinderen af VM for klubhold 2025?

Vinderen vil modtage en samlet pengepræmie på op til 125 millioner dollars, hvilket svarer til 864 millioner kroner.

Hvor spilles finalen ved VM for Klubhold 2025?

Finalekampen ved VM for Klubhold 2025 afvikles den 13. juli på MetLife Stadium i New Jersey i USA.

Skriv første kommentar

Skriv et svar