Fluminense og Al Hilal jagter semifinaleplads
Brasilianske Fluminense og saudiarabiske Al Hilal er sensationelt nået frem til kvartfinalerne ved VM for klubhold 2025.
Al Hilal er smal favorit, men vi kan se frem til en tæt og intens kvartfinale på Camping World Stadium. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Fluminense – Al Hilal. Der er kampstart fredag d. 4. juli 2025 kl. 21:00 og du kan se kampen med gratis livestream på DAZN.
Al Hilal sendte sensationelt mægtige Manchester City ud og skal nu møde brasilianske Fluminense. Foto: Associated Press / Alamy Stock Photo.
Fluminense – Al Hilal: Kampinfo
➡️Kampstart: Fredag den 4. ju1i kl. 21:00
➡️Stadion: Camping World Stadium, Orlando, USA
➡️Dommer: Danny Makkelie
➡️Stream: DAZN
Odds på Fluminense – Al Hilal
Der er lagt op til en tæt kamp, men Klub VM odds afslører, at Al Hilal er favorit til at tage sejren i denne kvartfinale.
Hvem vinder kampen?
Over/under 2,5 mål
Målscorer
Fluminense – Al Hilal optakt
De saudiarabiske klubber har investeret massivt i de seneste år, og det er gået hurtigt for Riyadh-klubben Al Hilal, der op til dette Klub-VM hentede Inters succestræner Simone Inzaghi.
Al Hilal overraskede allerede i deres første gruppekamp, hvor de spillede 1-1 mod Real Madrid. Her blev keeper Yassine Bounou den store helt, da han reddede et straffespark i de døende minutter.
Simone Inzaghis tropper havde flere tricks i ærmet, og i ottendedelsfinalen leverede de en regulær sensation ved at eliminere Manchester City i en medrivende 4-3-gyser.
Det var en historisk bedrift for Al Hilal – aldrig før er et europæisk hold blevet slået ud af en asiatisk deltager ved Klub-VM.
Den brasilianske angriber Marcos Leonardo nettede to gange mod City og kan også komme i centrum mod Fluminense.
Pengestærke Al Hilal har tilføjet en række rutinerede profiler fra europæiske storklubber og går ind til kvartfinalen som favoritter.
Se også: Millioner på vej til vinderen af VM for Klubhold
Klublegende skal føre Fluminense til semifinalen
Fluminense har også fået ny cheftræner op til dette Klub-VM, og det er såmænd selveste Renato Gaúcho, der er trådt til for at styre Rio de Janeiro-klubben.
Den snu Renato Gaúcho er kendt som en eminent indpisker, der taktisk holder fokus på solid defensiv organisation. Her skal den 40-årige Thiago Silva gå forrest som lederen i bagkæden.
Defensiven har været godt kørende og indledte med 0-0 mod Dortmund. Renato Gaúchos taktik lykkedes også i ottendedelsfinalen, hvor Fluminense fik bremset italienske Inter.
Forsvarsstyrmanden Thiago Silva var afgørende i arbejdet med at neutralisere Inter-offensiven, der var anført af den argentinske angriber Lautaro Martinez.
Her havde den 44-årige keeper Fábio en række vigtige redninger og veteranen skal igen være på tæerne mod Al Hilal.
Offensivt har Fluminense haft det svært, men de har været uhyggeligt skarpe til at udnytte deres få chancer; særligt den 37-årige Germán Cano har vist målnæse.
Fluminenses offensiv er dog stærkt afhængig af den colombianske kreatør Jhon Arias, der har været den helt store profil for Rio de Janeiro-klubben.
Al Hilal skal holde godt øje med Jhon Arias, som er farlig i omstillinger og kan slå til, hvis kampen åbner sig og der bliver plads i Al Hilal-defensiven.
FORVENTEDE STARTOPSTILLINGER
FLUMINENSE
Fábio; Ignácio, Thiago Silva, Freytes; Samuel Xavier, Martinelli, Bernal, Nonato, Fuentes; Arias, Cano.
AL HILAL
Bono; Koulibaly Rúben Neves, Renan Lodi; Cancelo, Kanno, Nasser Al Dawsari, Milinkovic-Savic, Moteb; Malcom, Marcos Leonardo.
Fluminense – Al Hilal: Skader og karantæner
Odds-forslag: Målfattig start på kampen
➡️Under 1 mål asian i første halvleg til odds 1,83
➡️Al Hilal går videre til odds 1,76
Der er voldsomt meget på spil, og det kan blive et taktisk opgør mellem de to trænere, Simone Inzaghi og Renato Gaúcho.
Det bliver sandsynligvis Al Hilal, der skal tage initiativet, da Fluminense ofte foretrækker at spille ud fra en massiv defensiv med fokus på organisation.
Simone Inzaghis mandskab kommer ind til dette opgør med masser af selvtillid efter sensationen mod Manchester City. Al Hilal viste god ´team spirit´ og fik slået fast, at de niveaumæssigt ikke er langt fra de absolut bedste klubber.
Fluminense er svære at score imod, og de vil håbe på at slå til med hurtige omstillinger.
Vi kan få en stille start på kampen, hvor begge hold vil spille uden stor risiko.
Her anbefales odds 1,83 hos Betinia på Under 1 mål (asian handicap) i første halvleg. Ved præcis 1 mål i første halvleg returneres indskuddet.
Spil på VM for klubhold hos Campobet
Fluminense – Al Hilal live stream
Du kan se samtlige kampe ved VM for Klubhold 2025 med gratis live streaming hos DAZN.
Det tager blot få minutter at oprette sig og få adgang til direkte livestream af kampene.
Ligatabel
Fluminense – Al Hilal spilles fredag den 4. juli 2025 klokken 21:00.
Fluminense – Al Hilal spilles på Camping World Stadium, Orlando i USA.