18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Spread betting til midtugen d. 26. marts 2024

Tirsdag er en TUNG fodbolddag med masser af spilobjekter. Vi har her fundet spread betting-værdi i tre playoff-finaler i EM-kvalifikationen plus to træningskampe i Brexit-land hvor Skotland og England er værter for Nordirland og Belgien. Fra Tbilisi til Manneken Pis.

IMAGO / Atlantico Press

Georgien-Grækenland d. 26/3 kl. 18:00

Grækenland for at vinde kampen, spread 38,1-43,7
Sælger 38,1 (gevinst hvis Grækenland IKKE vinder kampen i ordinær spilletid)

Playoff-finale, EM-kvalifikation. Sidst disse to lande mødtes i Tbilisi, tog grækerne en 0-2-sejr via to mål i overtiden. Men det var i 2021. Siden er georgierne blevet forstærket med Valencia-keeper Mamardashvili, og driblekonge Kvaratskhelia har udviklet sig til en verdensstjerne på Napolis venstrekant.

Selvsamme Kvaratskhelia havde karantæne i torsdagens semifinalesejr på 2-0 over Luxembourg og kan være med nu for Georgien der siden 2021 kun har tabt EEN hjemmekamp; mod Spanien. (Det var til gengæld tunge tæv.)

Grækenland vandt 5-0 over Kazahkstan i torsdagens semifinale, men det var på eget græs i Athen. På udebane har grækerne kun vundet to af seneste syv. Der er langt til Tblisi (2.700 km), og der bør være gode chancer for at georgierne i højere grad end kazakherne kan true det græske mål der vogtes af Nottingham Forests tredjekeeper Vlachodimos.

Spil på Georgien – Grækenland*

Ukraine – Island d. 26/3 kl. 20:45

Ukraine for at vinde kampen, spread 62,3 – 68,3
Køber 68,3 (gevinst hvis Ukraine vinder kampen)

Playoff-finale, EM-kvalifikation. De russiske aggressorer bomber løs i Ukraine – og en del af de ukrainske fans var ude af stand til at følge kampen pga strømafbrydelser – men det plagede land fik torsdag en sportslig opmuntring da De Blå & Gule vandt 1-2 i Bosnien efter at have været bagud 0-1.

Flot comeback, orkestreret af indskiftede Yaremchuk der scorede i 85. og leverede en assist i 88. Nu kan Valencia-offensivmanden meget vel få en startplads, og ukrainerne bør tage det sidste skridt til EM ved at slå Island.

Finalen spilles i Polen, men ukrainerne har i årevis været vante til at spille deres hjemmekampe i Tyskland, Tjekkiet og ja, nabolandet Polen.

Ukrainerne blev kun nr 3 i deres kvalifikationsgruppe, men det efter en nydelig kampagne hvor de kun tabte hos England og Italien. På ”hjemmebane” fik ukrainerne uafgjort mod begge stormagter, og med al respekt, så er Island langt fra englændernes og italienernes niveau. Island har tre sejre i træk, men det mod Guatemala, Honduras og så i torsdags Israel. Ikke just skræmmende modstandere. I deres kvalifikationsgruppe havnede de islandske vikinger efter ikke bare Portugal og Slovakiet, men også Luxembourg.

Dertil kommer at Island har markant tvivl om den erfarne fløjspiller Johann Gudmundsson, der missede semifinalen, samt om fløjkollega Sigurdsson og midtbanemand Traustason (målscorer torsdag) der begge pådrog sig en skade mod Israel.

Spil på Ukraine – Island*

Wales – Polen d. 26/3 kl. 20:45

Tredje kampmål, spread 80 – 81,5
Sælger 80 (gevinst hvis tredje mål falder i senest det 79. min)

Playoff-finale, EM-kvalifikation. Selv om Wales har sagt farvel til superstjerne Gareth Bale, og en anden tidligere storspiller Aaron Ramsey er over-the-hill (tjener nu til dagen og vejen i Cardiff) og desuden tvivlsom til denne kamp, var Dragerne stærke nok til at udradere Finland med 4-1 i torsdagens semifinale – bl.a. på mål af de lynhurtige offensivfolk Johnson og James. De bør også kunne skabe problemer for et lidt tungt polsk midterforsvar.

Til gengæld skulle Polens offensivt stærke højre wingback Frankowski blive klar selv om han fik et smertefuldt trælår efter at have scoret i torsdagens 5-1-semifinalesejr over Estland. Vigtigt, for afløser Matty Cash blev også skadet og mangler nu.

Robert Lewandowski scorede pudsigt nok ikke mod esterne (leverede dog en assist), men viser ellers fin form i Barcelona, og den erfarne klasseangriber lader sig næppe stoppe af et midterforsvar der består af reserver fra Tottenham og Bournemouth (Davies og Mepham) samt en spiller fra den næstbedste engelske række (Rodon).

Brandvigtig kamp, og jeg forventer ikke en målfest a la semifinalerne, men holdenes momentum bør kaste scoringer af sig.

Spil på Wales – Skotland*

Skotland-Nordirland d. 26/3 kl. 20:45

Første Skotland mål, spread 45 – 48
Sælger 45 (gevinst, hvis Skotland scorer i senest det 44. min)

Træningskamp i Glasgow. Markedet giver Nordirland for meget kredit for efterårets sejr over et dansk reservehold og fredagens 1-1 i Rumænien; to ufortjente resultater. Skotland tabte stort hos Nederlandene i fredags, men var i lang tid godt med i kampen. Angriber Shankland burde have scoret; brændte en kæmpe chance.

Skotterne er stærke hjemme – var 3-1-0 på eget græs i den succesrige EM-kvalifikation – og bør slå de nordirske naboer (de to lande er adskilt af en to timers færgetur). Nordirland, der blev næstsidst i Danmarks EM-kvalpulje (trods sejren over danskerne i sidste spillerunde), må undvære anfører og forsvarsstyrmand Jonny Evans og har en uerfaren trup. Det rækker næppe mod et skotsk hjemmehold der jagter oprejsning efter kollapset i Amsterdam.

Spil på Skotland – Nordirland*

England – Belgien d. 26/3 kl. 20:45

Totale mål, spread 2,45 – 2,65
Sælger 2,45 (gevinst ved max 2 mål)

To fraværsramte og trætte fodboldstormagter: Denne venskabskamp på Wembley kunne såmænd sagtens ende med et kedeligt kryds. Spiseligt for begge parter. Og selv hvis det skulle kikse med uafgjort, ligger mange mål næppe i kortene. Kedelig 1-0 eller 0-1, evt…

England må som i lørdagens 0-1-nederlag mod Brasilien undvære målmaskinen Harry Kane og højrefløjsfænomenet Bukayo Saka. D’herrer får nu selskab af midterforsvarer Harry Maguire og højreback Kyle Walker der blev skadet mod brasserne. Eftersom Trippier, Reece James og Alexander-Arnold fortsat er ukampdygtige, må landstræner Southgate nu ty til FEMTEvalget på højre back: Ezri Konsa fra Aston Villa.  Bellingham, Foden og Rice er der stadig, men ellers ser det engelsk hold temmelig tyndt ud.

Det bør belgierne vel kunne udnytte? Tjah. Lynhurtige Doku kan meget vel sætte ild på englændernes svækkede højreflanke, men der er skadestvivl om den store centreforward Lukaku der sad over i Belgiens nullert mod Irland i lørdags. Som i den kamp mangler desuden Man City-spilfordeler Kevin de Bruyne og Real Madrid-målmand Courtois. Belgierne (der har sagt farvel til Eden Hazard) er ikke hvad de har været, og når de så oven i købet mangler de Bruyne & Co, så er glansen for alvor gået af Manneken Pis.

Spil på England – Belgien*

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar