18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jens Bøye: Spread betting til weekenden d. 4. – 5. november 2023

Midtugens pokalkampe leverede fem gevinster ud af fem, og jep, jeg er lige så overrasket som du er. Nå. Humble-brag overstået: Lad os komme til sagen, dvs fem tips til weekenden. Vi skal have fat i begge Manchester-klubber, et smut til Tyskland og Jess Thorup, og så slutter vi i Frankrig.

Højlund og Manchester United møder Fulham i Premier League

Kan Rasmus Højlund og Manchester United snuppe sejren ude mod Fulham i Premier League? Foto: IMAGO / News Images

Fulham – Manchester United d. 4/11 kl. 13:30

Manchester United for at vinde kampen, spread 42,1-45,5
Køber 45,5 (dvs gevinst hvis Man Utd vinder kampen)

Efter tre sejre i træk har Manchester United lidt to forsmædelige 0-3-nederlag, men modstanderne fra de to kampe – Man City og Newcastle – er af en helt anden kaliber end middelmådige Fulham. Man Utd har stadig en del fravær, men startsparede Rasmus Højlund samt offensivkollegaer Rashford og Fernandes i onsdagens ligacupkamp mod Newcastle. Red Devils kan desuden styrke forsvarskæden med Varane (nok klar efter sygdom) og hurtige Wan-Bissaka (klar efter skade; indskifter onsdag). På onsdag venter FC København i Parken, men den kamp er der næppe fokus på før Fulham er besejret. London-klubben er nok stadig uden offensivmand Traoré samt forsvarerne Tete, Diop og Adarabioyo. Cottagers vandt i onsdagens ligacup-runde, men mod Ipswich fra den næstbedste række.

Spil på Fulham – Manchester United*

Köln – Augsburg d. 4/11 kl. 15:30

Første Augsburg mål, spread 50-53
Sælger 50 (dvs gevinst hvis Augsburg scorer før det 50. min)

Med danske Jess Thorup som ny mand ved trænerroret viser Augsburg flot form med 2-5-sejr i Heidenheim og 3-2 over Wolfsburg. Midterforsvarer Udokhai har karantæne, men ellers kan sydtyskerne stille samme hold som i seneste runde. De blev elimineret i pokalturneringen i august, så de er fuldt restituerede i modsætning til Köln der i tirsdagens DFB Pokal-runde tabte 3-2 hos Kaiserslautern fra Anden Bundesliga. Pinligt, men ikke så flovt som seneste BL-rundes 6-0-lussing i Leipzig. Kölnerne har midtbanemand Thielmann tilbage efter skade – han scorede som indskifter mod Kaiserslautern – men han har næppe kondition til at starte på banen. Kampen er i øvrigt principielt et danskermøde, eftersom Köln råder over forsvarer Rasmus Carstensen samt midtbanefolkene Jacob Christensen og Mathias Olesen, men Christensen har været skadet og er uanset nok et stykke fra startopstillingen, og dansk-luxembourgske Olesen har karantæne efter udvisning mod Leipzig.

Spil på Köln – Augsburg*

Manchester City – Bournemouth d. 4/11 kl. 16:00

Første Man City mål, spread 29-32
Sælger 29 (dvs gevinst hvis Man City scorer før det 29. min)

Manchester City tog en smuttur til Old Trafford i seneste runde og udraderede bysbørnene fra United med 0-3. Første mål sat ind i 26. minut ved Erling Haaland. Jeg tvivler på at Bournemouth, der har indkasseret 21 mål (tredjeflest i Premier League) i 10 runder, kan stoppe den norske viking og hans angrebsivrige kammerater. I onsdagens ligacup-kamp hjemme mod Liverpool holdt danskerklubben fra sydkysten, med Philip Billing på midtbanen, stand indtil 31. minut, men en udekamp på Etihad ser endnu mere skræmmende ud. Man City har en CL-kamp på tirsdag, men det er en overkommelig hjemmekamp mod Young Boys, og Citizens har friske ben; spillede ikke ligacup i midtugen. Midtbanedynamo De Bruyne mangler stadig, men midterforsvarer Akanji er tilbage fra karantæne. Hos Cherries er midtbanemand Cook stadig suspenderet, mens kollega Adams, målmand Neto og den danske offensivmand Marcondes fortsat er ukampdygtige pga skader.

Spil på Manchester City – Bournemouth*

Strasbourg – Clermont  d. 5/11, kl. 15:00

Strasbourg for at vinde kampen, spread 38-42,2
Køber 42,2 (dvs gevinst hvis Strasbourg vinder kampen)

Strasbourg åbnede denne sæson med stærkt spil på eget græs. For en måned siden bevægede Patrick Vieiras tropper sig ind i en slem form-bølgedal, og det blev til tre nederlag i træk, inkl to hjemme i Alsace. Men seneste rundes nydelige 1-1 hos Rennes tyder på at den alsacianske form er på vej opad igen, og chancerne ser gode ud i denne kamp. Clermont vandt seneste udekamp, men det var i et lokalderby mod storebror Lyon. Det var Clermonts første sejr i denne sæson, og der var med al sandsynlighed tale om en motivations-baseret overpræstation. I seneste runde ydede Clermont en elendig præstation i 0-1-nederlaget hjemme mod Nice, og nu må holdets bedste forsvarer, fodrappe Seidu, se til fra karantæne-skammekrogen.

Spil på Strasbourg – Clermont*

Nantes – Reims d. 5/11, kl. 15:00

Reims for at vinde kampen, spread 34,7-39,3
Køber 39,3 (dvs gevinst hvis Reims vinder kampen

Reims har eet af de mest spændende hold i Ligue 1: en god trup med træner-stortalent Still i spidsen. Selvsamme Still har karantæne i denne kamp, men er nok i kontakt med sine assistenter, og den grundige belgier har nok sat sit hold minutiøst op til dysten mod Nantes. Reims har vist glimrende spil i seneste fem kampe (3-1-1), også i de to pointtab (inkl et uheldigt tab mod Monaco). Senest blev det 1-1 hos Toulouse og 1-0 over Lorient. Sejrsmålet sat ind af indskiftede Esbrand, tilbage efter skadespause, og den angrebsstærke venstreback får nok lov at starte inde nu. Venstrefløj Nakamura er fortsat skadestvivlsom, men der er andre dygtige offensivfolk, inkl Ito og danske Daramy. Nantes har vist godt offensiv-spil i en del kampe i denne sæson, men blev udspillet i seneste runde (4-0 i Lens), og nu må bretonerne undvære kreatør Mollet og den hurtige samt boldfaste midterforsvarer Duverne, mens midtbanemand Augusto nok stadig er skadet.

Spil på Nantes – Reims*

Denne artikel er sponsoreret af SpreadEx.

OG FÅ 1000 KRONER I VELKOMSTBONUS
Tilbuddet er kun for nye spillere. Kun din første indbetaling bestemmer værdien af ​​dine gratis væddemål. For eksempel, en indbetaling på 1.000 kr. vil resultere i et gratis væddemål på 500 kr. til sportsbook samt et gratis væddemål på 500 kr. til spreadbetting, som du modtager når dit første indskud er gennemspillet 1 gang til minimum odds 1,50. Gennemspilskravet skal opnås inden for 60 dage efter aktivering af velkomstbonussen. Spread bettting tab kan være større end din indsats. 18+| Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår
spx logo

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen! 📩

Skriv et svar