18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Italien – odds på italienernes EM

Italien missede VM 2018 på meget skuffende vis, og derfor vil der være lettelse at spore i støvlelandet oven på den vellykkede EM-kvalifikation til slutrunden i 2020. Italienerne toppede Gruppe J med 30 point i 10 kampe og en målscore på 37-4, velbekomme. Du finder odds, trup og kampe til Italiens EM på denne side.


Italien vinder EM: 13,00 – SPIL HER >>*

Topscorer ved EM
Ciro Immobile: 31,00 – SPIL HER >>*
Andrea Belotti: 41,00 – SPIL HER >>*
Moise Kean: 51,00 – SPIL HER >>*

Italien vinder gruppe A: 1,54 – SPIL HER >>*

Her er oddsene på Italiens tre gruppekampe:

11. juni 2021
21:00 Tyrkiet – Italien (Rom): 8,50 – 3,75 – 1,50*
16. juni 2021
21:00 Italien – Schweiz (Rom): TBA – TBA – TBA*
20. juni 2021
18:00 Italien – Wales (Rom): TBA – TBA – TBA*

Bookmakerne har pæn fidus til Italien i Gruppe A. Faktisk spås italienerne klart de bedste chancer for at avancere, mens Schweiz, Tyrkiet og Wales ligger oddsmæssigt tæt.

Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 5. maj kl. 16:20 (kampodds), d. 5. maj kl. 16:20 (gruppevinder) og d. 5. maj kl. 16:20 (vinder + topscorer).

Italiens trup og startopstilling

Bruttotrup udtages 11. maj, nettotrup 1. juni.

Forventet opstilling: Donnarumma – Florenzi, Bonucci, Acerbi, Emerson – Barella, Jorginho, Verratti – Chiesa, Belotti, Insigne

Formation: 4-3-3

Træner: Roberto Mancini (2018)

Nøglespillere: Bonucci, Belotti, Jorginho

Stjerneskud: Kean, Tonali, Zaniolo

Straffeskytte:
Jorginho, Belotti

Frisparksskytte: Insigne

Skader/tvivl: Zaniolo, Chiellini

Italiens EM chancer: Genfødt støvleland

Mancini har sat skik på Gli Azzurri efter nogle års vaklen, og med tre hjemmekampe i ryggen er Italien logisk favorit til at snuppe førstepladsen i den svære gruppe A – samt til at vinde en 1/8-finale (i London) mod forventeligt Ukraine eller Østrig. Men derefter kan modstanderen (i München) hedde Belgien, og det italienske hold mangler at vise at det kan slå de allerbedste.

Holdanalyse af Italien

Med 10 sejre i 10 EM-kvalifikationskampe rejste Gli Azzurri sig efter på pinlig vis at have misset VM i 2018 (første VM-slutrunde siden 1958 uden italiensk deltagelse).

Robert Mancini, der tog over i foråret 2018, råder over et talentfuld hold med en håndfuld erfarne klassefolk til vise vejen. Landstræner Mancini stiller typisk med en 4-3-3-formation, og det er klassisk italiensk: Uhyre boldsikkert.

Der mangler måske lige lidt

Men det kan godt være at holdet først topper om et par år; at EM-2020 (selv med et års udsættelse) kommer lidt for tidligt for Gli Azzurri. Suveræn kvalgruppesejr, men puljen var overkommelig (Finland blev nr 2, Grækenland nr 3).

Det har knebet mod virkelig stærke modstandere. I 2018 fik Italien fik 1-1 mod England, men englænderne stillede reservepræget. Samme år tabte italienerne til Argentina, Frankrig og Portugal. Sidstnævnte resultat betød at Mancinis tropper måtte nøjes med en gruppe-andenplads i Nations League efter Ronaldo & Co.

Men siden dén kamp i september 2018 har Italien ikke tabt een eneste kamp (20-5-0)…

I efteråret 2020 vandt italienerne (3-3-0 i seks kampe) deres NL-gruppe foran Holland og Polen. Inkl 0-1-gevinst i Amsterdam. Fuldt fortjent. Mest boldbesiddelse og klart flest afslutninger.

Men stadig: Kan Italien bide skeer med Frankrig, England, Belgien og Spanien? Gli Azzurri åbnede 2021 med tre sikre sejre i VM-kvalifikationen, men mod ret overkommelig modstand (Nordirland, Bulgarien, Litauen). De mangler stadig at vise at de kan slå de helt store. Og her mangler der måske et generationsskifte i midterforsvaret, en ægte målæder i front samt nogle oprydder-evner på midtbanen.

Lidt langsomhed i centralforsvaret

Støvlelandet har diverse stærke målmænd, inkl rutinerede Sirigu, men forrest står store Gianluigi Donnarumma der i en alder af blot 22 år har været Milans førstekeeper siden 2015. Helt vanvittigt. Men selv om han ryster diverse storredninger ud af ærmet og har en stærk udstråling, så er han ikke uden svagheder. Han er høj og tung, og jeg synes at han er en smule langsom til at komme ned til flade bolde ude ved stolpen.

Ideal-midterforsvaret er heller ikke det hurtigste. Det er nemlig – som i efterhånden mange år – Juventus-parret Bonucci og Chiellini, 33 (34 i maj) og 36 år (37 i august). Men hvad de mangler i speed, har de i forudseenhed og timing. Og naturligvis masser af rutine. Chiellini er dog lettere skrøbelig efterhånden; har døjet med skader de seneste par sæsoner og er på skånekost i Juventus. Det kan give EM-startpladsen i venstre side af midterforsvaret til Acerbi (Lazio). Men et generationsskifte er det ikke just; Acerbi er 33 år.

En afløser for Bonucci kunne være Atalanta-forsvarer Tolói, den 30-årige brasilianer (med de italienske aner) der fik italiensk statsborgerskab i februar og prompte blev udtaget af  Mancini.

På backs er PSG-højremand Florenzi og Chelsea-venstremand Emerson de oplagte kandidater. Emerson sidder dog mest på bænken i London, og det koster måske EM-startpladsen. Spinazzola fra Roma (sjovt nok Emersons gamle klub) presser på. Han er højrebenet, men gør det glimrende i begge sider, også fremad, og spiller til venstre for klubholdet. Florenzi, der ligeledes er ex-Roma, har sjovt nok også konkurrence fra en romer: Gianluca Mancini, men der er også Di Lorenzo fra Napoli.

Dygtige spilfordelere der mangler lidt defensivt

På midtbanen er der klasse og stor erfaring – selv om de faktisk kun er 28 og 29 – i Verratti fra PSG og Jorginho fra Chelsea. Fremragende teknikere og spilfordelere. Og EM-kvalifikationskampene tyder på at der er plads til begge på banen, med Jorginho som den centrale (og den mest uundværlige), Verratti til venstre. Midtbanens højremand er typisk unge Barella der er fast starter i Inter.

Tre stærke teknikere. Også Barella har godt blik for sine medspillere og for sukkerballer til offensivfolkene, så der er tale om en vældigt kreativ midtbane. Svagheden er måske at Jorginho er langsom, og Verratti dårlig til at tackle.

Blandt afløserne er folk som den dygtige spilfordeler Locatelli, fysisk stærke Pellegrini, duracell-kanin Sensi (han er dog ikke fast starter i Inter). Og måske vanker der en EM-billet til den blot 20-årige Sandro Tonali der viser gode takter i Milan som dybtliggende spilfordeler a la Pirlo.

Mange offensive muligheder

I offensiven har Mancini forsøgt sig med mange forskellige kombinationer. Bl.a. har Immobile, den hyppigst scorende italiener i Serie A i seneste sæsoner, fået nogle chancer som centreforwarden, men han har ikke vist samme skarphed som når han spiller for Lazio. Han kommer nok med til EM, men næppe som førsteangriber. Den rolle indehaves af Belotti fra Torino. Han blev landsholdets EM-kvalifikationstopscorer og var ligeledes skarp i 2020.

21-årige Kean, hurtig og kropsstærk, er en interessant joker. Han var kun indskifter i Everton, men bruges mere i PSG hvor han har imponeret med hurtige aftræk og gode hovedstød. Han kan ligge i front, men kan også bruges på en fløj, især til højre. På fløjene er der dog allerede oplagte startere. Bl.a. Juventus’ lynhurtige og udfordrende Chiesa. Han kan spille i begge sider, men til venstre er der Napolis erfarne og kreative Insigne, så Chiesa bør få højrepladsen. Dér er der også klubkammerat Bernardeschi, god til at gå ind i banen og afslutte. Han er dog ikke fast starter i Juventus, og når han spiller, kniber det med at score for La Vecchia Signora.

Der er også det 21-årige Roma-stortalent Zaniolo. Han gik dog glip af efteråret pga en alvorlig knæskade. Han vendte tilbage til træningsbanen i februar, men per start-maj er han ikke kampklar endnu, og EM-deltagelse virker urealistisk.

Historien om Italien ved EM i fodbold

Italien har en glorværdig EM-historie med ni slutrunde-deltagelser. I 1960, på hjemmebane, snuppede italienerne guldet med navnkundige spillere som Zoff, Facchetti, Mazzola og Riva på holdet.

Gli Azzurri havde også fordel af hjemmebane i 1980, men denne gang blev det kun til en fjerdeplads; Tjekkoslovakiet snuppede bronzen i kampen om tredjepladsen.

1988 gav en italiensk semifinale (der var ingen bronzekamp), fulgt af 90’erne der var tynde på EM-fronten for Støvlelandet.

Men ved EM-2000 var italienerne tilbage i fokus. Verdensmestrene fra Frankrig tog guldet, men sølvet gik til Italien der havde Nesta og Cannavaro i forsvaret, Maldini på en wingback og Francesco Totti i angrebet. Stærkt mandskab.

Italiensk sølv blev det også til i 2012. Efter en flot turnering – uafgjort mod Spanien i gruppespillet samt elimination af England og Tyskland i kvart- og semifinalen, var italienernes kræfter sluppet op, og spanierne vandt nemt 4-0 i finalen. Ærgerligt, for gruppemødet viste at Buffon, Pirlo, Cassano og Balotelli såmænd godt kunne spille lige op med de spanske verdensmestre.

Ved slutrunden i 2016 tabte italienerne overraskende til Irland, men vandt alligevel den indledende gruppe foran Belgien, og i 1/8-finalen fik de hævn over Spanien med 2-0-sejr. I kvartfinalen trak Tyskland det længste strå, men der skulle forlænget spilletid og langtrukken straffesparkskonkurrence til. Gianluigi Buffon snuppede tre straffespark ud af ni, men desværre brændte fire italienere deres spark. Inkl forsvarsklippe Bonucci.


Læs om andre deltagere ved EM i fodbold