18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Italien – odds på italienernes EM

Italien missede VM 2018 på meget skuffende vis, og der er lettelse at spore i støvlelandet oven på den vellykkede EM-kvalifikation til slutrunden i 2020. Italienerne toppede Gruppe J med 30 point i 10 kampe og en målscore på 37-4, velbekomme. Du finder odds, trup og kampe til Italiens EM på denne side.


Odds på Italien

Italien vinder EM: 3,30 – SPIL HER >>*

Topscorer ved EM
Ciro Immobile: 35,00 – SPIL HER >>*
Lorenzo Insigne: 41,00 – SPIL HER >>*

Her er oddsene på Italiens semifinale:

6. juli 2021
21:00 Italien – Spanien (London): 2,48 – 3,25 – 3,15*

Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 6. juli kl. 14:31


Italiens trup og startopstilling

Truppens 26 mand:

Målmænd: Gianluigi Donnarumma (Milan), Alex Meret (Napoli), Salvatore Sirigu (Torino)

Forsvarsspillere: Francesco Acerbi (Lazio), Alessandro Bastoni (Inter), Leonardo Bonucci (Juventus), Giorgio Chiellini (Juventus), Giovanni Di Lorenzo (Napoli), Emerson Palmieri (Chelsea), Alessandro Florenzi (Paris Saint Germain), Leonardo Spinazzola (Roma), Rafael Toloi (Atalanta)

Midtbanefolk: Nicolò Barella (Inter), Bryan Cristante (Roma), Jorginho (Chelsea), Manuel Locatelli (Sassuolo), Gaetano Castrovilli (Fiorentina), Matteo Pessina (Atalanta), Marco Verratti (Paris Saint Germain)

Angribere: Andrea Belotti (Torino), Domenico Berardi (Sassuolo), Federico Bernardeschi (Juventus), Federico Chiesa (Juventus), Ciro Immobile (Lazio), Lorenzo Insigne (Napoli), Giacomo Raspadori (Sassuolo)

Forventet opstilling i finalen mod England: 4-3-3: Donnarumma – Di Lorenzo, Bonucci, Chiellini, Emerson – Barella, Jorginho, Verratti – Chiesa, Immobile/Belotti, Insigne

Forventet opstilling i semifinalen mod Spanien: 4-3-3: Donnarumma – Di Lorenzo, Bonucci, Chiellini, Emerson – Barella, Jorginho, Verratti – Chiesa, Immobile, Insigne

(Opdatering: Opstilling i semifinalen mod Spanien: 4-3-3: Donnarumma – Di Lorenzo, Bonucci, Chiellini, Emerson – Barella, Jorginho, Verratti – Chiesa, Immobile, Insigne)

(Opdatering: Opstilling i 1/4-finalen mod Belgien: 4-3-3: Donnarumma – Di Lorenzo, Bonucci, Chiellini, Spinazzola – Barella, Jorginho, Verratti – Chiesa, Immobile, Insigne)

Formation: 4-3-3

Træner: Roberto Mancini (2018)

Nøglespillere: Bonucci, Jorginho

Stjerneskud: Bastoni, Raspadori

Straffeskytte:
Jorginho, Belotti

Frisparksskytte: Insigne

Ude af EM: Spinazzola (skadet mod Belgien)

Misser EM: Zaniolo, Sensi, Pellegrini


Italiens EM chancer: Genfødt støvleland

Mancini har sat skik på Gli Azzurri efter nogle års vaklen, og med tre hjemmekampe i ryggen er Italien logisk favorit til at snuppe førstepladsen i den svære gruppe A – samt til at vinde en 1/8-finale (i London) mod forventeligt Ukraine eller Østrig. Men derefter kan modstanderen (i München) hedde Belgien, og det italienske hold mangler at vise at det kan slå de allerbedste.


Holdanalyse af Italien

Med 10 sejre i 10 EM-kvalifikationskampe rejste Gli Azzurri sig efter på pinlig vis at have misset VM-2018 (første VM-slutrunde siden 1958 uden italiensk deltagelse).

Robert Mancini, der tog over i foråret 2018, råder over et talentfuld hold med en håndfuld erfarne klassefolk til vise vejen. Landstræner Mancini stiller typisk med en 4-3-3-formation, og det er klassisk italiensk: Uhyre boldsikkert.

Der mangler måske lige lidt

Men det kan godt være at holdet først topper om et par år; at EM-2020 (selv med et års udsættelse) kommer lidt for tidligt for Gli Azzurri. Suveræn kvalgruppesejr, men puljen var overkommelig (Finland blev nr 2, Grækenland nr 3).

Det har knebet mod virkelig stærke modstandere. I 2018 fik Italien fik 1-1 mod England, men englænderne stillede reservepræget. Samme år tabte italienerne til Argentina, Frankrig og Portugal. Sidstnævnte resultat betød at Mancinis tropper måtte nøjes med en gruppe-andenplads i Nations League efter Ronaldo & Co.

Men siden dén kamp i september 2018 har Italien ikke tabt een eneste kamp (20-5-0)…

I efteråret 2020 vandt italienerne (3-3-0 i seks kampe) deres NL-gruppe foran Holland og Polen. Inkl 0-1-gevinst i Amsterdam. Fuldt fortjent. Mest boldbesiddelse og klart flest afslutninger.

Men stadig: Kan Italien bide skeer med Frankrig, England, Belgien og Spanien? Gli Azzurri åbnede 2021 med tre sikre sejre i VM-kvalifikationen, men mod ret overkommelig modstand (Nordirland, Bulgarien, Litauen). De mangler stadig at vise at de kan slå de helt store. Og her mangler der måske et generationsskifte i midterforsvaret, en ægte målæder i front samt nogle oprydder-evner på midtbanen.

Træningskampe før EM:
28/5 mod San Marino: 7-0.
4/6 mod Tjekkiet: 4-0. Italien i 4-3-3. Med Berardi på højrekant, Immobili i front (begge scorede). Og gamle Chiellini i midterforsvaret.

EM-kampe:
11/6 mod Tyrkiet: 3-0-sejr. Selvmål, Immobile, Insigne. Italien sad på spillet fra start til slut. Effektiv højpres og genpres. Opstilling: Donnarumma – Florenzi, Bonucci, Chiellini, Spinazzola – Barella, Jorginho, Locatelli – Berardi, Immobile, Insigne
16/6 mod Schweiz: 3-0-sejr. Mål: Locatelli x 2, Immobile. Chiellini udgik med skade. Italien klart farligst hele kampen. Indledende spildominans, men efter 1-0: afventende; kompakt forsvar og kontraløb.
20/6 mod Wales: 1-0-sejr.
26/6 1/8-finale mod Østrig: 0-0. 2-1 efter forlænget spilletid. 1H: effektivt genpres; belejring af det østrigske mål. Men ringe af offensivfolk Insigne samt især Immobile og Berardi. Også i 2H hvor østrigerne desuden frustrerede Italiens forsvar og midtbane med aggressivt pres. Mærkeligt at Mancini først udskiftede Immobile og Berardi i 80. Målscorer til 1-0 i forlænget spilletid: indskifter Chiesa. 2-0: Pessina.
2/7 1/4-finale mod Belgien: 2-1-sejr. 1H: Italienere med mest bold, midtbanedominans og farlige dødbolde. Belgien med femmandsforsvar samt hurtige og direkte omstillinger (dog også lange bolde til ensom og doubleteamet Lukaku). En del afslutninger fra begge hold. 30.: Italien foran ved Barella efter dårlig clearing af Vertonghen og dårlig inddæmning af bl.a. T. Hazard. Mere belgisk boldbesiddelse, men ikke direkte nok. Et par gode italienske kontraer og flot mål udefra af Insigne (passivt forsvar). Heldigt belgisk straffe: reducering. 2H: Belgisk pres; italienere vekslende ml rundspil og målsøgende; chancer i begge ender; inkl et par store til Belgien. Sidste kvarter: Italiensk fokus på at lukke af.
6/7 Semifinale mod Spanien: 1-1 i ordinær kamp og efter forlænget. Straffesparkskonkurrence-sejr. 1H: Spansk forsvar står højt; italienske kontramuligheder via direkte spil og stikninger, men også gode spanske bolderobringer på italiensk banehalvdel, og spaniere gode til at spille sig rundt om/igennem højt italiensk pres med kvikke vendinger og hurtige afleveringer. 2H: Italien bedre med i spillet og stadig mere direkte. Foran, efter kontra, ved godt Chiesa-spark i 60. Derefter pæn italiensk kontrol, inkl farlige kontraer, indtil pludselig (efter sterilt pres) spansk udligning i 80. (udnyttelse af tungt italiensk forsvar). Derefter Spanien bedst. Flest kræfter. Hjalp med indskiftning af (i 2H) af bl.a. Morata; ikke længere Olmo som falsk nier. Forlænget: 1H: Som i slutning af ordinær kamp. 2H: Træthed i spansk forsvar, Belotti og Berardi farlige for Italien.

Lidt langsomhed i centralforsvaret

Støvlelandet har diverse stærke målmænd, inkl rutinerede Sirigu, men forrest står store Gianluigi Donnarumma der i en alder af blot 22 år har været Milans førstekeeper siden 2015. Helt vanvittigt. Men selv om han ryster diverse storredninger ud af ærmet, er uhyggelig mand-mod-mand og har en stærk udstråling, så er han ikke uden svagheder. Han er høj og tung, og jeg synes at han er en smule langsom til at komme ned til flade bolde ude ved stolpen.

Ideal-midterforsvaret er heller ikke det hurtigste. Det er nemlig – som i efterhånden mange år – Juventus-parret Bonucci og Chiellini, 33 (34 i maj) og 36 år (37 i august). Men hvad de mangler i speed, har de i forudseenhed og timing. Og naturligvis masser af rutine. Chiellini er dog lettere skrøbelig efterhånden; har døjet med skader de seneste par sæsoner og er på skånekost i Juventus. Det kan give EM-startpladsen i venstre side af midterforsvaret til Acerbi (Lazio). Men et generationsskifte er det ikke just; Acerbi er 33 år.

Langsomheden KAN blive et problem mod hurtige angribere. Landstræner Mancini vil nemlig gerne presse højt – og forsvaret skal følge med op. Det kræver dog at modstanderen, ud over hurtige angribere, har kvikke og kreative midtbanefolk/forsvarere der kan spille sig uden om presset og slå den rigtige bold.

En afløser for Bonucci kunne være Atalanta-forsvarer Tolói, den 30-årige brasilianer (med de italienske aner) der fik italiensk statsborgerskab i februar og prompte blev udtaget af  Mancini. Og ellers er der 22-årige Bastoni fra Roma.

På venstreback har har Chelseas Emerson været den oplagte startkandidat, men hans reservestatus i London kan koste ham en EM-startplads. Han trues af Spinazzola fra Roma (sjovt nok Emersons gamle klub). Spinazzola er højrebenet, men gør det glimrende i begge sider, også fremad, og spiller til venstre for klubholdet.

Kom ikke med i EM-nettotruppen: Fiorentina-venstreback Biraghi, manden der har romerske soldater og ”Vae Victis” tatoveret på brystet og klistret på sine benskinner. Han føler sig nok hensat til Colosseum når han træder ind på Stadio Olimpico.

På højreback er idealstarteren Florenzi fra PSG. Han er ex-Roma lige som Emerson, men konkurrencen er fra en napolitaner: Di Lorenzo fra Napoli.


Dygtige spilfordelere der mangler lidt defensivt

På midtbanen er der klasse og stor erfaring – selv om de faktisk kun er 28 og 29 – i Verratti fra PSG og Jorginho fra Chelsea. Fremragende teknikere og spilfordelere. Og EM-kvalifikationskampene tyder på at der er plads til begge på banen, med Jorginho som den centrale (og den mest uundværlige), Verratti til venstre. Verratti pådrog sig en skade i begyndelsen af maj og missede resten af den franske klubsæson. Landstræner Mancini er dog optimistisk mht playmakerens EM-chancer.

Midtbanens højremand er typisk unge Barella der er fast starter i Inter.

Tre stærke teknikere. Også Barella har godt blik for sine medspillere og for sukkerballer til offensivfolkene, så der er tale om en vældigt kreativ midtbane. Svagheden er måske at Jorginho er langsom, og Verratti dårlig til at tackle.

Blandt afløserne er folk som den dygtige spilfordeler Locatelli (nok første-afløser hvis Verratti ikke kan spille), fysisk stærke Pellegrini, duracell-kanin Sensi (han er dog ikke fast starter i Inter; døjer desuden med en skade der KAN koste ham EM). 20-årige Sandro Tonali viser gode takter i Milan som dybtliggende spilfordeler a la Pirlo, men er ikke med i Mancinis EM-trup.

Hvis Sensi eller Verratti må udgå pga skade, er det Pessina fra Atalanta der går ind i truppen. OPDATERING: Sensi misser EM. Verratti misser åbningskampen.

Mange offensive muligheder

I offensiven har Mancini forsøgt sig med mange forskellige kombinationer. Bl.a. har Immobile, den hyppigst scorende italiener i Serie A i seneste sæsoner, fået nogle chancer som centreforwarden, men han har ikke vist samme skarphed som når han spiller for Lazio. Han er næppe førsteangriber ved EM. Den rolle indehaves sandsynligvis af Belotti fra Torino. Han blev landsholdets EM-kvalifikationstopscorer og var ligeledes skarp i 2020. OPDATERING: I 4/6-træningskampen mod Tjekkiet var det Immobile der startede inde i front, og han gjorde det godt. Så det ser ud til at jeg har undervurderet hans EM-startchancer.

21-årige Kean, hurtig og kropsstærk, kunne have været en interessant joker. Han var kun indskifter i Everton, det er han sådan set også mest i PSG, men han bruges lidt mere og har imponeret med hurtige aftræk og gode hovedstød. Samt en del mål. Han kan ligge i front, men kan også bruges på en fløj, især til højre. Men han er ikke med i EM-nettotruppen.

Det er derimod venstrebenede Berardi fra Sassuolo (god sæson); ligeledes brugbar på en kant såvel som i front.

Men på fløjene er der allerede oplagte startere. Bl.a. Juventus’ lynhurtige og udfordrende Chiesa. Han kan spille i begge sider, men til venstre er der Napolis erfarne og kreative Insigne, så Chiesa bør få højrepladsen. Dér er der også klubkammerat Bernardeschi, god til at gå ind i banen og afslutte. Han er dog ikke fast starter i Juventus, og når han spiller, kniber det med at score for La Vecchia Signora.

Det 21-årige Roma-stortalent Zaniolo misser EM pga den alvorlige knæskade han pådrog sig sidste år. Til gengæld er den 20-årige Sassuolo-spirrevip Raspadori med i truppen efter et stærkt forår (fem Serie A-mål i april og maj).


Historien om Italien ved EM i fodbold

Italien har en glorværdig EM-historie med ni slutrunde-deltagelser. I 1960, på hjemmebane, snuppede italienerne guldet med navnkundige spillere som Zoff, Facchetti, Mazzola og Riva på holdet.

Gli Azzurri havde også fordel af hjemmebane i 1980, men denne gang blev det kun til en fjerdeplads; Tjekkoslovakiet snuppede bronzen i kampen om tredjepladsen.

1988 gav en italiensk semifinale (der var ingen bronzekamp), fulgt af 90’erne der var tynde på EM-fronten for Støvlelandet.

Men ved EM-2000 var italienerne tilbage i fokus. Verdensmestrene fra Frankrig tog guldet, men sølvet gik til Italien der havde Nesta og Cannavaro i forsvaret, Maldini på en wingback og Francesco Totti i angrebet. Stærkt mandskab.

Italiensk sølv blev det også til i 2012. Efter en flot turnering – uafgjort mod Spanien i gruppespillet samt elimination af England og Tyskland i kvart- og semifinalen, var italienernes kræfter sluppet op, og spanierne vandt nemt 4-0 i finalen. Ærgerligt, for gruppemødet viste at Buffon, Pirlo, Cassano og Balotelli såmænd godt kunne spille lige op med de spanske verdensmestre.

Ved slutrunden i 2016 tabte italienerne (med Antonio Conte ved trænerroret) overraskende til Irland, men vandt alligevel den indledende gruppe foran Belgien, og i 1/8-finalen fik de hævn over Spanien med 2-0-sejr. I kvartfinalen trak Tyskland det længste strå, men der skulle forlænget spilletid og langtrukken straffesparkskonkurrence til. Gianluigi Buffon snuppede tre straffespark ud af ni, men desværre brændte fire italienere deres spark. Inkl forsvarsklippe Bonucci.


Læs om andre deltagere ved EM i fodbold