18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Interview med Gianluca di Marzio: Om Mæhle og Damsgaard

SpilXperten har lavet et interview med Gianluca di Marzio om transfersituationen vedrørende Serie A-danskerne, Joakim Mæhle og Mikkel Damsgaard.


Joakim Mæhle – fra Atalanta til Tottenham? Han har gjort det virkelig godt for det danske landshold, men det har været skuffende i Serie A. Hvad er årsagen til den engelske interesse, og ville det være et smart skifte?

Det er svært at se Atalanta sælge spilleren efter halvandet år. Jeg ved ikke, om de vil sælge ham? Normalt vil Atalanta gerne sælge deres spillere efter en 3-4 år, ikke efter 1-1,5 år.

Det ville have været en god handel for Tottenham, men ikke længere, nu hvor de har fået Perisic. Perisic til venstresiden, og jeg tror ikke, at de har brug for yderligere en ung spiller.

De har brug for stærke spillere, der kan gøre sig gældende i Champions League. Jeg tror ikke, at Mæhle kan løfte Tottenhams niveau nævneværdigt.


Mikkel Damsgaard fik sin første sæson ødelagt pga. en skade, men han var tilbage på Sampdoria-bænken mod slutningen af sæsonen. Hvad holder fremtiden for unge Damsgaard?

Det er svært at snakke om fremtiden for Sampdoria, for man skal have udredt ejerforholdene; de skal sælge klubben. Klubbens formand var i en svær situation – han kom ud af fængslet for nogle dage siden.

Det er meget udfordrende at spå om fremtiden for Sampdoria. Damsgaard spillede ikke meget. Han havde en masse problemer sidste år.

Jeg tror, at han skal blive i Sampdoria et år mere, hvor han spiller. Sidste år var meget skidt for ham. Han var ikke en nøglespiller for Sampdoria, fordi han havde en masse problemer.

I fremtiden skal han spille for et hold som Atalanta eller Fiorentina. Hold, der vil sige ”du er en nøglespiller for os, du bliver hos os, og du spiller for os.”

Ideelt skulle han forlade Sampdoria og spille for et andet hold, men det er meget svært for andre klubber at købe ham lige nu. For hvis de har øjnene rettet mod Damsgaard, kommer de ikke til at tilbyde særligt mange penge, da han ikke spillede specielt meget i sidste sæson – og jeg tror, at Sampdoria er af den overbevisning, at de kan få mange penge for ham.

Det er en tricky situation for Sampdoria, men i sidste sæson var Damsgaard som et spøgelse – ingen så ham. Han må ud på lån, så han kan få spilletid, for som jeg sagde før; værdien er et problem lige nu.

Skriv et svar