18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Interview med Danny Murphy: Om Jon Dahl Tomasson i Blackburn

SpilXperten har lavet et interview med Danny Murphy – forhenværende spiller i både Liverpool, Tottenham, Fulham og Blackburn – i forbindelse med Jon Dahl Tomassons ansættelse som træner i Blackburn.

Jon Dahl Tomasson har foladt Malmö FF og er nu træner i Blackburn. Foto: Bildbyrån

Jon Dahl Tomasson har foladt Malmö FF og er nu træner i Blackburn. Foto: Bildbyrån


Hvordan er dine forventninger til Jon Dahl Tomasson? Han er tiltrådt som manager i din tidligere klub, Blackburn Rovers. 

“Jeg elsker at se mine gamle hold gøre det godt, og jeg tror, at det bliver et hårdt job for ham (Jon Dahl Tomasson). Vi ved alle, hvor hård Championship er. Selv når man har et godt og stort budget, er der stadig hård konkurrence. Du har Premier League-holdene, der kommer ned med ‘faldskærmsbetalinger’, og du har hold i Championship, der vil presse på.”

“Jeg tror, at Jon Dahl Tomasson får hænderne fulde. Han har fået en fantastisk træningsbane at arbejde på, og han har fået nogle gode unge spillere, som han kan arbejde med.”


Ifølge Danny Murphy bliver det afgørende for Jon Dahl Tomassons succes, hvad han får at arbejde med rent økonomisk.

“Jeg tror, at det hele kommer til at handle om, hvad han får af budget og spillere. Hvis de lader Brereton Diaz gå, vil de så kunne erstatte ham? Kan de tilføre noget ordentlig kvalitet til holdet?”

“Hver sæson skal man forsøge at forbedre sig en lille smule, også selv om det blot er to eller tre spillere. Det kommer til at handle om, hvor mange penge han får, hvor meget frihed han får til at trække på sin erfaring fra Malmø, til at bruge sin fantasi, til at gøre de ting, han har lyst til, og til ikke at føle sig presset.”


Det er vigtigt, at Jon Dahl Tomasson får tid til at give sit projekt et ordentligt skud, mener Danny Murphy.

“Problemet i Championship er, at man kan have en god måned, hvor man spiller godt, i otte kampe eller sådan noget, og pludselig er man blandt playoff-pladserne. Derefter kan man have en dårlig måned, og før man ved af det, så ligger man midt i tabellen og er seks point fra playoffs. Den ene måned kan man være den bedste manager i Championship, og i den næste måned er man væk.” 

“Det kan være en fantastisk rutsjebanetur at være i Championship. 

“Jeg håber, at han får tid, støtte og frihed til at gennemarbejde sine idéer. Jeg håber også, at fansene bakker ham op. Det er et hårdt job. Han må virkelig være en modig mand, for enhver, der kommer ind i Championship som manager, skal have en tyk hud. Det bliver en hård omgang. Men jeg ønsker ham alt godt og held og lykke.”


Danny Murphy vurderer, at Jon Dahl Tomasson har store sko at udfylde.

“Jeg synes, at Tony Mowbray gjorde et godt stykke arbejde. Jeg er en stor fan af ham, jeg kan virkelig godt lide ham. Han er en meget ydmyg mand, og han er en virkelig klog mand, og han gjorde det virkelig godt sidste år.“

“Når man ser på det budget, han havde at arbejde med, så synes jeg, at Mowbray gjorde et godt stykke arbejde.”

Skriv et svar