Ghana – odds på ghanesernes VM

Ghana har en høne at plukke med Luis Suárez. Hævntørsten blandes med håb om at den nye træner kan forløse truppens talenter. Men Black Stars har få sværvægtere og ventes at blive nr tre i Gruppe H efter Portugal og Uruguay (foran Sydkorea) Overrasker de med andenpladsen, venter nok stærke Brasilien i ottendedelsfinalen. Find odds, trup og kampe til Ghanas VM på denne side.

Af: Jens Bøye

Odds på Ghana

Odds er senest opdateret d. 9. december 2022 kl. 15:04. Odds kan ændre sig.

Ghanas trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-2-3-1

Forventet startopstilling ved VM:

Seneste opstilling (3. runde mod Uruguay): 4-2-3-1: Ati-Zigi – Seidu, Amartey, Salisu, Baba – Partey, Samed – Kudus, A. Ayew, J. Ayew – Williams

Nøglespillere: Daniel Amartey, Thomas Partey, André Ayew, Jordan Ayew, Iñaki Williams

Stjerneskud: Iñaki Williams, Mohammed Salisu, Mohammed Kudus, Kamaldeen Sulemana, Issahaku Fatawu

Straffeskytte: André Ayew
(Mohammed Kudus)

Frisparksskytte: André Ayew, Thomas Partey

Skader/tvivl: Mensah (skadet mod Sydkorea)

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Joe Wollacott, Iddrisu Baba

Ghanas VM chancer: Ny træner og fine talenter, men få store navne

Den ghanesiske talentfabrik virker ikke så imponerende som i tiden med Essien, Muntari, Gyan & Co. Men VM-kvalifikationen kom i hus – i modsætning til 2018 – med en uerfaren, men interessant landstræner. Og han råder skam over en række spændende stortalenter, inkl nogle med markant Superliga-fortid.

Ghana er traditionelt blandt de stærkeste i Afrika. Så da Black Stars floppede ved De Afrikanske Mesterskaber (CAN) i januar med sølle EET point i gruppe med Marokko, Gabon og Comorerne, blev træneren prompte fyret.

Det var såmænd Milovan Rajevac, der i 2010 havde ført Ghana til kvartfinalen ved VM, og som i 2021 var blevet hentet tilbage for at genrejse et hold der havde underpræsteret i et par år.

I stedet blev assistent Otto Addo forfremmet og fik ansvaret for de afgørende marts-kvalifikationskampe mod Nigeria.

Han kvitterede ved at droppe 12 (dog nogle pga skader og karantæne) af CAN-truppens 28 mand. Black Stars snuppede VM-billetten på udebanemål via 0-0 og 1-1. Klar hjemmeholds-dominans i begge kampe; Ghana gravede sig ned efter udligning i 22. minut i udekampen.

Tysk-ghanesiske Addo er uden chef-erfaring, men har haft en interessant assistent-karriere. Han har været i Gladbach og senest Dortmund, og i 2016/17 var han halvandet år i FC Nordsjælland med Kasper Hjulmand som chef. Ghana-tjansen er i øvrigt meget midlertidig; efter VM vender han tilbage til jobbet som assistent i Dortmund.

Ghana fik tæv med 4-1 i Japan i juni, men stillede reservepræget. Derefter meldte stærke spillere som Iñaki Williams og Tariq Lamptey sig under de ghanesiske faner, og de var med i september hvor Black Stars tabte 3-0 til Brasilien og slog Nicaragua 1-0. Alt dette fører lige nu til en 61. plads på verdensranglisten i fodbold.

Holdanalyse af Ghana

Herunder følger en komplet gennemgang af det ghanesiske herrelandshold.

Målmænd:
Førstemand i såvel VM-kvalifikation som De Afrikanske Mesterskaber (CAN) var Joe Wollacott fra Charlton. League One, dvs den tredjebedste engelske række.

Men Wollacott blev fingerskadet i sidste ligakamp før VM og går glip af slutrunden. Den nye førstekeeper er så nok 25-årige Lawrence Ati-Zigi der står fast i schweiziske St. Gallen og er noteret for 10 landskampe. 1,88 meter høj.

Alternativerne er Abdul Nurudeen, reserve i belgiske Eupen, og 19-årige Ibrahim Danlad fra den ghanesiske liga. Henholdsvis to og nul landskampe.

Midterforsvar:
Det faste makkerpar er som udgangspunkt erfarne Daniel Amartey fra Leicester (tidligere FC København) og Alexander Djiku fra Strasbourg. 27 og 28. Hurtige og fysisk stærke; saftige tacklinger. Djiku har visse teknik-problemer når bolden skal føres frem, men kan udfylde en post på defensiv-midtbanen hvis der er behov for en jernmandsoprydder dér. Amartey er teknisk bedre og kan også sagtens spille på midtbanen.

I tilfælde af skader eller formsvaghed hos Djiku og Amertey er der vældigt kompetente afløsere. Først og fremmest 23-årige Mohammed Salisu der spiller fast i Southampton og tidligere gjorde det i La Liga-klubben Valladolid. Stor og venstrebenet. Så god at han banker på til en startplads – foran Djiku eller evt som del af et tremandsmidterforsvar. (Tidligere i år sagde landstræner Addo dog at han i første omgang anså Salisu som back-up. For Djiku taler at han og Amartey kender hinanden.)

Så hvorfor i alverden er Salisu kun noteret for to landskampe? Fordi han først i år lod sig overtale til at tørne ud for Ghanas A-landshold. Han havde længe været sur på forbundet fordi korrupte ledere for en håndfuld år siden forlangte penge for at udtage ham til U17-landsholdet.

Truppen rummer også den lille Celta-forsvarer Joseph Aidoo samt ligeledes lille og kvikfodede Seidu fra franske Clermont (stærkt efterår). Derimod er Abdul Mumin fra Rayo Vallecano skilt fra; han sidder på bænken i den spanske klub. Med er heller ikke erfarne Jonathan Mensah; han er i MLS, dvs ret lavt niveau, efter en række år i Europa og var blandt dem der blev droppet efter CAN.

Højreback:
Andy Yiadom fra Reading (Championship i England) var førstevalg ved CAN og var også med i truppen mod Nigeria, men her valgte Addo at give landsholdsdebut til Denis Odoi fra belgiske Club Brügge. 34 år og et nydeligt CV der inkluderer Premier League med Fulham.

Odoi var U21-landsholdsspiller for Belgien og nåede en venskabskamp for A-holdet, men i år skiftede han flag og stillede op for Ghana hvor hans far er fra. Odoi kan spille i begge sider og sågar i midterforsvaret, men er som udgangspunkt højreback.

Fra juli fik han konkurrence fra endnu en “ny-ghaneser” på back-pladsen, Tariq Lamptey. Det 22-årige Brighton-kuglelyn har spillet U-landskampe for England, men har ghanesiske forældre og har besluttet sig for at spille A-bold for Black Stars. Addo har kvitteret med en VM-billet (på bekostning af Yiadom, i øvrigt).

En startplads får Lamptey dog næppe bare sådan lige. Han er nok bedst som wingback, ikke back (er for satset), og var ikke fast starter for Brighton i 21/22; er det heller ikke nu. Desuden er han jo helt ny i Ghana-sammenhæng. I september fik han en indskiftning mod Brasilien.

Den kvikke midterforsvarer Seidu kan vikariere på backen.

Venstreback:
Nr 1 er sandsynligvis 28-årige Rahman Baba. Han ejes af Chelsea, men har været lejesvend de seneste mange år; 21/22-sæsonen i Reading i den næstbedste engelske række. Dér er han også nu.

Starter i begge Nigeria-kampe i marts – hvor Baba var skadet – var 23-årige Gideon Mensah fra Auxerre. Glimrende fremad, mere upålidelig i forsvaret. Til VM er han nok kun afløser – selv om han og Baba hver fik een start i september.

Bemærk at højreback Odoi kan vikariere til venstre.

Defensiv midtbane:
Klassespiller Thomas Partey fra Arsenal ligner en uomgængelig starter hvis kampklar. Han blev skadet i startapril og gik glip af resten af PL-sæsonen, men har spillet fast for Londonklubben i efteråret. Fysisk stærk, og samtidig kan han spille bold.

Den mest oplagte makker i en 4-2-3-1-formation med to defensivfolk på midtbanen har lignet Iddrisu Baba fra La Liga-klubben Mallorca, men han misser VM pga en skade. Hvem tager over? Medmindre Addo vil skrue op for offensiven – eller gå modsat og hive en forsvarer op på midtbane – er der to muligheder i VM-truppen:

Elisha Owuso fra Gent og Abdul Samed fra Lens, henholdsvis to og 0 landskampe. Selv om Samed er helt landsholdsgrøn, ligner han det logiske valg. Han har nemlig godt i et stærk efterår i sin franske klub, mens Owuso ikke er fast starter i Belgien.

Der er en række andre gode navne, men de har ikke passet ind i landstrænerens planer og er ikke med i VM-truppen:  Alfred Duncan fra Fiorentina, Jeffrey Schlupp fra Crystal Palace, Mubarak Wakaso fra Eupen i Belgien (men før det bl.a. Spanien) og Majeed Ashimeru fra Anderlecht. Glimrende midtbanespillere, de tre første med god erfaring, Ashimeru med en fleksibilitet der betyder at han kan spille offensiv såvel som defensiv midtbane.

Den pensionerede landsholdslegende Asamoah Gyan var så fortørnet over Ashimerus manglende udtagelse til martsopgørene at han kaldte det ”nonsense” på Twitter. ”Ghanas bedste midtbanemand efter Partey,” skrev han.

Offensiv midtbane/fløje:
Stortalent Mohammed Kudus er desværre kun indskifter i Ajax efter 2020-skiftet fra en hovedrolle i FC Nordsjælland, men den venstrebenede supertekniker startede inde i begge Nigeria-kampe og ligner een landstræneren ønsker at satse på som central kreatør.

Der er god konkurrence fra Daniel-Kofi Kyereh. Han var den foretrukne offensiv-midtbanemand under CAN, men måtte tage til takke med en rolle som indskifter mod Nigeria.. Dengang var han stamspiller hos St Pauli i 2BL; nu er han i Bundesliga-klubben Freiburg (er dog en del på bænken), og han startede inde mod Nicarugua i september. Kudu startede dog inde mod Brasilien. Kyereh er i øvrigt skadestvivlsom før VM.

Det 21-årige offensivtalent Daniel Afriyie fra den hjemlige liga er også med i VM-truppen, men nok mest for at lære.

Kevin-Prince Boateng? Den gamle klasse-kreatør med fortid i bl.a. Milan og Barcelona spiller stadig, nu i Hertha Berlin, men er 35 efterhånden og stoppede allerede på det ghanesiske landshold efter VM-2014.

På venstre fløj har Ghana to klassespillere at vælge imellem, erfarne André Ayew og unge Kamaldeen Sulemana. Der kunne også være Emmanuel Gyasi, anfører i Serie A-klubben Spezia, men han er skadet og var nok i forvejen et stykke fra VM-truppen; kun to landsholdsoptrædender, begge i 2021.

20-årige Kamaldeen (endnu en tidligere FC Nordsjælland-mand) fra franske Rennes er ofte skadet og gik således glip af det meste af foråret, men den lynhurtige dribler har kæmpestort potentiale og viser det gerne når han får chancen i Rennes. Det får han dog sjældent fra start; bl.a. fordi hans defensive ildhu langt fra kan måle sig med hans offensive dribleevner.

Efter en række år i Frankrig, England og Tyrkiet spiller 32-årige Ayew ikke længere på højt klubniveau. Men han er uhyre landsholdserfaren; er faktisk normalt Ghanas anfører, og han spiller til dagligt i den qatarske liga (er meget målfarlig for Al Sadd), så han er nok den foretrukne VM-starter til venstre.

Kamaldeen kunne så være et bud på den anden fløj til VM. Den højrefodede dribler vil helst spille til venstre hvor han kan skære ind i banen og afslutte, men kan også sagtens skabe ravage til højre.

Men i juli meldte den erfarne klasse-offensivmand Iñaki Williams (født i Spanien af ghanesiske forældre) fra Athletic Bilbao sig under de ghanesiske faner (i modsætning til lillebror Nico der stiller op for Spanien) – hvad han kan gøre fordi han kun har spillet træningskamp for Spaniens A-landshold. Den 28-årige hurtigløber har været fast La Liga-starter i 7-8 år og kommer naturligvis med til VM selv om han er ny mand hos Black Stars. Og det ligner en startplads på højresiden af angrebet (selv om han også kan ligge til venstre eller helt i front). Så god og erfaren en spiller siger man ikke nej til.

Desuden er der igen-igen skadestvivl om Kamaldeen.

Højre-reserverne er hurtige Bukari (23) fra serbiske Røde Stjerne, 22-årige Kamal Sowah fra Club Brügge hvor han får meget spilletid trods konkurrence fra bl.a. Skov Olsen (Sowah kan nemlig også ligge som angriber), samt det 18-årige stortalent Issahaku Fatawu fra Sportings U23-mandskab (og førsteholdets bænk). Sidstnævnte kan også ligge som central kreatør.

Med i VM-truppen er derimod ikke HSV-højrefløj Königsdörffer samt venstrefløjene Adjei fra Bochum og Paintsil fra Genk.

Angribere:  
Med 20 mål i 82 landskampe overgås 30-årige Jordan Ayew kun af storebror André (23 kasser i 107 kampe), og Crystal Palace-frontløberen er nok Ghanas førsteangriber. Selv om fx Iñaki Williams også kan ligge i front.

Ud over fløjspillerne Bukari og Sowah der også kan agere angriber, indeholder Ghanas trup den talentfulde Bristol City-frontløber Antoine Semenyo (22 år).

Lidt overraskende var der ikke en VM-billet til det 19-årige stortalent Felix Afena-Gyan, indskifter i Cremonese. Med kom heller ikke Kwasi Wriedt. For et par år siden tæppebombede han på Bayern Münchens andethold, men som nu har sværere ved at finde målet for Holstein Kiel i den næstbedste tyske række.

Historien om Ghana ved VM i fodbold

Trods traditionelt blandt de stærkeste fodboldlande i Afrika har Ghana kun været med til tre VM-slutrunder: 2006, 2010 og 2014.

I 2006 i Tyskland gik Ghana videre som gruppetoer, efter Italien, foran Tjekkiet og USA. I ottendedelsfinalen var Brasilien for stærk og vandt 3-0. I truppen var bl.a. midtbanestjernerne Michael Essien og Sulley Muntari, samt det unge angrebs-es Asamoah Gyan. Superliga-personligheden Razak Pimpong (der dén sommer skiftede fra FCM til FCM) fik een start og et par indskiftninger. Den nuværende træner Otto Addo fik også et par indhop.

Pimpong og Addo var ikke med i 2010 i Sydafrika, og en knæskadet Essien gik også glip af slutrunden, men til var kommet fløjspiller André Ayew og midtbanetekniker Kevin-Prince Boateng. Med var igen Muntari og Gyan (nu 24), og sidstnævnte spillede en markant rolle. Han scorede begge holdets mål – begge på straffe – i indledende gruppe hvor ghaneserne slog Serbien, spillede uafgjort mod Australien og gik videre som toer efter Tyskland. I ottendedelsfinalen vandt Ghana 2-1 over USA via forlænget spilletid, på mål af Boateng og Gyan. Og så kom den kamp der stadig nager det vestafrikanske land: kvartfinalen mod Uruguay.

Efter 1-1 (Muntari og Forlán) i ordinær kamp var den forlængede spilletid næsten forbi da Luis Suárez på stregen reddede en Ghana-afslutning med hånden. Udvisning og straffespark. Som Gyan sendte på overliggeren. I straffesparkskonkurrencen scorede han, men to holdkammerater missede, og semifinalebilletten gik til de himmelblå fra Uruguay.

I 2014 i Brasilien var Essien tilbage, Muntari, Boateng og Gyan var der stadig, og André Ayew havde fået selskab af lillebror Jordan. Men ghaneserne fik kun eet point. Sjovt nok mod gruppevinder (og senere verdensmester) Tyskland, mens Ghana tabte til Portugal og USA (efter to slutrunder med overtag mod amerikanerne). Gyan og André Awey stod for holdets mål med hver to.

Black Stars kiksede kvalifikationen til VM-2018 (Egypten var for stærk), og dermed oplevede Ayew-brødrene det samme som farmand Abedi Pelé, dog i mindre målestok. Een af Afrikas bedste fodboldspillere nogensinde havde en lang landsholdskarriere (1982-1998) og vandt guld og sølv ved De Afrikanske Mesterskaber, men han var ikke med til een eneste VM-slutrunde.

Læs om andre deltagere ved VM i fodbold