18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Ghana – odds på ghanesernes VM

Ghana har en høne at plukke med Luis Suárez. Hævntørsten blandes med håb om at den nye træner kan forløse truppens talenter. Black Stars har dog få folk fra store klubber og ventes at blive nr tre i Gruppe H efter Portugal og Uruguay (foran Sydkorea) Overrasker de med andenpladsen, venter nok stærke Brasilien i ottendedelsfinalen. Find odds, trup og kampe til Ghanas VM på denne side.


Odds på Ghana

Ghana vinder VM301,00 – SPIL HER >>*
Ghana vinder Gruppe H10,00 – SPIL HER >>*
Ghana går videre fra Gruppe H3,25 – SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 1. juli 2022 kl. 15:40. Odds kan ændre sig.

VM gruppe H
K
1
Ghana
0000000000
2
Portugal
0000000000
3
Sydkorea
0000000000
4
Uruguay
0000000000
VM gruppe H
24/11/202224/1114:00
Ikke startetIS
-
-
24/11/202224/1117:00
Ikke startetIS
-
-
28/11/202228/1114:00
Ikke startetIS
-
-
28/11/202228/1120:00
Ikke startetIS
-
-
02/12/202202/1216:00
Ikke startetIS
-
-
02/12/202202/1216:00
Ikke startetIS
-
-


Ghanas trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-2-3-1

Forventet startopstilling ved VM:

Målmand:Wollacott
Forsvar:Odoi, Amartey, Djiku, R. Baba
Midtbane:I. Baba, Partey
Offensiv midtbane:Kamaldeen, Kudus, A. Ayew
Angreb:J. Ayew

Nøglespillere: Daniel Amartey, Thomas Partey, André Ayew, Jordan Ayew

Stjerneskud: Mohammed Kudus, Kamaldeen Sulemana, Felix Afena-Gyan, Abdul Fatawu

Straffeskytte: André Ayew
(Mohammed Kudus)

Frisparksskytte: André Ayew, Thomas Partey

Skader/tvivl: Opdateres

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Opdateres

Ghanas forventede startopstilling til VM i fodbold


Ghanas VM chancer: Ny træner og fine talenter, men få store navne

Den ghanesiske talentfabrik virker ikke så imponerende som i tiden med Essien, Gyan & Co; få store klubber er repræsenteret i truppen. Men VM-kvalifikationen kom i hus – i modsætning til 2018 – med en uerfaren, men interessant landstræner. Og han råder skam over en række spændende stortalenter, inkl et par med Superliga-fortid.

Ghana er traditionelt blandt de stærkeste i Afrika. Så da Black Stars floppede ved De Afrikanske Mesterskaber (CAN) i januar med sølle EET point i gruppe med Marokko, Gabon og Comorerne, blev træneren prompte fyret.

Det var såmænd Milovan Rajevac, der i 2010 havde ført Ghana til kvartfinalen ved VM, og som i 2021 var blevet hentet tilbage for at genrejse et hold der havde underpræsteret i et par år.

I stedet blev assistent Otto Addo forfremmet og fik ansvaret for de afgørende marts-kvalifikationskampe mod Nigeria. Han kvitterede ved at droppe 12 (dog nogle pga skader og karantæne) af CAN-truppens 28 mand. Black Stars snuppede VM-billetten på udebanemål via 0-0 og 1-1. Klar hjemmeholds-dominans i begge kampe; Ghana gravede sig ned efter udligning i 22. minut i udekampen.

Tysk-ghanesiske Addo er uden chef-erfaring, men har haft en interessant assistent-karriere. Han har været i Gladbach og senest Dortmund, og i 2016/17 var han halvandet år i FC Nordsjælland med Kasper Hjulmand som chef. Ghana-tjansen er i øvrigt meget midlertidig; efter VM vender han tilbage til jobbet som assistent i Dortmund.

Ghana fik tæv med 4-1 i Japan i juni, men stillede reservepræget.


Holdanalyse af Ghana

Herunder følger en komplet gennemgang af det ghanesiske herrelandshold.


Målmænd:
Førstemand i såvel VM-kvalifikation som De Afrikanske Mesterskaber (CAN) var 25-årige Joe Wallacott fra Swindon. Dvs den tredjebedste engelske række (efter forgæves forsøg på at slå igennem hos Championship-klubben Bristol) . Ikke det mest imponerende CV.

Konkurrenterne befinder sig i fx belgiske Eupen, schweiziske St Gallen og sydafrikanske Orlando Pirates. Heller ikke skræmmende.

Midterforsvar:
Det faste makkerpar er Daniel Amartey fra Leicester (tidligere FC København) og Alexander Djiku fra Strasbourg. Hurtige og fysisk stærke; saftige tacklinger. Djiku har visse teknik-problemer når bolden skal føres frem, men kan udfylde en post på defensiv-midtbanen hvis der er behov for en jernmand dér. Amartey kan også sagtens spille på midtbanen.

Blandt alternativerne er den lille Celta-forsvarer Joseph Aidoo, ligeledes lille Seidu fra franske Clermont samt Abdul Mumin fra portugisiske Vitoria. Der er også erfarne Jonathan Mensah, men han er i MLS efter en række år i Europa og var blandt dem der blev droppet efter CAN.

Højreback:
Andy Yiadom fra Reading (Championship i England) var førstevalg ved CAN og var også med i truppen mod Nigeria, men her valgte Addo at give landsholdsdebut til Denis Odoi fra belgiske Club Brügge. 33 år og et nydeligt CV der inkluderer Premier League med Fulham.

Odoi var U21-landsholdsspiller for Belgien og nåede en venskabskamp for A-holdet, men i år skiftede han flag og stillede op for Ghana hvor hans far er fra. Odoi kan spille i begge sider og sågar i midterforsvaret, men er som udgangspunkt højreback.

Venstreback:
Nr 1 er sandsynligvis 27-årige Rahman Baba der missede martskampene pga en mindre skade. Han ejes af Chelsea, men har været lejesvend de seneste mange år; 21/22-sæsonen i Reading i den næstbedste engelske række.

Starter i begge Nigeria-kampe var 23-årige Gideon Mensah fra Bordeaux. Glimrende fremad, mere upålidelig i forsvaret. Til VM er han nok kun afløser.

Defensiv midtbane:
Klassespiller Thomas Partey fra Arsenal ligner en uomgængelig starter hvis kampklar. Han blev skadet i startapril og gik glip af resten af PL-sæsonen, men bør være på højkant igen i efteråret. Makkeren ser ud til at være Iddrisu Baba fra La Liga-klubben Mallorca. Et fysisk stærkt par der også kan spille bold.

Der er et stykke ned til afløserne som umiddelbart er Elisha Owuso, der ikke er fast starter i belgiske Gent, og Edmund Addo fra Sheriff i Moldova. Der er ellers en række gode navne, men de var ikke med til CAN, og landstræneren så også bort fra dem til Nigeria-kampene:  Alfred Duncan fra Fiorentina, Jeffrey Schlupp fra Crystal Palace, Mubarak Wakaso fra Shinzhen i Kina (men før det bl.a. Spanien) og Majeed Ashimeru fra Anderlecht (mest indskifter). Glimrende midtbanespillere, de tre første med god erfaring, Ashimeru med en fleksibilitet der betyder at han kan spille offensiv såvel som defensiv midtbane.

Den pensionerede landsholdslegende Asamoah Gyan var så fortørnet over Ashimerus manglende udtagelse til martsopgørene at han kaldte det ”nonsense” på Twitter. ”Ghanas bedste midtbanemand efter Partey,” skrev han. Det hjalp dog ikke mht juni-truppen hvor Ashimeru igen var udeladt. Wakaso var til gengæld med.

Offensiv midtbane/fløje:
Stortalent Mohammed Kudus er desværre kun indskifter i Ajax efter 2020-skiftet fra en hovedrolle i FC Nordsjælland, men startede inde i begge Nigeria-kampe og ligner een landstræneren ønsker at satse på som central kreatør.

Den foretrukne offensiv-midtbanemand under CAN var Daniel Kyereh. Han spiller fast på sit klubhold St Pauli, men det er i den tyske 2BL, og han måtte tage til takke med en rolle som indskifter mod Nigeria.

På venstre fløj har Ghana to klassespillere at vælge imellem, erfarne André Ayew og unge Kamaldeen Sulemana der begge missede martskampene, Ayew pga karantæne, Kamaldeen pga skade.

20-årige Kamaldeen (endnu en tidligere FC Nordsjælland-mand) fra franske Rennes er ofte skadet og gik således glip af det meste af foråret, men den lynhurtige dribler har kæmpestort potentiale. Mens 32-årige Ayew efter en række år i Frankrig, England og Tyrkiet ikke længere spiller på højt klubniveau. Men han er uhyre landsholdserfaren; er faktisk normalt Ghanas anfører, og han spiller til dagligt i den qatarske liga (er meget målfarlig for Al Sadd), så han er nok den foretrukne VM-starter til venstre.

Men hvis skadesfri kan Kamaldeen meget vel starte på den anden fløj til VM. Den højrefodede dribler vil helst spille til venstre hvor han kan skære ind i banen og afslutte, men kan også sagtens skabe ravage til højre.

Alternativerne: Til venstre er der fx Adjei fra Bochum og Paintsil fra Genk. Til højre fx hurtige Bukari (afløser i franske Nantes), Yeboah fra MLS-klubben Colombus og det 18-årige stortalent Fatawu fra Sportings U23-mandskab. Sidstnævnte kan også ligge som central kreatør.

Angribere:  
Med 18 mål i 78 landskampe overgås 30-årige Jordan Ayew kun af storebror André (23 kasser i 103 kampe), og Crystal Palace-frontløberen er nok Ghanas førsteangriber.

Der er særdeles interessant konkurrence fra det 19-årige stortalent Felix Afena-Gyan, indskifter i Roma, men erfaringen bør give Ayew en fordel.

Der er i øvrigt også Kwasi Wriedt der for et par år siden tæppebombede på Bayern Münchens andethold, men som nu har sværere ved at finde målet for Holstein Kiel i den næstbedste tyske række.



Historien om Ghana ved VM i fodbold

Trods traditionelt blandt de stærkeste fodboldlande i Afrika har Ghana kun været med til tre VM-slutrunder: 2006, 2010 og 2014.

I 2006 i Tyskland gik Ghana videre som gruppetoer, efter Italien, foran Tjekkiet og USA. I ottendedelsfinalen var Brasilien for stærk og vandt 3-0. I truppen var bl.a. midtbanestjernerne Michael Essien og Sulley Muntari, samt det unge angrebs-es Asamoah Gyan. Superliga-personligheden Razak Pimpong (der dén sommer skiftede fra FCM til FCM) fik een start og et par indskiftninger. Den nuværende træner Otto Addo fik også et par indhop.

Pimpong og Addo var ikke med i 2010 i Sydafrika, og en knæskadet Essien gik også glip af slutrunden, men til var kommet fløjspiller André Ayew og midtbanetekniker Kevin-Prince Boateng. Med var igen Muntari og Gyan (nu 24), og sidstnævnte spillede en markant rolle. Han scorede begge holdets mål – begge på straffe – i indledende gruppe hvor ghaneserne slog Serbien, spillede uafgjort mod Australien og gik videre som toer efter Tyskland. I ottendedelsfinalen vandt Ghana 2-1 over USA via forlænget spilletid, på mål af Boateng og Gyan. Og så kom den kamp der stadig nager det vestafrikanske land: kvartfinalen mod Uruguay.

Efter 1-1 (Muntari og Forlán) i ordinær kamp var den forlængede spilletid næsten forbi da Luis Suárez på stregen reddede en Ghana-afslutning med hånden. Udvisning og straffespark. Som Gyan sendte på overliggeren. I straffesparkskonkurrencen scorede han, men to holdkammerater missede, og semifinalebilletten gik til de himmelblå fra Uruguay.

I 2014 i Brasilien var Essien tilbage, Muntari, Boateng og Gyan var der stadig, og André Ayew havde fået selskab af lillebror Jordan. Men ghaneserne fik kun eet point. Sjovt nok mod gruppevinder (og senere verdensmester) Tyskland, mens Ghana tabte til Portugal og USA (efter to slutrunder med overtag mod amerikanerne). Gyan og André Awey stod for holdets mål med hver to.

Black Stars kiksede kvalifikationen til VM-2018 (Egypten var for stærk), og dermed oplevede Ayew-brødrene det samme som farmand Abedi Pelé, dog i mindre målestok. Een af Afrikas bedste fodboldspillere nogensinde havde en lang landsholdskarriere (1982-1998) og vandt guld og sølv ved De Afrikanske Mesterskaber, men han var ikke med til een eneste VM-slutrunde.


Læs om andre deltagere ved VM i fodbold